I forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring i Herning var Hestens Værn og Uanvendelig.dk vært for en paneldebat med berider Bjarne Nielsen, dyrlæge og international dressurdommer Hans Christian Matthiesen samt dyrlæge, kiropraktor Lise Berg.
Missede du debatten, så kan du gense den herunder. Og de fire fagpersoner havde mange spændende pointer.
De store messehaller var fyldte af glade besøgende og handlende ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning, og der var travlt på alle stande for udstillerne. Vi mødte Sandie Kjær fra Healthy Horse (Spa, rekreation, genoptræning for heste), der demonstrede det prisvindende dækken fra Bemer på 21-årige Pikachue, der var med på messen til det særlige formål.
Det kræver naturligvis lidt af en hest at stå model i de travle haller under kåringen, men som det kan ses på videoen nedenfor, så tog den ældre herre postyret i stiv ‘arm’.
Mens Pikachue poserede for vores kamera kunne Sandie fortælle, at det særlige ved Bemer-dækkenet er, at det øger mikrocirkulationen (blodcirkulationen) i hele kroppen vha. det unikke Hertz signal, det udsender. Bemer teknologien skaber dermed et øget flow i blodårerne, så transporten af bl.a. affaldsstoffer, ilt og næringsstoffer optimeres, hvilket er godt for kroppen.
Du kan læse meget mere om Bemerdækkenet her
Et helt nyt koncept i Danmark skal give heste og mennesker et større velvære. Ved hjælp af en håranalyse vil mor og datter gøre dig klogere på din hests sundhed.
Mennesker kan fortælle, hvordan de har det. Det er lidt sværere med heste. Alligevel ved en rytter godt, hvis hesten ikke er på toppen. Den virker måske træt, pelsen er mat, eller hesten har fordøjelsesproblemer. Derfor findes der et væld af vitaminer og mineraler, man kan give hesten uden, at man dog helt ved, om behandlingen er den rette. Den måde at behandle sine heste på, vil Jette Nellemose og hendes datter, Sofie Tolgaard, nu gøre op med.
Som de eneste i Danmark er de blevet distributører af Cell Wellbeing til heste. Et system, hvor man ved at analysere en hårrod fra hestens man kan sige præcis, hvilke vitaminer, mineraler, fedtsyrer, aminosyrer og antioxidanter hesten har brug for.
“Folk, der arbejder med heste, køber sig gerne fattige i fodertilskud. Man vil jo det bedste for sine heste, men ofte ender man med at overbehandle dem med de forkerte vitaminer og mineraler. Og der kan en håranalyse hjælpe, fordi den viser præcis, hvad hesten har brug for,” siger Jette Nellemose.
Også til mennesker
Det samme gælder for mennesker. Her kan håranalysen i kombination med en kostplan eller fif til at spise det rigtige gøre stor forskel for rytteren.
“Man har en tendens til at glemme sig selv som rytter, men det er altså vigtigt, at den, som rider hesten, også er i balance,” siger Sofie Tolgaard, som taler af erfaring.
Hun fik nemlig selv lavet en håranalyse, der viste, at hun med fordel kunne begynde at spise mindre gluten og færre mejeriprodukter – og meget mere af det grønne.
Resultatet er ikke til at tage fejl af.
“Jeg har simpelthen spist mig ud af min allergi. Jeg har tidligere lidt rigtig meget af allergi og har hverken kunnet tåle hund, kat eller hest. Jeg har klaret arbejdet i hestestalden ved at spise fire styk antihistaminer om dagen, men det er altså slut nu, hvor jeg har lagt min kost om,” siger Sofie Tolgaard, der ved siden af arbejdet med hestene også har et firma som kostvejleder og sundhedscoach.
Cell Wellbeing til mennesker har været i Danmark i ni år med stor succes. Det system arbejder Sofie Tolgaard som kostvejleder også med. Og nu kan mor og datter altså teste både hest og rytter og hjælpe begge parter til et sundere og stærkt velvære.
Pressemeddelelse: testdinhest.com
Resultaterne af undersøgelsen giver et nyt perspektiv på den mulige balance mellem mandlige og kvindelige elitejockeyer. Undersøgelser, der vurderer effekten af en rytters køn på væddeløbshests præstationer og fysiologi under træning, er ikke blevet rapporteret, hovedsagelig på grund af manglen på tilgængelige data for kvindelige deltagere inden for sporten. I dag er mere end 90% af jockeyerne, i de fleste væddeløbsnationer, mænd. Dette er sandsynligvis en ubevidst skævhed mod, at mandlige jockeyer i gennemsnit er fysisk ‘stærkere’, i stand til at presse heste hårdere og dermed præsterer bedre i løb end kvindelige jockeyer.
Dette årti har set en markant stigning i deltagelse af kvindelige jockeyer på eliteniveau. I 2021 skrev den irske jockey – Rachael Blackmore – historie ved at vinde flere højprofilerede løb. Succeshistorier som denne former global adfærd på væddeløbsbanen og udfordrer offentlighedens tillid til mandlige eller kvindelige jockeys evne til at vinde store løb.
I Storbritannien og Irland havde tidligere forskning foreslået en undervurdering af kvindelige jockeys evne til at vinde løb, som registreret i væddemålsadfærd. I væddeløb kan en konkurrencefordel ligge i en jockeys evne til at kontrollere hesten og/eller mindre vægt båret af hesten (dvs. vægten af jockey plus sadel). Derfor bliver jockeyer vejet ind før og vejet efter løb.
Alt er lige, ville en væddeløbshest under træning i løbstempo præstere anderledes, når den rides af enten en kvindelig eller mandlig jockey? Ville den væddeløbshest være mere eller mindre tilbøjelig til at vinde et løb? Forskere fra School of Veterinary Medicine and Science ved University of Nottingham arbejdede sammen med Guillaume Dubois PhD Scientific Director hos Arioneo Ltd – et firma, der har udviklet en skræddersyet træningssporingsenhed til heste; og en Equine Sports Medicine-specialist (Dr. Emmanuelle van Erck-Westergren PhD; Equine Sports Medicine Practice, Belgien) til at besvare nogle af disse spørgsmål. De overvågede 530 fuldblods væddeløbsheste, redet af 103 forskellige arbejds-/træningsryttere (66 mænd, 37 kvinder) over i alt 3.568 træninger på en enkelt væddeløbsbane (Ciaron Maher racing) i Victoria, Australien.
Variabler såsom hastighed, skridtlængde og frekvens, hestens hjertefrekvens og restitutionshastighed blev registreret med en valideret fitness-tracker (‘Equimeter’©). Denne tracker er specielt designet til at overvåge heste under deres daglige træningsrutine med avancerede dataanalysetjenester.
Efterforskerne fandt ingen effekt af jockeyens køn på nogen objektivt målt udfaldsvariabel, målt fra langsom galop til hårde galopper i væddeløbstempo. Men ville denne manglende effekt af jockeys køn i træning også oversætte til faktiske løbsresultater, hvor mange andre variabler spiller ind?
Ved at analysere resultater fra 52.464 løb havde kvindelige jockeyer en tilsvarende sejrsprocent (af samlede løbsstarter) som mandlige jockeyer i Storbritannien (kvindelige, 10,7 % vs. mænd, 11,3 %). I Australien havde mandlige jockeyer en lidt højere sejrsprocent (11,0 vs. 9,9 %), men dette blev udlignet, når man så på en en top tre-løbsplacering.
Tilsammen fandt forskerne minimal effekt af jockeyens køn på både trænings- og løbsresultater. Når man betragter resultaterne på tværs af alle træningssessioner, så blev der ikke noteret nogen forskel i forventede restitutionsrater for væddeløbsheste mellem mandlige og kvindelige jockeyer.
Charlotte Schrurs (PGDip VetPhys, MSc), ph.d.-studerende og hovedforfatter med professor David S Gardner, sagde: “Vores undersøgelse er den første til objektivt at vurdere, om en jockeys køn har indflydelse på ethvert aspekt af væddeløbshests fysiologi og præstation. Dataene antyder overbevisende, at svaret er nej og giver et nyt perspektiv på den mulige balance mellem mandlige og kvindelige elitejockeyer. Bestræbelser på at fremme et mere “inklusivt miljø” vil i høj grad bidrage til lige muligheder og fremme af fair konkurrence inden for denne meget populære og fascinerende sport.”
Det kan være vildt frustrerende, hvis hesten ikke vil stå stille, mens man sidder op. FEI kommer her med nogle gode råd til fortvivlede hesteejere, som kæmper med at få hesten til at vente med at gå frem, til man er landet i sadlen.
Først og fremmest er det en fordel at bruge en skammel, når man skal op på hesten. For rytteren betyder det mindre slid på hofter, knæ og ankler. For hesten betyder det et mindre træk fra rytteren i sadlen, så det er lettere for hesten at kompensere og holde balancen. Desuden forhindrer man også, at sadlen trækkes skæv. Husk at bytte stigremme rundt, når du pudser saddel, så du ikke ender med, at den ene stigrem er længere end den anden.
Der sker mange ulykker ved skamlen, for en hest, der danser rundt eller bevæger sig væk fra skamlen/rytteren, øger sandsynligheden for, at rytteren ender på jorden efter af have fået en fod i stigbøjlen og desperat forsøger at svinge sig i sadlen, mens hesten bevæger sig væk fra skamlen.
Så de fleste af os er enige om, at det at stå tålmodigt, mens du stiger op, ikke står til diskussion med hesten – den skal blive stående. Men alligevel ser det ud til, at en enorm mængde heste har sprunget denne afgørende færdighed over under træningsprocessen.
Hvis du har en hest, der synes, at skamlen er en chance for at øve sidestep, er her nogle trin, du kan overveje for at få din hest til at stå stille, mens du stiger op. Det vil være det værd i sidste ende! Men for at have en hest, der står stille, mens du stiger op, skal du bruge lidt (meget) tid ved skamlen.
Det er ligesom at læsse en vanskelig hest – hvis du er forhastet og under pres, virker det næsten aldrig!
Lærer du ubevist din hest at gå, mens du stiger op? Der er flere måder at løse problemet med, at en hest ikke står stille, men den første ting er at finde ud af, om du måske forårsager eller forværrer problemet uden at vide det.
Forestil dig dette: du har travlt, og du formår at komme i sadlen, mens din hest går væk fra dig. Du korrigerer ikke hesten, for nu er du jo i sadlen. Et par gentagelser af dette sender beskeden til din hest, at det er ok at gå eller bevæge sig, mens du stiger op.
Et andet almindeligt scenarie er, at ryttere samler tøjlerne ret stramt, når de skal til at sætte sig op (for at forhindre hesten i at gå), men i stedet øger det presset på hesten. Og er man ekstra uheldig, trækker man i tøjlen for at holde balancen. Når man så lander i sadlen, klemmer man omkring hesten (for lige at holde balancen og finde sig tilpas i sadlen). Herefter slipper man tøjlerne og løsner benene, når hesten går frem.
Husk, at heste lærer, når presset fjernes fra dem – så hvis du gør ovenstående, har du sikkert uforvarende lært din hest, at den eneste måde at slippe for presset på, når du stiger op, er at gå frem.
Og endelig er heste nogle gange simpelthen ubalancerede af en rytter, der stiger op, at de må bevæge sig for at genvinde balancen. Dette er ofte tilfældet, hvis du trækker i tøjlerne, trækker sadlen skæv eller ikke har kropskernestyrken og stabiliteten til at holde din egen krop i balance, når du sætter dig i sadlen.
Det siger sig selv, at din hest skal have foretaget fysiske kontroller af dyrlægen, især hvis dette er en ny adfærd. Hvis hesten begynder at reagere dårligt på, at rytteren sætter sig i sadlen, kan være et tegn på rygsmerter, dårlig pasform af sadlen eller andet fysisk ubehag.
Lad os antage, at du lige har købt en hest, der kommer med en tendens til at gå afsted, når nogen forsøger at stige op. Hvordan fikser du det?
For at komme godt i sadlen, og få en god start på lektionen, vælg en dag og et tidspunkt, hvor du har størst sandsynlighed for at opnå succes med dit forehavende.
Unge eller varme heste har ofte svært ved at stå stille, så vælg ikke at arbejde med opsidning, når de har haft tre fridage, og vinden hyler udenfor. Det kan endda være nødvendigt, at du longerer dem, før du arbejder på at sidde op, for at give dem den bedste chance for at være i stand til at gøre det, du beder om.
Der er to hovedmetoder, som du kan bruge. Den første er at lære hesten, at skamlen er et godt sted at være, og ikke at stå stille giver ekstra pres. Ved at bruge denne metode hjælper du hesten med at tage den lette beslutning – den bliver belønnet med at presset bliver fjernet, når de træffer beslutningen om at stå stille, mens du stiger op.
Her er en trin-for-trin gennemgang af, hvordan det fungerer:
1. Før hesten hen til monteringsblokken og bed ham om at stå.
2. Hvis din hest bevæger sig, svinger rundt eller gør det for svært for dig at stige stille og roligt op, så begynd at arbejde med den.
3. Dette kan være i form af grundarbejde fra jorden som tilbagetrædning, bagpartsvending eller longering i en lille volte omkring rytter og skamlen (husk et længere træktov).
4. Efter et par minutter med det arbejde, nærmer du dig skamlen igen og lad din hest stå stille – beløn den med en lille godbid eller gnub den på halsen, så længe den står pænt.
5. Prøv at stig op igen. Husk, at mens du skal holde i tøjlerne, skal du ikke at trække i tøjlerne, for at insistere på, at hesten ikke flytter sig – lad den i stedet bestemme, om den vil flytte eller ej.
6. Hvis din hest bevæger sig, gentag trin 1-5.
7. Hvis hesten står stille, så stig op og beløn din hest med masser af ros og gnub den eller klap den på halsen. Lad hesten stå stille et par øjeblikke, før du beder den om at bevæge sig.
Den anden metode, som også er ret populær og vellykket, går ud på at få din hest til at acceptere, at du sætter dig i sadlen.
Dette fungerer godt for heste, der er meget spændte, ængstelige, eller som måske har haft en dårlig oplevelse med opsidning før. Det er også typisk den måde, en utilredet, ung hest lærer at acceptere en rytter. Du behøver ikke at komme til trin 5 i én session – i første omgang kommer du muligvis kun til trin 2 eller 3. Tålmodighed er nøglen her, og at sikre, at hvert trin er forstået og accepteret af hesten, før du går videre til det næste. Det giver et godt fundament for fremtiden:
1. For det første skal du sørge for, at din hest er fortrolig med arbejdet fra jorden: gå frem, tilbage, stå stille og ideelt flytte skuldrene ved et tap med en pisk eller et tryk fra en hånd.
2. Start med at “parkere” din hest ved siden af skamlen og bed den om at stå. Giv den en godbid eller gnub den på halsen, mens den står der. Hvis den overhovedet bevæger sig, så flyt den tilbage på plads og ros den derefter. Du kommer til at gøre dette et par gange i træk, ideelt set.
3. Dernæst kan du stille dig på skamlen, mens din hest står. Bliv ved med at rose den, når den er afslappet og står stille. Træd ned og op på skamlen et par gange for at teste dette, og ros hesten, når den står stille. Hvis den flytter sig, skal du rette den og derefter stå op på skamlen igen.
4. Når din hest står pænt stille og du står på skamlen, begynder selve opsidningen. Sving dig forsigtigt i sadlen, uden at trække din hest ud af balance, trække i tøjlerne eller sparke den i siden. En godbid fra sadlen er ofte nyttig, når du først er ombord. Igen, du kan gentage dette mere end én gang.
5. Bed din hest om at ståstille, indtil du giver tegn til, den må gå frem.
Kilde: FEI/Sophie Baker
En 27 mand store komité, der består af fagpersoner fra topatleter til dyrerettighedsaktivister, har nu formuleret sine anbefalinger vedrørende ”berøring” eller touchieren. Kort fortalt sker ’berøring’ ved anvendelse af en stang (der skal overholde visse krav) på dele af hestens ben under et spring for at tilskynde hesten til at bøje sine led mere. Hvis stangen holdes af en person, skal personen være “meget erfaren … med en masse rutine, følelse og forståelse”, ifølge det tyske forbunds retningslinjer, hvorunder teknikken indtil nu har kunnet bruges.
Læs også: Hvad betyder ’berøring’ i tysk springsport
”Berøring” var blot et af de spørgsmål, som kommissionen behandlede. Vurderingen af hændelserne i Beerbaum-stalden, som RTL rapporterede i slutningen af januar, spillede officielt ingen større rolle, kan man læse på den tyske hjemmeside “st.georg”.
Den tyske kanal RTL viste en dokumentar optaget i det skjulte af springtræningen hos den tyske topspringrytter Ludger Beerbaum, hvor han efter kanalens overbevisning barrede sine heste. Dagen efter forsvarede Beerbaum sig med, at hestene ikke blev barret men derimod trænet med det, der kaldes ’berøring’ eller touchieren på tysk (touching på engelsk). En træningsmetode der altså til nu har været tilladt i det tyske forbund (FN), men er forbudt i reglerne under det internationale forbund, FEI.
Læs også: FEI kommenterer på RTL-dokumentar
Det var ventet med spænding, hvordan de 27 eksperter ville positionere sig på emnet touchieren i ridebanespringning.
Emnet barring i springsporten kom først til almindelig offentlig diskussion i begyndelsen af 1990’erne. På det tidspunkt dukkede der videomateriale op, hvor Paul Schockemöhle havde “forberedt” heste ved at slå dem over benene forud for optagelsen af hans reklamevideoer forud for P.S.I.-auktion. Dengang blev der skrevet rapporter som en reaktion og opfundet ordet ”touchieren” for metoden, hvor benene på springheste bliver ramt med en stang.
Nu har kommissionen altså besluttet: at ”berøring”/touchieren ikke er et gennemprøvet træningsværktøj. “FN-præsidiet vil nu ansøge FNs Advisory Board for Sport om at inkludere et forbud mod “berøring” ved springtræning i konkurrencereglementet,” lyder det i en pressemeddelelse.
I et interview, som FN offentliggjorde samtidig, siger lederen af træningsafdelingen, olympisk mester Thies Kasparit: ”30 år er gået, og vi har oplevet, at selv eksperter ofte har svært ved at illustrere og formidle, hvor grænsen går for, hvad der hidtil har været tilladt: professionel “berøring” ved springet. For os er hestenes velbefindende vores topprioritet. Og for de involverede aktører er det meget vanskeligt at udføre “berøringen” ved springet præcis, som det skal gøres efter retningslinjerne. Der er mulighed for, at der begås fejl. Der er næsten ingen fejltolerance ved denne metode. Små afvigelser kan have negative konsekvenser for hesten. En klar positionering mod “berøring” ved springtræning giver alle aktører en klar retningslinje og beskytter hestene.”
Kilde: st.george
Har man en hest, som falder ind eller ud af volten, kan det gøre det virkelig svært at ride selv helt grundlæggende figurer som cirkelvolter, volter og ride ad midterlinjen. Og det kan også være problematisk, når man springer eller rider ude. Hvad betyder det, at hesten ”glider” eller ”driver” ud af volten – falder ind eller ud af volten?
I det væsentlige refererer det til en hest, der ikke går ligeudrettet. Den vil nogle gange falde indad eller udad, når man forsøger at lave en vending, cirklevolte eller endda ride ligeud. Hvis man havde et fugleperspektiv af hesten, ville skuldre og bagpart ikke følge det samme spor. Man siger også, at hesten ”falder ud over skulderen”.
Dette er især almindeligt hos uerfarne heste, såvel som meget smidige heste. Det er normalt mere tydeligt på den ene volte. Og hos uerfarne eller vanskelige heste kan man opleve, at de glider ud mod barrieren for at tage støtte der, eller de ikke kan følge voltesporet på cirkelvolter.
For at hjælpe med at få hesten til at gå lige mellem hånd og schenkel, skal man tænke over, hvilken vej hesten glider ud til. Lad os antage, at hesten glider ud mod højre, når du rider på venstre volte. Med andre ord, glider hesten udad på venstre volte. Dette er normalt fordi de falder ud gennem højre skulder (hvis de gled indad på cirklen, ville det blive kaldt at falde ind). Det føles normalt lidt som om skulderen “buler” under dig i stedet for at blive under hestens krop. For at forhindre dette begår de fleste ryttere den fejl at bruge mere venstre (indvendig) tøjle for at prøve at rette hesten op. Men hvad dette rent faktisk gør, er at det drejer hestens hoved og nakken mere til venstre, hvilket efterlader den problematiske skulder endnu mere til højre end før.
Nu er ”udfaldsproblemet” endnu værre. Så det man faktisk skal gøre, er at tage mere kontakt på højre tøjle. På den måde vil man placere hestens hoved og nakke midt for hestens bryst, så skulderen bliver mere på det rigtige spor.
Det lyder måske svært, men det giver mening, når man tænker over det!
Udover at tage mere kontakt/støtte på den udvendige tøjle, skal man også lave en “væg” med sine udvendige hjælpere (hånd og schenkel), så hesten ikke går sidelæns. Tænk på dine hjælpere; hænder, schenkler og sæde, som en kasse du lukker omkring hesten.
Hvis hesten falder indad gennem venstre skulder i eksemplet ovenfor, ville alle hjælpere skulle tages i brug, omvendt. Man skal dog stadig altid ride fra indvendig schenkel til udvendig hånd.
Det er også vigtigt, hesten reagerer godt på schenklerne. Nogle heste har tendens til at falde ind eller ud af volten, fordi de “læner sig” mod rytterens schenkel. Det vil sige, at når man lægger det indvendige eller udvendige ben til hesten, går de ind i det i stedet for at bevæge sig væk fra schenklen. Hvis din hest reagerer sådan, er det afgørende at få lavet en masse arbejde for at lære hesten at reagere korrekt og hurtigt på dine schenkler.
For at hjælpe din hest med at være lige, er der et par øvelser, du kan prøve.
1. En af de mest populære øvelser er at ride i firkant. Det opmuntrer rytteren til at bruge de udvendige hjælpere frem for de indvendige, og hjælper hesten til at respektere hjælperne.
I stedet for en cirkelvolte, rid en 20-meter firkant, med det formål at ride en ret vinkel i hvert hjørne ved at lukke dit udvendige ben og tøjle og bevæge hestens skuldre næsten, som om du er på vej til at lave en pirouette. Start i skridt, før du prøver i trav og galop.
2. At lave en schenkelvigning på cirkelvolten er en anden måde, hvorpå man kan understøtte, hesten arbejder mellem hånd og schenkel via den konsekvente bøjning.
Hesten skal engagere sin bagpart og flytte skuldrene, samtidig hjælper det med til at hesten forstår kravet fra rytteren om at flytte sig væk fra schenklen (ikke alene frem, men også til siden). Øvelsen strækker og smidiggør hestens muskler, hvilket gør det lettere for hesten at bevæge sig lige og ensartet i fremtiden.
For heste, der falder ud af volten, vil det være fordelagtigt at lave schenkelvigning til den modsatte side. Så, falder hesten ud til højre side (ud over højre skulder) skal man lave schenkelvigningen til venstre for at forbedre ligeudretningen.
3. Versade kan være rigtig nyttige øvelser til ligeudretning. Du kan ride dem på lige linjer såvel som på cirkelvolte for at øge din hests smidighed og styrke. Det har den store ekstra fordel, at det øger rytterens evne til at kontrollere hestens skuldre med præcision og hjælper med at forstærke ideen om at ride fra indvendig schenkel til udvendig tøjle.
Af Sophie Baker/FEI
Det er ikke muligt at gøre høet til hesten fuldstændig støvfrit. Det er uundgåeligt at små partikler og andre urenheder vil gemme sig i stråfoderet, men hvordan sikrer man sig på bedste vis, så hesten ikke beskadiger lunger og luftveje?
Hø eller strøelse bidrager til støvforurening.
Ifølge observationer fra universitetet i Leipzig producerer selv godt hø fire til seks gange mere støv end høpiller. Uanset om hesten er rask eller har en luftvejssygdom, har hestens lunger ikke godt af at blive udsat for støv. Og derfor kan det være gavnligt at fugte høet, før hesten skal æde det.
Man kan vande det kortvarigt, lægge det i blød eller dampe det. Dampning har leveret de bedste resultater i alle videnskabelige undersøgelser, skriver magasinet St.GEORG.
Bakterier og svampe bliver næsten fuldstændig ødelagt af 99 graders damp. Forsøg viser, at hø behandlet på denne måde stadig kan fodres 24 timer efter endt dampning.
Forsøgene er altid blevet udført med professionelt udstyr. Høprøver med “hjemmelavede” apparater blev også undersøgt. Her blev støvindholdet også væsentligt reduceret, men resultaterne var ikke helt så gode.
Anderledes forholder det sig med vanding, som skyller grove urenheder ud.
Hvis du trækker et høet op af en kar, afslører den resterende mørke væske, hvad der ellers kunne have fundet vej til hesten luftveje og lunger. Ti minutters fuldstændig nedsænkning af hø i en vandtemperatur på 16 grader “vasker” mange grove urenheder ud fra høet.
Hvis det fugtige hø ikke fodres direkte, er det fugtige miljø dog en invitation til alle bakterier, som du egentlig gerne ville af med.
Forskere fra flere tyske universiteter har undersøgt brugen af hø til heste.
De kiggede bl.a. nærmere på, hvilket omfang de forskelligt behandlede høtyper påvirker hestenes spiseadfærd. Høet blev vandet, dampet eller fodret tørt.
Udover at bestemme kimmiljøet (Bakterietallene, mugtallene og skimmeltallene er delt op i kim-grupper) ved forskellige temperaturer, 10 og 25 grader, samt variable opbevaringstider (seks, tolv og 24 timer), blev hestenes håndtering af grovfoderet også noteret: Spiste de høet med det samme? Hvordan tyggede hestene?
Fugtigt hø, hvad enten det var vandet eller dampet, tog hestene generelt mindre velvilligt imod. Hestene tyggede på det i lang tid – hvilket umiddelbart lyder positivt. Forskerne fra Martin Luther Universitetet i Halle-Wittenberg og Julius Kühne Instituttet i Braunschweig mener, at madens blødere konsistens har påvirket tyggeadfærden.
En undersøgelse fra 2014 i Storbritannien gik et skridt videre. Det primære fokus var her på, i hvor høj grad vandopløselige kulhydrater påvirkes af de forskellige metoder. Men høets hygiejniske tilstand blev også undersøgt. I dette forsøg blev hødet først dampet, hvor kimindholdet gik nærmest i nul. Hvis dette hø så blev gennemblødt i ni timer ved 16 grader, eksploderede kimtallet.
Kilde: St. George
Heste mister så mange elektrolytter gennem deres sved – selv når du ikke ser dem svede – at de risikerer at trække elektrolytter fra muskelceller for at erstatte det tabte. Heldigvis ser det ud til, at man ved at “forbygge” med elektrolytter kan beskytte hestene mod sådanne tab, siger et hold af canadiske forskere.
Heste mister store mængder natrium, kalium og klorid, såvel som mindre mængder magnesium og calcium, gennem deres sved. I modsætning til menneskesved inkluderer hestesved større mængder af disse elektrolytter, end hvad der findes i blodet. Det betyder, at for at skabe denne relativt koncentrerede sved, skal hestes kroppe trække betydelige mængder ioner ud af blodet. For at forhindre, at de løber tør, dykker hestene ned i de cellulære reserver i skeletmuskulaturen og andet blødt væv, lyder det fra forsker Michael Lindinger, PhD, formand for The Nutraceutical Alliance, i Burlington, Ontario.
Sporing af fremhævede elektrolytter
I en række undersøgelser har Lindinger og hans team fulgt radioaktive elektrolytters veje gennem hestenes kroppe for at se deres rejser fra det tidspunkt, hvor opløsningen kommer ind i maven. De lave mængder af radioaktive grundstoffer er ikke skadelige for hesten, men de fungerer som en markør, der gør det muligt for forskerne at følge de stier, elektrolytterne tager gennem kroppen.
I deres seneste undersøgelse arbejdede holdet med fire hopper ejet af University of Guelph i alderen fra 5 til 12 år, inklusiv en fuldblodshest, en varmblodshest og to heste af blandede racer. De trænede hestene til at arbejde på et løbebånd.
Cirka tre timer efter deres morgenmåltid fik hestene et radioaktivt stof, der gjorde det muligt for forskere at måle væske omkring muskelceller. En time derefter modtog de enten vand eller en elektrolytopløsning indeholdende radioaktivt natrium og/eller radioaktivt kalium i en af tre mængder: 1 liter, 3 liter eller 8 liter (1/4, 3/4, eller 2 gallons, henholdsvis). En time senere arbejdede hestene på det indendørs løbebånd, foran en blæser, til omkring 50 % af deres fulde kapacitet – bestemt ud af deres respiratoriske iltoptagelse og hjertefrekvens. Alle hestene fik alle behandlingerne med en pause på to til tre uger imellem.
Tilskud betød mindre væske- og elektrolyttab
Forskerne fandt ud af, at når hestene fik elektrolyttilskud før træning, mistede de mindre væske og færre elektrolytter under træning og restitution sammenlignet med, når de blot fik vand før træning.
Hestene fortsatte med at svede med regelmæssige hastigheder – målt via svedopsamlingsbånd – og analyser viste, at sveden inkluderede høje niveauer af elektrolyt ioner. På trods af disse tab var tilskud af elektrolyt før træning forbundet med god genopfyldning af ionerne i og omkring muskelcellerne inden for to timer efter tilskud. De supplerede heste kunne arbejde betydeligt længere på løbebåndet end dem, der fik vand alene.
Resultaterne indikerer, at det at give et afbalanceret elektrolyttilskud før træning eller rejse kan hjælpe med at opretholde væske- og ionbalancen i hele kroppen og samtidig understøtte muskelfunktionen på trods af intens svedtendens, siger Lindinger.
Sved sker – selv når hårlaget er tørt
Folk er ikke altid klar over, hvor meget deres heste sveder – primært fordi sveden fordamper næsten lige så hurtigt, som den kommer ud af huden. Fordi hestens kropsvarme udvindes ved at bruge denne energi til at fordampe svedvæsken, undervurderer ejere og ryttere ofte mængden af væske og elektrolytter, som heste mister.
“Folk undervurderer groft, hvor meget sveden en hest udsættes for,” siger Lindinger til The Horse. ”Så selv når vi ikke bemærker, at der er sved, der forlader hesten eller drypper af hestens hud, taber hesten stadig en enorm mængde væske. Hesten kan tabe omkring 5 liter (1 1/4 gallons) væske i timen, inklusive 4 liter fra huden og en anden liter fra luftvejene, og det ville vi ikke engang bemærke.”
At se sved dryppe af en hest betyder ikke, at kølesystemet fungerer bedre, tilføjer han. “Høje kropstemperaturer som følge af træning, varmeeksponering og transport resulterer i meget høje svedhastigheder, der kan overstige fordampningshastigheden, og det er fordampningen af sved, der giver den kølende effekt,” forklarede han. ”Sveden, der drypper af hesten, giver desværre ikke en kølende effekt, og sveden går tabt for ingenting. Sveden ender bare med at blive produceret i overskud.”
Vand er ikke nok: Hvorfor ioner betyder noget
Vand alene er ikke tilstrækkeligt til at rehydrere heste ordentligt, lyder det fra forskeren. Mens heste kan få elektrolytter fra deres omgivelser (foder og strå), har sportsheste brug for yderligere tilskud. Fordi de taber flere elektrolytter i deres sved, end mennesker gør, er det endnu vigtigere, at sikre sig at heste får den elektrolytbalance, de har brug for.
Selvom elektrolyttilskud efter fysisk anstrengelse kan være nyttigt, afslører undersøgelsen, at tilføjede elektrolytter forud for intens svedtendens kan opveje elektrolyttab i det bløde væv, hvilket fører til bedre sundhed og ydeevne.
Mange heste kan ikke lide smagen af elektrolyt-suppleret vand, men de kan tilpasse sig det, tilføjer Lindinger. Ved langsomt at introducere elektrolytter i lave doser og opbygge over tid – uden for højintensive træningsperioder – kan heste lære at drikke opløsningerne før træning og rejser.
Studiet, “Preloading large volume oral electrolytes: tracing fluid and ion fluxes in horses during rest, exercise and recovery,” blev publiseret i the Journal of Physiology i august 2021.
Kilde: The Horse
I 15 år har Toosbuys Fond støttet op om træningssamling for de unge dressurryttere på ECCO Centeret i Tønder. Rytterne mødes i starten af februar til en weekend uden heste og ponyer, og det giver mulighed for at landstrænere og ryttere kan samarbejde omkring andet end aktiv dressurtræning. Ponyandstræner Lisbet Seierskilde og landstræner for junior- og ungryttere samt U25 Dennis Fisker brugte tid til at tale rideteori.
I lokalet, hvor ponyrytterne var samlede, blev der sat fokus på 10 værdier for ponydressuren, som Dennis Fisker tilsluttede sig, da Lisbet Seierskilde præsenterede dem for samtlige 30 deltagere og deres forældre søndag formiddag.
1. Fællesskab, god stemning
2. Venlig overfor andre både danskere og andre lande
3. Tage ansvar, opfører sig pænt på opvarmningen
4. Vi står skarpt, styr på det (landsholdstøj)
5. Opfør jer ordentligt, følg regler
6. Hensyn på opvarmningen
7. Respekter stewards
8. Se hinanden og hep
9. Kend din hest – brug tid i stalden
10. Forbilleder med sikkerhed
Hør Lisbet Seierskilde forklarer intentionerne bag de 10 værdier:
Valg af strøelse giver anledning til mange overvejelser. Strøelse er med til at sikre hestens trivsel og sundhed. En hest afsætter gødning ca. 10 til 15 gange i døgnet og ca. 20 liter urin. Strøelsen skal være i stand til at holde boksen og staldluften tør og ren. De vigtigste funktioner for underlaget i hestens opholdsareal, er som udgangspunkt at give hestens et tørt og rent miljø at opholde sig i og et sikker underlag at færdes på.
God strøelse er karakteriseret ved stor sugeevne, høj hygiejnisk kvalitet, let håndterbarhed, lille rumfang, høj komposteringsevne og mulighed for anvendelse som gødning på marken.
Halm har igennem tiden været den foretrukne strøelse i Danmark, og et væsentligt supplement til hestens strukturfoder. Udbuddet af strøelsestyper har imidlertid været støt stigende igennem de sidste 20 – 30 år, og samtidig er der kommet øgede krav til opbevaring og bortskaffelse.
SEGES Heste har i efteråret 2021 undersøgt væsentlige forhold omkring strøelse til heste, ved hjælp af en spørgeundersøgelse. Der var knap 1.900 hesteejere, der har svaret på spørgsmål om:
Undersøgelsen viste bl.a. at vi vælger strøelse efter sugeevne og at det skal være let at muge ud. De to mest almindelig valg er halm og træpiller, når det kommer til strøelse.
De fleste af os har hesten stående i en boks, med naturlig ventilation, ifølge undersøgelsen. Og så har hovedparten af dem, der har svaret på undersøgelsen, deres heste på fold over 8 timer daglig.
Læs hele artiklen, og de mange gode råd, fordele og ulemper ved forskellige typer strøelse i artiklen, som du kan læse i sin helhed HER
Tirsdag klokken 15 mødtes dyrlæger og andre dyrevenner foran Christiansborg for at vise deres modstand mod den nye EU-lovgivning, der trådte i kraft d. 28. januar, som gør det vanskeligt – og i mange tilfælde umuligt – at smertestille og behandle dyr fagligt korrekt for helt almindelige lidelser.
Læs mere om sagen her
TV2 Lorry var på pletten og talte med en af de fremmødte:
“Jeg bliver jo tvunget til enten at bryde gældende lovgivning eller dyrevelfærdsloven,” sagde dyrlæge Karina Hou Larsen.
Senere tog Go’aften LIVE også fat i sagen, da de havde besøg af Dyrlægeforeningens formand, Hanne Knude Palshof: