Hestesporten er bred og favner mange forskellige discipliner, som alle udvikler sig, også i måden man ser på hestenes velfærd. Der er i samfundet øget interesse for dyrevelfærd og interesse for dyrs vilkår. Den interesse omfatter også heste brugt til hobby og konkurrence.
Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd sætter i år fokus på hesten, ved en temadag på Forskningscenter Foulum (under Aarhus Universitet) lørdag den 30. oktober fra kl. 9.30 til 16.30.
Hestesporten frem mod 2030
På mødet vil repræsentanter fra ledende hestesportsorganisationer i Danmark præsentere deres arbejde med at udvikle og sikre hestevelfærden i sporten og give et bud på, hvordan fremtidens hestesport ser ud. Desuden vil foredragsholdere, som beskæftiger sig med dyreetik og etik i ridesporten både i Danmark og i udlandet, fortælle om, hvad der sker på området ude i verden. Der bliver bl.a. indlæg af Professor Peter Sandøe, Veterinærkonsulent for Dansk Ride Forbund Mette Uldahl, dressurdommer og holdleder Anne-Mette Binder, forsker i hestevelfærd Janne Winther Christensen med flere.
Der vil være oplæg om den nye EU-guide for hold og brug af heste, overvejelser vedrørende medicin og doping samt en gennemgang af hestens ‘sprog’ og måling af stressreaktioner i forbindelse med ridning.
Praktisk info
Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd holder i år sit offentlige møde om velfærd for heste, som deltager i hestesport. Det foregår på Forskningscenter Foulum (under Aarhus Universitet), Blichers Allé 20, 8830 Tjele lørdag d. 30 oktober 2021 kl 9:30-16.30. Deltagelse koster 165 kr. (til dækning af forplejning) og kræver tilmelding (se nedenfor).
At en hest har status som bestemt til konsum betyder ikke, at den skal slagtes, men at den kan slagtes. Hesteejeren bestemmer stadig selv, hvad der skal ske ved hestens død. Eksempelvis om hesten skal slagtes, aflives og begraves, kremeres eller afhentes af DAKA.
Indtil nu har hesteejere på eget initiativ kunnet udelukke deres hest fra konsum, men med den nye EU-dyresundhedslov, der trådte i kraft 21. april 2021, er muligheden for, hvordan heste udelukkes fra konsum ændret. Efter 28. januar 2022 kan heste kun udelukkes fra konsum af en dyrlæge i forbindelse med medicinsk behandling. Den nye lov skal ensrette reglerne for alle landdyr og være med til at forebygge store sygdomsudbrud og spredning af sygdomme.
Det har tidligere været uklart, hvornår ændringen i reglen om frivillig udelukkelse fra konsum gælder fra. Fødevarestyrelsen rettede derfor henvendelse til EU-Kommissionen, der meddelte, at hesteejere på eget initiativ kan udelukke sin hest fra konsum frem til 28. januar 2022.
Ingen nye regler for status som bestemt til konsum
Der er ingen ændrede regler for, hvilke krav man skal leve op til, når heste har status som bestemt til konsum. Da heste med status som bestemt til konsum kan slagtes, skal man fortsat overholde reglerne for foder- og fødevarehygiejne og for medicinhåndtering. Reglerne for foder- og fødevarehygiejne sikrer ordentlige hygiejneforhold og sporbarhed for det foder, som gives til dyrene. Det kan eksempelvis være i tilfælde af, at et parti kraftfoder tilbagekaldes. Derfor skal man føre fortegnelser over følgende:
Hvilket foder der er købt (navn og mængde)
Hvornår foderet er købt
Hvem foderet er købt af
Foderfortegnelser kan både være kvitteringer, en notesbog eller et dokument på computeren. Fortegnelserne skal ikke indberettes til Fødevarestyrelsen men blot opbevares derhjemme. Læs mere om reglerne for foder-og fødevarehygiejne.
Heste udelukket fra konsum må ikke slagtes, og man skal derfor ikke overholde reglerne for foder-og fødevarehygiejne. Derudover må man selv efterbehandle hesten med medicin efter aftale med dyrlæge.
Underskriv hestepas for at udelukke fra konsum
For at udelukke en hest fra konsum inden 28. januar 2022 skal man underskrive de aktuelle sider i hestepasset og sende passet til det organ, der har udstedet det. For langt de fleste vil det være SEGES Heste, med undtagelse af Dansk Islandskhesteforening, Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund.
På grund af den store opmærksomhed på konsumstatus over sommeren, har SEGES Heste særligt travlt med at lave ændringer i Hestepas. Derfor kan det være en fordel at vente til senere på året med at sende passet ind. Passet skal være indleveret senest 28. januar 2022. Fødevarestyrelsen arbejder på at have en digital løsning til dyrlægens indberetning af konsumstatus klar i 2022, så hestepasset til den tid ikke skal sendes til det udstedende organ ved udelukkelse.
Dressurhest på eliteniveau og døgnfold klinger muligvis en smule usædvanligt, men det er altså helt normal for Everdale-sønnen Imhotep, som Charlotte Dujardin forleden vandt hele tre klasser på i forbindelse med det nationale mesterskab i England.
“Derhjemme går han ude 24 timer i døgnet, så det har været en stejl læringskurve for ham at være med til stævne. Her er han nødt til at stå i boks, men vi forsøger at gå så mange ture med ham som muligt, hvor han kan græsse.
Og så er det jo god træning for ham i forhold til kommende internationale stævner,” lyder det fra Charlotte Dujardin i et interview med Horse & Hound.
Købt via video
Imhotep er ejet af Coral Ingham og Carl Hester, som købte ham som ganske ung, efter Henry Boswell havde spottet den kønne vallak i Holland.
“Han sendte mig en video af hesten, og jeg endte med at købe Imhotep. Det er den eneste gang, jeg har købt en hest udelukkende ud fra en videooptagelse, og det anbefaler jeg ikke.
Men da jeg så hesten komme ned ad lastbilen, var jeg lykkelig, selv om han var en rod som ung. Alle faldt af,” fastslår Carl Hester.
Kendt som Pete
I dag er Imhotep, i daglig tale bare kaldt Pete, blevet otte år, og sammen med Charlotte Dujardin konkurrerer han på lille tur-niveau.
Talentet rækker dog til meget mere, hvis man spørger Carl Hester:
“Han er helt fantastisk, og han har så meget talent for grand prix-øvelserne. Jeg tror helt bestemt, han er en kandidat til OL i 2024. Men om det bliver med mig eller Charlotte i sadlen, diskuterer vi stadigvæk.”
Charlotte kom direkte fra nogle travle uger i Tokyo og derefter EM i Tyskland, da hun skulle forberede sig til det nationale mesterskab.
“Pete lignede en avlshoppe, da vi kom hjem fra EM. Han gik ude på folden, men stævnet her har virkelig været effektivt for ham. Han ankom fed, og nu tager han retur fit og i god form,” lyder det med et grin fra Carl Hester.
Undersøgelser viser, at heste genkender hesteansigter i 2D -fotos, og de adskiller deres artsfæller fra andre dyr. Resultaterne giver os et fingerpeg om, hvordan hestens sind fungerer, ifølge italienske forskere.
“At forstå, hvordan heste opfatter ting, er afgørende, fordi det hjælper os med at forstå, hvorfor heste for eksempel opfører sig på en bestemt måde i visse situationer,” sagde Giulia Ragonese, ph.d., fra Institut for Veterinærvidenskab ved University of Messina, i Italien. “Dette kan hjælpe med at forbedre forholdet til vores hest og begrænse oplevelser, som heste finder foruroligende eller utrygge.”
En undersøgelse med 10 heste
Tidligere undersøgelser har bekræftet, at aber, hunde, køer og får kan skelne 2D -billeder af deres egen art fra andre dyr, sagde Ragonese, der arbejder under tilsyn af Paolo Baragli, ph.d., ved University of Pisa, også i Italien. Ragonese spekulerede på, om heste kunne gøre det samme.
Forskerteamet præsenterede 10 Franches-Montagnes-heste for store 2D-farvefotografier af ansigter på heste, køer, grise, æsler og får. Hestene lærte først, at der var mad gemt bag billederne af heste, men ikke bag de andre dyr. Derefter vendte forskerne testen og satte maden bag billederne af andre dyr. Hestene måtte skubbe til det “rigtige” foto med mulen for at finde maden gemt bag det.
Hestene kunne adskille hestebilleder fra andre dyr
De fandt ud af, at 80% af hestene med succes adskilte hesteansigter fra ansigterne på de andre dyr – herunder æsler – i flade billeder. Dette forekom også, selv efter at forskerne vendte testen; hestene forstod, at maden ikke var bag hestens ansigt. Holdets statistiske analyse afslørede imidlertid, at deres studieheste ikke var i stand til at skelne køer, grise, æsler og får fra hinanden.
Med andre ord genkendte hestene heste kontra andre dyr, men de syntes ikke at kategorisere de andre dyr som forskellige fra hinanden, ifølge Ragonese. Det kan være fordi, hestene i undersøgelsen aldrig havde set får, køer, grise eller æsler i virkeligheden, sagde hun.
Interessant for videre forskning
At heste kan genkende andre heste på fotografier, er langt mere end en sjov kendsgerning, sagde Ragonese. Resultatet afslører, hvordan heste ser 2D -billeder, hvilket er vigtigt, når det kommer til forskning, der tester hestenes evne til at identificere flade billeder. Det fører også til større indsigt i, hvordan hestenes hjerner fungerer.
“Alle kognitive tests hjælper os med bedre at forstå hestenes sind, hvilket er afgørende for hestens velfærd,” sagde hun.
Vores træningsserie med springtræner Pether Markne fortsætter her med Episode 2, del 2 af gode råd til opvarmning. Pether taler i dette afsnit om opvarmning inden træning. Han understreger vigtigheden af det rette springsæde, og om hestens reaktion på rytterens hjælpere. Det er berider Maria Bjørnkjær Asferg, som bliver trænet af Pether på en 5-års hest.
Pether Markne er A-træner i Sverige i såvel dressur som springning. Han er forfatter, og driver Markne Academy med træning af talentfulde elever. Han er landstræner i både dressur og springning for de norske ryttere. Han har tidligere været teknisk træner for det svenske landshold, og træner bl.a. landsholdsrytterne Malin Baryard Johnsson og Helena Persson. I sin aktive karriere konkurrerede han internationalt i svær springning, og var med til OL i dressur i Sydney i 2000 med Amiral.
Man kan se det i ansigtet. Når vi er trætte, triste, stressede, eftertænksomme eller lykkelige og tilfredse. Vores øjne, rynkerne i panden og omkring munden, læbernes form – alle disse ting er med til at afsløre, hvordan vi går og har det indeni.
Den der bruger tid på at studere hunden eller hestens ansigtsudtryk vil opdage, at det også forholder sig præcis sådan hos dem.
Ifølge det tyske magasin Reiterrevue er det muligt at se små ændringer i hestens ansigt, når dens humør skifter.
Ekspert i hesteadfærd Andrea Kutsch har sammen med sit team og gennem mange års forskningsarbejde defineret de vigtigste tegn, der gør det muligt for alle, der har noget med heste at gøre, at drage konklusioner om, hvad hesten føler: det såkaldte etogram.
Utrolig mimik
“Det består af mere end 170 illustrationer,” fastslår Kutsch og gør samtidig klart, at hestens mimik består af flere detaljer, end rytterne ofte tænker over. Det er dog forskelligt fra hest til hest, hvordan den udtrykker sit humør.
Derfor er forudsætningen for at kunne læse en hests ansigtsudtryk, at du kan genkende, hvad hestens neutrale look er. Det vil sige, de ansigtsudtryk, som hesten viser, når den er tilfreds – det vi kan kalde “den glade hest”.
“I denne tilstand er hesten afslappet, men stadig opmærksom. Det kan være, når den går på folden med sin kammerat. Eller når rytteren kommer og giver den gulerødder,” forklarer eksperten.
I et sådant øjeblik skal rytteren overvåge hestens ansigt. Her kan man nemlig se, hvordan dens øjneform er, om der er lidt hvidt at skue samt hvilke rynker, der er synlige i hestens ansigt. Har du styr på disse detaljer, så er det meget nemmere at genkende ændringer og derefter analysere dem.
Dansk dyrlæge er enig
Den danske dyrlæge og ph.d. Karina Gleerup har forsket i samme tematik, og hendes studie blev publiceret i tidsskriftet Veterinary Anesthesia and Analgesia for nogle år siden.
“Mange dyrlæger konstaterer, at dyr har ondt, uden at dyret viser klassiske tegn på smerter – og de kan jo ikke bare spørge dyrene.
Men mennesker er gode til at aflæse ansigtsudtryk, så det virkede som et godt sted at starte. Derfor fokuserede jeg på, om heste ændrer ansigtsudtryk, når de er i smerte ved at sammenligne ansigtsudtrykkene hos heste med og uden smerter,” fortalte hun i forbindelse med projektet til Videnskab.dk.
Hun arbejdede med de såkaldte fem Pain Face-tegn, som du kan læse mere om her.
Overordnet findes der indenfor hestens muskelsygdomme alt lige fra de bevægelses-, ernærings-, infektiøse-, og forgiftningsmæssige mekanismer til kredsløbs- og immunmedierede årsager. Ordet myopati betyder blot sygdom, der primært skader musklerne. ”Nyreslag” er derfor en bred samlebetegnelse for en vifte af rimeligt ens kliniske symptomer lidt ligesom med kolik – uden sammenligning ellers.
Symptomer og sygdomme
Typiske symptomer er blandt andet muskelstivhed, svedudbrud, forhøjet kredsløb, uvillighed til at gå fremad og hårde muskler hen over ryg og bagpart. Der kan også være helt milde symptomer som nedsat præstation og træthed efter træning. Men disse tegn kan have mange forskellige årsager.
I dag ved vi, at der findes muskellidelser, som oftest er racespecifikke og ikke længere passer ind i samlebetegnelsen ”nyreslag”. Vi skal i artiklen her primært koncentrere os om kategorien bevægelsesbetinget rhabdomyolyse (exertional rhabdomyolysis – ER), herunder PSSM (polysaccharide storage myopathy) type 1 og 2.
Mandagssyge
Meget ofte er der en tendens til at anvende ”nyreslag” om alle typer muskellidelser. I gamle dage vidste man kun, at nyreslags-symptomer ofte viste sig efter meget hårdt arbejde ovenpå en periode med af hvile, som for eksempel en lang weekend eller en ferie. Heraf kommer navnene ”mandagssyge” og ”påskesyge”. Så nyreslag, som frem til 70’ og 80’erne blev anset som en enkelt sygdom med umiddelbart ens symptomer, er i dag anerkendt som en gruppe af lidelser med mange forskellige årsager. Men sammenhængen er først blevet kortlagt gennemgribende indenfor de sidste årtier, selvom der dog stadig er mange elementer vi ikke forstår, ifølge forsker Stephanie Valberg.
Ifølge vores nuværende viden bør man, ifølge Valberg, kun bruge udtrykket nyreslag om specifikke muskellidelser, hvor ødelagt muskelvævsvæske lækker ud i blodbanen. Herunder hører ER, som kan underopdeles i sporadisk ER og tilbagevendende (recurrent) ER, også kaldet RER, samt sygdommen polysaccharide storage myopathy (PSSM). For alle disse gælder det, at der skal være forhøjet koncentration af muskelenzymerne CK og AST i en blodprøve, før heste er ægte nyreslagsheste. Se mere nedenfor.
Nyreslag i form af RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) ses meget hyppigt hos væddeløbsheste. RER rammer typisk top-trænede væddeløbsheste, herunder fuldblods-, travheste og arabiske distanceheste. Foto: Canva
Hvad er PSSM1 og PSSM2 – og hvad er forskellen?
PSSM type 1 og 2 heste har kun det til fælles, at de alle har et unaturligt højt indhold af sukker (glykogen) lagret i deres muskler, som de har svært ved at nedbryde igen. Først og fremmest optager muskelcellerne glukose fra blodet for at lagre energi. Men celler, som bruger meget energi, lagrer det overskydende glukose i form af glykogen i cellerne til senere. Dette kan være smart nok som backup, men overskydende glykogen kan være skadeligt, da det ikke kan nedbrydes af muskelcellerne. Det er dette misforhold, der forårsager symptomer på nyreslag hos heste. Men herfra hører fællestrækkene mellem de to typer op. Det skyldes overordnet, at PSSM1 betegnes som en sygdom i modsætning til PSSM2, som igen er en samlebetegnelse for en række muskellidelser.
PSSM1
Ved PSSM1 er der tale om en mutation i genet, der producerer et overaktivt enzym glykogen-syntase (GYS1), som er ansvarligt for dannelse af glykogen. Mutationen medfører så, at PSSM1-muskelcellerne bliver overaktive glykogenproducenter uden at de kan forbrænde det under træning, hvilket resulterer i et energiunderskud. Uden tilstrækkelig energi kan musklerne trække sig sammen, men ikke slappe af, hvilket fører til stivhed, smerte, svedtendens og beskadigelse af muskelceller – alt sammen typiske tegn på nyreslag. Dette kan virke ironisk, da disse sygdomme især ses hos heste med store mængder ophobet sukker, så de har masser af oplagret energi i musklerne, men de er ikke i stand til at udnytte det. Man ved dog ikke, hvorfor for meget sukker forårsager nyreslag.
DNA-test af PSSM1 heste
En teori er, ifølge Valberg, at store mængder oplagret glykogen gør at muskelcellerne tror, at de ikke behøver at forbrænde energi. PSSM1 er arveligt, og arvegangen er, hvad man kalder autosomal dominant, hvilket betyder at der kun behøves én kopi af mutationen, for at sygdommen kommer til udtryk. Desuden betyder den dominante nedarvning, at der for en bærer af sygdommen er 50% risiko for at afkom også kan få sygdommen – også selvom man krydser med en negativ partner. Man kan anvende en muskelbiopsi til at teste for PSSM1, men det er ikke altid at man 100% kan stille en diagnose uden også at anvende en genetisk test. Den DNA-test, man anvender i dag til PSSM1 heste, er 100% valideret.
Hvilke racer har PSSM1?
Forskning viser, at 20 forskellige hesteracer har GYS1-mutationen. Især de tungere køreracer som fx Belgiere står for en høj andel mellem 30-60%, men oftest uden at udvise symptomer på nyreslag. Her ligger tilstanden således oftest i baggrunden uden at forstyrre.
7-10% af alle quarter heste har PSSM1, men her er det de såkaldte ”muskelsatte” quarter heste, som står for størstedelen. PSSM1 hos quarter heste er nok blandt de mest udbredte og mest dramatiske med hensyn til de symptomer de udviser. Hvis en quarter hest tester negativ for GYS1-genet, vil det give mening at afprøve en foder/træningsplan først og dernæst undersøge en muskelbiopsi for eventuel PSSM2, anbefaler Valberg. Valbergs studier viser at 75% af alle quarter heste med klinisk PSSM1 ikke får symptomer igen, hvis de kommer på en nøje tilrettelagt foder- og træningsplan. Hos arabere, fx distanceheste og araberblandinger derimod findes der stort set ikke PSSM1.
PSSM2 – forskellige årsager afhængig af race
I modsætning til PSSM1, regnes PSSM2 altså ikke for en specifik sygdom. Mens type 1 PSSM skyldes en mutation på GYS1-genet, ser PSSM type 2 ud til at have forskellige årsager afhængig af race. Der findes i dag ikke nogen validerede genetiske DNA-tests til påvisning af PSSM2, på trods af at flere laboratorier i dag markedsfører disse som pålidelige – og man ved derfor ikke, om der er en arvelig komponent.
Symptomer på SPPM2
Type 2 er et symptom-kompleks af muskellidelser, hvor ophobning af sukker i musklerne spiller en rolle, men hvor man altså ikke kender årsagssammenhængen endnu. Man kan sammenligne det med samlebetegnelserne diarre eller kolik, som også dækker over symptomer forårsaget af en vifte af underliggende tilstande. Uregelmæssige gangarter, ømme muskler, stiv og øm ryg, muskelatrofi og nedsat præstation er alle blandt de kliniske tegn hos PSSM2 heste, hvilket adskiller sig noget fra den klassiske nyreslagshest, der udviser stivhed, sved og muskelsitren. PSSM2-hestene er typisk ”bare” uvillige i træningen.
Varmblodsheste med PSSM, diagnosticeret via biopsi på baggrund af kliniske symptomer, har en langt overvejende sandsynlighed for at høre under kategorien PSSM2. Andre racer, som også typisk har PSSM2, er Friesere og Islandske heste.
Muskelbiopsi
PSSM2 kan kun påvises ved hjælp af en muskelbiopsi, hvor man netop kigger på muskelvævet. Her kan man påvise ophobning af glykogen i musklerne. Muskelbiopsien udtages fra hestens bagpart og ”lunsen” undersøges under mikroskop. Hos PSSM2-heste ser man små klumper af normalt udseende glykogen uden det kan forbrændes. Der er derudover også afvigelser i farvningen for glykogen på muskelbiopsi, men uden skade på muskelvæv, hvilket kan tyde på, at der er forskellige underliggende årsager, påpeger Valberg. Det ser altså ud til at det kan være flere årsager afhængigt af hesterace.
Valberg har for nyligt beskrevet en ny lidelse, myofibrillær myopati (MFM), som blandt andet er beskrevet hos arabiske distance heste. Foto: Canva
Araber- og varmblodsheste med MFM
Valberg har for nyligt beskrevet en ny lidelse, myofibrillær myopati (MFM), som blandt andet er beskrevet hos arabiske distance heste. Arabiske heste med MFM vil oftest udvise nyreslag i slutningen af fx distanceridt med stivhed, halthed og mørk urin. Her fandt de efter lang tids efterforskning ødelagte muskelfibre ved brug af elektron-mikroskopi. Umiddelbart kan det virke som om MFM-heste er mindre påvirkede af deres nyreslag, selvom de stadig har forhøjede CK-værdier. En del heste med MFM har ringe muskelsætning og er uvillige i træning, men deres CK og AST er ofte normale. Desuden har muskelbiopsier fra varmblodsheste med kliniske tegn på PSSM2 afsløret en stor andel med myofibrillær myopati (MFM) i stedet. Man kan derfor sige, at man med MFM nu har beskrevet endnu en af de sandsynligvis mange sygdomme, der udgør PSSM2. Flere sådanne sygdomme vil utvivlsomt blive beskrevet fremover.
Skal man DNA teste?
Sammenhæng mellem gener og udvikling af sygdom er tricky – og derfor kan det også være svært at afgøre om man bør teste. Som tidligere beskrevet er det langt fra alle heste med GYS1-mutationen, som udvikler PSSM1. Der er derfor mange hesteracer der har gener, som er kædet sammen med PSSM1 uden nødvendigvis at udvikle sygdom, hvorfor en genetisk test ikke altid nødvendigvis er det bedste sted at starte, hvis man har mistanke om, at ens hest har PSSM1. Det er heller ikke alle diagnosticerede PSSM-heste, der har GYS1-mutationen. Foder, træning, miljø og biologisk variation og en lang række andre gener, kan alle påvirke om PSSM1 manifesterer sig klinisk i en hest. Der er altså flere faktorer, der kan påvirke udviklingen af PSSM1 – udover den genetiske mutation. Man bør først og fremmest kigge på, om hesten eller hesteracen er disponeret for PSSM1. Som tidligere nævnt har eksempelvis arabere, fuldblodsheste og travheste stort set ikke PSSM1. Den genetiske test er baseret på en blod-eller hårrods-prøve.
Virker de kommercielle tests for PSSM2?
Visse laboratorier tilbyder i dag genetiske tests for PSSM2, hvilket er årsag til nogen forvirring. Valberg og kollegaer har undersøgt forekomsten af de genetiske varianter, som der testes for i disse tests. De undersøgte en stor database bestående af diagnosticerede cases og raske kontroller og fandt ikke nogen som helst sammenhæng mellem test-resultaterne og forekomst af PSSM2. 2 ud 3 tre heste med PSSM2 eller MFM testede negativt, mens de raske heste hyppigt testede positivt. Endelig gennemsøgte de arvemasse fra 205 forskellige heste af forskellige type og race – inklusive przewalski-heste og 5500 år gamle arkæologiske fund – og fandt at positive test-resultater var helt normalt forekommende blandt disse. Forskernes konklusion er slet og ret at disse kommercielt tilgængelige tests for PSSM2 er værdiløse.
Den DNA-test der i dag anvendes til at teste for PSSM1 er 100 procent valideret, men der findes i dag ikke en valideret DNA-test der kan påvise PSSM2. Foto: Canva
Hvor udbredt er problemet i DK?
Louise Husted, dyrlæge og diplomate i intern medicin på Højgaard Hestehospital ser ikke problemet som meget udbredt i Danmark: ”Jeg støder ikke på mange nyreslagspatienter i det hele taget. Jeg er fuld-tid på hospitalet, så det ser nok lidt anderledes ud i vores praksis-afdeling, men det er nok maksimalt 15-20 heste årligt. Heraf ser jeg nok 5 af dem til intensiv behandling på hospitalet med væskebehandling mv., og her tager jeg ofte snakken om mulig bagvedliggende muskelsygdom som PSSM.”
Louise Husted vælger kun at teste for PSSM type 1 ved quarter heste og koldblods-racerne, mens undersøgelse for PSSM type 2 ved muskelbiopsi, anbefales til varmblods- og andre racer.
”Jeg har haft mistanken hos både Islandske- og Varmblodheste. Jeg har også talt med nogle af de ejere af heste, der har staldkrampe – også kaldet ”shivers” på engelsk – om mulighed for tilstedeværelsen af PSSM.”
Vi kender til en del specifikke muskellidelser allerede, men der forskes meget, og der er en del heste, der har PSSM-lignende symptomer, men tester negativt på muskelbiopsierne for PSSM. Disse kan have andre forandringer i muskelvævet, som ikke er klart defineret som en specifik sygdom endnu, så jo flere muskelbiopsier, der bliver undersøgt fra disse heste, jo klogere bliver vi på de forandringer, der ikke falder i de klassiske PSSM type 1 og 2.
Forskning viser, at 20 forskellige hesteracer har GYS1-mutationen. Især de tunge racer er disponeret for mutationen – Dog ofte uden at udvise symptomer. Foto: Canva
Hvilke racer er de mest udsatte
Hvilke racer er mest udsatte for de forskellige typer af bevægelsesbetinget rhabdomyolyse?
Alle racer: ER (exertional rhabdomyolysis) nyreslag som følge af overanstrengelse. Dehydrering, elektrolyt-underskud.
Varmblodsheste mfl. (Hannoveraner, Hollandsk varmblod, Dansk varmblod, Islandske heste, Friesere, Holstener, Oldenborger, Trakehner mv.: Primært PSSM2. Ofte er CK og AST-værdier normale. Hvis forhøjet, test for GYS1. Foder/træningsplan. Muskelbiopsi, hvis ingen forbedring.
Trækheste-racer: 75% af Belgiere har PSSM1. CK og AST-værdier forhøjet. GYS1 test først, herefter muskelbiopsi, hvis negativ.
Quarter heste herunder Appaloosa og Paint-heste mv. PSSM1 er mest hyppig her. PSSM2 og RER i sjældnere tilfælde. CK og AST-værdier forhøjet. GYS1 test først, herefter foder/træningsplan og eller muskelbiopsi, hvis negativ.
Arabere og araber-kryds, distanceheste: primært PSSM2, RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) og myofibrillær myopati. CK og AST-værdier forhøjet. Foder/træningsplan først. Muskelbiopsi, hvis der ikke er forbedring.
Fuldblodsheste: RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) er mest hyppig her. Calcium-ophobning i muskelceller, når de trækker sig sammen. PSSM1 findes ikke og PSSM2 er meget sjælden hos fuldblodsheste. CK og AST-værdier forhøjet.
Travheste: RER er mest hyppig her. PSSM2 i sjældnere tilfælde. CK og AST-værdier er ofte forhøjet.
RER hos væddeløbsheste: Nyreslag i form af RER (recurrent exertional rhabdomyolysis) ses meget hyppigt hos væddeløbsheste. RER rammer typisk top-trænede væddeløbsheste, herunder fuldblods-, travheste og arabiske distanceheste. Man ved nu også, at der er genetiske, samt trænings- og miljømæssige komponenter, der også individuelt eller i samspil spiller aktive roller for RER. Det klassiske eksempel er en fuldblodshest, som får over 2,5 kilo korn om dagen og så får fri fra træning en dag eller to. I disse tilfælde giver det bedst mening at kigge på foderet og minimere korn og sukker og tildele energi via fedt snarere end at udtage en muskelbiopsi, anbefaler Stephanie Valberg. Sygdommen kan kun påvises via muskelbiopsi.
Hvordan skelner man imellem nyreslag og andre typer af myopatier?
Det kan man via en blodprøve, og det er KUN heste med forhøjet kreatin kinase (CK) og aminotransferase (AST), der bør komme under betegnelsen nyreslag.
Bevægelse og foderplan virker i langt de fleste tilfælde for både PSSM1 og 2. Foto: Canva
Hvad kan jeg gøre som hesteejer eller avler?
Kort og godt: Bevægelse og foderplan virker i langt de fleste tilfælde for både PSSM1 og 2. Heste med PSSM skal generelt ikke holde fri, men have masser af regelmæssig motion.
Har man en korrekt diagnose, er det dog langt nemmere at hjælpe berørte heste med det rette management.
Da det er multi-faktorielle lidelser, vil anbefalingen være den samme som til heste med livsstilsygdomme. Valberg har blandt andet været med til at udvikle trænings- og foderplaner med en af verdens førende heste-ernæringseksperter, Joe Pagan fra Kentucky Equine Research. Langt størstedelen af varmblodsheste med symptomer på PSSM2 udviser bedring alene ved disse ændringer, ifølge Valberg.
Foderanbefalingerne er baseret på lav stivelse og sukker, men med fedt som energi-kilde, så PSSM-heste type 1 og 2 kan vende tilbage til ”normal.” Det vigtigste for heste med PSSM er en kombination af tilrettelagt foderplan og motion, ifølge Valberg, da fodring alene ikke kan fikse problemet. En sådan plan vil dog altid være afhængig de kliniske fund, huld og træningstilstand. Første skridt kan være restriktiv græsning fx med mundkurv, hvis græsset er frodigt, og så længe hesten ikke står med akut nyreslag, skal den gerne motioneres og endelig ikke få træningsfri, anbefaler Valberg.
Men hvordan får man så hesten til at få forbrugt det ekstra ophobede glykogen? Det handler om at forsøge at ”narre” musklerne til at forbrænde det overskydende glykogen som brændstof til muskelcellerne i stedet for at det bliver oplagret – og anvende fedt som energikilde.
Man kan inkludere disse foderråd:
Hø med lavt stivelse- og sukkerindhold, helst under 12% i non-strukturelle kulhydrater, da det -minimerer insulin-produktion.
Introducer langsomt planteolie, hvis hesten er i arbejde – start med 50-100ml 1-2 gange dagligt
Vitaminer og mineraler
Evt. mundkurv
Historiske milepæle i ER-forskningen
Da man fandt ud af at en simpel blodprøve kunne bruges til at teste graden af muskelnedbrydning, opnåede man for alvor indsigt i nyreslag. Man opdagede at enzymerne creatinin-kinase (CK-værdi) og aspartat transaminase (AST) sivede ud af musklerne og videre ud i blodet. Der er typisk en markant stigning af CK-værdien i løbet af 4-6 timer efter en nyreslagshest har arbejdet.
Man udviklede muskelbiopsi-teknikken i midten af 1980’erne, og i dag er det muligt at udtage muskelvævsprøver med avanceret nåleteknik. Senere fandt forskere med Stephanie Valberg i spidsen ud af, hvordan muskelbiopsi i forbindelse med undersøgelser på løbebånd kunne anvendes til klinisk undersøgelse af præstationsheste. Behandling og analyse af muskelbiopsien har også gjort fremskridt fra den gammeldags formalin-metode til avancerede fryseteknikker, der netop tillader at se unormale strukturer i musklerne i langt større detaljegrad. Diverse farvninger af vævsnittene kan derefter bruges til at vurdere fedtstofskifte, aerob metabolisme og omsætning af glykogen. Udover farvning af muskelbiopsier målte Valberg og hendes kollegaer CK-værdier på heste med nyreslags-forhistorie, og de var faktisk også i stand til at inducere nyreslag på heste, for at kunne sammenligne med upåvirkede heste. I selvsamme studie fastslog de også, at det på trods af udbredt opfattelse ikke er forøget mælkesyre, som står bag nyreslag. Dette gennembrud, som var en del af Valbergs Ph.D i Sverige, satte for alvor fart i forskningen på området.
I 1991 fik Valberg et forskningsmæssigt gennembrud, da hun identificerede sygdommen polysaccharide storage myopathy (PSSM), hvor der er tale om en unormal ophobning af glykogen i musklerne, som netop kan skade muskelcellerne.
Heste har haft PSSM1 i årtusinder, hvilket DNA i fossiler blandt andet har været med til at afsløre. Valberg’s teori er, at det var da de tungere europæiske køreheste blev krydset med lettere racer, at denne gendefekt blev mere udbredt. Dette skete altså før vores nutidige raffinerede græssorter og avanceret kunstgødning, og hvor heste arbejdede 8 timer om dagen. Her kunne det være en fordel for hesten med opsparet glykogen i musklerne, hvilket kun gjorde dette gen endnu mere udbredt. For den moderne hest, kan denne gendefekt derimod være temmelig problematisk.
Udviklingen af en standardiseret protokol til evaluering af kliniske fund er også et af de mange fremskridt, der har gjort diagnosticering af nyreslag noget lettere for hestedyrlæger. Dette involverer information om hestens historie, en grundig klinisk undersøgelse, måling og vurdering af fuld blodprofil, urinprøve for at teste elektrolytter, en arbejdsprøve, hvor CK-værdier måles efterfølgende, samt udtagelse og vurdering af muskelbiopsier.
Der skulle dog gå 20 år før Valberg og hendes forskerhold fik kortlagt det gen, som er ansvarlig for PSSM1 hos quarter heste, nemlig GSY1. Det har i den grad været gensekventering af hestens genom som har budt på fremskridt indenfor hestens muskelsygdomme.
Tekst: Shaila Ann Sigsgaard/Uanvendelig.dk
Om uanvendelig.dk Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk.
På mange måder tiltrak det svenske guld-hold sig stor opmærksomhed ved OL i Tokyo. Ikke alene var de svenske springryttere særdeles succesfulde, og sprang flere 0-runder end andre nationer, to af de tre heste gjorde det uden sko. Peder Frederickson’s All In og Henrik von Eckermann’s King Edward sprang samtlige runder ved OL uden sko. All In supplerede sin holdguldmedalje med en individuel sølvmedalje. All In startede med at gå stævner uden sko i april, mens King Edward gik uden sko fra marts i år.
Hvorfor med eller uden sko?
Heste går med sko af forskellige grunde. Sko beskytter hoven mod for stort slid, de giver bedre greb på bestemte overlader, og de kan afhjælpe sygdomme og strukturelle problemer med hoven. Selvom sko giver hesten nogle fordele, så kan det være en fordel for sundheden i hoven, at hesten går uden sko. Det tager dog tid, for hoven at blive stærk nok til at fungere uden sko.
Hovens naturlige stødabsorbtion fungerer bedre, når hesten springer uden sko, som her Peder Frederickson’s All In. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Peder Frederickson ser anderledes på skoning
For den svenske toprytter Peder Frederickson blev starten på hans nye syn på skoning en halt hest som trods specialsko og dyrlægekontrol, var halt gennem længere tid, fortæller han til det svenske medie Hippson. Han hørte fra kolleger, at der kunne ske en ændring, hvis hesten fik fjernet skoene. Det forsøg faldt positivt ud, hesten blev haltfri, og siden da har Peder set på skoning på en ny måde: ”Man kan sige, at jeg går ud fra, at hestene skal gå barfodede, det er det mest naturlige, men jeg giver dem sko på, hvis der er behov for at beskytte hoven.” Rider han ud i naturen nær hans ridecenter i Sydsverige, på de lange grusveje der, beskytter han hovene med boots. (en slags gummisko, som man kan spænde omkring hoven).
Mange springbaner i dag er med fiberbund, og her er det unødvendigt for hesten at gå med sko for at få et godt ”greb” i bunden. Omvendt, er det nødvendigt med sko og mordax, for at få et godt greb på græsbund.
”Når du rider hesten på en grusvej, bevæger en barfodet hest sig måske mere skånsomt. Men når du springer 160 på fibersand, spiller helt andre parametre en rolle. For at hesten kan holde længe og være længere i sporten, tror jeg på at ride barfodet. Derudover er følelsen af at springe barfodet på en god overflade helt fantastisk!” fortæller den individuelle sølvvinder fra OL.
Hans erfaring er, at hesten har lettere ved at kontrollere, hvordan den lander med hoven i underlaget. Grebet i fibersandet bliver ikke så hårdt og hestens naturlige støddæmpermekanik fungerer bedre, når sålen er i kontakt med underlaget, er hans erfaring.
”Jeg har redet 40 år med sko og et år barfodet, så det er nyt for mig, og jeg er ingen ekspert, ”udtaler Peder Frederickson til Hippson.
Dyrlæge om barfodede konkurrenceheste
Dyrlæge og beslagsmed Dr. Stephen O’Grady fra Palm Beach Equine Clinic fortæller, at i en årrække har vurderet hestene inviduelt, og har fjernet skoene fra adskillige konkurrenceheste med godt resultat.
”Jeg er fortaler for, at hestene skal gå uden sko, hvis det er muligt. Med det underlag vi har i dag til træning og stævner, kan mange heste ofte gå uden sko, ” udtaler han til portalen horsetalk.co.nz
Den største fordel ved ikke at bruge sko er, det giver hele hovens overflade mulighed for at interagere med underlaget, og modtage stimulation, som er med til at styrke hoven generelt.
På en skoet hest, rammer hestens vægt på ydersiden af hoven, og det sætter hovvægen under pres, modsat fordeles vægten i nedslag over hele hovens underside, hvis den går uden sko.
Peder Frederickson fortæller, han føler hesten har et godt greb i bunden, når den er uden sko. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de/Stefan Lafrentz
Ikke alle kan gå barfodet
Selvom man har ambitioner om, at ens hest skal være barfodet, er det ikke alle heste, der har en hovkvalitet, hovform som gør den istand til at fungere i sporten på ”bare fødder”.
Der er flere parametre som spiller ind, og derfor anbefaler han, at man tager en snak med dyrlæge og smed, før man kaster sig ud i at kaste skoen væk. Bliver beslutningen truffet må man gøre sig klart, at hesten og hoven gradvis skal vænne sig til aktivitet uden den beskyttende sko.
Det medfører fx at:
Hovene skal beskæress forskelligt fra heste, der går med sko. Uden sko skal hoven formes mere end beskæres.
Hesten skal have mellem 7 og 14 dage uden arbejde, hvor den skal trækkes på en fast overflade to gange om dagen.
Hvis man oplever, at hesten trives uden skoene, kan man begynde at lukke den på en lille fold daglig og/eller bliver skridtet ud over nogle uger.
Hvis hesten fortsat er sund, kan hesten derefter lukkes ud på en større fold i længere tid, alt imens hovene holdes korrekt formet med tre til fire ugers mellemrum mellem beskæringerne for at sikre sunde hove.
Overgangsperioden afhænger af hovens oprindelige tilstand/sundhed, men generelt anbefales mindst 60 dage, før hesten kommer tilbage til normalt arbejde.
O’Grady advarer om, at en stærkt beskadiget hov ikke kan forventes at fungere uden sko, da hovkonstruktionerne ikke vil tilpasse sig ordentligt, og der kan støde alvorlige halthedsproblemer til. Men en god hov, når den får den rette tid, opmærksomhed og engagement, er i stand til at tilpasse sig, ændre form og forbedre og styrke strukturerne. Ofte kommer sko i vejen for, hvad hoven er designet til at gøre for en hest. En hest kan alt uden sko, inklusive at springe ved de olympiske lege, hvis processen udføres korrekt.
“Jeg kender endnu ikke detaljerne for vaccinen, men jeg synes den ser lovende ud. Holder den, hvad den lover, vil det bestemt være noget, der kan medvirke til bedre hestevelfærd gennem mindre sygdom og ubehag, men så sandelig også en mulighed for at spare enormt mange penge i hestebranchen i forhold til omkostninger ved sygdom og aflyste aktiviteter”, indleder Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent Mette Uldahl, hun fortsætter: “Mulighederne for vaccinen i praksis vil afhænge af effektivitet (sensitivitet og specificitet), pris, antal gange der skal vaccineres, grad af bivirkninger osv., men det er noget vi vil få kendskab til over de kommende måneder”.
Svensk vaccine godkendt i EU
Det er det svenske frima Intervacc, som står bag udviklingen af vaccinen mod kværke, Strangvac. “Vi er meget glade for, at Europa -Kommissionen har givet en markedsføringstilladelse for Strangvac. Strangvac er den første svenske vaccine inden for dyresundhed, der blev godkendt via EMAs centrale procedure, og vi føler et stort ansvar for nu at etablere en bred anvendelse for at forbedre hestesundheden i hele EU. ” siger Andreas Andersson, administrerende direktør i Intervacc.
“Vaccinen gives intramuskulært og indeholder ingen levende smitsomme midler,” fortsætter Emma Hartman, dyrlæge og global produktchef. Vaccination genererer en immunrespons mod bakterien, der forårsager kværke.
”Proteinerne i Strangvac er målrettet mod flere patogene mekanismer på en meget selektiv måde. Teknologien har et fantastisk potentiale til at forhindre mange forskellige sygdomme hos dyr i fremtiden. ” forklarer forskningschef Dr. Andrew Waller siger videre “Kværke en endemisk infektionssygdom, der rammer hestebesætninger over hele verden og forårsager store lidelser, stress og alvorlige økonomiske tab. Strangvac er udviklet i samarbejde med verdens førende forskere ved Karolinska Institutet og det svenske landbrugsuniversitet i mange år. Vi er meget glade for at kunne tilbyde heste beskyttelse mod denne udbredte og almindelige infektionssygdom ved hjælp af denne banebrydende forskning. ” Kilde: pressemeddelelse
Hvad er kværke? Kværke er en luftvejssygdom hos heste forårsaget af bakterien Streptococcus Equi spp. Equi, som man har kendt til siden år 1251. Bakterien giver infektion i de øvre luftveje og tilhørende lymfeknuder. Sygdommen har fået sit navn, idet den ofte fører til, at der dannes store bylder i lymfeknuderne ved svælget, som gør det svært for hesten at synke og eventuelt at trække vejret. Det er en af de hyppigst diagnosticerede bakterielle infektionssygdomme hos heste på verdensplan. I Danmark er sygdommen ikke anmeldepligtig, hvorfor der ikke findes en opgørelse over antallet af udbrud herhjemme. Der ses dog årligt flere større eller mindre udbrud af sygdommen i hestebestanden.
Natten falder på, og det er tid til at komme i seng. Din hest har nydt dagens sidste servering af hø og er komfortabel i sin rene boks og klar til en god nats søvn. Alt er godt, ikke?
Jo, det er det måske, men hvis du har givet hesten løst hø (uden net eller feeder), så er du måske den eneste af jer to, der har en rigtig behagelig aften. Ifølge irske og skotske forskere kan heste hurtigt indtage bunken med løst hø, og derfor ende med at vente så mange timer på deres morgenmåltid, at det kan påvirke deres helbred.
Foto: Canva
Hesten faster allerede efter 4 timer
“Når heste går mere end fire timer uden mad, faster de teknisk set,” lyder det fra Barbara Hardman, kandidat fra University of Edinburghs Royal School of Veterinary Studies, i Skotland. “At tygge stråfoder er en ‘stærkt motiveret’ adfærd for heste, hvilket betyder, at det er en vigtig aktivitet både for hestens tarmsystem og for dens mentale sundhed.”
Når heste får lov at græsse efter lyst, tygger de typisk omkring 10 til 14 timer om dagen, sagde Hardman under sin præsentation på den 15. konference for International Society for Equitation Science (ISES), der blev afholdt i Ontario, Canada. ”Og det er vigtigt at huske på, at definitionen af “dag” er en hel 24-timers periode og ikke kun dagslyset,” tilføjede hun.
“Det er en almindelig misforståelse at tro, at heste hellere vil tilbringe natten i en stor halmseng end i græsset på marken,” sagde Hardman endvidere. ”Men mere end fire timer i træk uden hø/græs, giver større risiko for mave-tarmproblemer som kolik, mavesår samt udvikling af stereotyp adfærd som krybbebidning eller vævning. Desuden, hvis hestene er sultne nok, og begynder at spiser deres halmseng/madras (halm eller andet strå), er der også en større chance for at de kommer til at indtage deres egen afføring. ”
Når heste skal stå i boksen om natten, kan brugen af slow-feeders imidlertid hjælpe med at forlænge fodringen gennem nattetimerne uden at forstyrre hestenes hvilemønstre.
Studiet
Hardman og hendes team udførte en undersøgelse af nattens adfærd hos fire heste – alle omkring 9 år gamle – under forskellige fodringsforhold, mens de stod i boks om natten. Alle fire heste modtog stråfoder på tre måder: 1. Løst hø på jorden 2. Slow-feeder der bestod af en stor plastbeholder, der fordelte hø gennem stænger på beholderens nederste forside
3. Slowfeeder lavet af en solid plastbeholder med et låg, der faldt gradvist, når hestene trak høet gennem huller i låget. Begge foderautomater var designet til brug på jorden.
Forskerne brugte infrarøde LED-kameraer til at tage fotografier hvert 30. sekund i 17 timer, fra kl. til 15 om eftermiddagen til kl 8 om morgenen i syv dage pr. hest pr. fodermåde. Forskerne evaluerede billederne og lavede adfærdskort, der angav, hvor lang tid hestene allokerede til adfærd som at spise, stå, hvile, ligge, bevæge sig rundt og stå på vagt.
Et net over høet forlænger tiden med stråfoder. Foto: Canva
Resultat
Hardman fandt ud af, at når hestene havde slow-feeders, brugte de 95 til 120% mere tid på at spise/tygge stråfoder (afhængigt af fodermodellen), end når de havde løst hø på jorden. Interessant nok så det også ud til, at de spredte spise-tiden ud i løbet af natten.
Desuden bemærkede Hardman, at når hestene havde løst hø, brugte de 72% mere tid på at søge rundt i deres strøelse, hvilket betød øget risiko for at indtage strøelse/bund og afføring – og i tilfælde med indtag af større mængde halm var der risiko for kolik.
Men længere perioder betød ikke, at heste var så optaget af at spise, at de ikke fik ro, sagde Hardman. Hvileperioder – hvad enten de står eller ligger – var ikke forskellige fra den ene form for fodring til den anden.
“Hvis heste skal stabiliseres på begrænsede foderstoffer, kan slow-feeders bruges til at forlænge fodertider for heste, hvilket potentielt forhindrer indtagelse af strøelse (med risiko for at indtage afføring) eller udvikling af stereotyp adfærd,” sagde Hardman. “Hvis de er på ‘uspiseligt’ strøelse/bund (såsom træspåner, træpiller eller hør), kan dette øge timerne med faste – og føre til en øget risiko for mavesår.”
Sommereksem kan være en særdeles kløende plage og til stor gene for hesten. Det er en lidelse som mange hesteejer i Danmark desværre er bekendt med grundet høj fugtighed og den nemme adgang til sø, vandløb og vandhuller. Vi lister de vigtigste facts om sommereksem nedenfor.
Hvad er sommereksem?
Sommereksem, også kendt som insektbid-sensitivitet, er en allergisk reaktion hos heste over for spyttet fra mitter. Når hun-mitten bider hesten, overføres lidt af mittens spyt for at undgå af blodet størkner, mens mitten suger sit måltid. Det er spyttet, som hestens immunforsvar reagerer allergisk på og derved forårsager kløe hos hesten.
Især heste, der ikke før har været udsat for mitter (importerede heste), kan reagere voldsomt på spyttet.
Hvad er mitter?
Mitter er meget små smyg. Der grå og kun 1-3 mm, så de kan være svære at se i luften. De små bæster kommer i meget store antal som regel ved skumringstiden.
I Danmark er der registreret over 40 forskellige arter af mitter, og de har forskellige tilnavne som knot og gnavpander. Der er mitter i hele Danmark, og de trives bedst i fugtige naturområder, hvor der er søer, vandløb eller moser.
Eksemdækken og fluemaske kan være en stor hjælp for heste med sommereksem.
Hvornår er der mitter?
Heste, der har sommereksem, klør sig voldsomt i perioden med mitter, hvilket er fra april til september – og især ved skumring og daggry.
Symptomer på sommereksem
Berørte heste udvikler små buler under huden som klør – meget. Især langs manen og rundt om haleroden. Hesten vil ofte klø sig så meget på de udsatte steder, at den mister håret og får sår og rifter. Hvis sygdommen foregår over længere tid, kan huden blive tyk og læderagtig.
Diagnosticering
Dyrlægen undersøger hesten for de tydelige tegn nævnt ovenfor. I tvivlstilfælde indsendes hudbiopsi.
Kur og forebygning
Der er ikke nogen kur mod sommereksem, det bedste du kan gøre er at forebygge generne.
Tag din hest ind på stald, når der er flest mitter.
Sæt net op på foran stalddør og vinduer og andre åbninger for at holde mitterne ude
Giv hesten eksem-dækken på, når den er på fold
Brug insektfjerner
Suppler foderet med Omega3 og Omega6
Installer en fane/blæser i stalden. Bevægelse i luften er svært for de små mitter.
Begræns kar og baljer med vand. Det stille vand tiltrækker mitter, og det er her de yngler. Skift vandet og rens vandbeholder ofte.
Endelig kan binyrebark-behandling komme på tale, især hvis hestene har voldsom kløe og svære hudforandringer.
En overvægtig hest har det ikke godt, og den er i risiko for adskillige sygdomme og problemer. Overbelastningsskader, (tidlig) gigt, seneskader, ømhed i hovene. Af sygdomme, der kan udløses eller forværres af overvægt, kan nævnes Cushing syndrom, EMS (Equine Metabolic Syndrome), diabetes og fedtlever.
Der er altså mange gode grunde til at holde godt øje med hestens vægt. Du kan få et fingerpeg, om din hest er blevet for tyk, ved at kigge grundigt på hesten omkring maven og brystkassen samt fedtdepoter ved man og halerod. Lad hånden glide hen over hestens ribben. Du skal kunne mærke dem, men ikke se dem. Vær opmærksom på, at en tyk vom ikke nødvendigvis er det samme som overvægt – det kan have helt andre årsager, f.eks dårlig kvalitet af stråfoder, eller at hesten har orm.
Hvorfor blev hesten for tyk?
Dyrlæge Jon Vedding fra Agria Dyreforsikring forklarer: “Typisk sker det efter sommergræsning, eller måske er fodermængden øget, uden at det er blevet bemærket. Vej derfor altid hestens foder! Mangel på motion kan også være årsag, så hvis hesten af en eller anden grund ikke er blevet motioneret i længere tid, og fodermængden ikke er reguleret tilsvarende, er der risiko for, at den har fået noget ekstra på sidebenene.”
Hø blandet med halm eller givet i et hønet eller en slowfeeder, kan være løsningen, hvis hesten skal på kur. Foto: Canva
Slankemad til heste?
At slanke en hest kræver først og fremmest tålmodighed, da den ikke må sultes. En hest spiser mange timer hver dag, så kunsten er at give den noget foder, der er langsom at spise. Hø kan blandes med halm (pas på med halm, hvis hesten ikke er vant til det, så kan den få kolik). Høet skal helst serveres sådan, at det er lidt besværligt for hesten at spise det, evt. i et hø-net eller i en slowfeeder. Står hesten på fold, er det en god ide at fordele høet flere forskellige steder på folden, så hesten er tvunget til at bevæge sig.
Jon Vedding understreger: “Her er det dog vigtigt at holde øje med, at hesten stadig får de mineraler og vitaminer, den har brug for. Er din hest blevet meget overvægtig, eller udviser den tegn på sløvhed, halthed og utilpashed, bør du konsultere en dyrlæge, så I sammen kan lægge en langsigtet plan for vægttabet.”
Motion er mindst lige så vigtigt
Når du er sikker på, at hesten ikke har ømme hove eller er halt, kan du gå i gang med ekstra motion. Hvis hesten ikke er blevet redet længe, bør du starte med at skridte nogle ture og derefter sætte lidt travintervaller ind. Det gælder for både motion og foder, at øgningen skal ske gradvist. Ligesom med os mennesker, skal motionen optrappes stille og roligt, så man undgår skader pga. for høj intensitet. “Men hvis du sørger for stille og roligt at opbygge dens fysik, samtidig med at du tilpasser dens foder, så er du godt på vej imod at få din hest ud af sin overvægt og på vej mod en bedre trivsel,” afslutter Jon Vedding.
