Levende dyr og larmende biler er ikke altid en kombination, der går godt i spænd.
Selv om mange bilister tager hensyn, når de passerer heste og ryttere, så viser en ny undersøgelse, Hest i Trafik-projektet udført under ledelse af Eva Burstad, Nord Universitet, at der stadig er plads til forbedringer.
I undersøgelsen har forskerne set på spørgsmålet “Hvordan interagerer heste, ryttere og trafikanter, og hvilke tiltag er nødvendige?”.
De så, at trafikrelaterede ulykker i dag er underrapporterede, og at der er behov for tiltag og ændringer i lovgivningen, og at samspillet mellem trafikanter og ekvipager skal forbedres.
“Projektet har haft et godt samarbejde med branchen, og der er interageret meget med nøglepersoner som kørelærere, motorsagkyndige, trafikskoleledere og beslutningstagere for at forbedre den nuværende situation.
Projektet, der er gennemført i Norge, kan også bidrage med ideer til, hvordan situationen for ekvipager i trafikken kan forbedres i Sverige og andre lande, siger Lina Bengtsson, forskningssekretær i Stiftelsen Hästforskning.
I projektet Hest i Trafik har forskere ved Nord Universitet i 2 år forsket i samspillet mellem ryttere og andre trafikanter i moderne vejtrafik, og hvilke tiltag der er nødvendige.
“Der er gennemført interviews, undersøgelser, dokumentundersøgelser og test med heste på veje. En del ryttere er utrygge, og samspillet med andre trafikanter er ikke godt nok.
Nogle trafikanter fastholder ofte for høj hastighed eller kører for tæt på. Nogle handler aggressivt, hvilket øger risikoen for, at hesten flygter.
De fleste deltagere i undersøgelsen siger, at børn ikke skal være alene med heste i trafikken, og at der bør være en aldersgrænse.
Myndighederne bør lovliggøre den etablerede praksis med at benytte gang- og cykelstier, hvis det ikke er til fare eller hindrer andre.
En aldersgrænse for hestebrugere på vejen bør overvejes i kombination med en form for kursus.
Der er behov for en tydeligere lovgivning, der giver hestebrugeren bedre beskyttelse. Andre trafikanters forståelse af problemet bør øges gennem bl.a. kampagner,” lyder det i konklusionen.
Når vi vælger at få en terapeut ud til vores hest, er det typisk for at hjælpe den til at præstere bedre i sporten, for at få hjælp til at løse en specifik problemstilling eller for at øge dens velbefindende i hverdagen. Vi vælger ofte terapeut ud fra de resultater vi har set og hørt om fra vores netværk og ud fra vores kemi med terapeuten. Der er en stigende interesse for og nysgerrighed på om den valgte terapeut er godt uddannet og har en finger på pulsen rent fagligt.
Der stilles krav til uddannelse og forsikring
Når du vælger at få en Godkendt Hesteterapeut ud til din hest, får du en hesteterapeut ud, som har en internationalt anerkendt grunduddannelse, en hesteterapeut med ansvarsforsikring og en hesteterapeut, som er forpligtet til at efteruddanne sig årligt.
Godkendt Hesteterapeut er en sammenslutning af eksamineret Fysiurgiske Hesteterapeuter og Hestemassører, som alle har tage deres grunduddannelse på en skole, som er international godkendt af International Institute for Complementary Therapists (IICT) og International Equine Body Worker Association (IEBWA). Derudover er der et krav om, at man deltager i minimum 14 timers efteruddannelse årligt, samt er ansvarsforsikret. Sammenslutningen har stort fokus på medlemmernes faglige niveau, og der inviteres jævnligt til ERFA-dage med fokus på faglig professionel sparring og videns udveksling.
Foto: Godkendt Hesteterapeut
Godt at vide om Godkendte Hesteterapeuter
Godkendte Hesteterapeuter arbejder udelukkende med blide teknikker, som ikke kan lave skade på raske heste.
Der arbejdes ikke på syge, medicinerede eller heste med akutte skader, medmindre det er i tæt samarbejde med hestens dyrlæge. Hvis der er den miste tvivl, søges der altid sparring hos hestens dyrlæge, før der arbejdes med hesten.
Godkendte Hesteterapeut kan aldrig erstatte din dyrlæge, men kan supplere med fysisk terapi, hvor det måtte være relevant.
Jævnfør loven om dyrlægegerning er det kun forbeholdt dyrlæger at behandle, stille diagnose, udføre akupunktur og manipulere led (bruge kiropraktik) jvf. Dyrlægelovens paragraf 4.
IICT og IEBWA
IICT er en international organisation som beskæftiger sig med akkreditering, kvalitetssikring og forskning inden for komplementære terapiformer til dyr og mennesker.
IEBWA er verdens førende brancheforening inden for kropsterapi til heste. Foreningen er et verdenskendt kvalitetsstempel i denne branche, velkendt og udbredt i England, USA, Australien og Afrika. Kravene for at blive godkendt skole er høje og med stort fokus på undervisernes erfarings- og uddannelsesniveau mm.
“Tidligere var sommeren og en del af vinteren de mere stille perioder for hestene, hvor der ikke var så mange stævner eller de blev ikke trænet i samme udstrækning som under stævneperioden. De gik også på fold med mange flere heste og blev oftere reddet ud i naturen. Sådan er det ikke rigtig mere, og derfor skal der løbende planlægges tid til restitution” fortæller Tine Antvorskov, administrerende Direktør i Agria Dyreforsikring.
Restitution handler ikke om at stille hesten ud på en fold i et par dage efter et stævne. Det er ikke alle der har mulighed for at lukke hesten ud på en stor fold sammen med mange heste, hvor det indbyder til mere naturlig bevægelse. Så er det meget bedre at skridte hesten fra jorden eller skridte en tur i roligt tempo, da skridtturen vil gøre at hestens muskler vil restituere hurtigere.
Hvor længe hesten har brug for at komme sig, kommer an på graden af træningsintensiteten fra både det fysiske og mentale perspektiv. Mange konkurrenceryttere på højt niveau, træner ikke med hestene hjemme i nogen større udstrækning, uden at de også fokuserer på lange skridtture eller afslappede rideture i naturen mellem stævnerne.
Et godt råd er at lave en samlet årsplan, som opdeles i ugentlige planer for hesten, hvor de mere intense træningsperioder er afbrudt af restitution.
“Lav gerne en ugeplan, hvor en til to dage med intens træning er afbrudt af en til to dage med let træning. Så vil det også være naturligt at variere bundforhold og miljø, som også spiller en stor rolle i hestens holdbarhed,” råder Tine Antvorskov.
Det sker der i leddet ved overanstrengelse uden restitution
Når et led bliver overanstrengt, sker der en process i ledbruskens celler som gør at bruskmaterialet bliver nedbrudt hurtigere, end bruskcellerne er i stand til at opbygge.
“Når brusken er beskadiget, betyder det, at der ved den tilbagevendende ledinflammation vil blive nedbrudt endnu mere og hurtigere, hvorved der opstår en ond cirkel med yderligere nedbrydning. Gentagen inflammation i leddene kan i sidste ende føre til slidgigt, hvilket er smertefuldt og i øjeblikket desværre uhelbredeligt,” siger Jon VeddingNielsen, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring.
For hestens holdbarhed på langt sigt, er det vigtigt at variere træningen både i det daglige og efter en skade. Dette gælder både i øvelserne, intensiteten og bundforhold, som hesten går på.
Der har været meget fokus på drøvtyggernes udledning af metan i klimadebatten. Heste udleder også metan til omgivelserne. Selvom hesten ikke er en drøvtygger, har den relativ stor blind og tyktarm, hvor der sker en mikrobiel omsætning af foderet, hvorved der dannes metan. En proces som kan sammenlignes med drøvtyggernes vom. Ved forsøg er hestens metan produktion blevet estimeret til 20,7 kg metan for en gns. hest på 600 kg og, 29,4 kg metan for en Belgierhoppe på ca. 800kg, svarende til 34% af metan produktionen fra en ammeko.
Metan produktionen fra heste er afhængig af foderrationens sammensætning. Størst syntes metan produktionen at være ved fodring med meget fiberrigt og tungt fordøjeligt grovfoder som f.eks. sent slået hø og lignende. Der er dog behov for mere viden om, hvordan fodringen og foderrationens sammensætning påvirker produktionen af metan.
Klimaafgift på metan
De grønne vismænd har foreslået en afgift på 1200 kr. pr 1000kg CO2- og fremhæver, at en sådan afgift vil være den økonomisk billigste måde at reducere landbrugets CO2 bidrag.
Udregning af et konkret klimaregnskab på den enkelte hesteejendom vil variere rigtig meget afhængig af de specifikke forhold på ejendommen. De faktorer som først og fremmest belaster klimaregnskabet, er det samlede foderbehov samt omfanget af transport af heste/personer og foder.
Et stort foderforbrug indebærer dels, at der skal produceres meget foder, hvilket giver anledning til udledning af drivhusgasser og dels, at der bliver produceret mere metan i forbindelse med hestenes foderomsætning og mere kvælstof og organisk materiale vil blive udskilt med gødning og urin, hvilket så senere vil give anledning til udslip af lattergas og metan fra gødningen.
Ved World Cup-stævnet i Herning i oktober var nogle af verdens bedste ryttere og deres heste til stede for at dyste om vigtige point til det samlet regnskab.
Og i den forbindelse var Boxen blevet forvandet til en enorm indendørs ridehal, hvor det sædvanlige betongulv var skiftet ud med en ridebane med flere tons sand.
Men det er ikke bare ligetil at anlægge en ridebane – det fortæller driftsansvarlig ved Skibby HC, Andreas Haubroe, som havde ansvaret for, at hestene fik en lækker bund under hovene til World Cup.
Det er sand, der er blandet med fiber… Vi bruger fra fredag til søndag på at køre det ind i hallerne.
Andreas Haubroe
I indslaget herunder kan du få et indblik i de mange muligheder, der eksisterer, når der skal anlægges nye ridebane.
Jon Vedding forklarer om symptomer og sygdomme i hestens øje og øjenlåg:
“Symptomer på øjensmerter hos heste kan være, at hesten kniber øjet i eller udviser lysfølsomhed (blinker meget i skarpt lys). Læg mærke til, om de øverste øjenvipper vender nedad – det kan også være et symptom på øjensmerter.”
En flænge i øjenlåget
Den skal behandles meget omhyggeligt for at undgå skade på hornhinden som følge af ardannelse. Der bruges f.eks. klorhexidin 0,05-0,1% udvendigt. Er kanten af øjenlåget påvirket, skal flængen syes omhyggeligt for at undgå hak i øjenlåget og nedsat funktion af øjenlåget og evt. heraf følgende skade på øjet.
Knuder og svulster
Jon Vedding fortæller:
“Som dyrlæge ser jeg ofte heste med knuder eller svulster i øjenlågene komme alt for sent. Selv mindre knuder skal behandles med stor alvor og bør undersøges og eventuelt fjernes. Fjernelse af en lille knude er nemt, mens en knude, der har fået lov til at vokse, kan være vanskelig at bortoperere. Nogle knuder er godartede, andre ondartede. Det kan vi kun finde ud af ved at fjerne dem og sende dem til undersøgelse.”
Sår på hornhinden
“Dette er en meget almindelig skade,” forklarer Jon Vedding. “Den kan f.eks. opstå, hvis hesten får en gren eller andet i øjet. Sådan en skade vil medføre smerter, så hesten kniber øjet sammen, og der er flåd fra øjet. Er flåddet gulligt og pusagtigt, er det tegn på infektion. En stor del af skader på hornhinden skyldes også underliggende øjensygdom som f.eks. måneblindhed (uveitis), og skader på hornhinden kræver derfor grundig udredning.
Diagnosen vil kunne stilles ved en øjenundersøgelse, og typisk vil dyrlægen anvende et farvestof, der afslører skader på hornhinden. Hvis der er tale om en overfladisk skade, vil øjet med den rette behandling være helet i løbet af 2-3 døgn, og symptomerne forsvinder igen. Mere dybtgående skader kan være meget alvorlige og kan koste hesten synet på øjet.
Synlig beskadigelse af hornhinden skal altid behandles intensivt og nogle gange operativt. Den type skader kræver øjeblikkelig behandling, hvor det kan blive nødvendigt at sy hornhinden. Tæt kontakt med dyrlægen er nødvendig, mens hornhindeskader behandles.”
Lidt om hestens øje
Hestens øje er på størrelse med en golfbold. Det er placeret i en benet hule og er beskyttet af kraftige øjenlåg, hvorpå der er hår, der dels registrerer, når noget nærmer sig øjet, og dels virker som beskyttelse mod snavs og fremmedlegemer.
Heste har også et tredje øjenlåg, blinkhinden, som er placeret nederst og ind mod næsen. Dette øjenlåg bevæger sig frem over øjet, når hesten ved hjælp af 6 kraftige muskler trækker øjet tilbage i øjenhulen, f.eks. hvis der er smerter i øjet.
Heste sover ikke meget, men det betyder ikke, at de ikke har brug for det. Heste, der ikke får nok dyb søvn – den slags, der kræver at de ligger ned med hele kroppen eller i det mindste hviler hovedet mod jorden – kan kollapse af træthed, ifølge en hestedyrlæge og adfærdsekspert.
”Når hesten er i dyb søvn, altså enten ligger på siden eller hviler hovedet, så kan de sove så dybt, at de drømmer (drømmesøvn/REM), og alle deres muskler slapper af – hvilket betyder, at hvis de ikke ligger ned, kan de falde,” sagde Katherine Houpt, VMD, PhD, Dipl. ACVB, professor ved Cornell University’s College of Veterinary Medicine, i Ithaca, New York.
Houpt redegjorde for hestes søvnmangel på den 2. konference i Avenches National Equestrian Institute (IENA), afholdt den 11. september 2021 i Schweiz.
Den vigtige REM-søvn
Heste bruger omkring seks timer på at sove hver 24 timer, og det meste af den søvn sker i løbet af natten. Alle heste kan låse deres led, så de kan sove stående, men det tillader kun en let slow-wave søvn (dyb søvn), sagde Houpt.
Heste bruger også omkring 25% af deres sovetid i ’Rapid Eye Movement’ også kaldet REM eller drømmesøvn – omkring halvanden time om dagen i mange korte sekvenser, tilføjede hun. Når de er i REM-søvn, skal de ligge ned, fordi alle deres muskler – inklusive låsemekanismen i benene – slapper af. Alligevel falder nogle heste i REM-søvn, mens de står op, forklarede hun. Når det sker, knækker deres ben sammen under dem, og de falder til jorden, normalt på knæ.
“Det er et klinisk problem,” sagde Houpt. “Heste har en tendens til at skade deres knæ og koder under sådanne fald.”
REM søvn – eller drømmesøvn – betyder, at hesten skal ligge ned, enten fladt eller med hovedet hvilende på jorden. Foto: Canva
Hvorfor der nogle heste, der ikke ligger ned?
Heste, der ikke lægger sig ned, før de falder i REM-søvn, kan måske ikke lide deres sovemiljø, eller måske er de decideret utrygge.
Bunden i boksen kan være en årsag. Mens heste på stald ikke ser ud til at have nogen præference mellem halm og spåner i tests, ligger de på siden betydeligt længere hver dag, når de er opstaldet på halm, hvilket jo betyder, at de sover mere.
Heste bruger også mere tid på at ligge ned, når deres strøelse er dybere og tykkere. “Hvis du har råd til det, så er det bedre at bruge mere strøelse,” sagde Houpt. “Ellers kan man evt. lægge den nye balle halm eller spåner i en bunke, og så lade hesten lægge sig på den, før man selv spreder den ud,” tilføjede hun.
Hvad angår beton, så lægger heste sig aldrig ned på en så hård overflade, hvis de har et valg, sagde hun.
Til gengæld ser det ud til, at heste på græs ligger mere ned end heste på stald. I Houpts observationer lagde heste med lidt strøelse i deres bokse sig også regelmæssigt ned for at hvile eller sove, når de var på fold (græs).
Boksstørrelse er også et muligt problem, sagde Houpt. En holsteinerhoppe, hun observerede, nægtede at lægge sig på trods af rigeligt strøelse, og videooptagelser viste, at hoppen faldt ned på knæene midt om natten. Da ejerne gjorde hendes boks dobbelt så bred, begyndte hoppen at lægge sig ned for at få en god nattesøvn.
“Hoppen var stor, og hun var i en mindre boks og var derfor tilbageholdende med at lægge sig ned,” sagde Houpt. “I stedet valgte hun at sove stående op – og det betød, at hun faldt.”
Smerte kan være en anden faktor, sagde Houpt. Heste med smerter kan nægte at ligge ned, fordi det kan forårsage for meget ubehag at komme ned eller op igen. Det gælder især for aldrende heste, da de begynder at opleve smerte og stivhed fra gigt.
“Vi kan bruge smertestillende og fysisk behandling til at forsøge at forbedre hestes vilje eller fysiske evne til at ligge ned,” sagde hun. “Det er ofte individuelt, hvad der vil hjælpe den enkelte hest.”
Stressede heste har også en tendens til at sove mindre og vågne brat fra dyb søvn. Derfor bør ejere af konkurrenceheste være opmærksomme på, at deres heste muligvis ikke får nok søvn, når de rejser til nye steder.
Føl og plage har brug for mere hvile og søvn end ældre heste. Foto: Canva
Overvåg din hests søvnvaner
Udstyret med moderne teknologi kan ejere af sports- og fritidsheste overvåge deres hestes søvncyklusser, sagde Houpt. Videokameraer eller bærbare monitorer kan give ejere værdifuld feedback om, hvorvidt deres heste ligger ned om natten og hvor længe.
“Jeg tror, at nu hvor alle kan have et kamera på deres heste, vil vi opdage, at der er nogle heste, der aldrig ligger ned,” sagde hun. Det er tilfældet med hendes egen 27-årige arabiske hoppe. “Hun lever sandsynligvis på en meget lille mængde REM-søvn,” slutter Houpt.
Vidste du, at alle hestehold skal registres i CHR (Centrale Husdyrbrugsregister)? Det er lovpligtigt, og reglen er også gældende for hold af æsler og zebraer.
Det er den ansvarlige for hesteholdet, der er forpligtet til at foretage registreringen. Hvis der på et sted befinder sig heste med forskellige ejere, så er det ejeren af fx stutteriet, hestepensionen eller rideskolen, der skal foretage registreringen, da denne er ansvarlig for hesteholdet. Hvis der på et sted kun findes heste med samme ejer, så er det ejeren af hestene, der skal lade stedet registrere i CHR.
Formålet med at registrere hestehold skyldes et ønske om en hurtig og effektiv opsporing ved udbrud af smitsomme sygdomme
CHR er Fødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister, hvor alle besætninger skal være registreret. Kvæg, svin, får, geder, heste, hjorte, kameler og papegøjer skal være mærket med særligt godkendte identifikationsmidler (øremærker, chip mv.). Desuden skal fritter, der udføres fra Danmark være mærket med en godkendt chip. Samtidig skal de ejendomme, dyrene befinder sig på, være registreret i det Centrale Husdyrbrugsregister – i daglig tale “CHR. Læs mere om “Mærkning af dyr” .
På hjemmesiden for CHR kan du blandt andet se oplysninger om besætninger, oplysninger om enkelte kreaturer og oplysninger om flytninger af får, geder og svin.
Baggrunden for CHR er et ønske om en hurtig og effektiv smitteopsporing ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme som fx BSE (kogalskab), svinepest, fugleinfluenza eller mund- og klovesyge.
Hvis hesten pludselig står med en blodig mule, fordi den har fået næseblod, så kan der være forskellige årsager dertil.
Først og fremmest er det vigtigst, at man får stoppet blødningen – og det gøres mest effektivt ved at holde hesten i ro i dens boks eller andre omgivelser, hvor den er tryg.
Ifølge dyrlæge Bianca Schwarz skal ejeren derefter rådføre sig hos sin dyrlæge. Mindre blødninger stopper for det meste af sig selv, men mister hesten meget blod, så er det nødvendigt, at hesten bliver tilset.
Næseblod er ikke en decideret sygdom men nærmere et symptom på en lidelse. Det kan være et symptom på flere lidelser, der har forbindelse til luftvejene.
Dyrlæge Bianca Schwarz
“Derudover kan det også hænge sammen med problemer med blodets koagulation,” fastslår Bianca Schwarz.
Det skal du informere dyrlægen om:
Hvornår startede blødningen?
Hvor meget blod har hesten tabt?
Bløder det stadig fra næsen?
Kan du se en hovedskade?
Har hesten haft næseblod før?
Almindelige årsager til næseblod hos heste er skader på næsen og nogle gange hjerneskallen – for eksempel som følge af spark på folden.
Det er ikke altid, at disse skader kan spottes.
En let blødning kan altså være ufarlig, men det kan også være konsekvensen af et svampeangreb i luftposerne, der er lokaliseret lige ved struben.
Dette kan være livstruende, da svamp gør blodkarrene svage. Der løber nogle store blodkar inde i luftposen. Disse er kun beskyttet af et ganske tyndt lag væv, som ved svampeinfektion bliver porøst. Det betyder at blodkarret kan sprænge med ganske lidt påvirkning. Sker dette vil det opstå meget kraftigt næseblod, som ikke stopper
Den anerkendte dressur- og springtræner Pether Markne er god til at forklare, hvordan og ikke mindst hvorfor, springryttere skal have fokus på egen opstilling, og på den gode grunduddannelse af deres springheste.
I vores populære træningsserie med Pether Markne er vi nået til episode 3. Her sætter Pether fokus på bomarbejdet, på ligeudretning og den grundlæggende springtræning.
Pether Markne er A-træner i Sverige i såvel dressur som springning. Han er forfatter, og driver Markne Academy med træning af talentfulde elever. Han er landstræner i både dressur og springning for de norske ryttere. Han har tidligere været teknisk træner for det svenske landshold, og træner bl.a. landsholdsrytterne Malin Baryard Johnsson og Helena Persson. I sin aktive karriere konkurrerede han internationalt i svær springning, og var med til OL i dressur i Sydney i 2000 med Amiral.
Friedrich Loeffler-instituttet (FLI) i Greifswald advarer om Vestnil-feberen, der kan være dødelig for heste.
“Indtil midten af september er der blevet påvist 26 tilfælde af Vestnilfeber-udbrud hos vilde og ZOO-fugle. Desuden er der indtil nu blevet påvist ni infektioner hos heste, hvoraf den ene skulle aflives på grund af alvorlige neurologiske symptomer,” skriver Berliner Zeitung.
Mediet RBB rapporterer derimod om to heste, der er døde efter påvisning af den frygtede virus. Begge disse tilfælde er fundet omkring Brandenburg.
Aldrig fundet i Danmark
Selv om vores naboland mod syd kæmper for at stoppe udbredelsen af Vestnil-feber, så har sygdommen endnu ikke nået Danmark.
“WNF(Vestnil-feber) har aldrig været konstateret i Danmark. I de seneste år er set en øget spredning af sygdommen i Europa…
Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for vaccination af heste, der skal udenlands, med deres praktiserende dyrlæge.
Endvidere opfordrer Fødevarestyrelsen de praktiserende dyrlæger til at være opmærksom på symptomer hos syge heste, der kan være smittet med WNF,” lyder det fra Fødevarestyrelsen.
Symptomer
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man er opmærksom på følgende sygdomstegn hos heste:
“Vestnilfeber forekommer typisk hos fugle, heste og mennesker.
Inkubationstiden hos heste er 2-15 dage. De fleste tilfælde er asymptomatiske eller kommer kun til udtryk ved svage, influenzalignende symptomer.
I under 10% af tilfældene udvikles der hjernebetændelse med neurologiske symptomer, herunder ukoordinerede bevægelser (snubler), muskeltrækninger, forringet syn, rastløs vandren rundt, eventuelt i cirkler, delvise lammelser og manglende evne til at synke. Feber kan ses, men er ikke altid til stede.
Dødeligheden blandt heste med neurologiske symptomer er høj.”
Med det våde efterårsvejr bliver mange heste ramt af dermatofilose. Det er en almindelig hudbetændelse hos heste, som kommer af bakterien dermatophilosis congolensis. Den samme bakterie forårsager i visse tilfælde, at hesten får muk, men også andre årsager som svamp og mider kan give hesten muk, i modsætning til dermatofilose. Fælles for de to sygdomme er, at hesten bliver fugtig, hvorved huden beskadiges og bliver mere modtagelig for infektioner.
Dermatofilose er en hyppig lidelse i besætninger, hvor hestene går meget ude i regnvåde tider, og dermatofilose kan her smitte mellem heste, som fx gnubber hinanden, forklarer dyrlæge Jon Vedding.:
“Dermatofilose smitter, så det er vigtigt at tage forholdsregler, så flere heste i stalden eller på folden ikke bliver smittede. Når først en hest er syg, bør man kontakte dyrlægen for at få bekræftet diagnosen og samtidig sikre rengøring af strigler og udstyr.”
Symptomer på dermatofilose og muk
Karakteristisk for dermatofilose er, at håret klistrer sammen i små pensel-lignende totter, og tager man fat i det, falder det af og efterlader en lyserød overflade med små dråber. Derudover kan hesten være nedstemt og præstere mindre end normalt samt have en let hævet temperatur. Dermatofilose udløser ikke kløe hos hesten, og disse symptomer gør tilsammen, at diagnosen ofte er nem at stille for dyrlægen.
Symptomerne på muk er derimod sårskorper i kodebøjningen, hævelse, rødme, ømhed og muligvis halthed.
Sådan behandles sygdommene
Dermatofilose skal behandles af en dyrlæge, forklarer Jon Vedding:
“Først skal de angrebne områder klippes ned. Derefter bliver hesten behandlet med almindelig penicillin, som disse bakterier altid er følsomme for. Til sidst bør behandlingen følges op af vask af hesten med medicinsk shampoo.”
For muks vedkommende er det muligt for dig selv at behandle sygdommen, i hvert fald til at begynde med, fortæller Jon Vedding:
“Inden du kontakter en dyrlæge, kan du forsøge dig med at barbere hårene helt ned med en tæt barbering, bløde sårskorpen op, så den er til at tage af, og vaske såret med desinficerende og svampedræbende sæbe. Sørg for at skylle al sæben af efterfølgende, og tør kodebøjningen efterfølgende, så den ikke er fugtig. Er der ikke nogen tegn på bedring efter en uge eller hæver benet op, så kontakt dyrlægen, da muk kan udvikle sig til værre sygdomme som f.eks. lymfangitis/rosen.”
Sådan forebygger du dermatofilose og muk
Da begge sygdomme i efterårets våde måneder kommer af fugt, er det vigtigt at hesten er ren og tør, når du stiller den ind i boksen. Husk, at hesten skal være helt tør, før du lægger et rent dækken på, og undgå helt dækken, hvis det er muligt. Det er også vigtigt, at strøelsen i boksen er rent og tørt.
På folden er det en god idé at sørge for, at det er så tørt som muligt.
“Til sidst,” forklarer Jon Vedding, “er det vigtigt at gøre det til en vane at se efter tegn på både muk og dermatofilose igennem hele efteråret og vinteren. Så kan du hurtigt sætte ind, hvis en af sygdommene alligevel skulle ramme hesten, på trods af den forebyggende indsats.”
