Skip to main content

Berømte heste: Traveller

Traveller blev født langt fra den blodige slagmark og var ud af fornemt blod. Hans far Grey Eagle var kendt både som en hurtig galophest og som far til flere vindende afkom. Allerede som plag skilte den grå Traveller sig ud, den gang bar han navnet Jeff Davis, og blev præmieret på flere shows. I 1862 blev Traveller erhvervet til hæren, og han viste sig at være en hurtig og modig hest med stor udholdenhed og gå-lyst.

Det var da også det, der gjorde indtryk på General Robert E. Lee, der så den elegante grå hest og overtog ejerskabet i 1862. Lee omdøbte hesten til Traveller på grund af den hurtige og lette måde Traveller skridtede på. Et dybt bånd blev omgående skabt mellem Generalen og hans hest, og Traveller bar sin rytter sikkert gennem mange slag og over store distancer.

Efter Borgerkrigen fulgte Traveller med General Lee til Washington College i Virginia, hvor hesten mødte stor beundring fra både veteraner og studerende. Faktisk mistede han mange hår fra både man og hale til den beundrende skare, og på et tidspunkt var det så grelt, at General Lee skrev til sin datter, at Traveller efterhånden lignede en plukket høne.

I 1870 døde General Lee og Traveller var med i begravelsesoptoget. Ikke længe efter blev Traveller dog syg og måtte aflives. Oprindeligt blev Traveller begravet ved universitetet, men på et tidspunkt blev han gravet op af ukendte personer, og hans knogler blev udstillet i Rochester, New York i 1875/76. Senere kom Travellers knogler tilbage til universitetet, der efter Lees død, var omdøbt til Washington and Lee College. Skelettet fik dog ikke lov at være i fred, da studerende blev ved at ridse deres navne i knoglerne for Held og lykke.

Endelig, i 1971 blev Travellers rester begravet i en trækiste ved siden af Lee Chapel på universitet – kun få meter væk fra hvor General Lee var stedt til hvile. I dag er graven markeret med en mindeplade over en af de mest berømte figurer fra den Amerikanske Borgerkrig.

Du kan læse om Travellers oplevelser i Den Amerikanske Borgerkrig i romanen Traveller skrevet af Richard Adams.

Berømte heste: Bukefalos

Alexander Den Store, der levede 300 år f.kr., var konge af Makedonien og erobrede Perserriget 334-325. Men man kan ikke tale om Alexander Den Store uden også at tale om hans hest Bukefalos, der var hans tro fastefølgesvend på hans store erobringstogter. 
Alexander så Bukefalos første gang, da han var 13 år. Den store sorte stridshest var et pragteksemplar af en hest, men da den blev tilbudt til Alexanders far Philip II af Makedonien, var der ingen, der kunne få lov at komme på ryggen af den. Philip II var derfor ikke interesseret i hingsten, hvis navn betyder oksehoved, men da den var på vej til at blive ført væk, indgik unge Alexander i et væddemål med sin far: Hvis han kunne ride hesten, så skulle han have den. Alexander var kvik og havde set, at hesten var bange for sin egen skygge, så han vendte ganske enkelt Bukefalos mod solen, så den ikke kunne se skyggen og satte sig overskrævs på den prægtige ganger og vandt væddemålet 
Et helt særligt bånd mellem hest og rytter var skabt ved første berøring, og Alexander og Bukefalos blev uadskillelige og en af historiens mest berømte ekvipager. En dreng og hans hest. En konge og hans stridshingst.
 
Bukefalos bar Alexander gennem slag efter slag i hans hæsblæsende karriere, og den unge hersker opnåede stor respekt blandt sine mænd, da han altid kæmpede i første række i de voldsomme slag – på netop Bukefalos – som ikke lod sig ride af andre. 

Da Bukefalos døde grundlagde Alexander prompte en by i hans navn – Bucephala i Pakistan! Bukefalos blev siden udødeliggjort som en del af Alexander Den Stores eftermæle  – både i kunst og litteratur, hvor særligt båndet mellem hest og menneske er blevet fremhævet igen og igen…

(Billedet er fra en mosaik fra Pompei)

Fredags-anbefaling: Ekstremsport på hesteryg

Hestene er det, der gør os til krigere idag…

Allison Redcrow, teamleder Old Sun

Hvad er Indian Relay
Indian Relay kan dateres 400 år tilbage i tiden, og opstod blandt de nordamerikanske indianerstammer, da hestene blev introduceret til kontinentet. Dermed er Indian Relay en af Amerikas ældste konkurrenceformer – og en konkurrenceform, der de senere år er blevet kategoriseret som en ekstremsport, og som lige nu vokser støt i popularitet.
Indian Relay er væddeløb, hvor op til 8 ryttere er til start og rider banen rundt uden sadel. Under løbet skal de skifte hest to gange (i fuld fart), og det betyder, at hver jockey skal have tre heste og flere hjælpere. Der afvikles løb hvert år blandt de indianske stammer i Washington, Oregon, Idaho, Montana, South Dakota and Minnesota, og det hele kulimenerer med et mesterskab i september i Montana.
Læs meget mere om Indian Relay her

‘This is Indian Relay’

Historien om en kongelig ridebane

(Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©)

Har du tænkt dig at besøge Fredensborg Slot, når COVID-19 igen har sluppet sit greb, så skal du ikke undre dig over den sødlige duft af stald eller de vrinskende heste…
I april blev Slots- og Kulturstyrelsen færdige med at genetablere ridebanen nær Kancellihuset samt noget af den tilstødende stald, så der ikke længere findes spiltov, men i stedet bokse. Derfor er der nu blevet plads til firbenede beboere på slottet, selv om det ikke er meningen, at hestene skal flytte permanent ind.

– Af ansøgningen fremgår det, at ejerne ønsker at anlægge en ridebane på 20 x 60 meter… Banen vil blive anlagt med en fast og vandtæt bund, der kan vandfyldes, så banen holdes fugtig og ikke støver. Der plantes hæk omkring banen. Banen bliver ikke belyst.
Der skal ikke opstaldes heste fast på Fredensborg Slot, men i nogle enkelte weekender i sommerhalvåret, hvor omkring 4-6 heste kan opstaldes midlertidigt, lød det, da ansøgningen til etablering af de nye faciliteter blev sendt til Fredensborg Kommune.
Mindre end et år efter tilladelsen til genetableringen blev givet, står der nu en ridebane klar til brug.

Heste i baghaven
Og mon ikke det falder i god jord hos de mest hesteinteresserede medlemmer af kronprinsfamilien – nemlig kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine. Det er da også kun få uger siden, at Kongehuset meldte ud, at familien tog residens i Kancellihuset:

Fra fredag den 24. april 2020 tager Kronprinsparret sammen med deres fire børn residens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvor Deres Kongelige Højheder vil opholde sig i de kommende måneder.

Kongehuset

Det betyder, at de har direkte udsigt til ridebanen fra deres bolig, hvilket også næsten er tilfældet, når familien hver sommer holder ferie i Gråsten. Her bruger de fritiden på rideture i skoven samt dressurtræning på ridecentret, der ligger tæt på Gråsten Slot.

Hvide gangere på banen
Kronprinsesse Mary og co. bliver bestemt ikke de første royale gæster i stalden. Bygningen emmer af historik.

– Da Frederik 4. for cirka 300 år siden opførte Fredensborg Slot, var der ved slottet behov for plads til Kongehusets varierede dyrehold. I 1700-tallet var særligt heste både nyttig arbejdskraft og et vigtigt transportmiddel, og samtidig havde kongefamilien en omfattende stutteridrift med de eftertragtede Frederiksborgheste.
Kongens fineste heste stod tættest på slottet, og i området mellem Fredensborg Slotskirke og Kancellihuset blev der derfor bygget en ridebane med tilhørende stald, skriver Kongehuset i pressemeddelelsen om genetableringen.

Det var da heller ikke hvem som helst, der forleden satte hovene i den nyanlagte bund.

– For kort tid siden prøvede et par af Stald-Etatens hvide kladruberheste for første gang ridebanen, der efter internationale mål for en dressurbane måler 20 gange 60 meter. I genetableringsfasen er der med inspiration fra gamle malerier udformet et lavt rødmalet træhegn omkring banen, der er omgivet med en græsrabat og en bøgehæk, afslørede Kongehuset.

Hesten i kunsten: Christian 9. til hest i Slagelse

Fra Rom til Slagelse
I mange storbyer rundt om i verden finder man statuer af historiske personer portrætteret til hest, og Danmark er ingen undtagelse. Førhen var rytterstatuerne nemlig den fornemste form for portræt, man kunne forestille sig. Dels fordi de var vanskelige at fremstille og dermed omkostningstunge, og dels fordi de trak tråde tilbage til antikkens romerske kejsere. Forbilledet var den berømte rytterstatue af kejser Marcus Aurelius, som Michelangelo i 1536-46 havde placeret i centrum af sin nye pragtplads Piazza del Campidoglio i Rom.

Rytterstatuen af Christian 9., der i dag troner på i Schweizerpladsen i Slagelse, er fra 1910. Statuen er udført af Ludvig Brandstrup, der også stod bag rytterstatuen af Christian 9. til Esbjerg by. Som det ofte var kutyme med rytterstatuer, var det byen og oplandets borgere, der samlede sammen til monumentet. Dette var dog ikke helt uden problemer, da sådan et værk som nævnt var dyrt, og kritikere mente, at pengene kunne bruges bedre andetsteds. Ikke desto mindre var rytterstatuen af Christian 9. færdig i 1910 (fire år efter kongens død) og blev afsløret under stor festivitas den 9. juni 1910, hvor også den kongelige familie var til stede. På pladsens højeste punkt og med kirken bag sig, skuer Kong Christian 9. nu ud over byen i et fastfrosset øjeblik i tiden. Under ham står hesten helt stille med rejst hals og ørene peget fremad. Selv om begge tøjler hænger løst, er hesten klar til at adlyde sin herres signal, hvornår det skal være. Hele ekvipagen udstråler ro, og giver indtrykket af at kongen er en skikkelse, man samles om.

Farvel til Kongens heste
Kong Christian 9. var en ivrig rytter og glad for heste. I de senere år var kongens yndlingshest en lysebrun hest ved navn Dandy, og det var den hest, han red, når han overværede parader m.m. Da kongen døde i 1906, skulle hans livhest (hans personlige hest) selvfølgelig følge efter ligvognen gennem Københavns gader, som traditionen foreskrev. Dandy, der på det tidspunkt var 22 år, var dog halt, så det blev Yussuf, som kongen også havde redet, der fulgte kongen på hans sidste rejse. Et klip af Yussuf der følger efter kisten kan ses i Film Centralens arkiv

Når en sådan livhest havde udført sin sidste opgave for kongen, var det tradition, at hesten blev skudt efterfølgende, men efter sigende fik Yussuf lov at leve. Til gengæld blev otte heste heriblandt Dandy slagtet umiddelbart efter kongens død. Kongen havde elsket disse heste, og familien besluttede, at de ikke skulle sælges i levende live til andre. Blandt de otte heste var også ponyen Sorte-Per, der i mange år havde været dronningens køre-pony i Bernstorff Slotspark. Sorte-Per var nu mere end 30 år gammel og meget overvægtig. Så længe kongen levede, havde han dog ikke kunne nænne at skille sig af med ponyen, så derfor fik ponyen lov at følge med de syv andre heste til de eviggrønne marker efter kongens død. 
Læs mere om kongens bisættelse i denne artikel.

 

En Konge i modvind
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906. Hans regeringstid blev præget af nederlaget i 1864 og tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket gjorde kongen meget upopulær. En lang række af hans regeringsår var domineret af Forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal. Først i 1901 lod kongen sig endeligt overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvor regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig. På trods af mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid og sit fordringsløse og imødekommende væsen.

Læs også hele historien om statuen af Christian d. 9. her

Hesten i kunsten: En smuk historie

Bronze der ånder og lever
Statuen af hoppen og føllet hedder ’Une Belle Histoire’ (En smuk historie på dansk) og er skabt af den hollandske kunster Birgitte Boss. Den blev lavet til Dansk Varmblod i forbindelse med forbundets 40-års fødselsdag og blev afsløret den 24. august 2019. Statuen er i fuld størrelse, og på trods af at en statue som udgangspunkt er et stilbillede, et øjeblik eller en bevægelse frosset i tiden, så er der alligevel både liv og masser af bevægelse i Boss’ smukke statue. Det skyldes især den uregelmæssig overflade, som Birgitte arbejder med i sine bronzefigurer, og den måde lyset fanges og kastes af overfladen, når den netop ikke er glat. Det giver en sitrende puls i den store skulptur og en fornemmelse af bevægelse. Beskueren kan næsten se føllets forsøg på at rejse sig.

Flere hestestatuer i Danmark
Statuer af heste har en lang historie, og i Danmark kan man især støde på flotte statuer af heste i København, hvor flere rytterstatuer pryder prominente pladser eller bygninger. Danmarks og Skandinaviens første rytterstatue står på Kongens Nytorv og viser Christian 5. til hest (1688), og flere af de berømte rytterstatuer er udført på initiativ af befolkningen, og et ægte udtryk for folkets taknemmelighed til den afbillede. Det var personen, der var den vigtige i disse rytterstatuer, men eftersom tiden har ændret sig, bliver der i dag lavet mange statuer kun af heste. Både fordi hesten med sin harmoniske bygning, flydende bevægelser og sky væsen har fascineret mennesker og dermed kunsterne i årtusinder, men også fordi vi i dag gerne vil anderkende hesten – for hestens skyld. Flere steder i verden er der rejst statuer af berømte heste, og i Danmark er Blue Hors flotte statue af avlshingsten Blue Hors Don Schufro et godt eksempel.

Tilbage til hoppen og hendes nyfødte føl. Kommer du til Vilhelmsborg ved Århus, skal du ikke snyde dig selv for at komme helt tæt på den imponerende statue. På plænen foran den gamle hovedbygning, udgør statuen et smukt momentum i en travl verden af heste og ridesport.

Læs mere om Birgitte Boss

26 sejre: Blind galophest tog Italien med storm

Kan en blind hest løbe væddeløb?
Da den nu 16-årige galophest var plag, fik han en virus, der desværre betød, at han blev helt blind på det ene øje og 95% blind på det andet øje. Laghat havde dog stadig masser af livslyst, og han voksede op i Italien som andre ungheste. På trods af hans handicap, var Laghat faktisk nem at ride til, og i 2006 debuterede den næsten blinde hest på galopbanen i Pisa og vandt! Allerede to uger efter tog han endnu en sejr med ikke mindre end seks længder til nummer to.

26 sejre
Laghat deltog i imponerende 123 løb – fra 2006 til 2015 og vandt ikke mindre end 26 løb samt blev placeret i yderligere 30 løb. Han vandt 112.000 pund i pengepræmier i løbet af hans karriere. Ifølge kilder, bed og sparkede Laghat efter hans staldkammerat, hvis han tabte et løb, hvorimod han var rolig og afslappet, hvis han vandt. I 2012 begyndte medierne i Italien at få øjnene op for den specielle hest, og han blev snart landskendt under navnet Blind Beauty.

I 2014 skrev forfatter Enrico Querci en bog om Laghats liv, mens en børnebog om den blinde galophest blev udsolgt på bare en måned i 2018.

Laghat blev pensioneret ved en særlig event på San Rossore Væddeløbsbane i november 2015. I dag nyder han sit otium med Fjordhesten Cerere, og får tit besøg af skolebørn, der gerne vil være tæt på den berømte hest. 

Kilde: Horse and Hound

Berømte heste: Stroller

Stroller (1950 – 1986) var født i Irland og senere importeret til England. Her blev han erhvervet som en talentfuld springpony til Marion Coakes. Marion og Stroller fandt hurtigt hinanden, og den unge rytter nød tiden med sin pony. Da Marion blev 16 år, ville hendes far sælge Stroller, men Marion var så glad for ham, at hun besluttede sig for at beholde ham og prøve at starte ham i klasser mod heste.

Det blev lidt af en sensation i springsporten, da Marion og hendes pony snart efter sejlede over dobbeltspring, vandgrave og banketter bedre end mange af de store springheste. Størrelse betød åbenbart ikke noget som helst, og i 1965 vandt Marion og Stroller verdensmesterskabet for kvinder i England. Marion var blot 18 år. 

I den anden sæson hvor Stroller sprang mod heste, var han og Marion med til at sikre England tre Nations Cups, The President Cup og VM -guld for hold. I 1967 tog Stroller og Marion sejren i Hickstead Derby – de var den eneste ekvipage ud af 44 der var fejlfri!
I 1970 blev det en fantastisk sejr i Hamburg Derby i Tyskland, hvor Stroller igen var den eneste fejlfrie hest. 25.000 tilskuere gik amok og hyldede ponyen, der ikke kun vandt derbyet, men også havde gennemført nummer 50 fejlfri runde på banen – og første fejlfri runde af en kvindelig rytter.

Strollers største triumf var under OL i Mexico 1986. Her vandt den lille jernhest individuelt sølv- selvfølgelig med Marion i sadlen. Det flotte resultat betød, at Marion senere samme år tog titlen Sportswoman of the Year i England.

Listen af Strollers resultater er lang og temmelig fantastisk, og sammen med Marion blev det til 61 internationale sejre. Ponyen blev selvfølgelig både publikumsfavorit og tv-stjerne og havde en stor fangruppe. Stroller blev pensioneret i 1990 – og levede til han var 36 år, hvor han døde af hjertestop.

Se Stroller ved OL