Skip to main content

Knabstrupperhesten – en del af dansk kulturarv

Første danske film om Knabstrupperen
Bag Knabstrupperhesten – jagten på de gamle gener står Irene G. Scholten / Scholten Film, og igennem fem år har hun besøgt stutterier, forhistoriske grotter i Frankrig og kongelige slotte i Danmark for at finde ud af, hvad der gør knabstrupperen så speciel, og hvordan den iøjnefaldende danske hesterace finder sin plads i det moderne hestesamfund. Der er ikke mange knabstruppere tilbage på verdensplan, men heldigvis er der dedikerede avlere, der gør en stor indsats for at bevare denne gamle danske hesterace for eftertiden.
I dokumentaren medvirker blandt andet Bent Branderup, Stutteri Kronplet, Finn Christensen m.m. Filmen har vundet flere priser og er interessant for alle, der interesser sig for dansk historie og hesteavl.

Lej filmen på Vimeo

Se trailer

Om Knabstrupperen
Knabstrupperen er en dansk hesterace, der har sit navn fra Knabstrup Gods. I 1700-tallet og starten af 1800-tallet havde ejeren, Chr. Ditlev Lunn, en stor interesse for hesteavl og købte blandt andet hopper fra det kongelige Frederikborgske stutteri.

Starten af 1800-tallet var præget af krigene i Europa (Napoleonskrigene), og der kom derfor spanske hjælpetropper til Danmark. En spansk Adjudant havde en hoppe med sig – og den solgte han til en slagter ved navn Flæbe. Hoppen blev senere købt til Knabstrup Gods, da Ditlev Lunn havde set, hvad hoppen kunne præstere for den strenge Flæbe.

Hoppen beskrives som zobelfuchs med hvid man og hale, stærkt stikkelhåret med små hvide pletter hist og her på kroppen, dog mest på lænden, hvor der også fandtes nogle brunrøde pletter.

I 1813 fik hun sit første føl, kaldet Flæbehingsten efter en Frederiksborghingst – og hermed begyndte historie om den danske Knabstrupperhest.

Fra filmen: Knapstrupperhesten – jagten på de gamle gener

Læs mere hos Knabstrupperforeningen for Danmark

Læs også True Appaloosa: En fantastisk film og historie

Frederiksborghestens historie

Anbefaling: Camargues hvide heste

I Rhône-deltaet i Sydfrankrig lever den hvide Camargue heste i det fri.
De hvide heste bliver primært anvendt af Camargues cowboys, les gardians, i arbejdet med vogtningen af Camargues vilde tyre, der bruges til tyrefægtning. Les Gardians har vogtet over Camargue-hestene i århundreder, og det er et helt særligt job – i sumplandet med hestene – langt fra byens kaos og trængsel.

Den smukke film Band of Rebels White Horses of Camargue er lavet af Drew Doggett og varer knap fire minutter. Her fortæller Pierre Pages om livet som gardian for de smukke hvide heste. Se filmen nedenfor.

Om Camarguehesten
Camarguehesten er en gammel race, som menes at være efterkommer af de forhistoriske heste, man har fundet rester af i Solutré. På trods af de hvide hestes lange historie, blev racen kke officielt anerkendt før 1968, da der blev dannet en decideret avlsorganisation. Hestene lever i halvvilde flokke i det sumpede marskland i Rhône-deltaet, hvor de har et barsk liv. De lever af siv og groft græs. Områdets klima er ekstremt, pga. varme og mangle på græs, og disse miljøfaktorer har bidraget til deres utrolige sejhed og hårdførhed.

40.000 år gammelt føl fundet i Sibirien

Føllet stammer fra en forhistorisk hest, der levede i Yukatia området i Sibirien for 30-40.000 år siden, og som for længst er uddød. Denne urhest blev kaldet Lenskaya, eller Lena Hesten (Equus lenensis), og har ikke noget genetisk tilfældes med de heste, der lever i området i dag.

Føllet var 2 måneder gammelt, da det døde, og er utrolig velbevaret efter at have ligget i permafrosten i tusindvis af år. Forskere fandt det lille føl i Batagai-krateret, også kaldet Helvedes mund i august.

Fundet ved et tilfælde

Forskerne ‘faldt’ over det lille føl, da de var igang med udgravningerne af resterne fra en Mammut, og de mener, at føllet sandsynligvis døde, da det faldt i et hul og druknede i det iskolde vand. Føllet har mørkebrun pels og man og hale, og der er ingen sår eller skader at se på kroppen. Alle organer er ligeledes intakte.

Lokale i den Yukatia-region, hvor føllet blev fundet, kalder Batagai-krateret ‘døren til underverdenen’. Ifølge forskere blev det store krater i tundraen skabt af sovjetunionen, da de ryddede skoven, men det er blevet større i forbindelse med klimaforandringerne.

Kilde: The Sibirian Times

Krig og Corona – særlige omstændigheder ved OL

Siden starten på de moderne Olympiske Lege i 1896, er legene tre gange tidligere blevet aflyst. To gange har ridesportens konkurrencer været afholdt et andet sted end de andre sportsgrene, og en gang deltog kun 11 nationer i legene som følge af en boykot. Vi giver et overblik nedenfor.

1916
OL i Berlin blev i 1914 aflyst på grund af 1. Verdenskrig, der varede fra 1914 til 1918. OL blev først afviklet igen i 1920 i Antwerpen.

1940
Man kan godt forstå, hvis japanerne følger sig forfulgt af uheld, når det kommer til OL. I 1940 skulle OL være afviklet i Tokyo, men da der udbrød krig mellem Japan og Kina i 1937, ville Japan ikke afholde legene. OL blev i stedet flyttet til Helsinki i Finland, men det blev heller ikke til noget da 2. Verdenskrig begyndte i september 1939 med nazisternes invasion af Polen.

1944
Italien skulle have været vært for de Olympiske Lege i 1944, men da 2. Verdenskrig stadig rasede, blev legene naturligvis aflyst. Der skulle gå 12 år fra legene i Berlin i 1936 til de igen blev afholdt i London i 1948.

2020
Sommerlegene i Tokyo er blevet udsat til 2021 på baggrund af Corona virus (Covid-19), der lige nu hærger i hele verden og betyder nedlukning af både lande, rejser, arbejdspladser og sportsaktiviteter.

Særlige OL for ryttere
Udfordringer og ridesport er to ord, der mange gange synes uadskillelige. Både i dagligdagen men også når det kommer til store events (man kan eks. vis. tænke tilbage til VM  2018 i Tryon, USA som et eksempel.) Udfordringer har der da også været mange af i forbindelse om OL i ridning:

1956
OL blev afholdt i Melbourne i Australien. Men på grund af meget strikse karantænelove kunne hestene ikke får lov at konkurrerer i Australien. IOC besluttede derfor at flytte ridesporten til Stockholm i Sverige flere måneder før legene begyndte i Melbourne. Rytterne havde sågar deres egen åbning- og afslutningsceremoni i Sverige. Nok lidt tamt i forhold til festlighederne i Australien.

1980
Russerne var i 1980 vært for de Olympiske Lege, der skulle finde sted i Moskva. Seks måneder inden OL invaderede Rusland Afghanistan, og i protest mod invasionen var amerikanerne foregangsmænd i en boykot af legene, hvilket udviklede sig til at de såkaldte Alternate Games blev afholdt i Holland med allierede lande. I forhold til ridesporten så deltog Kun 11 lande ved OL i Moskva (Østrig, Bulgarien, Guatemala, Finland, Ungarn, Indien, Italien, Mexico, Polen, Rumænien og Sovjetunionen), mens 13 lande herunder sværvægterne Tyskland, England, Frankrig, USA, Holland, Belgien og Schweiz var til hest i Rotterdam.

2008
Fordi internationale dyrlæger ikke kunne erklære Beijing fri for hesterelaterede sygdomme, skulle heste, der rejste til OL i Beijing, være i karantæne i lang tiden, inden de kunne rejse tilbage til deres hjemland efter legene. For at komme karantænen til livs, blev de olympiske ridesports discipliner afviklet i Hong Kong i stedet for i Beijiing.

Det år vandt dressurlandsholdet i øvrigt Danmarks første bronzemedalje for hold i dressur. Holdet bestod af Andreas Helgstrand, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg og Anne van Olst

Se mere om OL’s farverige historie her

Kidde: Horse Network

Berømte heste: Tarok

Tarok blev født i 1972 og opnåede nærmest kultstatus i Danmark i årerne 1975-80, hvor den kobberrøde hingst blandt andet gik under betegnelsen ’Dannebrog på fire ben’. Tarok var avlet af stald Kima og efter hingsten Pay Dirt og ud af hoppen Tina Virup, en hoppe som ejer af stald Kima, Karl Laursen, købte for sølle 5000 kr. Det var derfor ikke på nogen måde givet, at Tarok skulle blive en af dansk travsports mest betydningsfulde heste, men ikke desto mindre viste den røde hingst både stort mod og masser af fart og travede sig direkte ind i hjerterne hos hr. og fru. Danmark.

Folkeeje og publikumsmagnet
Tarok blev trænet og kørt af Karl Laursens søn, Jørn Laursen, og sammen vandt parret i alt 111 løb ud af 165 starter. Ud over at krydse mållinjen først ved flere Danske Mesterskaber, blev det til sejr i Dansk Trav Derby i 1976, sejr ved EM for fem-årige i 1977 samt sejr ved NM i 1979 og 1980. På rekordtid blev Tarok folkeeje, og en publikumsmagnet når han var til start rundt om på landets baner. Det blev ensbetydende med lange køer op til banen, hver gang den røde hingst skulle i konkurrence. Hesten fik sin egen fanklub og blev tilmed udnævnt til æresborger i Sundsøre Kommune.

Mindet lever videre
I 1981 døde Tarok uventet som følge af Baron Gruff-virusen, en tarmsygdom opkaldt efter en svensk travhest, der som den første fik sygdommen diagnosticeret. Tarok blev begravet hjemme på Familien Laursens gård nord for Skive. Tarok nåede kun at få 53 afkom.

Mindet om Tarok lever stadig videre i dag. I 2013 blev den berømte hests liv skildret i filmen ’Tarok’, ligesom der siden 1985 har været afviklet et travløb på Charlottenlund Travbane i Taroks navn. Tarok er også optaget i Travsportens Hall of Fame, og Aiko Sho Nielsen har skrevet bogen ’Tarok – hesten hele Danmark forelskede sig i.’

Læs mere om Tarok i Travsportens Hall of Fame

Tarok vinder Dansk Trav Derby

Berømte heste: Milton

Henderson Milton (tidligere Marius Silver Jubilee) blev født i 1977. Han var en krydsning mellem en Hollandsk varmblods hingst og en Irish Draught hoppe. På begge sider af stamtavlen var der gode sportsheste, og allerede da Milton var ung, viste den hvide vallak stor kapacitet i springning. Så talentfuld var den hvide hest, at hans daværende rytter Caroline Bradley, ikke var i tvivl om, at Milton ville sikre hende deltagelse ved OL.

En magisk konstellation

Mange var interesseret i at købe den charmerende hest, men det var først efter Caroline Bradleys død i 1983, at Milton skiftede hænder, for at ende op ved springrytter John Whitaker. Parret startede deres internationale karriere sammen i 1985.

John Whitaker og Milton var en nærmest magisk konstellation. Sammen vandt ekvipagen adskillige titler og konkurrencer. Det blev blandt andet EM-guld for hold og individuelt guld i 1987, EM-guld for hold og individuelt sølv i 1989 samt individuelt sølv og holdbronze ved VM i 1990.  Derudover tog parret også sejren i World Cup finalen i 1990 og 1991.

Altid publikumsfavorit

Milton var en hest, man ikke kunne undgå at lægge mærke til. Stor og hvid og med en positiv og glad udstråling. Han rørte sjældent en bom og var kendt for at lave et begejstret bukkespring efter en veludført runde. Selvfølgelig var han en publikumsfavorit. Selvfølgelig havde han sin egen fangruppe. Og så var han den eneste hest uden for væddeløbssporten, der havde vundet mere end 1 mio. pund i præmiepenge.

Bevægende afsked

Milton blev officielt pensioneret fra sporten under Olympia Horse Show i London i 1994. Det var en bevægende afsked med den firebenede verdensstjerne, der havde begejstret så mange hesteglade mennesker gennem årene. Efterfølgende dukkede han stadig op ved specialarrangementer til stor glæde for hans fans.

Milton døde i 1999 og blev begravet på Whitaker familiens farm i Yorkshire, England.

Dejligt gensyn med to verdensstjerner

Berømte heste: Cholla

Cholla blev født i 1985 i Nevada. Han var en buckskin blanding mellem en Quarter og Mustang. Han fik navnet Cholla fra de Cowboys, der prøvede at tæmme og tilride ham, da han ikke som sådan var den nemmeste hest at træne ud fra deres ikke altid særlig humane metoder. Cholla er navnet på en særlig ondsindet kaktus, der gror i ørkenen. Da Cholla var fem år blev han købt af balletdanser Renee Chambers, der gjorde et stort stykke arbejde for at vinde hans tillid. En dag i 2004 hvor Renee malede hegnet, fulgte Cholla interesseret med hele folden rundt, og det var på baggrund af den store interesse fra hesten, at Renee og hendes mand syntes, det var en god ide at lade hesten male selv.

Cholla fik et lærred sat op, og Renee købte ’ikke-giftige’ vandfarver til ham. Han tog penslen i munden og lod den løbe op af lærredet. Med et var den malende hest født, og der blev produceret flere malerier i abstrakt stil med vandfarver fra den maleglade hest. Cholla tyggede aldrig på penslen, og inden han satte penslen til lærredet, stod han afventende, som om han forberedte sig på opgaven. I 2008 kom Cholla i mediernes søgelys, da Renee sendte et af hans billeder (The Big Red Buck, 2004) til en kunstkonkurrence i Italien. Juryen var nødt til at acceptere maleriet for konkurrencen var åben for alle. Chollas maleri vandt Honor Mention of the Jury og blev udstillet med 30 andre finalister.

Cholla døde i 2013 i Nevada – næsten 28 år gammel.

Se Cholla male

Berømte heste: Blue Hors Matiné

Blue Hors Matiné var efter Blue Hors Silver Moon og hendes morfar var den særdeles berømte dressurhingst Matador, der blev redet af Kyra Kyrklund. Matiné blev født i 1997 og var opdrættet af Inger B. Katballe i Danmark. Man skulle ikke være det store geni for at se, at Matiné var en hoppe med en særlig kvalitet, og hendes karriere tog for alvor fart med (dengang) Blue Hors berider Andreas Helgstrand i sadlen. Parret vandt DM i dressur i 2006, og satte så hele den etablerede dressurelite på plads ved Verdensmesterskabet i Aachen, hvor de lagde ud med at vinde Grand Prix, vandt bronze i Grand Prix Special og endelig tog sølv i Grand Prix Kür. Matiné var på det tidspunkt kun 9 år! Netop den flotte præstation i Küren fik Andreas og Matiné på alles læber – og selv den dag i dag, er deres program et af de mest sete og elskede Kürprogrammer i verden. Pt er det blevet vist knap 20 mio. gange på youtube!
De flotte resultater talte for sig selv, og på ganske kort tid blev Matiné en af de mest feterede dressurheste i verden, og alt tegnede lyst for den temperamentsfulde dame.
 
I 2007 skulle Andreas og Matiné deltage ved World Cup Finalen i Las Vegas. Desværre kom hoppen til skade i transporten, og parret kom ikke til start. Efterfølgende døjede Matiné med skader, og hun kom aldrig rigtig tilbage i dressursporten. Til sidst blev det besluttet at pensionere hende fra konkurrencebanerne og satse på hende i avlen i stedet for. Hun nåede dog aldrig at komme i fol.
 
Matiné blev aflivet i 2010, efter hun havde brækket benet på folden. Bruddet sad tæt på knæet og der var ikke noget, der kunne gøres for at redde den berømte hoppe. Nyheden om Matinés død chokerede ikke kun danskerne, men nåede ud til hele en internationale dressurverden. Hendes pludselig død blev begrædt af mange. Hun nåede at sætte et kort – men kraftfuld – aftryk i dansk og international ridesport, og mindet om hende lever videre den dag i dag.
 
I 2009 udkom bogen Ridderen af den hvide hest – historien om Andreas Helgstrand skrevet af Per Høst Madsen, hvor Matiné havde en central rolle.
Blue Hors Care har navngivet deres shampoo til hvide heste efter den uforglemmelige hoppe

Berømte heste: Beautiful Jim Key

Historien om Jim Key er også historien om William Key – en tidligere slave og selvudlært dyrlæge. William Key havde altid haft en særlig sans for heste – i dag ville man nok kalde ham hestehvisker – og især det at behandle dyr ordentligt og træne dem med belønning frem for tvang, gjorde ham kendt som en mand med en unik forbindelse til heste. Efter Den Amerikanske Borgerkrig besluttede den unge mand, at han ville avle heste til galopsporten. Han købte derfor en araberhoppe på en auktion og bedækkede hende med statens bedste fuldblodshingst.

Føllet kom til verden i 1889 – en lille brun hingst med lidt hvidt i hovedet og på benene. Men føllet var svagt, og i stedet for at få et fancy navn, der passede til dens fornemme afstamning, blev føllet døbt Jim. Andre ville måske have aflivet det svage føl, men William Key, så noget særligt i føllet og han gjorde alt for at det lille væsen skulle overleve. I processen blev der skabt et helt unikt bånd mellem Jim og William, og ifølge overleveringer sov William sammen med Jim resten af hestens levetid.

Jim voksede op og blev en meget smuk hest – så smuk at pressen med tiden døbte ham Beautiful Jim Key. William opdagede hurtigt, at den brune hest var meget intelligent, og han begyndte at træne den – altid ved hjælp af ros, aldrig ved brug af en pisk. Snart optrådte makkerparret rundt omkring i landet og det for fulde huse. Jim kom især på alles læber, da daværende Præsident William KcKinley så hesten optræde, og udtalte at samarbejdet mellem hest og mand var et perfekt eksempel på, hvad man kunne opnå med godhed og tålmodighed.

Ved Verdensudstillingen i St. Louis i 1904 vandt Jim Key en stavekonkurrence mod 6. klasses elever. Ikke nok med at han stavede rigtigt, han stavede lige så hurtigt som børnene.

Det blev landsdækkende nyt. Jim optrådte snart i reklamer, der blev skrevet sange og skuespil om ham, og han var en af de største berømtheder i landet. I kølvandet på dette skrev 2 millioner børn under på, at de ville være god mod dyr. En helt unik bedrift i en tid, hvor dyrevelfærd slet ikke var på dagsordenen.

Jim Key døede i 1909 og blev begravet på William Keys grund lige uden for Nashville i Tennessee. I dag markerer en gravsten, hvor den berømte hest ligger begravet.

Bogen ’Beautiful Jim Key’ (2009) skrevet af Mim Eichler Rivas blev en bestseller, og der arbejdes på nuværende tidspunkt på en film.

Berømte heste: Valegro

Valegro, en imponerende mørkebrun vallak med blis og sokker efter Negro blev født i Holland i 2002, men Charlotte Dujardin mødte ham første gang på landsholdsrytter Carl Hesters farm i Gloucestershire, England. Planen var, at Charlotte skulle ride den store brune vallak i de mindre klasser, og så skulle Carl Hester overtage ham senere. Det blev dog aldrig til noget, for der var noget i kombinationen Dujardin og Valegro, der snart skulle imponere ryttere (og dommere) i hele verden. Charlotte selv husker hvordan Valegro for starten skilte sig ud fra alle andre heste, og da hun red ham første gang, var hun ’blown away’ over den følelse af power, der var kom fra den brune vallak. Valegro ville frem – både under rytter – men også frem i verden.

I 2011 vandt parret FEI World Cup Grand Prix ved Olympia Horse Show i London samt vandt Grand Prix Special med en rekordhøj procent på 88,022%. Derefter blev ekvipagen udvalgt til at repræsentere England ved OL i London i 2012. Med Valegro og Charlotte som spydspidsen på det engelske landshold, blev det til OL-guld for hold, og så tog ekvipagen også guld i den individuelle klasse med en karakter på over de magiske 90%. I 2013 blev det til EM-guld i både Grand Prix og Grand Prix Special i Herning, og ved det store Olympia Horse Show i London slog parret Edward Gal og Morlands Totilas kür-rekord med næsten 2%, da de blev belønnet med 93,975% af dommerne. Ved Olympia i 2014 slog parret rekorden igen – denne gang med 94,3%, og samme år kom VM-guldet i hus. I 2016 blev det til endnu en individuel guldmedalje ved OL i Rio samt sølv for hold.

Udover ovennævnte kunne Valegro føje en lang række af andre flotte resultater til sit CV, og havde dermed vundet alt, hvad der er at vinde for en dressurhest. I 2016, efter sit andet individuelle OL-guld, blev det derfor besluttet, at den verdenskendte firbenede atlet skulle pensioneres fra konkurrencebanen. Det skete under en følelsesladet opvisning ved Olympia International Horse Show, hvor fans havde muligheden for at se ham stråle i en kür for sidste gang. I dag bliver Valegro stadig vist frem ved opvisninger og specielle clinics, og ellers nyder han livet på Carl Hester og Charlotte Dujardins farm i det smukke England.

Vil man vide mere om Valegro kan man læse Carl Hesters bog: Valegro: Champion Horse (2015) eller Charlotte Dujardins biografi: The Girl on the Dancing Horse (2018).

Charlotte Dujardin og Valegro, Olympia 2014

Berømte heste: Sefton

Sefton (1963-1993) blev født i Irland og var en blanding mellem en fuldblodshest og en Irish Draught. Som fireårig blev han sammen med en gruppe ungheste sejlet til England, hvor han skulle være en del af Det Royale Heste Artilleri. Her blev han opkaldt efter Lord Sefton, en tidligere officer, men blev kaldt ’Sharky’ i stalden, fordi han havde en tendens til at bide. Sefton var ikke en nem hest på nogen måder, og det tog længere end tid end normalt at få ham tilredet. Det rygtedes snart, at han var besværlig, og i 1969 blev han sendt med The Blues and Royals (en del af den britiske hærs kavaleri) til Tyskland. Her blev han med tiden en ret populær ridehest for soldaterne og deltog med stor succes i tyske springkonkurrencer. I 1975 tog Sefton atter turen tilbage til England, hvor han blev en del the Household Cavalry (et kavaleri der primært tager sig af ceremonielle pligter).

Den 20. juli 1982 var Sefton med 15 andre heste på vejen ved Hyde Park, da en IRA bilbombe sprang lige ved siden af dem. To soldater døde på stedet, og to døde senere. Eksplosionen skadede alle hestene, og syv af dem så alvorligt, at de blev aflivet på stedet. To timer senere sprang en bombe ved Regent’s Park og dræbte yderligere syv soldater. Sefton overlevede eksplosionen, men hans skader var meget alvorlige. Udover en øjenskade havde han 34 skader på kroppen. Sefton blev hastet til dyrehospitalet og var på operationsbordet i 8 timer (en rekord for operation af en hest i 1982.) Efterfølgende gav dyrlægerne harm 50% chance for at overleve chokket og det ekstreme blodtab. Sefton var en fighter, og de næste måneder kom han sig langsomt. Mens han var på hospitalet, modtog han store mængder af kort og godbidder fra befolkningen, der havde taget den ukuelige hests historie til sig. Donationer løb snart op på over 600.000 pund, og pengene skulle bruges på en ny kirurgisk fløj på The Royal Veterinary College, hvor Sefton blev opereret – og fløjen skulle selvfølgelig opkaldes efter Sefton – hesten der overlevede.

Senere samme år kunne Sefton vende tilbage til sine pligter i regimentet, og han blev udnævnt til ’Horse of the Year’. Da han modtog prisen ved Horse of the Year Show var det til stående bifald.

I 1984 blev Sefton pensioneret, og han levede, til han blev 30 år. I 1993 blev han aflivet på grund af en halthed, der stammede tilbage fra bombeangrebet.
Ikke nok med at Sefton blev den første hest, der blev optaget i The British Horse Societys Hall of Fame – han fik også en årlig pris opkaldt efter ham. I 2013 blev en statue af Sefton rejst ved det hospital, der redede hans liv.

Berømte heste: Copenhagen

Copenhagens fremtid lå i militæret, og Charles Vane solgte hesten videre til Hertugen af Wellington, der hurtigt opdagede, at Copenhagen var noget særligt. Wellington beskrev ham således: ”Der var måske hurtigere heste, uden tvivl mange meget smukkere, men når det kom til udholdenhed, så jeg aldrig hans lige…”

Hertugen red Copenhagen i flere slag, og det meste kendte var Slaget ved Waterloo 1815, hvor han slog Napoleons tropper efter at have siddet i sadlen i 17 timer. Man skulle mene, at Copenhagen efter den noget lange ridetur ville være udmattet, men da Hertugen steg af, og klappede sin hest som tak for tro tjeneste, kvitterede Copenhagen ved at sparke bagud, og Hertugen undgik med nød og næppe at blive sparket i hovedet.

Efter slaget ved Waterloo fortsatte Wellington med at ride Copenhagen ved ceremonier og militærparader, indtil Copenhagen blev pensioneret og kunne nyde sit otium på Stratfield Saye House, Wellingtons gods. Copenhagen blev 28 år, og efter hans død fik han en fuld militær begravelse med fanfare, salut og med mere. Efter sigende skulle Hertugen være blevet meget ophidset, da han under ceremonien opdagede, at Copenhagens ene hov var blevet skåret af som en souvenir. Hoven blev dog returneret nogle måneder efter begravelsen, og blev lavet om til et blækhus.

Nogle år senere blev Hertugen spurgt, om han var interesseret i at få Copenhagens skelet udstillet sammen med Marengo, Napoleons hest? Det afviste Hertugen prompte.

Oprindeligt blev Copenhagen begravet uden en gravsten. Men efter Wellingtons død, sørgede hans søn for en gravsten over den berømte hest med følgende ord:

*Here Lies
COPENHAGEN
The Charger ridden by
THE DUKE OF WELLINGTON
The entire day at the
BATTLE OF WATERLOO.
Born 1808. Died 1836.
God’s humbler instrument though meaner clay
Should share the glory of that glorious day.*