Skip to main content

Træningsserie: Skridt

I det tredje afsnit af træningsserien med Nils Christian Larsen kigger vi på skridtarbejdet. Det er en naturlig forlængelse af de første afsnit i serien “Sådan får du en afspændt hest” og “Arbejde fra jorden”

Læs også: Kom på besøg hos Nils Christian på det stilfulde Kronholt

Nils Christian starter alle sine træninger fra jorden. Det giver ham det bedste udgangspunkt for at tjekke, at energien og hjælperne er hvor de skal være. Når der er styr på det fra jorden, stiger han op, og så tjekker han det hele en gang til i skridt. Igen påpeger Nils Christian, at hesten er et spejlbillede af rytteren, hvorfor det er supervigtigt at være afspændt, og opmærksom på sine egne signaler.

Med hingsten Flaumur fra Solvangi viser han, hvordan hesten sættes i skridt, og hvilke signaler han ligger særlig vægt på, skal være på plads, inden vi når næste afsnit.

Video: Top interessante debatter på temaaften

Flere beridere, hestehandlere, avlere, advokater og ryttere var her til aften samlet i Skive til temaaften med hestehandel i fokus. Det blev en særdeles interessant aften, hvor der blev diskuteret og debatteret, både med alvor og humor. Advokat Sophus Bøgeskov prikkede til både dyrlæger og sælgere, og det udløste en god, konstruktiv debat mellem deltagerne i salen og panelet som foruden advokaten bestod af berider Per Skjærbæk, hingsteholder Ib Kirk og dyrlægerne Mads Klint og Marie Søgård.

Læs også: Video: Temaaften om hestehandel i Skive

Her på sitet følger vi op de kommende dage med indslag og reaktioner fra temaaftenen. Herunder kan man se Sophus Bøgeskovs åbningsindlæg:

Video: Temaaften om hestehandel i Skive

“2022 blev året, hvor en vigtig lovramme blev ændret til gavn for hestesektoren – nemlig Købeloven. Gennem mange år har købelovens ufravigelige betingelser ved forbrugerkøb gjort det alt for usikkert at engagere sig i handel med heste. Det var bl.a. en omvendt bevisbyrde og en ufravigelig reklamationsfrist på 2 år, der gjorde det alt for svært for opdrættere og andre sælgere at sove roligt om natten,” sagde Hans Marius Jørgensen på Hestekongressen.

Der har været mange eksempler på kedelige retssager. “Vi har også oplevet, at mange heste i disse konfliktsager har lidt unødvendigt meget og er blevet stillet hen i inaktivitet, da de ikke under sagsgangen har haft værdi for hverken købere eller sælgere. Ved domstolene har disse sager ofte kunnet tage 2-4 år inden en endelig afgørelse, og det er selvfølgelig også uholdbart,” sagde formanden videre.

Ændringen af Købeloven ændrede med ét forholdene ved handel med heste, så vi igen har fået rimelige og balancerede betingelser for alle involverede parter. Det er nemlig nu muligt at aftale nøjagtigt det, man ønsker i forbindelse med handel med heste, uanset om de handlende er professionelle eller forbrugere – vi kan også kalde det ”retten til frit at aftale”.

“Når handelsforholdene nu er ændret, så skal vi selvfølgelig passe på, at det ikke bare bliver den anden part, nemlig køberen, der kommer i en ubalanceret og kedelig position i en handelsaftale. Det har været meget vigtigt for os alle i hestesektoren, at vi nu opnår en god og balanceret situation for alle, og derfor har alle de større hesteorganisationer indgået aftale om de samme anbefalinger ved handel med heste – anbefalinger, der skal sikre en ligeværdig situation mellem køber og sælger af heste i fremtiden,” udtalte Hans Marius Jørgensen.

I aften har hingstestation Katrinelund ved Ib Kirk og Højgård Hestepraksis Mors sat fokus på emnet, og det er velkendte, erfarne fagpersoner, som vi gøre de mange deltage klogere på de nye handelsforhold.

* nye aftalergrundlag mellem køber, sælger og dyrlæge Mads Klint fra Højgårdhestehopital

* Købeloven og hestevoldgift v. Advokat Sophus Bøgeskov fra Horton Advokatpartnerskab

* Røntgen- og handelsundersøgelser v. Dyrlæge Marie Søgård

* debatpanel med berider Per Skjærbæk, Højgård dyrlægerne, Ib Kirk, Sophus Bøgeskov Christensen

Købte hest på Facebook – troede hun

Køberen, en kvinde fra Värmland i Sverige, fandt en saglshest via en annonce på Facebook. Da hun besluttede sig for at købe hesten, overførte hun udbetalingen – ti procent af købesummen – på 1.500 SEK til sælgeren. De aftalte at mødes for at aflevere hesten, men da tiden var inde, dukkede sælgeren ikke op.
Køber fik flere forskellige undskyldninger som årsag til, at sælger ikke var der, og så er sælger helt holdt op med at svare. Kvinden har nu meldt hændelsen til politiet, som betegner sagen som bedrageri, skriver Tidningen Ridsport.

Dynamic Dream topper liste over flest fødte føl i Oldenburg

Med 179 registrerede føl i Oldenburg er det den Dansk Varmblods kårede hingst Dynamic Dream, som topper listen over flest registrerede afkom i det forbund. Hingsten blev fløjhingst ved kåringen i Westfalen, og efterfølgende blev han præmiehingst i Dansk Varmblod. Han er efter Dream Boy/Sir Donnerhall I, og herhjemme har han 41 registrerede afkom i 2022. Med sine blot 6 år topper han listen, over de mest brugte hingste efterfulgt af Vitalis og Total Diamond PS.

Top-10 Dressurhingste

1. Dynamic Dream (Dream Boy x Sir Donnerhall I): 179
2. Vitalis (Vivaldi x D-Day): 148
3. Total Diamond PS (Totilas x Sir Donnerhall): 95
4. Bonds (Benicio x Sir Donnerhall I): 87
5. Secret (Sezuan x St. Moritz): 80
6. Morricone I (Millennium x Rubin Royal): 75
7. Fynch Hatton (Formel Eins x Sir Donnerhall I): 74
8. For Romance I (Fürst Romancier x Sir Donnerhall I): 70
9. Vivaldos (Vivaldi x Desperados): 65
10. Total Hope (Totilas x Don Schufro): 63

Chacoon Blue topper listen i springning

En af de helt store stamfædre til den moderne springhest er fuldblodshingsten Rantzau xx, der er far til stempelhingsten Cor de la Bryère. Alle springhingste på top-ti listen bærer Cor de la Bryère-blod i sin afstamning. Anført af Chacco-Blue, som man genfinder i hele 6 hingste på listen. Han er far til top-ti listens højdespringer Chacoon Blue, der har 207 registrerede afkom i 2022 i Oldenburg-forbundet.

Chacoon Blue, der er født i 2009 er avlet og ejet af Paul Schockemöhle. Ved siden af egne resultater i international sport, er han også far til flere sportsheste og kårede hingste.

Top-10 Springhingste

1. Chacoon Blue (Chacco-Blue x Cartoon): 207
2. Diablue PS (Diaron x Stakkato): 190
3. Diaron (Diarado x Come On): 187
4. Casallco (Casall x Contender): 146
5. Chaccothage Blue PS (Chacco-Blue x Conthargos): 104
6. Conthargos (Converter x Carthago Z): 97
7. Cosmos Z (Chellano Alpha Z x Artos Z): 56
8. Conthalou (Conthargos x Balou du Rouet): 40
9. Charthago Blue (Chaccato x Carthago Z): 37
10. Forlee (For Pleasure x Comme il faut): 32

Se mere i Oldenburg-forbundets kåringsmagasin HER

Folketinget skal se på loven om transport af heste

Den 5. januar. 2007 trådte en ny EU-forordning om dyretransporter i kraft. De regler indebærer, at mange hestefolk skal på et kursus, hvor de lærer at håndtere dyr i forbindelse med transport. Det springende punkt i reglerne er, hvor mange der er nødt til at tage på kursus, for at blive autoriserede hestetransportører. Og sammen med komplicerede regler har det betydet, at Transportforordningen i mange år har været en udfordring for hestesektoren.

”Forordningen skulle forbedre dyrenes velfærd under transport, men jeg vil påstå, at forordningen slet ikke har haft den betydning, når det kommer til transport af heste. Derimod er mange hestefolk blevet mistroet og har fået urimelige bøder for administrative overtrædelser. Andre lande, som f.eks. Tyskland, lever ikke op til forordningen, selvom der egentligt skulle være stillet de samme krav til hele EU. Denne her forordning er bare slet ikke en succeshistorie!” sagde Landsudvalget for Hestes formand Hans Marius Jørgensen på Hestekongressen.

Nu skal Folketinget se på sagen

”Det er derfor med den største glæde, at Folketinget har besluttet at der skal ses nærmere på, hvordan transportforordningen fungerer, når det kommer til transport af heste. Vi er inviteret til at deltage i en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet, og det ser vi i den grad frem til. Det er vigtigt, at vi via denne arbejdsgruppe får sendt nogle signaler til EU om behovet for ændringer, og så er det ikke mindst vigtigt, at vi får ændret praksis ved kontrollerne i Danmark, så vægten lægges på dyrevelfærd og ikke på mindre betydende administrative rutiner, der resulterer i uforståeligt store bøder. Respekten for vores myndigheder bliver altså slet ikke større af sådan en praksis!” sluttede han.

Udfordringerne med Transportforordningen er mange, men helt grundlæggende er der en uklar definition på begrebet ”økonomisk virksomhed” og det har stor betydning i forhold til, om der kræves autorisation eller ej for at transportere heste.

Formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen (th) og chefkonsulent Jørgen Kold. Foto: Zibrasport Equest

3 overtrædelse på et år

”Der har været 3 overtrædelser på et helt år, som har betydning for hestens sundhed i forhold til transport af heste, så transportforordningen rammer helt forkert og for hårdt. Vi skal have en anderledes politik og myndighedshåndtering. Vi skal have nogle overvejelser omkring formålet med kontrol. Vi skal have drøftet om det er helt rigtigt at politiet står til Hingstekåring i Herning hvert år for at kontrollere hestene. Er det rigtigt, at tingene foregår på denne måde? Og det koster 7.000 kr. pr. overtrædelse og som man kan se af resultaterne af kontrollerne, har man glemt at udfylde et stykke papir. Og det er voldsomme bøde for det,” understregede chefkonsulent Jørgen Kold på Hestekongressen.

”Vi kører til stævner og kåringer med heste, som vi holder af, og passer på, så vi skal have registrerede heste undtaget for transportforordningen,” fortsatte han. Og i rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport står der bl.a.: ”Under hensyn til disse transporters særlige karakter bør der indrømmes undtagelser fra visse bestemmelser, når registrerede enhovede dyr transporteres til konkurrencer, væddeløb, kulturelle begivenheder eller med henblik på avlsformål.” Og det er det afsnit som åbner mulighed for, at der kan lettes på kravene i Transportforrdningen uden at involvere slagtetransporterne, som loven oprindelig blev lavet til for at kontrollere helt urimelige forhold for dyr på slagtetransporter ned gennem Europa.

”Efter mange drøje år er der lys forude, for der er en mulighed for at få en revision. Og der er mange af vores kolleger rundt om i Europa som også er ramt, dog ikke som herhjemme, hvor vi overholder regler til punkt og prikke,” sluttede chefkonsulenten.

Læs mere om loven HER

Nordisk nej til OL-deltagere fra Rusland

IOC arbejder på at få de russiske atleter og atleterne fra Belarus tilbage i den olympiske varme. Men tiden er ikke moden til disse overvejelser, da intet har ændret sig i forhold til Ruslands brutale krig mod Ukraine. Det er budskabet i en fælles udtalelse fra de nationale sportsforbund samt olympiske og paralympiske komitéer i de nordiske lande. Udtalelsen er i dag sendt til en række store internationale idrætsorganisationer – blandt andet til den internationale olympiske komité (IOC).

”Vi synes, det er alt for tidligt at tale om at tage russiske atleter og atleter fra Belarus ind i den olympiske varme, for situationen i Ukraine er lige så forfærdelig, som da Rusland begyndte invasionen og IOC udelukkede de to lande,” siger Hans Natorp, der er formand for DIF, som er olympiske komité i Danmark.

”Uanset, hvilken beslutning IOC ender med at træffe, vil det skabe uro. Men vi står fast på, at vi ikke ønsker russiske og hviderussiske atleter til OL. Hvis de kommer med, vil det også få store negative konsekvenser for IOC i kraft af manglende opbakning fra politikere og befolkningerne i de europæiske lande,” vurderer Hans Natorp.

Ingen dansk boykot

Han udelukker dog på forhånd, at Danmark skal boykotte legene i Paris, hvis IOC vælger at gå imod de nordiske landes holdning.

”Modsat Rusland bruger vi ikke vores atleter som et politisk værktøj, så selvfølgelig skal de konkurrere i Paris. Desuden ville en sportslig boykot eller en boykot fra det officielle Danmark gå ud over de franske værter, som ingen aktie har i Rusland-diskussionen,” understreger DIF-formanden.

Nedenfor er ordlyden af den fælles nordiske udtalelse, der i dag er sendt til IOC, EOC (de europæiske olympiske komitéer), ANOC (sammenslutningen af olympiske komitéer) og IPC (det internationale paralympiske forbund).

1) The situation with the war in Ukraine has not changed.

2) Therefore, we stand firm in our position, not to open for Russian and Belarusian athletes and officials in international sports participation.

3) Now is not the right time to consider their return; that is our position.

4) We, the Nordic Olympic and Paralympic Committees and Confederations of sports, take this opportunity to reaffirm our steadfast support once again with the Ukrainian people and the demand for peace.

5)The Nordic Olympic and Paralympic Committees and Confederations of sports will work together and in close dialogue with relevant stakeholders to evaluate and continuously monitor the situation closely.

Kilde: dif.dk

Hest angrebet af løs hund på strand

Horse and Hound skriver om to tilfælde af hundeangreb på heste, der blev redet på stande i Storbritannien. I det ene tilfælde filmede ponyen Harvey’s ejer Heather Evans angrebet, hvor rytteren Lily Comton forsøgte på bedste vis, først at holde Harvey stille, så hundeejeren kunne indfange sin aggressive hund – uden held, for derefter at forsøge at ride fra hunden – også uden held. Ponyen reagerede fantastisk, og han sparkede ikke ud efter hunden. Som ponyens ejer Heather Evans fortalte til Horse and Hound, så ville hendes unghest have sparket efter hunden.

Det hele eskalerede til et punkt, hvor Lily hoppede af ponyen for at forsøge at jage hunden væk. Det fik hunden til at kaste sig over Harvey, som vristede sig fri og løb med hunden i hælene. Heldigvis blev hest og hund indfanget, men videoen har givet anledning til debat om vigtigheden af, at hundeejere kan kalde deres hunde til sig, eller holde hunde i snor, som ikke er tilstrækkelig velopdragne.

Se video her:

Topspænding om World Cup-finalister i Omaha

Siden den første FEI World Cup dressur-kvalifikation på Vilhelmsborg i oktober 2022, har dressur- og springrytterne i den vesteuropæiske liga kæmpet om adgang til pladserne i finalen, som i år afvikles i Omaha, Nebraska fra den 4. – 8. april.

Nanna Skodborg Merrald har redet kvalifikationer på Blue Hors St. Schufro, Atterupgaards Orthilia, Blue Hors Zepter og Blue Hors Zack. Hun ligger lige nu nr. 5 i ligaen – 9 ryttere får adgang til finalen. Der mangler pt. 3 kvalifikationsstævner: Neumünster 16. – 19. februar, Göteborg 23. – 26. februar og ’s-Hertogenbosh 9. – 12. marts.

Det er tre tyskere, som fører ligaen: Isabell Werth, Ingrid Klimke og Benjamin Werndl.

Stillingen i dressur ses HER

I springning har Andreas Schou redet Independent og Darc de Lux i kvalifikationerne. Han ligger lige nu på 16. pladsen – 18 ryttere får adgang til finalen. Der mangler blot en kvalifikation i ligaen – Europafinalen i Göteborg i slutningen af februar, og der er ingen tvivl om, der bliver benhård kamp om de vigtige points, som afgør, hvem der skal til Omaha i april. Ligaen føres af verdensranglistens nr. 1 Henrik von Eckermann (SWE) Julien Epaillard (FRA) og Daniel Deusser (GER).

Stillingen i springning ses HER

Finalen i Omaha

Omaha Equestrian Foundation blev etableret i 2010 med det mål at udvikle byen til et knudepunkt for hestesportsindustrien. I 2012 grundlagde nonprofitorganisationen regionens første førende springstævne i regionen, kendt som ‘International Omaha’. Et år senere tilføjede International Omaha FEI-konkurrencer til sin tidsplan, og i 2017 var byen vært for FEI World Cup-finaler for både springning og dressur. Ved finalen i 2023 er voltigering blevet tilføjet mesterskabsprogrammet.

FEI World Cup™-finalerne afholdes på CHI Health Center Omaha, som ligger i hjertet af byens centrum. World Cup finalenerne bliver krydret med en stor messe for heste, komplet med uddannelsesmæssige demonstrationer og Clinics.

Se mere HER

Championatsdatoer er klar til kalenderen

I springning indføres der i år et helt nyt koncept. Det inkluderer en ny finaleafvikling, der betyder, at springhestene skal ride finalen hos Stutteri Ask i uge 34 (slutningen af august). Dressurfinalerne skal fortsat afvikles på Blue Hors i uge 41 (midt i oktober).

Generelt er afviklingen af championatet for de unge dressurheste uændret i forhold til sidste år. Det betyder blandt andet også, at de to første dressurkvalifikationer på hhv. Midtsjællands Rideklub (Distrikt 3) og hos Billund Sportsrideklub (Distrikt 9) er adgangsgivende til Falsterbo Horseshow i Sverige. I praksis betyder det, at de to førstplacerede i 5-, 6-, og 7-års championaterne ved de to kvalifikationer får adgang til Falsterbo Horseshow den 8. – 16. juli 2023.

Datoer for kvalifikationsstævner i dressur 2023

DatoDistriktSted
19. – 21. majD3Midtsjællands Rideklub
Nr. 1 og 2 i 5-, 6- og 7-års kvalificeres til Falsterbo Horseshow
27. – 28. majD9Billund Sportsrideklub
Nr. 1 og 2 i 5-, 6- og 7-års kvalificeres til Falsterbo Horseshow
12. – 13. august  D7Sportsrideklubben Bogø  
9. – 11. septemberD2Frederiksværk Rideklub
16. – 17. septemberD14Sportsrideklubben Aalborg
23. – 24. septemberD10MELLEMRUNDE
Grindsted Rideklub
23. – 24. septemberD3MELLEMRUNDE
Heslegård Sportsrideklub
Uge 41D10FINALE Blue Hors

Se bestemmelser for PAVO og DRF’s Championater i dressur

Nye regler for springchampionatet og ny vært for finalen

Konceptet for championaterne i springning er blevet ændret, så der i højere grad bliver lagt vægt på at unghestene går fejlfrie runder. De 4-årige heste vil dog stadig blive bedømt af tre stildommere, udpeget af Dansk Ride Forbund, ved finalestævnet. Efter hvert endt ridt offentliggøres pointene, og ridtet kommenteres som vanligt. 

Helt konkret betyder de nye ændringer, at man fremadrettet vil ride alle kvalifikationsrunder i metode B0 fremfor metode S5 som tidligere. Dette gælder for både 4-, 5- og 6-års hestene. Derudover er alle heste, som har opnået minimum to fejlfrie runder ved kvalifikationsstævnerne startberettiget til finalestævnet. Kvalifikationerne afholdes i år i højden 100 cm for 4-års hestene, 120 cm for 5-års hestene og 130 cm for 6-års hestene. 
Som et nyt tiltag vil der i 2023 blive afholdt et championat for de 7-8-årige heste ved finalestævnet. Der er fri tilmelding til finalestævnet for disse.
Championatsfinalen er flyttet til Stutteri Ask i august måned, og ændringerne betyder, at endnu flere heste får mulighed for at deltage ved finalestævnet.

Datoer for kvalifikationsstævner i springning 2023

DatoDistriktKlub
12. – 14. maj D12DDHS/Vilhelmsborg
27. – 28. majD9Billund Sportsrideklub
17. – 18. juniD1Vallensbæk Rideklub
1. – 2. juliD12Bækgårdens Sportsrideklub
21. – 23. juliD1North Zealand
5. – 6. augustD14Kongsdal Rideklub
Uge 34D10FINALE Stutteri Ask

Se bestemmelser for PAVO og DRF’s Championater i springning

Zibrasport Equest vil som altid live streame fra finalerne i både springning og dressur. Se vores program, som det ser ud p.t. lige her: Program – Zibrasport Equest

Avlere hædret ved World Cup-stævnet i Bordeaux

Der er tradition for at hædre verdens mest succesfulde avlere ved et stort internationalt stævne. I år blev avlerne hædret søndag under World Cup-stævnet i Bordeaux. Dansk Varmblods formand Jan Pedersen som blev genvalgt som præsident for sammenslutningen af ridehesteavlsforbund, WBFSH var med til at overrække beviset på hæderen til avlerne.
Igen i år er det helt ”almindelige” avlere, avlere, som blot producerer et mindre antal føl hvert år, som vandt prisen.

Silke Druckenmüller, hædret af Jan Pedersen (tv) for avl af TSF Dalera. Foto: Dirk Caremans

TSF Dalera BB gik med prisen i dressur

I dressur blev det ikke uventet Silke Druckenmüller, avler af TSF Dalera BB e. Easy Game x Handryk (TRAK), der under tyske Jessica von Bredow-Werndl bl.a. har vundet OL-guld.
Silke Druckenmüller har været fascineret af heste siden hun var barn, og hun blev avler ved en tilfældighed gennem en ven, der er opdrætter. Føllene betog hende, og da hun først begyndte at avle var hun fanget og fascineret. Hendes avlsmål er at producere en god ridehest, med håbet om, at det også vil blive en god sportshest – en hest med en god karakter og attitude, og en vilje til at præstere. Og selvfølgelig en hest, der er sjov til hverdag! For hende er disse egenskaber meget vigtigere end nogen andre kriterier, også på et højt niveau af sporten. Som føl var Dalera i bund og grund lige som man kender hende i dag, og hvordan Jessica von Bredow-Werndl altid beskriver hende. Hun var altid glad og tiltrukket af mennesker. Man kunne allerede se kvaliteten i bevægelsen. Og hun var simpelthen ukompliceret.

Silkes avlsplaner for fremtiden er enkle – bare at fortsætte på samme måde! Hun har måtte tage nogle beslutninger, da hun ikke ønsker, at hendes avl skal blive for omfattende. Så hun har solgt alle de hopper, der ikke er ude af Daleras moderlinje.

Læs også: Dansk avlerpar nr. 3 på verdensranglisten

King Edward og hans rytter Henrik von Eckermann var med, da hesten avler Wim Impens blev hædret. Foto: Dirk Caremans

King Edward var med til ceremonien

Det blev VM-guldvinderen fra Herning, King Edward e. Edward/Feo (BWP), der sammen med sin rytter Henrik von Eckermann var med til at hædre avler Wim Impens. Han kom ind i hesteavl gennem sin far og bedstefar, som tog ham med til hingstekåringer fra en ung alder, og også opfordrede Wim til frit at dele sine ideer. Det samme gør han nu med sine sønner, som også er involveret i familiens avl.

Wim har altid interesseret sig for avl og genetik, og han er overbevist om, at når man avler heste, skal man tænke i generationer og se fremad. Hans avlsmål er at avle heste, som hans sønner kan ride. Han vil gerne producere heste, der kan springe, med gode gangarter og en god galop, men som også kan præstere på et lavt dressurniveau. Men han havde bestemt aldrig drømt om, at han ville avle en verdensmester! Som føl var der ikke noget særligt ved King Edward. Han var ret lille. Men da Wim ser ham nu, i aktion på tv, ligner King Edward sin mor, Koningin de Lauzelle, så meget. Wim Impens er utrolig stolt over at vinde Longines-WBFSH Breeder Award, især da Longines er så stort et navn i rideverdenen. ”At vinde prisen er en vidunderlig bekræftelse af, at selv en lille opdrætter kan være den bedste opdrætter i verden,” udtalte han.

Hilmer Meyer-Kulenkampff, avler af militaryhesten FischerChipmunk FRH. Han kunne ikke være tilstede, men ses her med sin nykårede hingst fra samme hoppestamme. Foto: Hannoveraner Verband

FischerChipmunk FRH hædret i military

Hilmer Meyer-Kulenkampff, opdrætter af FischerChipmunk e. Contendro I x Heraldik xx (redet af Michael Jung) kom til at avle heste via sin bedstefar, som var en passioneret opdrætter af Oldenburg-heste. Men han kom til Hannovers gennem sin onkel, hr. Tonné, som hjalp Hilmer med bedækningen af sin første hoppe, da han var 14 år gammel. Hun var hans ridehest. Fra da af har han opdrættet Hannoveranerheste i over 50 år, og har nu 8. generation af stammen!

Hans avlsfilosofi er formet gennem de erfaringer, han har gjort. Under en studietur til USA, som ung, kom han i kontakt med fuldblods-avl, og det har bidt sig fast i ham. Han blev også stærkt motiveret under et besøg i Normandiet omkring 1986. Han var forbløffet over det høje antal fuldblod, der blev brugt, og det gjorde stort indtryk på ham, og han mente, at det kunne være den rigtige vej for ham at følge. Han avler konsekvent med en høj andel fuldblodsblod og dyrker meget linjeavl. I årenes løb har han koncentreret sig om to fuldblodshingste, Nearco XX og Hurry On XX.

Fischer Chipmunk Chipmunk var et smart og velpræsenteret føl, og han skilte sig ud på grund af sit gode væsen. Hilmer husker, at han tog Chipmunk til følskue. Da de ankom der, midt i kaosset med alle de andre hopper og føl, lagde han sig bare ned og fik en lur. Han var totalt afslappet på trods af det spændte miljø. Det gjorde et stort indtryk på Hilmer. Han havde også en meget god trav mekanisk, som han stadig viser i dag. Da Chipmunk blev en succesrig militaryhest, benyttede Hilmer lejligheden til at se sin hest ved forskellige større stævner. På spørgsmålet om hans avlsplaner fremadrettet, fortæller Hilmer, at han har et fremragende hoppeføl fra sidste sæson, ud af helsøsteren til Chipmunk. Dette hoppeføl er en helsøster til hans nyligt præmierede hingst ved Hannovraner-hingstekåringen, og hun er hans store håb for fremtiden for hans avl ud fra denne moderlinje. Han kunne desværre ikke selv være til stede i Bordeaux, men blev repræsenteret af Dr. Ludwig Christmann fra Hannover-forbundet.

Se ranglisterne HER

Hør avlerne fortælle om deres avl og prisen:

Blogspot: Har du mere end 4 heste? Hestelovgivning

I sit seneste blogindlæg på Riders NOTEBOOK skriver Karina Nymark om de mange regler der er, når man har et hestehold med mere end 4 heste, og hvilke udfordringer disse regler medfører.

Karina starter indlægget:
Miljøregler: Mødding, krav til vinterfolde, etablering af ridebaner, flytbare skure osv. Regler er der nok af, fordi at vi som hesteholdere med over 4 heste går ind under landbrugs og produktionsdyr. Jeg har prøvet at samle de overordnede regler man bør være opmærksom på, når man har mere end 4 heste gående.

Læs hele indlægget her