Efter en overbevisende sejr med 76.798% i 1. afdeling af Bundgaard Byg Cup finalen, var Nanna og Farrell favoritterne til at tage den prestigefyldte titel, da det hele skulle afgøres søndag eftermiddag.
Parret levede på alle måder op til forventningerne, og med en kür til hele 82.083%, lagde den populære ekvipage afstand til alle konkurrenterne, og kunne glæde sig over at sejren var i hus på hjemmebane. Se det flotte ridt i videoen nedenfor.
Carina Nevermann Torup og Moromax. Foto: Blue Hors
Tæt løb mellem Kenneth og Carina
2. pladsen gik til Kenneth Damgaard og Uno Day Sun. I lørdagens program blev ekvipagen belønnet med 72,500%, og i dagens kür blev det til 74,042%.
Lige i hælene på Kenneth – og ind på en 3. plads – kom Carina Nevermann Torup og Moromax. De opnåede henholdsvis 70.351% og 76.125%. Hele resultatet kan ses her.
Når Ellen er i byen med Zack (eller andre konkurrenceheste), sørger hun for alt det praktiske – lige fra fodring, til udmugning, til at gøre hesten klar inden den skal på banen – og til at tage sig af den bagefter.
Alle detaljer er vigtige ved så store events, men vigtigst af alt, siger Ellen, er at have tid til at hygge om hestene og sørge for at de har det så godt som muligt. Se hele interviewet med Ellen nedenfor, og læs meget mere om den erfarne hestepasser i portrættet:Ellen nyder sit job som groom
Oplev en fantastisk aften på Blue Hors, hvor du kan møde deltagere og medaljetagere fra både OL, PL og EM. Glæd dig til at opleve de succesfulde ryttere fra alle aldersgrupper, når de denne aften giver et fantastisk show og viser hvorfor netop de er med i toppen af sporten. Hør dem også fortælle om deres spændende rejse gennem 2021.
Aftenens værter er Britt Carlsen fra Zibrasport Equest samt Bjarne Nielsen, blandt andet kendt fra kommentatorboksen ved OL i Tokyo. Programmet opdateres løbende, følg med på www.bluehors.com – eller her på siden.
Pris 100 kr. + 15 kr. gebyr pr. person til nummereret siddeplads. Overskud fra billetsalget går ubeskåret til Dansk Ride Forbunds talentudviklingsarbejde.
TIDSPUNKT: Torsdag den 11. november 2021
3 gode grunde til at tage afsted
• En oplevelse i særklasse med mange talentfulde ryttere og dygtige heste
• Fantastiske omgivelser og en flot kulisse i et af Europas førende hestesportscentre
• Med dit billetkøb støtter du Dansk Ride Forbunds talentudviklingsarbejde
Vi taler også med PL-guldvinder Tobias Thorning Jørgensen, dressurrytter Helen Langhanenberg og dressurrytter Nadja Aaboe Sloth og så sætter Cathrine Dufour ord på fredagens World Cup Grand Prix sejr. Se det hele nedenfor.
Nogle ryttere mener, at det at ride bidløst er lig med en blidere ridning. Men mange bidløse hovedtøj er måske ikke mere behagelige for hesten end hovedtøj med bid.
Ifølge nylige undersøgelsesresultater kan pres på næseknoglerne under bidløse hovedtøj forårsage heste smerter og endda strukturelle skader, ligesom et for stramt næsebånd ville gøre.
“Når ryttere strammer tøjlerne, skal den samlede mængde kraft, de anvender, et sted hen, og det hele afhænger af, hvor du lægger det,” sagde Tracy Bye, MSc, fra University Center Bishop Burton, i Yorkshire, Storbritannien
“Trækket i tøjlerne er nogenlunde det samme, og det kan gå i biddet, på næseryggen eller på toppen af hovedet (nakken),” sagde hun. »Vi målte ikke tøjletrykket her, men vi så presset som følge af dette tryk, og vi kan ikke sige, at bidløse hovedtøj er bedre for hesten.”
Sammenligning af hoved- og nakkestillinger ved forskellige hovedtøj
Inspireret af en undersøgelse om næsebåndets stramhed hos konkurrenceheste, observerede Bye og hendes studerende Nina Robinson fem heste, der hver arbejdede med tre slags hovedtøj: Et hovedtøj med et almindeligt bid, et Cross-under bidløst hovedtøj og et bidløs hovedtøj med side-pull. De monterede næsebåndet i henhold til “to-finger”-reglen på hovedtøjet med bid og i henhold til producentens instruktioner for de to bidløse-hovedtøj. For cross-under betød det en fingers mellemrum, og for side-pull var det mindre end en finger.
Forskerne monterede tryksensorer under hvert hovedtøj, og hestene blev redet af samme rytter (for hver hest) i en arena i 30 minutter om dagen i tre dage i træk med hvert af de tre hovedtøjer.
De fandt ud af, at det gennemsnitlige tryk på næseryggen var 65% højere med et side-pull bidløst hovedtøj sammenlignet med et hovedtøj med bid. Med Cross-under bidløs hovedtøj var gennemsnitstrykket omkring 11% højere end med biddet. (Trykket her kunne måske være højere under kæben, men det undersøgte forskerne ikke.)
Peak preassure på næseknoglerne var 147% højere med side-pull og 109% højere med cross-under sammenlignet med hovedtøjet med bid. I alle tilfælde, inklusiv hovedtøjet med bid og næsebånd, var trykket nogle gange lige så højt som det anbefalede tryk til brug ved årepres i humanmedicin, sagde forskerne.
Det målte pres var ikke nødvendigvis skadeligt
Ved ridning med bidløse hovedtøj var presset særligt højt, men forårsagede ikke nødvendigvis skade, konkluderede forskerne.
“Dette er et pres, der potentielt kan være skadeligt for heste – men kun hvis de bibeholdes i en længere periode,” sagde Bye.
Forskerne bemærkede også, at hestene havde en tendens til at bære hovedet højere med nakken mere forlænget, når de blev redet med et Cross-under bidløst hovedtøj. En sådan position kan bidrage til rygsmerter og dårlig præstation, sagde de.
På trods af alle disse forskelle fandt de ingen signifikante ændringer i tøjletrækket blandt de tre hovedtøjstyper.
“Mange ryttere vælger bidløse hovedtøj i et forsøg på at overvinde træningsproblemer, der manifesterer sig som konfliktadfærd som reaktion på presset fra biddet,” sagde Bye. ”Intet udstyr er den eneste løsning på disse problemer, da trykket fra tøjlen ikke forsvinder, når du skifter hovedtøj; det flytter sig bare til andre ansigtsstrukturer. Den virkelige løsning skal være at uddanne ryttere – og støtte dem i at udvikle færdighederne til effektivt at kommunikere med deres heste. ”
Agria DRF-mesterskabet for juniorer – 4 ekvipager med bedste udgangspunkt
I juniorernes mesterskab havde kun 4 af de 23 startende ekvipager klaret sig fejlfri gennem første runde, og dermed havde de det bedste udgangspunkt til søndagens finalerunde. Mesterskabet skulle nemlig afgøres ved sammenlægning af fejlene fra første runde og finalen, der skulle springes på en 135 cm høj bane.
Ladies omspringning
16 ekvipager var klar på startlisten i finalen, og blandt de 4 ekvipager med 0 fejl fra første runde kom hele 3 fejlfrit gennem finalerunden. Det var Line Busk Heltborg (Kongsvad Rideklub Thorsager) på Gaville, Frida Munk Lassen (Hestehavens Rideklub) på Chaleen og Linnea Ilsøe Madsen (Kongsdal Rideklub) på Medina EM, og dermed var der lagt op til masser af girl power i omspringningen om medaljer.
Mesterskabsguld til Heltborg
Både Line og Frida var fejlfri i omspringningen, men da Line og Gaville kom gennem banen på 35,76 sekunder mod Frida og Chaleens 41,56 kunne de lade sig hylde som nye danske mestre. Stort tillykke til dem og også tillykke til Frida med sølvet og Linnea med bronzen.
I Agria og DRF-mesterskab for ungryttere blev det til guld til Maria Barnewitz Schou, sølv til Camilla Mortensen mens bronzen gik til Maria Langhoff. Foto: Zibrasport Equest
Agria DRF-mesterskabet for ungryttere – Tre ekvipager med dobbelt 0
Seks af de 21 deltagende ekvipager i ungrytternes mesterskab var kommet fejlfrit gennem første runde og havde derfor alle muligheder for selv at afgøre medaljeplaceringen. Den mulighed udnytterede tre af disse ekvipager til fulde på den 140 cm høje bane i søndagens finalerunde, da de alle præsterede endnu en nulrunde. Hermed stod det klart, at medaljerne skulle fordeles efter omspringning.
Barnewitz til tops
Det var Maria Nørregaard Langhoff (Hedensted og Omegns Rideklub) på Diarada, Maria Barnewitz Schou (Ponygården Solvangs Rideklub) på Seana og Camilla Mortensen (Brande Sportsrideklub) på Handybeat, der skulle fordele medaljerne mellem sig. Alle tre viste verdensklasse med hver endnu en fejlfri tur i omspringningen, men hurtigst var Barnewitz og Seana med 32,85 sekunder, og dermed kunne de indtage den øverste podieplads. Sølvet gik til Camilla med en tid på 33,46, mens Maria Langhoff kom ind i tiden 38,83 og dermed kunne modtage bronzemedaljen.
Stort tillykke til alle medaljetagere.
Du kan finde alle resultater fra mesterskabsstævnet her.
Der er ikke noget nyt i, at heste har blodorm, men efter opfindelsen af de meget effektive ormekure ivermectin og moxidectin i 80érne, var forekomsten af blodorm faldet til et meget lavt niveau og det var sjældent, at heste der fik regelmæssig ormekur blev syge pga. blodorm. Men gennem de seneste år, er antallet af heste, der har blodorm vokset i både Danmark og Sverige (Nielsen et al. 2012; Werell 2017). Og der er også flere heste der bliver alvorligt syge og dør pga. af denne parasit (Pihl et al. 2017).
Denne udvikling skyldes primært, at blodorm er svær at diagnosticere via gødningsprøver. I Danmark har vi siden slutningen af 90’er haft receptpligt på ormekur, hvilket betyder, at ormekur kun kan udskrives, hvis der først er diagnosticeret parasitter, eller der en anden specifik veterinær-faglig begrundelse. De fleste dyrlæger har således anvendt selektiv behandlings strategi i hestebesætninger. Det betyder, at man tester alle heste 2-3 gange om året for parasitæg i gødningen og kun ormebehandler heste med høj æg-udskillelse. Herved mindskes smittepresset i besætningen, og risikoen for ormemiddel resistens nedsættes også. De heste, der altid har lav æg-udskillelse, kan ved denne strategi dog risikere aldrig at få en ormekur.
Blodormen vandrer i tarmenes store blodkar (krøsrodsarterierne) og forårsager fortykkelse af karvæggene, aflejringer og blodpropper. Ud for det hvide pilehoved ses plodpropperne. Reprinted from Journal of Veterinary Science, vol. 54, Pihl et al. “Changes in Hemostatic Indices in Foals Naturally Infected With Strongylus vulgaris” (2017), with permission from Elsevier
Hvorfor skal vi være opmærksom på blodorm
Tina Pihl, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i kolik og parasitter forklarer hvorfor netop blodorm, er den parasit vi bør være mest opmærksomme på hos de danske heste.
”Det farlige ved blodormen er, at vi ofte først opdager den, når hesten bliver alvorligt syg, som følge af de skader blodormen volder på tarmsystemet. Blodormen optages som alle andre parasitter af hesten, når den græsser. Via stortarmen kravler blodormen ud i tarmenes blodkar. I disse blodkar opholder parasitten sig i 4-5 måneder, før den vender tilbage til stortarmen og lægger æg. Når blodormene vandrer i blodkarrene, vil indersiden af blodkarrene blive ujævn, og der er risiko for udvikling af blodpropper i karrene.
Blodpropperne kan resultere i nedsat blodforsyning til tarmen, uden at hesten umiddelbart viser tegn på smerte, og derfor opdager vi ofte skaderne alt for sent.
Blodforsyningen til tarmen er essentiel for tarmens funktion, fordi blodet forsyner vævet i tarmen med ilt, og hvis ikke vævet i tarmen bliver forsynet med ilt dør det. Afhængig af blodkarrets størrelse kan blodpropperne føre til større eller mindre beskadigelse af tarmvæggen.
På mange måder kan de skader, der opstår i tarmen sammenlignes med tarmslyng, men når hesten har tarmslyng vil den ofte være meget smertepåvirket som følge af væske- og gasophobning i tarmene. Dette er i modsætning til de skader, der opstår som følge af blodpropper i tarmene. For her kan foderet stadig passere, og hesten viser ingen tegn på kraftig smerte, før langt henne i sygdomsforløbet.
Hvordan opdages blodorm
Ofte viser en hest, der er syg som følge af blodorm ikke sygdomssymptomer, før tarmen har taget skade. Når tarmen først har taget skade, er det derfor vigtigt, at man hurtigt får hesten testet med henblik på at klarlægge om blodorm kan være årsagen til hestens sygdom.
De tidlige tegn på, at en hest har haft en blodprop i tarmen er let feber, milde tilfælde af kolik, der eventuelt er vedvarende eller tilbagevendende. Oplever du disse symptomer, og har hesten ikke for fået en ormekur i efteråret, bør hesten få lavet et bughulepunktat.
Tina uddyber, at når der udføres et bughulepunktat på hesten indføres et tyndt kateter eller en nål igennem hestens bugvæggen, og der indsamles en prøve af den væske, der omgiver tarmene.
”Da jeg i sin tid startede med at forske på dette område, overlevede kun 3 heste ud af 30 heste med blodpropper i tarmen (trombo-embolisk kolik). I dag er vi blevet meget bedre til at diagnosticere dem og operere tidligt, og det betyder, at mange flere heste overlever blodprop i tarmen som følge af blodorm”, udtaler Tina Holberg Pihl.
”Da jeg i sin tid startede med at forske på dette område, overlevede kun 3 heste ud af 30 heste med blodpropper i tarmen (trombo-embolisk kolik). I dag er vi blevet meget bedre til at diagnosticere dem og operere tidligt, og det betyder, at mange flere heste overlever blodprop i tarmen som følge af blodorm”, udtaler Tina Holberg Pihl.
Mulighederne for at diagnosticere blodorm er begrænsede
Det største problem med blodorm er, at dyrlægers mulighed for at diagnosticere parasitten er begrænsede. Der findes 3 testmetoder, til at undersøge om hesten har blodorm. Og ingen af disse metoder er 100% sikre.
Dyrlægen kan tage en blodprøve, der kan påvise antistoffer, men der går flere måneder fra hesten er blevet inficeret med parasitten, til der dannes målbare antistoffer i blodet (Andersen et al. 2013).
Dyrlægen kan teste en hest ved hjælp af en gødningsprøve, men da blodormens æg ligner alle andre strongylideæg er det nødvendigt at foretage en larvedyrkning, hvor æggene udvikler sig til larver. Ved larvedyrkningen kan blodorm skelnes fra de andre strongylider ved mikroskopering på baggrund af deres størrelse og antallet af tarmceller. Larvedyrkning tager ca. 14 dage og kræver at blodormen er i et stadie, hvor den lægger æg til gødningen.
Alternativt kan der laves en PCR analyse af en gødningsprøve. Her analyseres gødningen for blodormeæggenes gener. PCR analysen foretages i Sverige og er mere sensitiv end en almindelig larvedyrkning, men det kræver stadig, at parasitten er på et stadie, hvor den lægger æg (Bracken et al. 2012).
I den periode af blodormens livscyklus, hvor den kravler i blodkarrene vil der ikke udskilles æg til gødningen, og det betyder at 60 % af de larvedyrkninger, der udføres hos hestene, vil være falsk negative.
I de tilfælde, hvor det lykkes at påvise blodorm via larvedyrkning, PCR eller blodprøve, bør hesten altid behandles med en ormekur rettet mod alle blodormens livsstadier.
Én behandling årligt kan være effektiv
Det mest frustrerende med blodorm er, at vi faktisk ville kunne mindske antallet af heste, der dør som følge af blodorm, hvis blot vi gav dem én effektiv ormekur årligt. Dette skyldes blodormens lange livscyklus på ca. 6 mdr. En behandling i efteråret vil slå de parasitter hesten har optaget i løbet af sommeren ihjel og derved minimere de skader, de kan nå at lave i blodkarrene, når de vandrer.
Selektiv behandling og screening af en besætning med gødningsundersøgelser forår og vinter, er en rigtig god strategi for at overvåge smittetrykket på en besætning og forebygge resistensudvikling, men det kan ikke stå alene i forhold til problematikken med blodorm og andre parasitter, der ikke lægger æg i gødningen regelmæssigt.
”På Københavns Universitets afdeling i Tåstrup, forskes der i forbedret diagnostik af hestens parasitter, og vi håber, at vi i fremtiden vil få bedre metoder til at påvise parasitternes i de stadier, hvor de ikke lægger æg, bl.a. ved hjælp af påvisning af blodpropdannelse (Pihl et al. 2016) samt mere avanceret ved hjælp af små gensekvenser (microRNA), som parasitterne udskiller til blodet for at påvirke hestens immunforsvar”, afslutter Tina.
Af Helle Kristensen i samarbejde med dyrlæge Tina Pihl Fotos: Tina Pihl og Københavns Universitet
Dyrlæge og forsker Tina Pihl arbejder på Københavns Universitet. Hun har gennem flere år forsket i kolik. Gennem de senere års forskning er det blevet tydeligt hvor stor skade blodormene kan forvolde på hestens mave og tarmsystem.
Udvalgte referencer:
Andersen, U., Howe, D., Dangoudoubiyam, S., Toft, N., Reinemeyer, C., Lyons, E., Olsen, S., Monrad, J., Nejsum, P., and Nielsen, M. (2013). SvSXP: a Strongylus Vulgaris Antigen With Potential for Prepatent Diagnosis, Parasites & Vectors, 6, 84- Bracken, M. K., Wohlk, C. B., Petersen, S. L., and Nielsen, M. K. (2012). Evaluation of Conventional PCR for Detection of Strongylus Vulgaris on Horse Farms, Vet. Parasitol., 184, 387-391 Nielsen, M. K., Vidyashankar, A. N., Olsen, S. N., Monrad, J., and Thamsborg, S. M. (2012). Strongylus Vulgaris Associated With Usage of Selective Therapy on Danish Horse Farms-Is It Reemerging?, Vet. Parasitol., 189, 260-266. Pihl, T. H., Nielsen, M. K., and Jacobsen, S. (2016). Changes in Hemostasis in Foals Naturally Infected With Strongylus Vulgaris, Vet Clin Pathol, 45, E9-E9. Pihl, T. H., Nielsen, M. K., Olsen, S. N., Leifsson, P. S., and Jacobsen, S. (2017). Nonstrangulating Intestinal Infarctions Associated With Strongylus Vulgaris: Clinical Presentation and Treatment Outcomes of 30 Horses (2008-2016), Equine Vet. J., Werell, E. (2017). Prevalence of Strongylus Vulgaris, Veterinary Thesis, SLU,
Om uanvendelig.dk Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk.
Vi var med under træningen, hvor Emil Hallundbæk, satte fokus på både opvarmning og den almene grunduddannelse af hesten, og efterfølgende lagde fokus på det vigtige bom-arbejde.
Vi har opdelt træningssessionen i kapitler, så du nemt kan oversskue forløbet. Men du kan også se hele indslaget i et klip her.
Opvarmning
I de første 4 kapitler arbejder rytterne med opvarmningen. Det er vigtigt, at hesten tager imod både fremadridning og afkortning, at den flytter sig til siden og rækker frem til tøjlen, samt balancerer og runder sig rigtigt i galoppen.
Bomarbejdet
Emil lagde ikke skjul på, at for ham er træningen over bommen af meget høj vigtighed. Hesten og ryttere kan lære meget af det, uden at det tager noget ud af hestene, forklarede han.
Der blev også skiftet i sværhedsgraden og kombinationen af bomme under forløbet.
Fra Belgien til Danmark
Emil Hallundbæk har boet og redet i Belgien i flere år. Nu ser det dog ud til at den talentfulde springrytter er på vej tilbage til Danmark. Det fortæller han mere om i et interviwet, som du kan se her.
Vi var med under træningen, hvor Emil Hallundbæk, satte fokus på både opvarmning og den almene grunduddannelse af hesten, og efterfølgende lagde fokus på det vigtige bom-arbejde.
Vi har opdelt træningssessionen i kapitler, så du nemt kan oversskue forløbet. Men du kan også se hele indslaget i et klip her.
Opvarmning
I de første 4 kapitler arbejder rytterne med opvarmningen. Det er vigtigt, at hesten tager imod både fremadridning og afkortning, at den flytter sig til siden og rækker frem til tøjlen, samt balancerer og runder sig rigtigt i galoppen.
Bomarbejdet
Emil lagde ikke skjul på, at for ham er træningen over bommen af meget høj vigtighed. Hesten og ryttere kan lære meget af det, uden at det tager noget ud af hestene, forklarede han.
Der blev også skiftet i sværhedsgraden og kombinationen af bomme under forløbet.
Fra Belgien til Danmark
Emil Hallundbæk har boet og redet i Belgien i flere år. Nu ser det dog ud til at den talentfulde springrytter er på vej tilbage til Danmark. Det fortæller han mere om i et interviwet, som du kan se her.
Zibrasport Equest har siden årsskiftet 2019/20 inviteret indenfor i hestefolkets digitale community med streaminger fra alle de store danske ridesportsevents, artikler, videoserier og meget mere. Samtidig har Riders NOTEBOOK udviklet sig som både bloggerportal og et moderne magasin i øjenhøjde med alle, der elsker hest og ridning. Med sammenlægningen får du som hesteinteresseret en adgang til en digital verden, hvor du kan finde lige præcis det content, der giver dig den hesterelaterede inspiration og underholdning, som du har brug for i din hverdag. Du kan også fortsat nyde spændende, sjove og lærerige artikler med tillige pragtfulde billeder i magasinet – hvad enten du er stævne- eller hyggerytter, til western, islænder, pony eller noget helt sjette.
Lige til højrebenet
”Det giver bare rigtig god mening. Vi har med Zibrasport Equest på kort tid skabt et community med masser af content i skrift og video, hvor hesteinteresserede altid kan finde masser af nyt og ideer til deres dagligdag med hestene. Med bloggerdelen af Riders NOTEBOOK udvider vi paletten med holdninger og idérige påfund af og for både bredden og eliten. Samtidig får de brugere, der er lige så ”gammeldags” som mig, fortsat muligheden for at læne sig godt tilbage i selskab med et lækkert og velskrevet fysisk magasin,” siger Rikke Højgaard, der er ansvarshavende chefredaktør.
Når digital og print går hånd i hånd
I vores digitale community vil I fortsat kunne se med direkte fra de største ridesportsevents i Danmark, ligesom I dagligt vil kunne blive opdateret med det nyeste fra ridesporten og hesteverdenen. På tværs af digitale artikler, video-serier og magasin-features vil I kunne finde læring og input til jeres egen hverdag, tips og tricks, komme tæt på de dygtigste profiler og fagfolk, opleve nye sider af hesteverdenen og finde inspiration til læsning og film. I vil også få muligheden for at tage del i debatten i vores bloggerunivers, hvor I kan gøre jeres stemme gældende og sætte jeres eget præg enten i kommentarsporet hos de øvrige bloggere eller med en helt personlig blog. Det hele vil blive kædet sammen på tværs af de forskellige formater.
(artiklen fortsætter under billedet…)
Forside Riders Notebook, september 2021.
Et stærkt sted at blive set
”Når man brænder for fælles skabelse, og når vores ting går hånd i hånd, giver det så meget mening at sammenlægge de to medier til ét samlet univers. Et univers der kan det hele og kommercielt set har hele paletten. Vi skal være de bedste både visuelt og redaktionelt og nå så bredt ud som muligt. Det vil på alle måder også være til gavn for sporten ved at være med til at bringe nye kommercielle samarbejdspartnerne i spil. Vi er i gang, og jeg glæder mig til og over denne mulighed,” fortæller Hanne Prier, stifter af Riders NOTEBOOOK og kommercielt ansvarlig.
Vi er i fuld gang
I første omgang fortsætter bloggerportalen på www.ridersnotebook.dk, mens streaming, artikler og videocontent ligger på www.zibrasportequest.com – begge portaler vil dog kunne tilgås fra den anden, og snart smelter de sammen til en fælles platform. Nye medlemsskaber, abonnementer og tilbud lanceres også snarest. Begge redaktioner er allerede samlet og arbejder sammen på at give jer en inspirerende og engagerende hesteverden at boltre jer i – hvad enten det er på video, skrift, billeder eller print. Zibrasport Equest sammen med Riders NOTEBOOK vil give en stærk, fagligt velfunderet redaktion, som med en fælles holdindsats kan motivere og præge hinanden til gavn og glæde for vores læsere og brugere.
Glæd jer til VM i Herning
Når verdensmesterskaberne i springning, dressur, paradressur og voltigering afvikles i Herning i august 2022, er vi VM’s digitale community, hvor vi inviterer indenfor bag kulisserne, så alle kan blive en del af verdens største ridesportsbegivenhed. Op til og under verdensmesterskaberne kan I komme helt tæt på eventet, deltagerne og stemningen. Vi kommer blandt andet til at byde på daglige livesendinger med interviews og grin, en tur med bag de lukkede døre, streaming fra non championship-klasserne og spændende sideevents.
Den 25.-28. august blev der afholdt EM for Haflinger i Stadl-Paura i Østrig. Her konkurrerer renracede Haflinger fra hele Europa i flere forskellige discipliner. Det er et stort og meget populært event, og i år deltog 252 ryttere og 278 heste fra 12 lande.
Otte danske ekvipager var til start i mesterskaberne i henholdvis spring, dressur, western og military, og rytterne er nu vendt hjem med medaljer, succesoplevelser og en kæmpe oplevelse i rygsækken.
Charlotte Jørgensen og Thor vandt to guldmedaljer. Foto: Team Myrtill
Guld til Charlotte og Thor
I western kom Dannebrog til tops to gange, da det blev til to flotte guldmedaljer til Westernrytter Charlotte Jørgensen og Thor i henholdsvis Pleasure og Horsemanship. Parret, der deltog ved EM for 3. gang, var meget overbevisende og vandt begge afdelinger.
Dorthe og Winsor,. Foto: Team Myrtill
Unghestene gjorde flot figur
I spring for ungheste blev det i 2. afdeling til en flot 2. plads til Anna Møller og Stroller, og efter en meget spændende omspringning sluttede de på en samlet 4. plads. Dorthe Horsager og Winsor sluttede også lige uden for medaljerne på en velfortjent 4. plads i dressur for 5-års heste.
Anna Møller og Stroller. Foto: Foto: matilde.w.photography
Miltaryrytter Sofia Wilhelmsen var til EM for første gang med hoppen Diwa. Parret var flyvende på springbanen, hvor de blev nr. tre, og samlet sluttede de på en imponerende 12. plads i militaryfeltet. Her skal særligt fremhæves en meget flot og teknisk svær terrænbane i Stadl-Paura.
Dressurklassen var stævnets største klasse med ikke mindre end 52 startere, og fra Danmark var Maja Henriksen og Amarino von den Alleegärten og Laila Carstensen med Wilkinson-v til start. Sidstnævnte blev nr. 6 i det obligatoriske FEI children program, mens Maja sluttede som nr. 7 i B-finalens Kűr.
Julie Duus og Nordan. Foto: Foto: matilde.w.photography
I Svær dressur kæmpede Julie Duus og Nordan samt Cecilie Ferning og Starka af Rosenlund om point. Cecilie og 22-årige Starka sluttede samlet som nr. 10 efter en super flot Kür, som dommerne belønnede med over 71%.
Daniel Bachmann Andersen brugte DM ved Equitur som et led i træningen og udviklingen af sine unge Grand Prix-heste. Alligevel red han sig ind på bronzepladsen med 9-årige Marshall-Bell e. Blue Hors Don Romantic (opdr. Tina Christoffersen og Nicolai Jepsen). Sammen har de været i konkurrence få gange herhjemme og i udlandet over sommeren, for at forberede Marshall-Bell til en evt. plads på landsholdet ved EM: ”Jeg vil ikke ride efter guldet, men bare ride efter den skal lære at føle sig tilpas på banen,” fortalte Daniel til Zibrasport Equest tidligere på sommeren om forberedelsen af Marshall-Bell på fremtiden. Det interview kan ses her: Daniel Bachmann: Fanalino og Marshall-bell forberedes til den store sport – Zibrasport Equest
Daniel og hans hustru Tiril har siden foråret 2020 drevet egen trænings- og konkurrencestald på den imponerende ejendom Kleppenhus ved Ebeltoft. Inden da var Daniel 6 år på Blue Hors. At han så hurtigt har fået heste klar til international topsport er imponerende, og foruden Marshall-Bell har han Grand Prix-hesten Fanalino og flere på vej, som han fortæller: Video: Daniel har flere talenter på vej – Zibrasport Equest
Passer på Marshall-Bell
Daniel har fra starten af året gjort det klart, at han ikke gik efter en plads på OL-holdet, dertil var Marshall-Bell for urutineret, men han har været åben overfor en plads på EM-holdet. Og det mål er nu gået i opfyldelse.
”Jeg har givet ham tid, og masser af skovture, og så sætter jeg ham op nu til EM,” fortæller Daniel til Zibrasport Equest. Hør ham fortælle om sine forventninger i videointerviewet her i artiklen.
