Skip to main content

Andreas fortsat i føring ved DM

Der er ultra tæt kamp om podiepladserne ved det danske mesterskab hos Absolut Horses. 17 ryttere kom til start i den første af to afgørende runder i Orifarm DM for seniorer. Inden dagens finale var det Andreas Schou og Independent, som lå i spidsen med 0,7 fejl fra fredagens tidsspringning. Igen i dag var han fejlfri, og holder dermed sin førsteplads inden den afgørende runde.

Renee Ulvsbjerg og Celeste Balslev. Foto: Zibrasport Equest


Han bliver dog presset hårdt af Renee Ulvsbjerg og Celeste Balslev, den temperamentsfulde hoppe efter Conthargos snurrer rundt om sig selv, bukker og småstejler under Renee inden de kommer igang mod startlinjen, men når de to er igang på banen, er det en fornøjelse. De var sikkert fejlfri, og ligger nu på en mulig sølvplads, lige foran den regerende mester Lars Nørgaard Pedersen.

Lars Nørgaard Pedersen og Bøgegården Gladiola. Foto: Zibrasport Equest

Lars Nørgaard Pedersen vandt DM i 2020 og 2021 med avlshingsten Bøgegården Gladiola og igen dette år er de med helt fremme på en mulig bronzeplads. Lars og Gladiola ramte forhindring nr. 1 den første dag, og da bommen faldt, forvandt også Lars’ mulige førsteplads. Igen i dag var de dog i særklasse på banen. Lars og Gladiola er en af de ekvipager, som lige nu jagter deres egen kvalifikation til VM i Herning.
Tina Lund/Carallo, Kasper H. Hansen og Martin Mose Knudsen følger på de næste pladser.

Se DM live

Se med når DM i springning skal afgøres for S/U25/YR/J hos Absolute Horses den 29. april til den 1. maj 2022.

Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.)
Basic Medlemmer: Pay pr view 159 kr.

Start- og resultatlister

Blogspot: Tilskudsprodukter til mavesår

Karina Nymark er blogger hos Riders NOTEBOOK, men hun er også faguddannet foderkonsulent og hestekonsulent, og så har hun en hest med mavesår i rød del, der har været svær at medicinere rask.

I sit seneste blogindlæg Mavesårsguide #3 – Evidens på tilskudsprodukter skriver Karina, at hun ser mavesårsprodukter fra foderfirmaer alle vegne, men at det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned i alle disse produkter. Derfor vil hun i en serie gennemgå de forskellige muligheder, og i dette indlæg er fokus på Egusin 250 og Egusin SLH og tilskudsfoder med havtorn.

Læs hele blogindlægget ved at klikke på billedet.

Serie om mavesår med Nanna Lutherson

Vil du vide mere om hvad mavesår hos heste er, hvad det kommer af, og hvordan man kan forebygge det, så har vi en spændende videoserie med Nanna Luthersson – en af de førende dyrlæger på området. Se alle videoerne i slideren nedenfor.

Rideferie på heste der mestrer Grand Prix øvelser

(Topfoto: Anne-Katrine B. Grønbæk Fotography)

Ridning, natur og afslapning i solen
En time fra Lissabon i solrige Portugal ligger Quinta da Várzea omgivet af 120 hektar med kork- og pinjeskov. Stedet blev erhvervet i 2014, og de seneste seks år er den idylliske gård blevet renoveret og istandgjort efter alle kunstens regler. Derfor fremstår Quinta da Várzea nu som et levende og smukt feriested, der både byder på ridning, naturoplevelser, portugisisk køkken og meget, meget mere. Gården passes og bestyres af danske Katrine Foxdal og hendes mand Paulo Silva, der er fra Portugal. Parret har store ambitioner for skabe et unikt ferieparadis, der især henvender sig til heste- og dressurinteresserede.

”Vores mål er at skabe en perfekt kombination af Rural Farms Stay – bondegårdsferie på dansk – natur, aktiviteter og fred og ro. Vi ligger kun en time fra det sprudlende Lissabon, men her hos os er fordybelse og ro kodeordene, hvad enten man kommer som virksomhed, familie eller rytter,” fortæller Katrine.

Rideferie for dressurentusiaster
Når du besøger Quinta da Várzea som rytter, får du muligheden for at sætte dig direkte i sadlen på en højt uddannet hest – og det i omgivelser som de fleste af os danskere sukker efter, når vinden rusker, og regnen slår. Hestene rides og uddannes af Carlos Maldonado, der også står for undervisningen af gæsterne på farmen. Carlos kommer fra en hestefamilie og har redet siden, han var barn. Hans første job med heste var hos Grand Prix rytterne Jeannette Jenny and Jorge Sousa, og her blev fundamentet for hans viden og interesse for dressur på højt niveau lagt. I dag træner han med blandt andet den olympiske portugiske rytter Manuel Vega, og når han er i  Danmark, træner han med svenske Jan Brink og Henrik Johansen.

”Vores målgruppe er dressurryttere på et vist niveau, og vi vil rigtig gerne være attraktive for ryttere, der vil arbejde med de sværeste øvelser. Vi har hestene, der kan give rytteren den helt unikke oplevelse,” forklarer Katrine.

Ryttere, der tager på rideferie på Quinta da Várzea ,kan vælge mellem enkeltlektioner eller attraktive pakkeløsninger, hvor der både er kost og logi og transport til og fra lufthavnen med i prisen. Det er naturligvis også muligt at få en skøn oplevelse fra hesteryg på rideturer i skovene. Og alt det kan du læse mere om  her

Lusitanohestene – hjertet i Quinta da Várzea
På gården er der ca 30 heste fordelt på føl, plage, avlshopper og sportsheste, og langt de fleste af dem er renracede Lusitanoer  – den populære portugisiske hesterace. For ud over at være et førsteklasses dressursted, så bliver der også avlet sportsheste, og avlsprogrammet har til formål at producere gode rideheste med Lusitanoernes åbenlyse talent for dressur på højt niveau og rolige gemyt. Her i 2020 har er der kommet 7 nye føl, 2 hingste og 5 hopper, og de nyder livet og det behagelige klima sammen med flokken på store områder i og omkring korkege skoven, hvor hopperne lever ude hele året.

”Hestenes velfærd og pleje er meget vigtig for os,” fortæller Katrine. ”Blandt andet producerer vi vores eget hø og giver kun kvalitetsfoder. Derved sikrer vi, at hestene får det, de har brug for.”

En oase til ro og fordybelse
Som nævnt er det Katrine og Paulo, der står for den daglige drift, og parret slog til omgående, da de sidste år blev tilbudt muligheden for at drive det spændende projekt i Portugal. Katrine står for gæsterne og eventdelen på Quinta da Várzea, mens Paulo har ansvaret for ejendommen.

”Vi er så klar til at tage mod gæster, og vi glæder os meget til at vise dette vidunderlige sted til omverdenen. Lige nu har vi tre værelser, men der skal laves seks værelser mere, så vi på sigt kan rumme 20-22 gæster Vi har en stor restaurant, hvor vores gæster kan spise og hygge sig, og hvor vi serverer det bedste fra det portugisiske køkken. På sigt vil vi gerne arbejde hen imod muligheden for at være økologisk landbrug og selvforsyndende, så vi kan tilbyde vores gæster at være med i hele jord-til-bord oplevelsen,” siger Katrine.

Stedets historie er stadig en vigtig del af Quinta da Várzea efter den omfattende men nænsomme renovering. Man har blandt andet valgt at bevare den gamle vandmølle, så i dag løber vandet under restauranten, og de store møllehjul er en del af restaurantens charme.

”Det er virkelig et helt specielt sted, her er bare en helt særlig atmosfære og ro,” fortæller Katrine, og tilføjer: ”Paulos familie er her fra egnen, og en skøn sløjfe på det hele er, at vi har fundet ud af, at hans bedstemor boede på gården som barn … så det lå faktisk i kortene, at vi skulle ende her.”

 

Oplev urhesten – Sorraia
Hvad enten man besøger Quinta da Várzea for at ride eller bare for at slappe af og nyde roen og de skønne omgivelser, er en tur til naturreservatet, hvor urhesten Sorraia  lever, en helt unik oplevelse at få med.

”Vi tilbyder arrangerede ture til et nærliggende naturreservat, hvor man kan opleve Sorraia-hesten leve vildt. Sorraia er den oprindelige iberiske urhest, og der er kun omkring 200 tilbage i hele verden. Den lille hest lever beskyttet i reservatet, der også byder på en lille oase med restaurant m.m. Vi glæder os til at kunne tilbyde vores gæster en totaloplevelse med guidede ture, frokost og transport frem og tilbage,” siger Katrine.

Sorraia-hesten er måske lille men meget stærk, og kan klare sig under hårde vilkår. Tidligere blev hestene indfanget og brugt til arbejde af lokale landmænd, og det var lidt af et held, at efterkommere af den næsten uddøde hesterace blev opdaget af en portugisisk zoolog i starten af det 20. århundrede. I dag er Sorraiaen fredet, og der arbejdes målrettet på at redde den ur-hesten fra at uddø.

En palette af oplevelser
Der er selvfølgelig også mange andre oplevelser, der kan forbindes med en ferie på Quinta da Várzea. 20 minutter fra farmen kan du besøge byen Santarém, der både har et imponerende borganlæg og en fantastisk udsigt ud over Tagus floden, og 45 minutter væk kan du opleve middelalderbyen Obidos, der er en populær turistattraktion. Nyder du et godt glas vin, så kan du komme på vinsmagning hos Quinta de Alorna, der er placeret ganske tæt på gården.

”Vores mål er at tilbyde topkvalitet på alle områder – vores gæster skal ganske enkelt bare nyde at være her,” slutter Katrine. ”For nordeuropæere er det jo skønt at komme ned i varmen og nyde sol, pool og den flotte natur, men vi er også så heldige, at vi også kan tilbyde noget for de lokale. Udover ridning på højt uddannede heste, der helt klart er vores trækplaster, er der masser at lave for en familie, og det er et dejligt sted at bare være sammen.”

Skal din næste ferie gå til Portugal? Få mere information om Quinta da Várzea, rideferie, pakkerejser m.m. her

(Artiklen er udgivet første gang 1. juni 2020)

Quinta da Várzea er en del af Zibra A/S, som Zibrasport Equest også hører under.

Stutteri Ask er ‘Årets Avler’ i Dansk Varmblod

Stutteri Ask, der avler springheste på Fyn, og som er ejet af Kjeld Kirk Kristiansen, kunne lørdag modtage hæderen som ‘Årets Avler’ i Dansk Varmblod. Begrundelsen lød således:

Titlen Årets Avler 2022 går til Stutteri Ask ved Kjeld Kirk Kristiansen for at have avlet springheste af særlig høj kvalitet, og det gælder vinderføl, medaljehopper, kårede hingste og ikke mindst helt fantastiske konkurrenceheste.

Dansk Varmblod ønsker Stutteri Ask tillykke!

Kjeld Kirk Kristiansen modtog prisen under store klapsalver og fortalte derefter lidt om stutteriets historie, de spændende planer for fremtiden, og så lød er en dybfølt tak til alle stutteriets gode og passionerede medarbejdere.

Videoserie fra Stutteri Ask

Om prisen ‘Årets Avler’

Som en del af Avlsplan 2030 er det Dansk Varmblods ønske, at sætte mere fokus på de mange dygtige avlere og de særdeles gode avlshopper.

Den nyindstiftede pris ”Årets Avler” tilfalder den avler, hvis opdræt har gjort sig særligt bemærket. Det være sig i sporten, avlen eller begge dele. Opdrættet skal være registreret i Dansk Varmblod. Udnævnelsen afgøres af Avlsledelsen og annonceres under Repræsentantskabsmødet.
Vandrepokalen er indstiftet af Dansk Varmblod.

Se også Riders Corner fra Stutteri Ask

Kilde: Dansk Varmblod

4 days of celebrating the Icelandic Horse

ICEHORSE FESTIVAL is the largest indoor WRL-competition for Icelandic horses in the world. More than 280 riders will compete in both Sport A and Sport B classes during the 4 days of celebration of the Icelandic horses in Messecenter Herning, Denmark.

You will be entertained by the Stallionshow and Futurity Class for young talents and of course lots of topsport.

  • More than 250 Icelandic horses!
  • International Riders
  • Sport A and B classes
  • Entertainment
  • Huge stallionshow
  • Futurity Class for young talents

The festival is taking place in the Equsana Arena in exhibition hall M in MCH Herning, Denmark 7. – 10. April 2022.

GO TO LIVESTREAM

Kampvalg til bestyrelsen i rideforbundet

Dansk Ride Forbunds repræsentantskabsmøde finder i år sted lørdag 2. april på Severin Kursuscenter i Middelfart. For første gang siden 2019 er der tale om et fysisk møde. Repræsentantskabsmødet 2022 indeholder traditionen tro både et formiddags- og eftermiddagsprogram. Formiddagsprogrammet starter kl. 9.30 og består af tre blokke; én med tre forskellige temaspor efterfulgt af to blokke med plenumoplæg.

Se programmet for dagen

Eftermiddagsprogrammet starter kl. 13.30, og er det formelle repræsentantskabsmøde.

Kampvalg til bestyrelsen

Forbundets formand Ulf Helgstrand er ikke på valg i år, men der er tre bestyrelsesmedlemmer på valg, og alle modtager genvalg (Jørgen Mertz, Tina Callesen, Ulla Tørnæs) desuden er der tre nye kandidater til posten: Jakob Schou fra Karlslunde Rideklub, Helle Juul, Langelands Sportsrideklub og Bo Gejl fra Ikast Rideklub.

10 klubber søger om optagelse i forbundet, og så er der ingen indkomne forslag repræsentantskabet skal tage stilling til i år.

Det er også i forbindelse med repræsentantskabsmødet, at der er fokus på at hædre enkeltpersoner, klubber og officials for deres indsats for sporten og forbundet.
Der skal uddeles følgende priser:
 • Årets Klub
• Årets official
• Ærestegn

Eftermiddagens repræsentantskabsmøder åbner traditionen tro med bestyrelsens årsberetning. Her sættes der fokus på de flotte sportslige resultater i 2021. Tilpasningen af eliteafdelingen. Strategi 2030, med meget mere. Årsberetningen kan læses i sin helhed HER.

Louis rider fra Italien til Spanien til fordel for mentalt helbred

25-årige Louis Hall og hans 8-årige angloaraber Sasha påbegyndte deres rejse fra Toscana i Italien til Kap Finisterre i Spanien d. 24. marts. En over 3000 km lang tur, der skal sætte fokus på mental sundhed og indsamle penge til Refugee Trauma Initiative, en organisation der støtter fordrevne flygtninge, og alle med psykiske lidelser rundt om i verden

The Big Hoof – for velgørenhed

Det er ikke første gang, at Luis Hall kaster sig ud i et eventyr på hesteryg til fordel for velgørenhed. Skuespilleren står bag The Big Hoof, en velgørenheds-organisation der sætter fokus på forskellige formål, blandt andet ved at Louis tilbagelægger mange kilometer på hesteryg.

Til minde om Leo

Ideen til The Big Hoof opstod, da Leo, en nær ven af familien, døde på grund af Cystisk Fibrose i 2015 -kun 26 år gammel. Under corona-nedlukningen begyndte den unge skotte at tænke over, hvordan man kunne gøre en forskel – og gøre noget godt – under de uventede og svære omstændigheder, som verden befandt sig i. Der var ikke langt fra tanke til handling. I 2020 red Louis og hans Connemara/Highlander pony Irelanda over 1500 km langs England og rejste over 300.000 kr. til Cystisk Fibrose Fonden. Denne første tur var til minde om Louis’ afdøde ven, men nu handler de lange rideture om at skabe håb og bevågenhed omkring velgørende formål.

I 2021 var Louis atter til hest og red 700 km for afghanske kvinder, håndværkere og børn og støttede dermed Turquoise Mountain Foundation.

Følg med

Lige nu er Louis og Sascha i gang med dag 7 på deres spændende og udfordrende tur, og du kan følge med på Facebook og på Instagram (The Big Hoof). Du kan også følge deres ridt på Live Tracker, ligesom du kan donere penge via dette link.

Nedenfor kan du se et opslag fra i går (d. 30. marts):

Tophest brækker benet på sidste forhindring

Det er heldigvis ikke ofte, der sker fatale uheld i springsporten, men i weekenden blev OL-hesten Twentytwo des Biches, redet af schweizeren Bryan Balsiger, trukket fra banen i Paris humpende på tre ben efter et voldsomt styrt over banens sidste forhindring.

Umiddelbart forlød det, at hoppen havde det godt. Men nu har ejeren af Twentytwo des Biches beskrevet den aktuelle tilstand for Mylord Carthago-datteren på Facebook. Et brud på venstre forben blev diagnosticeret på en klinik i Frankrig. Dr Fabrice Nightingol opererede hende derefter med støtte fra sin kollega fra Zürich Universitetsklinik, Anton Fürst. Operationen gik godt. Hoppen står op og kunne endda tage sine første skridt på klinikken i dag tirsdag.

Der arbejdes målrettet på at give Twentytwo des Biches et dejligt otium. Både ejeren Christiana Brechtbühl og rytteren Bryan Balsiger er stadig i Paris. “Twenty er et familiemedlem, og det, der skete, er ekstremt svært at leve med. Vi oplevede nogle meget hårde timer, men disse er heldigvis bag os. Vi har gjort alt for Twenty og vil fortsætte med at gøre det,” udtaler Brechtbühl.

Bryan Balsiger sender også sine tanker til hoppen: ”Twenty har givet mig så meget og hjulpet mig med at nå mine drømme, hun betyder så meget for mig. Jeg vil gerne takke alle for den store støtte, vi oplever.”

Bryan Balsiger har haft succes ved forskellige internationale stævner med hoppen, og nåede at blive nomineret til det schweiziske olympiske hold i 2021. I Tokyo leverede hoppen en fejlfri runde på første konkurrencedag.

Kilde: St.Georg

Riders Corner – årets hingst, farvel til Arlando og Dufour med ny rekord

Dansk Varmblods Hingstekåring har de seneste dage budt på topsport, avl i særklasse og messetilbud en masse.

I vores sidste Riders Corner følger vi Anna Zibrandtsen, da hun officielt pensionerede sin tophest Arlando, se også et sammenklip fra lørdagens CDI5* og find ud af, hvilken springhest der blev udnævnt til årets hingst 2022.

Se også: 

Riders Corner – præsenteret af NDS Equine

Video: Vi ser frem til at takke hjælperne

Casper Cassøe og Christian Holm har knoklet sammen med de frivillige hjælpere for at starte Dansk Varmblods Hingstekåring op igen i MCH Messecenter Herning.
Der er ikke rigtig noget, som er som det plejer, fortæller de, men de knokler for at få hele det gigantiske event til at fungere på alle punkter.

Beslutter man sig for at komme til det spektakulære Gallashow fredag eller lørdag aften er der fortsat billetter at få, fortæller Casper Cassøe.

Christian glæder sig til at komme igang for alvor, og han har set frem til at se alle de 250 hjælpere igen. Også Casper fortæller, at han glæder sig til lørdag aften efter showet, til at sige tak til hjælperne nede i deres hyggelokale “Rottehullet” hvor alle, traditionen tro, er samlet efter lørdagens show. “Hjælperne er ånden i Dansk Varmblods hingstekåring,” fastslår Casper Cassøe.

Zibrasport Equest sender Riders Corner onsdag til søndag live fra Dansk Varmblods Hingstekåring.
Besøg vores stand og studie i hal J1, hvor kendte ryttere og hestemennesker kigger forbi.

Læs mere: Se Riders Corner – live fra Dansk Varmblods Hingstekåring

Hør dem fortælle i interviewet herunder:

Se de nye bruttogrupper for pony- og children-ryttere

En kommende landstræner vil i april måned invitere alle potentielle bruttogrupperyttere til samling for at observere flere pony- og children-ryttere, hvorefter vi forventer at opdatere bruttogrupperne igen.

Kat. I pony

Annemone Ladefoged Pedersen

Anne-Louise Blicher Ravnsbo

Cecilie Busch

Ellen Sofie Pilegaard

Emily Filippa Windtberg

Emma Kofoed

Izabella Tardrup Frandsen

Kamille Sofia Allerslev Hek

Karla Baad Christensen

Laura Sargent

Loke Landsgrav Kriegel

Magdalene Rose Mikkelsen

Malou My Henriksen

Malou Kastberg

Maya Ceder

Merle Hartvig Nielsen

Mikkel Bach Sander

Milla Josefina Wichmann Duus

Nicoline Bo Rasmussen

Olivia Dresler

Silje Frederikke Kristoffersen

Sofie Pørksen Conradsen

Children

Emily Flintegaard Ehlert

Frederik Bak Andersen

Malou Therese Mulbjerg Larsen

Mie Bergsaker

Noah Just Broch

Silje Dalgaard