Skip to main content

Tag: Features

Ridning i cowboyland – Montana

Written by admin on . Posted in Artikler>Riderejser, Zibrasport.

Tekst og billeder: Charlotte Brix Andersen

Enestående naturoplevelse
Montana har alt til rytteren, der vil både udfordres og have nogle enestående rideoplevelser. Følelsen af at opleve den helt særlige forbindelse, når man bliver til ét med naturen. Når stilhed, storhed og bjergene omfavner en, imens man snor sig ad små stejle og smalle bjergstier på hesteryg og krydser mindre floder og vandløb undervejs på turen.  
Det er et rigtigt cowboyland. Med åbne prærier, synlige levn fra indianerne, store ranches med kvæg og får, som kræver både heste og hunde, når de skal flyttes til nye græsegne.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville tabe mit hjerte til Montana. Men jeg var så heldig at møde ægteparret Emily & Chase på en rideferie i Frankrig. De driver en stor familiedrevet ranch i den nordvestlige del af Montana over Yellowstone Nationalpark. Efter en hyggelig uge til hest igennem de franske vinmarker og små middelalderbyer i Caix området, inviterede de mig til at besøge dem på ranchen. Jeg har nu været der syv somre i træk.

Larger than life
Emily og jeg har redet mange ture op og ned ad bjerge, rundt om søer, over vandløb, igennem nåleskov og krat, galoperet på grusvejene der forbinder ranchen, imens vi har spejdet efter bjørne og andet vildt. Det føles altid som ”larger than life”, også selvom det ikke endnu er lykkes mig at se en bjørn – kun hjorte, prærieulve, ørne og elg.

Det gør det også, de dage jeg har været ude og drive kvæg sammen med ranchens cowboys, hvor jeg har fået et glimt ind i deres hverdag. Det er ensomt at være cowboy. Som regel rider de alene ud om morgenen og kommer hjem ud på eftermiddagen. I et landskab der er stort, uden mobildækning, og hvor de eneste levende væsener, de møder, er kvæg, hjorte, fugle og andet vildt.  

Afhængig af dagene og årstiden skal de ud og tælle de nyfødte kalve, tjekke køernes helbred, eller sætte hegn op til næste flytning af kvæget. Alt imens de gør det, holder de altid øje med, om der er vand nok, hvordan dyrene har det, om der er næring nok i græsset, og dermed hvornår det er tid til at flytte kvæget. Flytningen foretages som regel af flere cowboys, hvor hundene er en stor hjælp til at få ”runaways” ind på sporet igen. Hund, hest og mand er i et konstant tæt samarbejde. I modsætning til på film forgår det ikke i galop, larm og højt tempo. Men roligt og i stilhed. 

Montana har masser at byde på
Hvis du nu selv har fået lyst til at opleve Montana. Så ligger der ikke langt fra Emily & Chases ranch The Deep Canyon Guest Ranch. Her var vi i sommer, og jeg vil hermed give opfordringen videre til at opholde sig i det skønne område syd for Glacier National Park. Ikke langt herfra boede A.B. Guthrie i øvrigt, som er en af Montanas største forfattere. På ranchen kan man booke sig ind til en uges rideferie i det flotte terræn eller til bare nogle dage. Om aftenen sørger Chuck og Sharon for hjemlig hygge. Der bliver kælet for gæsterne med god landlig mad, typisk vildt, og der bliver sunget gamle cowboysange foran pejsen hver onsdag aften, når der er live country musik. Alle hygger sig i den store opholdsstue efter fælles middagsspisning og en dag uden for.

I Montana er der også masser af muligheder for river rafting, river floating, cykling eller vandring i f.eks. Glacier National Park eller i Yellowstone National Park. Lidt historisk er der også mulighed for. De to opdagelsesrejsende, Lewis & Clark, rejste igennem Montana i starten af 1800-tallet for at opdage det vilde vesten. I Great Falls ligger der et godt og interessant museum, der gennemgår hele deres tur.

Staten var også hjem for mange indianere. Man kan følge Nez Perce stammens sidste tid i den tragiske, rørende og fantastiske historie ”Chief Joseph”, som handler om, hvordan indianerstammen, blev fordrevet fra sit land og forsøgte at flygte ind i Canada. Chief Josephs rute kan følges på f.eks. motorcykel eller i bil og er både smuk og vil gøre en klogere på indianernes liv og historie.

”Kom. Sæt dig ved vores ild. Fortæl en historie. Kaffen er sat over”, står der hos The Deep Canyon Guest Ranch. I Montana bliver historier til minder. Jeg har været i Montana syv år i træk. Det er ”The Big Sky” og ”The Last Best Place”, som staten kaldes. Uanset hvor man er, knyttes der bånd. Med naturen, hestene og de mennesker man møder.

Praktisk info:

Transport: Jeg har haft glæde af Kilroy Rejser til at arrangere min flybillet til Montana. 

Tips:

  • I Great Falls se Lewis & Clark museet
  • Læs A.B. Guthries nok mest populære bog “The Big Sky”.
  • Læs også ”Chief Joseph & The Flight of the Nez Perce” af Kent Nerbum. Det er en tragisk, rørende og fantastisk historie om, hvordan denne indianerstamme blev fordrevet fra deres land. https://en.wikipedia.org/wiki/Chief_Joseph

Ranch: Deep Canyon Guest Ranch 

Musik: Find Trinity Seely på Spotify og lyt til hendes sange om cowboys, heste og livet på en ranch

Fem fantastiske film om heste

Written by admin on . Posted in Artikler>Film og Bøger, Zibrasport.

The Rider (2017)
Spillefilm – baseret på en virkelig fortælling.

Fantastisk flot film fra USA, hvor billederne af midtvestens ensomhed og skønhed står i kontrast til det hårde og utaknemmelig liv som rodeorytter. Efter et hovedtraume får filmens hovedperson Bradley at vide, at han ikke bør sætte sig op på en hest igen. Det kan koste ham livet. Så Bradley går en barsk tid i møde, hvor han både skal komme sig over uheldet og forene sig med sine knuste drømme. Det er dog svært, når alt, hvad den unge rodeorytter kan og vil, er at ride, og når trangen til at sidde på en hest fylder meget mere end lægernes advarsler.
The Rider er en barsk og autentisk film om det farlige liv som rodeorytter. Det er også en stille film, der på billedsiden viser naturen og hestens plads i denne på en flot og poetisk måde, der kan tryllebinde alle ryttere og hestefolk.

The Rider har vundet flere priser, blandt andet C.I.C.A.E. Award i Cannes 2017 ligesom filmen blev nomineret til fem priser ved Film Independent Spirit Awards 2018.
The Rider er vurderet til 7,4 på IMDB og kan lejes på Youtube eller Viaplay

Trailer til The Rider

Om Heste og Mænd (2013)
Spillefilm – forhåbentlig ikke baseret på virkelige fortællinger

Har du ikke set denne film – så er det et oplagt valg til en mørk vinteraften. Om Heste og Mænd er et tragikomisk semi-autentisk portræt af livet på Island. Om menneskerne og deres heste – eller hestene og deres mennesker – fortalt i seks små historier. Filmen er fantastisk smuk med den islandske natur som kulisse, og de små seje islandske heste er uden tvivl stjernerne i dette til tider vanvittige portræt af øboer, der forsøger at opretholde en vis form for civilisation, selv om de for længst er i naturens vold. Der er kærlighed og død. Civilisation og tabet af samme. Det er trist men også komisk – og midt i det hele står den islandske hest med dens stoiske rolighed, robusthed og hårdførhed, uanset hvad natur eller mennesker udsætter den for.

En ting er sikkert – det er ikke en film, man glemmer lige med det samme.

Om Heste og Mænd har vundet mange priser, herunder CPH PIX Politikens Audience Award i 2014. Bedste Nordiske Film ved Göteborg Film Festival og Grand Prize of the jury ved Les Arcs European Film Festival 2013.
Filmen er vurderet til 6,8 på IMDB og kan lejes på Vimeo og Blockbuster.

Om Heste og Mænd, trailer

Buck (2011)
Dokumentar

”A lot of the times instead of helping people with horseproblems – I am helping horses with people problems.”
Dokumentaren fortæller den utrolige og sande historie om Buck Brannaman, hvis sjældne evne til at kommunikere med heste inspirerede både Nicholas Evans’ roman Hestehviskeren og den efterfølgende film med Robert Redford. Som ung dreng udviklede Brannaman en kærlighed til cowboylivet ved at udføre lasso-tricks. Men en eneste forkert bevægelse førte til en ubarmhjertig gang prygl af hans voldelige far, og som resultat heraf udviklede Brannaman gradvist en intuition, der gjorde ham i stand til at se, hvornår heste led. I dokumentaren fortæller Buck om hans filosofi omkring heste, og man får et indblik i den populære cowboys liv med ni måneders nonstop Clinics, hvor han hjælper hestefolk over det meste af USA med at forstå hestens sprog og instinkter.

Buck vandt publikumsprisen på Sundance Film Festival og prisen for den bedste internationale dokumentar på Zurich Film Festival, og den var desuden blandt favoritterne til den Bedste dokumentar ved Academy Awards i 2012.
Dokumentaren er vurderet til 7,6 på IMDB og kan lejes på Youtube eller Google Play.

Buck, trailer

Unbranded (2015)
Dokumentar

Helt igennem fabelagtig dokumentar om mustangens styrke og helt særlig egenskaber, og om de problemer det voksende antal mustanger udgør for naturen i USA. Dokumentaren har to spor. Det væsentlige er historien om fire unge mænd, der beslutter sig for at købe og tæmme en flok vilde mustanger og ride dem på fra New Mexico til Canada. En fire måneders tur til hest igennem ufarbart og farligt men også storslået og enestående terræn. Målet er blandt andet at bevise, at mustangen, når den er tilredet, er helt unik som ridehest, hvilket bliver tydeliggjort flere gange gennem filmen. De små stærke heste har et mod, et fodfæste og en hårdførhed mange moderne heste vil misunde dem. Det er ganske enkelt forbløffende, hvordan de bare møder den ene udfordring efter den anden uden at kny. Dokumentaren skildrer også ganske fint det forhold, de unge mænd etablerer til hestene undervejs.
Det andet spor i fortællingen er om problemet med mustangerne i USA. Hvordan de vilde heste år for år vokser i antal, og hvordan der slet ikke er plads – eller føde til alle de heste. Fagfolk ønsker en hårdere form for regulering af bestandene, men det er svært at gennemføre, for der er mange følelser på spil, når det handler om heste.

Unbranded har vundet prisen for bedste dokumentar ved Hot Docs Canadian International Documentary Festival samt Bedste Western Dokumentar ved Western Heritage Awards. Filmen er vurderet til 7,3 på IMDB og kan ses på Netflix.

Unbranded, trailer

Harry og Snowman (2015)
Dokumentar

Den helt fantastiske og rørende historie om Snowman, en tidligere plovhest, der bogstaveligt talt blev købt direkte fra en slagtetransport af springrytteren Harry Deleyer for 80 dollars. Efterfølgende opstod der et helt specielt bånd mellem Harry og den store hvide hest, og det betød, at hver gang Harry prøvede at sælge Snowman, så kom hesten hjem igen. Intet hegn var højt nok til at holde hesten væk fra det, den anså som sit rette hjem. Harry erkendte hurtigt, at den tidligere arbejdshest faktisk var en fantastisk springhest. Parret gjorde derfor deres debut ved de amerikanske springstævner, og selv om der blev trukket på smilebåndet af det umage par til at starte med, så forstummede latteren hurtigt, da det blev til sejr efter sejr til den store hvide hest. Snowman vandt United States Open Jumper Champion 1958 and 1959 og blev den mest berømte hest i USA i 50’erne og 60’erne. Snowman var gæst i flere TV-shows, han havde sin egen fanklub og der er skrevet to bøger om ham. I 1992 blev han optaget i United States Show Jumping Hall of Fame.

Harry and Snowman er en hjertevarm historie om en helt speciel hest, og det særlige – nærmest magiske – bånd mellem hest og menneske.

Dokumentaren har vundet flere priser og er vurderet til 7,7 på IMDB. Det er en film, alle der elsker heste, vil have glæde af at se.
Harry and Snowman kan ses på Netflix.

Harry and Snowman, trailer

Berømte heste: Tarok

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Tarok blev født i 1972 og opnåede nærmest kultstatus i Danmark i årerne 1975-80, hvor den kobberrøde hingst blandt andet gik under betegnelsen ’Dannebrog på fire ben’. Tarok var avlet af stald Kima og efter hingsten Pay Dirt og ud af hoppen Tina Virup, en hoppe som ejer af stald Kima, Karl Laursen, købte for sølle 5000 kr. Det var derfor ikke på nogen måde givet, at Tarok skulle blive en af dansk travsports mest betydningsfulde heste, men ikke desto mindre viste den røde hingst både stort mod og masser af fart og travede sig direkte ind i hjerterne hos hr. og fru. Danmark.

Folkeeje og publikumsmagnet
Tarok blev trænet og kørt af Karl Laursens søn, Jørn Laursen, og sammen vandt parret i alt 111 løb ud af 165 starter. Ud over at krydse mållinjen først ved flere Danske Mesterskaber, blev det til sejr i Dansk Trav Derby i 1976, sejr ved EM for fem-årige i 1977 samt sejr ved NM i 1979 og 1980. På rekordtid blev Tarok folkeeje, og en publikumsmagnet når han var til start rundt om på landets baner. Det blev ensbetydende med lange køer op til banen, hver gang den røde hingst skulle i konkurrence. Hesten fik sin egen fanklub og blev tilmed udnævnt til æresborger i Sundsøre Kommune.

Mindet lever videre
I 1981 døde Tarok uventet som følge af Baron Gruff-virusen, en tarmsygdom opkaldt efter en svensk travhest, der som den første fik sygdommen diagnosticeret. Tarok blev begravet hjemme på Familien Laursens gård nord for Skive. Tarok nåede kun at få 53 afkom.

Mindet om Tarok lever stadig videre i dag. I 2013 blev den berømte hests liv skildret i filmen ’Tarok’, ligesom der siden 1985 har været afviklet et travløb på Charlottenlund Travbane i Taroks navn. Tarok er også optaget i Travsportens Hall of Fame, og Aiko Sho Nielsen har skrevet bogen ’Tarok – hesten hele Danmark forelskede sig i.’

Læs mere om Tarok i Travsportens Hall of Fame

Tarok vinder Dansk Trav Derby

Berømte heste: Milton

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Henderson Milton (tidligere Marius Silver Jubilee) blev født i 1977. Han var en krydsning mellem en Hollandsk varmblods hingst og en Irish Draught hoppe. På begge sider af stamtavlen var der gode sportsheste, og allerede da Milton var ung, viste den hvide vallak stor kapacitet i springning. Så talentfuld var den hvide hest, at hans daværende rytter Caroline Bradley, ikke var i tvivl om, at Milton ville sikre hende deltagelse ved OL.

En magisk konstellation

Mange var interesseret i at købe den charmerende hest, men det var først efter Caroline Bradleys død i 1983, at Milton skiftede hænder, for at ende op ved springrytter John Whitaker. Parret startede deres internationale karriere sammen i 1985.

John Whitaker og Milton var en nærmest magisk konstellation. Sammen vandt ekvipagen adskillige titler og konkurrencer. Det blev blandt andet EM-guld for hold og individuelt guld i 1987, EM-guld for hold og individuelt sølv i 1989 samt individuelt sølv og holdbronze ved VM i 1990.  Derudover tog parret også sejren i World Cup finalen i 1990 og 1991.

Altid publikumsfavorit

Milton var en hest, man ikke kunne undgå at lægge mærke til. Stor og hvid og med en positiv og glad udstråling. Han rørte sjældent en bom og var kendt for at lave et begejstret bukkespring efter en veludført runde. Selvfølgelig var han en publikumsfavorit. Selvfølgelig havde han sin egen fangruppe. Og så var han den eneste hest uden for væddeløbssporten, der havde vundet mere end 1 mio. pund i præmiepenge.

Bevægende afsked

Milton blev officielt pensioneret fra sporten under Olympia Horse Show i London i 1994. Det var en bevægende afsked med den firebenede verdensstjerne, der havde begejstret så mange hesteglade mennesker gennem årene. Efterfølgende dukkede han stadig op ved specialarrangementer til stor glæde for hans fans.

Milton døde i 1999 og blev begravet på Whitaker familiens farm i Yorkshire, England.

Dejligt gensyn med to verdensstjerner

Berømte heste: Cholla

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Cholla blev født i 1985 i Nevada. Han var en buckskin blanding mellem en Quarter og Mustang. Han fik navnet Cholla fra de Cowboys, der prøvede at tæmme og tilride ham, da han ikke som sådan var den nemmeste hest at træne ud fra deres ikke altid særlig humane metoder. Cholla er navnet på en særlig ondsindet kaktus, der gror i ørkenen. Da Cholla var fem år blev han købt af balletdanser Renee Chambers, der gjorde et stort stykke arbejde for at vinde hans tillid. En dag i 2004 hvor Renee malede hegnet, fulgte Cholla interesseret med hele folden rundt, og det var på baggrund af den store interesse fra hesten, at Renee og hendes mand syntes, det var en god ide at lade hesten male selv.

Cholla fik et lærred sat op, og Renee købte ’ikke-giftige’ vandfarver til ham. Han tog penslen i munden og lod den løbe op af lærredet. Med et var den malende hest født, og der blev produceret flere malerier i abstrakt stil med vandfarver fra den maleglade hest. Cholla tyggede aldrig på penslen, og inden han satte penslen til lærredet, stod han afventende, som om han forberedte sig på opgaven. I 2008 kom Cholla i mediernes søgelys, da Renee sendte et af hans billeder (The Big Red Buck, 2004) til en kunstkonkurrence i Italien. Juryen var nødt til at acceptere maleriet for konkurrencen var åben for alle. Chollas maleri vandt Honor Mention of the Jury og blev udstillet med 30 andre finalister.

Cholla døde i 2013 i Nevada – næsten 28 år gammel.

Se Cholla male

Berømte heste: Blue Hors Matiné

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Blue Hors Matiné var efter Blue Hors Silver Moon og hendes morfar var den særdeles berømte dressurhingst Matador, der blev redet af Kyra Kyrklund. Matiné blev født i 1997 og var opdrættet af Inger B. Katballe i Danmark. Man skulle ikke være det store geni for at se, at Matiné var en hoppe med en særlig kvalitet, og hendes karriere tog for alvor fart med (dengang) Blue Hors berider Andreas Helgstrand i sadlen. Parret vandt DM i dressur i 2006, og satte så hele den etablerede dressurelite på plads ved Verdensmesterskabet i Aachen, hvor de lagde ud med at vinde Grand Prix, vandt bronze i Grand Prix Special og endelig tog sølv i Grand Prix Kür. Matiné var på det tidspunkt kun 9 år! Netop den flotte præstation i Küren fik Andreas og Matiné på alles læber – og selv den dag i dag, er deres program et af de mest sete og elskede Kürprogrammer i verden. Pt er det blevet vist knap 20 mio. gange på youtube!
De flotte resultater talte for sig selv, og på ganske kort tid blev Matiné en af de mest feterede dressurheste i verden, og alt tegnede lyst for den temperamentsfulde dame.
 
I 2007 skulle Andreas og Matiné deltage ved World Cup Finalen i Las Vegas. Desværre kom hoppen til skade i transporten, og parret kom ikke til start. Efterfølgende døjede Matiné med skader, og hun kom aldrig rigtig tilbage i dressursporten. Til sidst blev det besluttet at pensionere hende fra konkurrencebanerne og satse på hende i avlen i stedet for. Hun nåede dog aldrig at komme i fol.
 
Matiné blev aflivet i 2010, efter hun havde brækket benet på folden. Bruddet sad tæt på knæet og der var ikke noget, der kunne gøres for at redde den berømte hoppe. Nyheden om Matinés død chokerede ikke kun danskerne, men nåede ud til hele en internationale dressurverden. Hendes pludselig død blev begrædt af mange. Hun nåede at sætte et kort – men kraftfuld – aftryk i dansk og international ridesport, og mindet om hende lever videre den dag i dag.
 
I 2009 udkom bogen Ridderen af den hvide hest – historien om Andreas Helgstrand skrevet af Per Høst Madsen, hvor Matiné havde en central rolle.
Blue Hors Care har navngivet deres shampoo til hvide heste efter den uforglemmelige hoppe

Torntap, stråle, piaffe og andre fremmedord

Written by admin on . Posted in Zibrasport.

Hvordan er det nu lige med de der heste?
Personligt har jeg ikke redet på en hest i mere end 20 år. Jeg har været i kontakt med heste og sågar siddet på en enkelt eller to siden da, men min erfaring med heste er yderst begrænset og nok egentlig mest på grænsen til at være ikke-eksisterende. 

Men hvad gør man så, når man pludselig befinder sig i et job, hvor ekvipage, piaffe og bagbensgamacher er helt almindelige hverdagsudtryk, og man skal forsøge at navigere rundt i det hele?

Jeg ved da godt, hvad en hest er?!
Jeg har altid tænkt, at en pony var en ung hest, som befandt sig i mellemstadiet eller ’teenageårene’, inden det blev til en ’rigtig’ hest … Naturligvis er det ikke det. Ikke nok med at ponyen er helt sin egen og faktisk ikke har noget at gøre med, hvilket livsstadie hesten befinder sig i, så kan det være svært helt at identificere, hvornår en hest egentlig bliver til en hest. Som nyfødte kalder vi dem føl, og som 4-, 5-, 6- og 7-års overgår de til at være ungheste men hvad med årene derimellem? Når hesten fylder 1 år, så kaldes det åbenbart en 1-års … Men er det så blevet til en ’rigtig’ hest eller hvordan fungerer det?

Generelt er det med heste og deres alder lettere kompliceret, for en 10-årig hest bliver stadig betegnet som meget ung og har nærmest først påbegyndt sit liv – den er jo netop først gammel, når den begynder at give udtryk for det. Men findes der et aldersinterval, hvor det er generelt accepteret at betegne en hest som værende gammel, eller er det hele bare så abstrakt, at hesten egentlig selv bestemmer, hvornår den er gammel?

Jeg løfter stadig øjenbrynene en smule, når jeg hører om ’lille tur’ og ’store tur’, for lige her kunne man vel godt have været en smule mere kreativ, så det ikke bare lyder som to forskellige ruter i skoven.

Freia Rahn

Men hvornår er en hest en pony?
Nu da vi alle er med på (deriblandt mig selv), at der er forskel på en hest og en pony, så er det jo man bliver lidt nysgerrig og tænker – jamen hvad er forskellen, og hvordan kan man skelne dem fra hinanden? Der er heldigvis hjælp at hente på nettet: ”en pony må have et stangmål på maksimalt 148 cm uden sko… fra den højeste torntap på manken”. Man kommer helt til at savne de simple tider, hvor en pony ’bare var en teenager’, og der ingen grund var til overhovedet at overveje, hvad stangmål og torntap er. På trods af utallige google søgninger, så ligner jeg stadig et spørgsmålstegn i hovedet, når disse udtryk bliver anvendt. Til mit forsvar føles det også som om, at de kan anvendes i forskellige situationer (men måske det hele i virkeligheden refererer til det samme?).

Derudover, hvad er det også for noget med ’uden sko’?? Skoene kan vel ikke være meget mere end 0,5 centimeter eller mindre, så det kan da umuligt være for, at ponyen ikke leger med nogen større end sig selv?

Hvor mange kan man lave?
Men nok om hesten, ponyen og alle deres venner, for der findes mange flere udfordrende udtryk indenfor ridesporten. Udover, at det tog mig en evighed at forstå, hvad en piaffe, passage og ekvipage var, på trods af at have brugt mange timer på at se youtube videoer og læse artikler, så har jeg opdaget, at det jo ikke blot er øvelserne eller klasserne som kan være svære at tyde – ridesporten har jo generelt sit helt eget sprog. Jeg løfter stadig øjenbrynene en smule, når jeg hører om ’lille tur’ og ’store tur’, for lige her kunne man vel godt have været en smule mere kreativ, så det ikke bare lyder som to forskellige ruter i skoven.

På den anden side så har kreativiteten fået fuld gas andre steder som med udtrykket ’kür’, fordi hvorfor skulle man anvende det engelske udtryk ’freestyle’, som jo ellers giver god mening? (også for udefrakommende).  Samtidig ville det jo bestemt ikke være mærkeligt, hvis nogen sagde ”man kan lave nogle heste” – men jo det er det altså stadig lidt, specielt efter at jeg erfarede, at udtrykket altså ikke refererede til at avle nye føl. Jeg kan måske sætte mig ind i, at man træner eller uddanner heste, men at man laver dem? For mig virker det stadig en smule misvisende og jeg får stadig et billede af et lille føl i hovedet, når nogen bruger udtrykket.

Men hvis jeg skulle snakke om alle de udtryk, betegnelser og andre ting som skaber forvirring (for mig) indenfor ridesporten, så ville det jo ingen ende få. For jeg havde da aldrig i min vildeste fantasi gættet, at sur stråle har noget med hovene at gøre, og at når man klipper ører på sin heste, så betyder det bare, at man klipper hårene på ørerne?

Jeg er selvfølgelig blevet klogere undervejs! Ikke nok med at jeg er helt (eller nogenlunde) med på, hvad en pony er, og at en hest forbliver ung i meget lang tid, så løfter jeg ikke længere øjenbrynene, når jeg hører om de forskellige klasser, øvelser og lignende. Jeg har nemlig fået styr på, hvad LA, piaffe og en masse andre udtryk betyder – så jeg kan undgå at stå helt blank på sidelinjen.  

Berømte heste: Beautiful Jim Key

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Historien om Jim Key er også historien om William Key – en tidligere slave og selvudlært dyrlæge. William Key havde altid haft en særlig sans for heste – i dag ville man nok kalde ham hestehvisker – og især det at behandle dyr ordentligt og træne dem med belønning frem for tvang, gjorde ham kendt som en mand med en unik forbindelse til heste. Efter Den Amerikanske Borgerkrig besluttede den unge mand, at han ville avle heste til galopsporten. Han købte derfor en araberhoppe på en auktion og bedækkede hende med statens bedste fuldblodshingst.

Føllet kom til verden i 1889 – en lille brun hingst med lidt hvidt i hovedet og på benene. Men føllet var svagt, og i stedet for at få et fancy navn, der passede til dens fornemme afstamning, blev føllet døbt Jim. Andre ville måske have aflivet det svage føl, men William Key, så noget særligt i føllet og han gjorde alt for at det lille væsen skulle overleve. I processen blev der skabt et helt unikt bånd mellem Jim og William, og ifølge overleveringer sov William sammen med Jim resten af hestens levetid.

Jim voksede op og blev en meget smuk hest – så smuk at pressen med tiden døbte ham Beautiful Jim Key. William opdagede hurtigt, at den brune hest var meget intelligent, og han begyndte at træne den – altid ved hjælp af ros, aldrig ved brug af en pisk. Snart optrådte makkerparret rundt omkring i landet og det for fulde huse. Jim kom især på alles læber, da daværende Præsident William KcKinley så hesten optræde, og udtalte at samarbejdet mellem hest og mand var et perfekt eksempel på, hvad man kunne opnå med godhed og tålmodighed.

Ved Verdensudstillingen i St. Louis i 1904 vandt Jim Key en stavekonkurrence mod 6. klasses elever. Ikke nok med at han stavede rigtigt, han stavede lige så hurtigt som børnene.

Det blev landsdækkende nyt. Jim optrådte snart i reklamer, der blev skrevet sange og skuespil om ham, og han var en af de største berømtheder i landet. I kølvandet på dette skrev 2 millioner børn under på, at de ville være god mod dyr. En helt unik bedrift i en tid, hvor dyrevelfærd slet ikke var på dagsordenen.

Jim Key døede i 1909 og blev begravet på William Keys grund lige uden for Nashville i Tennessee. I dag markerer en gravsten, hvor den berømte hest ligger begravet.

Bogen ’Beautiful Jim Key’ (2009) skrevet af Mim Eichler Rivas blev en bestseller, og der arbejdes på nuværende tidspunkt på en film.

Berømte heste: Valegro

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Valegro, en imponerende mørkebrun vallak med blis og sokker efter Negro blev født i Holland i 2002, men Charlotte Dujardin mødte ham første gang på landsholdsrytter Carl Hesters farm i Gloucestershire, England. Planen var, at Charlotte skulle ride den store brune vallak i de mindre klasser, og så skulle Carl Hester overtage ham senere. Det blev dog aldrig til noget, for der var noget i kombinationen Dujardin og Valegro, der snart skulle imponere ryttere (og dommere) i hele verden. Charlotte selv husker hvordan Valegro for starten skilte sig ud fra alle andre heste, og da hun red ham første gang, var hun ’blown away’ over den følelse af power, der var kom fra den brune vallak. Valegro ville frem – både under rytter – men også frem i verden.

I 2011 vandt parret FEI World Cup Grand Prix ved Olympia Horse Show i London samt vandt Grand Prix Special med en rekordhøj procent på 88,022%. Derefter blev ekvipagen udvalgt til at repræsentere England ved OL i London i 2012. Med Valegro og Charlotte som spydspidsen på det engelske landshold, blev det til OL-guld for hold, og så tog ekvipagen også guld i den individuelle klasse med en karakter på over de magiske 90%. I 2013 blev det til EM-guld i både Grand Prix og Grand Prix Special i Herning, og ved det store Olympia Horse Show i London slog parret Edward Gal og Morlands Totilas kür-rekord med næsten 2%, da de blev belønnet med 93,975% af dommerne. Ved Olympia i 2014 slog parret rekorden igen – denne gang med 94,3%, og samme år kom VM-guldet i hus. I 2016 blev det til endnu en individuel guldmedalje ved OL i Rio samt sølv for hold.

Udover ovennævnte kunne Valegro føje en lang række af andre flotte resultater til sit CV, og havde dermed vundet alt, hvad der er at vinde for en dressurhest. I 2016, efter sit andet individuelle OL-guld, blev det derfor besluttet, at den verdenskendte firbenede atlet skulle pensioneres fra konkurrencebanen. Det skete under en følelsesladet opvisning ved Olympia International Horse Show, hvor fans havde muligheden for at se ham stråle i en kür for sidste gang. I dag bliver Valegro stadig vist frem ved opvisninger og specielle clinics, og ellers nyder han livet på Carl Hester og Charlotte Dujardins farm i det smukke England.

Vil man vide mere om Valegro kan man læse Carl Hesters bog: Valegro: Champion Horse (2015) eller Charlotte Dujardins biografi: The Girl on the Dancing Horse (2018).

Charlotte Dujardin og Valegro, Olympia 2014

Berømte heste: Sefton

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Sefton (1963-1993) blev født i Irland og var en blanding mellem en fuldblodshest og en Irish Draught. Som fireårig blev han sammen med en gruppe ungheste sejlet til England, hvor han skulle være en del af Det Royale Heste Artilleri. Her blev han opkaldt efter Lord Sefton, en tidligere officer, men blev kaldt ’Sharky’ i stalden, fordi han havde en tendens til at bide. Sefton var ikke en nem hest på nogen måder, og det tog længere end tid end normalt at få ham tilredet. Det rygtedes snart, at han var besværlig, og i 1969 blev han sendt med The Blues and Royals (en del af den britiske hærs kavaleri) til Tyskland. Her blev han med tiden en ret populær ridehest for soldaterne og deltog med stor succes i tyske springkonkurrencer. I 1975 tog Sefton atter turen tilbage til England, hvor han blev en del the Household Cavalry (et kavaleri der primært tager sig af ceremonielle pligter).

Den 20. juli 1982 var Sefton med 15 andre heste på vejen ved Hyde Park, da en IRA bilbombe sprang lige ved siden af dem. To soldater døde på stedet, og to døde senere. Eksplosionen skadede alle hestene, og syv af dem så alvorligt, at de blev aflivet på stedet. To timer senere sprang en bombe ved Regent’s Park og dræbte yderligere syv soldater. Sefton overlevede eksplosionen, men hans skader var meget alvorlige. Udover en øjenskade havde han 34 skader på kroppen. Sefton blev hastet til dyrehospitalet og var på operationsbordet i 8 timer (en rekord for operation af en hest i 1982.) Efterfølgende gav dyrlægerne harm 50% chance for at overleve chokket og det ekstreme blodtab. Sefton var en fighter, og de næste måneder kom han sig langsomt. Mens han var på hospitalet, modtog han store mængder af kort og godbidder fra befolkningen, der havde taget den ukuelige hests historie til sig. Donationer løb snart op på over 600.000 pund, og pengene skulle bruges på en ny kirurgisk fløj på The Royal Veterinary College, hvor Sefton blev opereret – og fløjen skulle selvfølgelig opkaldes efter Sefton – hesten der overlevede.

Senere samme år kunne Sefton vende tilbage til sine pligter i regimentet, og han blev udnævnt til ’Horse of the Year’. Da han modtog prisen ved Horse of the Year Show var det til stående bifald.

I 1984 blev Sefton pensioneret, og han levede, til han blev 30 år. I 1993 blev han aflivet på grund af en halthed, der stammede tilbage fra bombeangrebet.
Ikke nok med at Sefton blev den første hest, der blev optaget i The British Horse Societys Hall of Fame – han fik også en årlig pris opkaldt efter ham. I 2013 blev en statue af Sefton rejst ved det hospital, der redede hans liv.

Berømte heste: Copenhagen

Written by admin on . Posted in Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

Copenhagens fremtid lå i militæret, og Charles Vane solgte hesten videre til Hertugen af Wellington, der hurtigt opdagede, at Copenhagen var noget særligt. Wellington beskrev ham således: ”Der var måske hurtigere heste, uden tvivl mange meget smukkere, men når det kom til udholdenhed, så jeg aldrig hans lige…”

Hertugen red Copenhagen i flere slag, og det meste kendte var Slaget ved Waterloo 1815, hvor han slog Napoleons tropper efter at have siddet i sadlen i 17 timer. Man skulle mene, at Copenhagen efter den noget lange ridetur ville være udmattet, men da Hertugen steg af, og klappede sin hest som tak for tro tjeneste, kvitterede Copenhagen ved at sparke bagud, og Hertugen undgik med nød og næppe at blive sparket i hovedet.

Efter slaget ved Waterloo fortsatte Wellington med at ride Copenhagen ved ceremonier og militærparader, indtil Copenhagen blev pensioneret og kunne nyde sit otium på Stratfield Saye House, Wellingtons gods. Copenhagen blev 28 år, og efter hans død fik han en fuld militær begravelse med fanfare, salut og med mere. Efter sigende skulle Hertugen være blevet meget ophidset, da han under ceremonien opdagede, at Copenhagens ene hov var blevet skåret af som en souvenir. Hoven blev dog returneret nogle måneder efter begravelsen, og blev lavet om til et blækhus.

Nogle år senere blev Hertugen spurgt, om han var interesseret i at få Copenhagens skelet udstillet sammen med Marengo, Napoleons hest? Det afviste Hertugen prompte.

Oprindeligt blev Copenhagen begravet uden en gravsten. Men efter Wellingtons død, sørgede hans søn for en gravsten over den berømte hest med følgende ord:

*Here Lies
COPENHAGEN
The Charger ridden by
THE DUKE OF WELLINGTON
The entire day at the
BATTLE OF WATERLOO.
Born 1808. Died 1836.
God’s humbler instrument though meaner clay
Should share the glory of that glorious day.*

 

Berømte heste: Snowman

Written by admin on . Posted in Artikler>Film og Bøger, Artikler>Historie & Kunst, Zibrasport.

I 1956 var Harry de Leyer, ridelærer og rytter, på jagt efter nye rideskoleheste, og det bragte ham til en auktion i Pennsylvania. Han kom dog for sent, og auktionen var slut, men netop da blev en gruppe af heste læsset på en vogn, der havde slagterhuset som destination. En stor skimmel arbejdshest fangede Harrys opmærksomhed, og han købte den 7-årige vallak for kun 80 dollars.

Den hvide vallak skulle vise sig at have et helt utroligt roligt gemyt og kunne rides og håndteres af Harrys børn, og de døbte ham hurtigt Snowman. Harry havde en kunde, der netop efterspurgte sådan en rolig og flink ridehest, og selv om der allerede nu var etableret et unikt venskab mellem Harry og Snowman, så han sig nødsaget til at sælge hesten.

Snowman havde dog en anden mening om salget, så i stedet for at finde sig til rette i sine nye omgivelser, så sprang han over hegnet og løb tilbage til De Leyers hus – op til flere gange og uanset højden på indhegningen. Slutteligt blev det besluttet, at Snowman skulle blive hos Harry, og eftersom han nu havde vist, at han kunne springe, begyndte Harry at træne ham mod springstævner.

I starten blev der set rimelig skævt til Harry og hans store hvide hest på springbanen, og den tidligere plovhest var da også en lidt anden model end de mere moderne springheste. Men så snart Snowman begyndte at springe, så forstummede alt latter og jokes. For Snowman vandt. Igen og igen og igen.

Han forcerede let alle forhindringer, kiggede ikke på det mindste og sprang sågar over andre heste ved specielle shows. I 1958 og 1959 var han United States Open Jumper Champion, og i 1958 blev han også udnævnt til Årets Hest. Han fik en hurtigt voksende fanskare og optrådte på TV flere gange. I 1992, 20 år efter sin død, blev Snowman optaget i springningens Hall of Fame

Snowman blev pensioneret fra springstævner i 1962, men folk besøgte ham stadig på De Leyers farm. Han var en ægte berømthed. I 1972 blev den hvide kæmpe aflivet på grund af et nyreproblem. Det var et hårdt slag for Harry, der var hos sin hest til det sidste.

Der er skrevet tre bøger om Snowman, og en af dem Elisabeth Letts: ’The Eighty Dollar Champion: Snowman, the Horse That inspired a Nation’ blev en New York Times Bestseller (2011). I 2016 havde dokumentaren Harry og Snowman premiere, og det er en fantastisk dokumentar om at trodse alle ods og venskabet mellem en mand og hans hest. Dokumentaren kan klart anbefales herfra (NETFLIX).