Det var usædvanligt, dengang OL-guldvinder i London i 2012 Charlotte Dujardin og hendes træner og arbejdsgiver Carl Hester, igen og igen understregede betydningen af det job deres groom Alan Davies udførte med hestene. Det har i høj grad været medvirkende til, at sætte fokus på vigtigheden af det job, og de mange kompetente grooms, som gør et uvurderligt arbejde med sportshestene bag rampelyset. Ved VM i Herning i august 2022 satte arrangørerne fokus på grooms, og det har givet positivt genlyd verden over.
Alan Davies er kendt og elsket langt ud over Englands grænser, den nu 56-årige groom har truffet en beslutning om at trappe ned på det fysisk krævende job som groom i dette år.
”Jeg bliver ældre, og jeg føler mig træt – jeg tror jeg trænger til en pause,” fortæller han til Horse & Hound.
De seneste 3 år under corona pandemien har tæret på kræfterne, med OL i Tokyo og EM i Hagen få uger efter, som noget, der virkelig kostede kræfter. Han har været groom for Charlotte og Carl’s heste ved 12 internationale mesterskaber: 6 EM, 3 VM og 3 OL.
Da Charlotte Dujardin er gravid, og ikke skal deltage i så mange stævner i år, gør det det muligt for Alan også selv at træde lidt tilbage, og begynde at reflektere over, hvad hans egen fremtid byder på. Han har kun mødt støtte fra Carl og Charlotte i den beslutning, fortæller han.
Ved at træde tilbage fra det fysisk krævende job som groom, giver det ham tid til at fokusere på andre projekter så som uddannelsesmateriale for grooms og management af heste. Og måske er der også en bog på vej.
”Jeg vil også se den yngre generation af gooms overtage kappen og komme videre med passion og drive for faget. Som stiftende medlem af International Grooms Association og ambassadør for British Grooms Association er jeg meget stolt af, hvad vi har opnået i dette land, og hvordan tingene forbedres for dem inden for grooming-industrien, men det er på tide, at andre tager over og går med det,” udtaler Alan og tilføjer, at han altid vil tilbyde hjælp og støtte til industrien, men med en mindre praktisk tilgang. Alan Davies trækker sig ikke helt fra sin rolle og vil forblive involveret i Carl, Charlotte og hestene. “Jeg forventer, at jeg nok dukker op ved mesterskaber hist og her,” grinede han. “Jeg planlægger stadig at komme ind til gården og hjælpe, hvor jeg kan – og jeg forventer, at jeg stadig vil hacke ud onsdag eftermiddag.”
Det er ikke alene Karla Dyhm-Junge, som er blevet nomineret til en FEI Award, Daniel Bachmann Andersens groom Lars Seefeld, der er tysk af nationalitet, men siden 2019 har været groom for Daniel.
Lars har arbejdet professionelt med heste siden han var 16 år. I 2011 blev han uddannet heste-inseminør, og arbejdede de følgende to år på en hingstestation med ansvar for 13 hingste. Og det var også i den periode, han fik sit lastbil- og trailer-kørekort.
I 2019 tog Lars et nyt, stort spring i karrieren, da han blev en del af Daniel Bachmann Andersens team på Blue Hors. Han fulgte med, da Daniel selv to et modigt spring i sin karriere og blev selvstændig, først på Kleppenhus ved Ebeltoft og nu på Julianelyst ved Østbirk. Lars fokuserer på, at Daniels heste er 100% glade, sunde og sikre i hans kyndige hænder, så Daniel kan koncentrere sig om sin del af jobbet: at uddanne dem og ride dem til stævner over det meste af Europa.
Først ind og sidst ud
Ifølge de mange, som har nomineret Lars, er han den første i stalden om morgenen og den sidste til at forlade stalden om aftenen. Lars er fuldt og helt dedikeret til sit job, og til at støtte Daniel og staldens heste. Og hans job og hestene kommer altid først.
Hans positive sind, venlighed og fokus på detaljen kombineret med hans kærlighed til hestene, gør ham helt unik. Altid positiv på trods af lange arbejdsdage ved stævnene, bliver Lars beskrevet som en inspiration for den næste generation af grooms.
Afstemningen er åben, og du kan stemme på Lars Seefeld i kategorien Cavalor FEI Best Groom HER
Med en dedikeret Groom’s Lounge i staldområdet, til anerkendelse af grooms på storskærm, har organisationskomiteen sikret, at denne gruppe i ridesporten er blevet integreret i alle organisatoriske aspekter af verdensmesterskaberne.
“Vi har været meget imponerede over det niveau og den opmærksomhed, som grooms har fået under ECCO FEI World Championships i Herning,” udtaler Lucy Katan, stiftende direktør for International Grooms Association™ (IGA). “#ChampionsAsOne-konceptet har givet stærkt genklang gennem hele arrangementet, og vi er meget glade for at se, at Grooms, som tidligere har været de ubesungne helte i rideverdenen, nu formelt bliver anerkendt og værdsat for alt deres hårde arbejde bag scenen.”
Lyttede til ideer
Selvom arrangørerne proaktivt har introduceret nøgleinitiativer for at give komfortable arbejdsforhold for grooms, har de også været åbne og villige til at lytte til IGA’s ideer og forslag. “Som en ‘IGA Show Supporter’ har organisationskomiteen arbejdet tæt sammen med os for at implementere feedback fra grooms modtaget gennem en international undersøgelse, vi gennemførte tidligere i år. Et nøglepunkt, der kom stærkt igennem, var at have en “grab-and-go”-stil take away-mulighed for madforsyninger sent om aftenen, som ville være til nytte for grooms på de virkelig travle og lange dage. IGA bragte dette tilbage til Herning 2022, og vi var glade, da vi fik at vide, at denne service blev gjort tilgængelig for grooms ved mesterskaberne.”
Herning2022 bryder også med traditionen på anden vis, for de har inkluderet medaljehestenes groom i ceremonien for første gang nogensinde. Hver groom bliver nævnt ved navn og formelt inkluderet i præmieoverrækkelsen under ceremonien.
En del af familien
“Grooms er en integreret del af ridefamilien, og som enhver atlet ved, bag enhver glad hest er en glad groom!” udtaler Jens Traberg CEO Sport. “Vi ønskede at sikre, at grooms bliver passet på, ikke kun med hensyn til mad og drikkevarer, men at deres arbejde og deres vigtige plads i hesteverdenen også bliver anerkendt.”
Betydningen af inklusion af grooms i medaljeceremonien er ikke gået ubemærket hen. “Det var et følelsesladet øjeblik at se medlemmer af grooms-fællesskabet endelig blive anerkendt for det arbejde, de udfører bag kulisserne,” sagde IGA-repræsentant i Herning Jenny Ellis.
“ECCO FEI World Championships i Herning har bestemt sat barren højt, og vi håber, at andre vil fortsætte med at bygge videre på, hvad der er blevet gjort her i Danmark for grooms-miljøet, og vil dele disse gode ideer med andre Organisationskomiteer i fremtiden.”
En uafhængig non-profit forening, IGA blev etableret for at opnå større repræsentation og karriereanerkendelse for grooms, samt for at forbedre deres arbejdsforhold, især ved ridestævner, hvor lange timer er normen. IGA blev formelt anerkendt af Det Internationale Rideforbund (FEI) med underskrivelsen af et aftalememorandum (MOU) på FEI Sports Forum afholdt i Lausanne (SUI) i april 2022.
Nu har de hårdtarbejdende grooms over hele verden endelig fået deres egen organisation: IGA, hvor man kan udveksle erfaringer, og få sin stemme hørt i FEI. De seneste to dage har FEI (det internationale rideforbund) afviklet Sports Forum, og flere gange under dette forum, blev IGA’s repræsentant hørt i forhold til arbejdsforhold, sikkerhed med videre ved internationale stævner.
96% af de internationale grooms har noget på hjertet
Det er takket være Lucy Katan, selv tidligere groom for en engelsk dressurrytter, at IGA har set dagens lys. Hun står også bag The British Grooms Association, det blev indstiftet efter WEG i 2002, og nu har over 3500 medlemmer.
”I løbet af de sidste fem år har jeg indset, at de grooms, der arbejder i eliten af vores sportsgrene, stadig ikke nødvendigvis har den bedste aftale eller arbejdsmiljø, hverken derhjemme eller under en FEI-konkurrence. Dette blev tydeligt fortalt mig af to unge grooms i de internationale stalde i Hickstead i 2019. De sad på deres striglekasser og stønnede ad mig i fem minutter om alt det, der var ‘forkert’ – så sukkede de og gik væk og sagde: “ingenting vil nogensinde ændre sig,” fortæller Lucy Katan.
Det følgende år tog hun kontakt til FEI-præsident Ingmar de Vos, og mødte stor velvilje fra hans side. Han understregede vigtigheden af den rolle gooms spiller i ridesporten. Det blev startskuddet til oprettelsen af IGA.
”Behovet er åbenlyst og indlysende. En undersøgelse, vi udførte i 2020, identificerede, at 96 % af internationale grooms ønsker at få deres stemme hørt og gerne vil have deres egen organisation”, udtaler Katan.
FEI Sports Forum 2022: Ingmar De Vos præsident for FEI og Lucy Katan fra International Grooms Association udveksler underskrevet: Memorandum of Understanding (MOU) under FEI Sports Forum i Lausanne den 26. april 2022. Foto: FEI
”Nyt år, nye muligheder” kunne man forleden læse på Hanne Arkils Facebook-side. Efter 23 år som groom, først for Søren Knudsen og derefter for Kasper H. Hansen, har hun besluttet, at tiden er inde til at prøve noget nyt. Den udmelding er blevet fuldt af kommentarer, SMS’er og opringninger, fortæller Hanne, men hun står fast.
”Nu skal jeg til at leve et mere normalt liv,” fortæller hun og uddyber: ”Jeg vil have fri, når jeg har fri.”
Skilles i bedste forståelse
Hanne fik sit første job som hestepasser for berider Søren Knudsen i 1999. Dengang var han en del af landsholdet med avlshingsten Diadem, som han deltog med ved EM i springning i Hickstead, samme år, som Hanne startede i stalden. Det var hendes første, store mesterskab, og adskillige er kommet til siden da.
Hanne har været groom for Kasper H. Hansen i 13 år, som hun fortæller: ”Jeg kørte ham til køreprøve, og han kørte mig hjem derfra.” Hun har i høj grad nydt årerne som groom. Hun og Kasper skilles som venner i bedste forståelse.
Groom Hanne Arkil sammen med Kasper H. Hansen og Jemousin van den Dael efter DM-sejren i 2018. Foto: privat
”Jeg har været ufattelig glad for at arbejde for Kasper, det handler ikke om ham eller jobbet hos ham, vi har et fantastisk makkerskab, og det vil vi fortsat have, ” understreger Hanne. Hun har rundet de 41 år, og kroppen er begyndt at protestere mod det, til tider, slidsomme arbejde og lange arbejdsdage.
”Det er tid til, at jeg skal have et mere normalt hjemmeliv, og et almindeligt job,” erkender Hanne, som understreger, at hun ikke bare trækker en streg over de 23 år, hun har været en del af springsporten. En gang hestepige altid hestepige, så Hanne vil være at finde på mange stævnepladser i fremtiden, men ikke på job.
Venner og bekendte i ind- og udland
Hanne har en stor bekendtskabskreds. Hendes glade smil, og naturligt søde væsen har skaffet hende mange venner indenfor hesteverdenen – herhjemme og i udlandet. Beslutningen om at stoppe som groom har ikke været let, men en proces, der har været undervejs i et stykke tid. ”Du må huske på, jeg har været med siden hestene måtte stå i spiltov,” ler Hanne.
Jeg mærkede, at lysten til at tage de helt lange ture var ved at være væk, og så er det tid til at finde noget andet at lave.
Hanne Arkil
Hanne har taget en uddannelse som lærer, om hun skal bruge den uddannelse, eller noget helt andet, det har hun endnu ikke besluttet sig for.
Det har været svært for Hanne Arkil at sige farvel til flere af hestene, når de bliver solgt. Mange timer i deres selskab skaber et bånd. Foto: privat
Fantastiske oplevelser
De senere år sammen med Kasper har budt på store oplevelser, og Hanne er også meget bevidst om, at den første tid bliver mærkelig og vanskelig. ”Tænk på alle de mesterskabsheste, jeg har sadlet for Kasper. Vi har været til to EM’er, Nations Cups, DM mv. det bliver mærkeligt,” erkender Hanne.
Når man beder hende nævne nogle særlige oplevelser, står sæsonen 2018 lysende klar i erindringen, og det skyldes især den dengang 9-årige Jemousin van den Dael. Sammen med ham vandt Kasper seniormesterskabet, de var på Nations Cup holdet i Linz, der blev nr. to, og parret var fejlfrie i Nations Cup i Falsterbo. Buddene blev til slut så høje, at Kasper valgte at sælge.
”Det er frygtelig svært for mig at sige farvel til nogle af hestene,” er Hanne meget ærlig omkring. ”Nogle sætter sig mere end andre, som Heartbeat og Leonce. Vi har solgt Balou for et par måneder siden, og ham havde jeg med til hingstekåringen, da han var 3 år. Ham har jeg haft med at gøre i 8 år.”
Ikke et clean cut
”Kasper skal bare ringe,” understreger Hanne, hun ved godt, at hendes store erfaring og kendskab til Kaspers heste er guld værd, og hun er kun interesseret i, at en ny groom kommer godt i gang med jobbet og passer godt på ”hendes” heste.
”Det bliver ikke et ”clean cut”, jeg har ikke fået job, så vi laver nok en overgangsperiode,” fortæller Hanne, der har sidste arbejdsdag med udgangen af februar.
Hun er glad for, hun fik det fantastisk stævne på Vilhelmsborg i december med, Christmas Show betyder noget særligt, og igen i år kunne Hanne og Kasper glæde sig over, at Kasper endnu engang sejrede og fik en trailer med sig hjem.
Når en stor del af hestene i stalden formodentlig skal til Dansk Varmblods hingstekåring i Herning til marts, bliver det uden Hanne. ”Det bliver helt forfærdelig, når de tager til Herning. Jeg har været med i 20 år, det bliver frygteligt.” Hanne er dog ikke i tvivl om, hun vil være at finde ved flere stævner, som tilskuere, og for at hilse på vennerne blandt ryttere og hestepassere.
De 23 år er fløjet afsted, og som Hanne Arkil siger afslutningsvis: Tiden flyver i godt selskab.
Hestevrinsk og hove, der betræder fliserne, kan anes i baggrunden, da Zibrasport Equest ringer Mikkala H. Krog op en tilfældig hverdag. Hun har lige gjort dagens første hest klar til sin chef – Andreas Helgstrand. Hendes arbejdsplads er nemlig Helgstrand Dressage i Uggerhalne – og det har været sådan i snart 10 år. Hvis du har set Andreas Helgstrand til stævner i ind- og udland, har du højst sandsynlig også fået et glimt at Mikkala, for hun er hans tro følger i medgang og modgang.
– Til næste år har jeg været 10 år hos Helgstrand. Jeg gjorde min HF færdig, men jeg havde ikke lyst til at læse videre. Jeg var skoletræt og trængte til frisk luft. Det passede med, at jeg ringede og spurgte Helgstrand, om de manglede en hestepasser. Da jeg gik på HF, tog jeg desuden i erhvervspraktik i stedet for at besøge universiteter og lignende, som man ellers skulle. Jeg ringede til Marianne Helgstrand og spurgte, om de tog praktikanter – det gjorde de, og jeg kunne bare mærke, at det var den vej, jeg skulle gå, forklarer Mikkala, der altid har haft hest. Derfor lå det ikke fjernt for hende at blive hestepasser.
– Når jeg får en mærkelig ide, så skal den føres ud i livet. Jeg har aldrig fortrudt mit valg dengang. De første to og et halvt år var jeg hestepasser for Anna Blomgren, hvor jeg fik en masser erfaring. Derefter stoppede Andreas’ hestepasser, og så spurgte de, om jeg ville overtage. Det var samme år, hvor de købte Akeem Foldager. Derfra gik det bare derudad. I dag er jeg Andreas’ faste hestepasser.
OL – og hvad så? 10 år på samme arbejdsplads er ikke alle forundt at opleve. Men Mikkala synes stadig, det er spændende at møde ind i stalden hver morgen.
– En almindelig hverdag for mig begynder med morgenstald fra syv til otte med pigerne. Det er altid ret hyggeligt. Jeg er oppe i hingstestalden, så jeg sørger for bandager på Revolution om morgenen, og Andreas har måske lige et par møder. Efter morgenstalden spørger Andreas, om vi er klar, og jeg siger, om hestene er færdige med at spise. Jeg sadler op, så det passer med Andreas’ møder, fortæller Mikkala, der stadig mangler at opleve én ting, selv om hun efterhånden har været med til de største stævner rundt i hele verdenen.
-Jeg har et mål, og det er at opleve OL. Og Andreas har altid sagt, at vi skal til OL. Men det er som om, vi ikke helt er nået dertil endnu, griner hun.
At Mikkala og Andreas har et helt særligt bånd, vidner deres interaktion om, når man ser dem på stævnepladsen.
– Andreas og jeg kender hinanden så godt, at nogle gange kan han snakke i telefon og så kan han lave nogle mærkelige håndtegn, hvorefter jeg tænker, at det nok betyder, at han skal have en hest gjort klar eller har et møde om fem minutter. Jeg kan kun tale for mig selv, men Andreas betror mig jo sine heste. Han siger, hvis der er noget, han vil have ændret, men ellers får jeg faktisk lov til at styre de fleste ting. Hvis jeg synes hestene har brug for en fridag, så siger jeg det, og han lytter. Det er også mig, der siger, hvem han skal ride først, fordi jeg kender hestenes rutiner. Andreas vil altid gerne ride den bedste først, men så må jeg forklare, at den måske lige skal spise først. Og så rider han en anden i stedet. Jeg kan mærke, at Andreas også lytter til mig.
En livsstil At være hestepasser er bestemt ikke et job, du bare holder fri fra.
– Det er en livsstil og ikke et arbejde fra 7 til 16. Man have den rette indstilling, men hvis man har det, så er det heller ikke noget problem. Jeg skal være fleksibel, fordi der kan ske uforudsete ting. Jeg bliver heller ikke påvirket af stress eller tager ting personligt, siger den erfarne kvinde, der ofte lægger fotos og videoer ud på Instagram, så hendes mange følgere kan få et indblik i hverdagen med topheste.
Og især én hest skiller sig ud fra mængden:
– Hver en hest er et nyt eventyr. Men Revolution tog jeg imod, da den kom hertil. Den hest er speciel, og jeg har ligget søvnløs over den hest. Vi har været til UVM og mange andre ting. Jeg føler det som om, det er mine heste også, fastslår Mikkala, der ikke spekulerer alt for meget over, hvor værdifulde de heste, hun har ansvaret for egentlig, er.
– Jeg forsøger at holde det hele så naturligt som muligt. Ferrari er nok den mest naturelle hest, man kan finde. Den har intet på benene på folden og går tit i skoven. Jeg tænker ikke over, at det er værdifulde heste. Jeg gør alt med omtanke – man skal bare tænke sig godt om, så går det hele nok
Første del af serien om grooms kan du læse lige her.
Tina Dufour ved lige præcis, hvordan du får din hest til at ligne en million. Hun er kvinden bag Instagramprofilen med samme navn, hvor knap 35000 personer følger med, når der bliver lagt æstetiske fotos op af smukke heste.
Derudover har Tina Dufour skrevet bogen “Grooming“, hvor du finder tips og tricks til at få din hest til at skinne.
I forbindelse med Store Hestedag blev der afviklet Nathalie Horse Care Groomingsmesterskab, hvor bl.a. Tina Dufour havde ansvaret for at udvælge de bedste stylede heste.
Der var i alt seks klasser – læs mere om groomingmesterskabet her
Da Anna Kasprzak red på banen i Herning for et par uger siden på Fuhur og Addict de Massa, stod der en speciel kvinde på sidelinjen og heppede – og det er ikke en hvilken som helst kvinde. Jane Kallestrup har de seneste 10 år fulgt den dygtige dressurrytter i tykt og tyndt, for det er Jane, der trofast fletter, strigler og sørger for, at Annas heste har det som blommen i et æg.
Og tilværelsen som hestepasser, også kaldet groom, kan stadig, efter mange år i branchen, gøre Jane glad.
– Jeg har ikke arbejdet sammen med en, jeg har passet så godt sammen med før. Anna og jeg lader hinanden gøre vores arbejde. Vi taler sammen, men vi behøver ikke at sige noget hele tiden. Vi forstår bare hinanden, siger Jane, der stadig kan huske, hvornår hun begyndte at få rigtig travlt som hestepasser for Anna.
Gensidig respekt – Da Anna fik Pepe, tog det hele rigtig fart. Det var pludselig en helt ny verden, hvor den stod på OL, World Cup og andre store stævner. Jeg fik mere og mere ansvar. I begyndelsen af min ansættelse pakkede Anna og jeg stævneskabet sammen, men dengang var hun stadig youngrider. Ligeså stille overtog jeg mere og mere, forklarer hun.
Livet som groom er måske ikke for alle og enhver, for det er mere en livsstil end et arbejde, så man skal virkelig ville det.
– En almindelig hverdag for mig starter klokken syv om morgenen. Alt efter hvornår Anna er der, så lukker jeg heste ud eller går direkte i gang med at sadle. Nogle gange hjælper jeg også i stalden. Vi er ret gode til at spare med hinanden, men det er næsten altid mig, der sadler for Anna. Hvis jeg er der, så sadler jeg, og hvis ikke, så kan en af de andre også sagtens gøre det.
Vi ansatte hjælper hinanden med småting i løbet af dagen. Jeg fodrer også, hvis der er tid til det. Der er ikke nogen, der skal gøre dit og dat.
Jane Kallestrup
Aldrig kedeligt Jane har netop fejret 10-års jubilæum som hestepasser for Anna Kasprzak, der har base i Sønderjylland. Og det er bestemt ikke blevet ren rutine, selv om hun har været mange år på samme arbejdsplads. Hver dag er nemlig anderledes, når man har med levende dyr at gøre. Og Jane har samtidig fået mere og mere ansvar i takt med, hun har fået rutine.
– Det er fedt at være med til stævnerne. Jeg har haft lastbilkørekort i nogle år efterhånden, så jeg kører hestene til og fra stævner. Jeg bliver sendt afsted, og jeg sørger for, at de kommer på plads. Anna sørger for kredsdyrlæger og officielle dokumenter. Jeg skal egentlig bare tage mig af hestene.
I begyndelsen tænkte jeg over, at det var værdifulde heste. Det er noget af et dyrt læs, men jeg lader vær med at tænke over det nu. Det er jo lige meget, hvad de koster, hvis man kører galt, siger Jane, der altid har været interesseret i ridesporten.
Når Anna får en ny hest at ride, opbygger Jane også et forhold til den, for hun bruger mange timer i stalden. Alligevel har særligt en hest gjort indtryk på den erfarne hestepasser.
– Pepe (Donnperignon red.) er nok min favorit, for vi har brugt mange timer sammen og rejst rigtig mange steder. Jeg kan lide alle heste, men han er noget specielt. Han er min øjesten, og han er 21 år nu. Jeg er lige begyndt at ride på ham, og vi hygger os to gange om ugen. Han nyder at komme lidt i gang, fortæller den dygtige medarbejder hos Kasprzak Dressage.
Selv om Jane har rejst verden rundt med Anna og hestene, så er der også nogle ridt, der skiller sig ud.
– Det fedeste har været Annas regnvejrsridt i London. Det var så surrealistisk at stå i, og det glemmer jeg aldrig. Vi var så våde. Og derefter er det nok sølv i Göteborg. Man føler man er en del af sejre og nederlag, når man arbejder som groom. Rytterne er så søde til at fortælle, at vi er en del af det. Vi er en del af holdet. Jeg kan virkelig mærke, at folk har fået øjnene op for vores arbejde, og det er positivt.
Fra rytter til groom Janes vej ind i hesteverdenen var mere tilfældig end planlagt. Ligesom mange andre unge mennesker dedikerede hun et år efter gymnasiet til sin passion.
– Jeg skulle have et sabbatår. Jeg fik formidlet kontakt til Florida gennem min familie. Dengang var Mette Kjellerup lige kommet til USA – det var i 2005. Jeg fik visum til et år derovre, og det fangede min interesse at arbejde med heste. Da jeg havde været der et år, synes jeg ikke, at jeg var færdig med at arbejde med heste endnu. Jeg skrev til Blue Hors, så da jeg kom hjem fra Florida, fik jeg job på Blue Hors. Dengang var Andreas ansat, så det var rigtig spændende. Jeg var ansat der i to og et halvt år, og så skulle jeg prøve noget nyt.
Jeg var kortvarigt på Sjælland i en mindre stald, men jeg kendte ikke rigtig nogen derovre, så jeg tog hjem til Jylland igen, huske Jane, der derefter var hestepasser i en springstald.
– Jeg var hos Schou & Skouboe, som det hed dengang, hvor jeg lige prøvede mig selv af i en springstald. Det var noget af en omvæltning, men det var sjovt at prøve. For mig var det noget andet, for der er flere heste, og det hele er bare anderledes. Jeg blev nok bare bekræftet i, at jeg skulle være hestepasser for dressurrytterne.
Derefter fik jeg kontakt til Anna – hun søgte en hestepasser til sin nye stald. Min veninde arbejdede for hende, og de manglede en til. Og sådan gik det til, og så er jeg egentlig bare blevet hængende siden, griner Jane.
Hvis du vil følge i Janes fodspor, så har hun et par gode råd til en kommende groom.
– Hvis du vil være groom, så skal du være indstillet på at klø på og være åben. Du skal kaste dig ud i det og have ja-hatten på. Der er hårde dage med skadede heste, så det skal man være indstillet på og tro på, at man kommer igennem, slutter hun.
