Skip to main content

Tag: Hestefilm

Ny film stiller skarpt på det hårde liv som jockey

Filmen Jockey havde premiere den 31. januar 2021 på Sundance Film Festivalen i Utah, USA. I hovedrollen som den aldrende jockey ses Clifton Collins Jr, mens Molly Parker er den rolige og kompetente hestetræner, og Moises Arias spiller Collins søn. Filmen er instrueret af Clint Bentley.

En mand og hans passion
Der er lavet mange film om hestevæddeløb, og nogle af de største som Seabiscuit, Secretariat og Den sorte hingst giver et billede af sportens historie og den passion, der driver både avler, ejere, trænere og jockeyer i en sport, hvor en hov sat forkert kan ende fatalt. Jockey er en anden slags film. Dens fokus ligger på Collins figur. Jockeyen der ved, at han står ved enden af sin karriere, men ikke ved hvordan han skal håndtere det. Håbet er at vinde en sidste titel for hans træner (Parker) med en hest, der helt klart har champion-potentiale. Passionen for sporten kontra det faktum at hans krop er slidt helt ned – og tydeligvis siger fra – er det det store dilemma som jockeyen skal forholde sig til. Tingene kompliceres yderligere, da den unge rytter (Arias) dukker op og påstår, at han er Collins søn.

Professionelle jockeyer deler deres historier
Filmen tager seerne med langt væk fra galopsportens glitter og glamour. Jockeylivet er hårdt, og det er ubarmhjertigt. Det er et forsøg på at holde sin vægt nede på et minimum samtidig med at rytteren skal yde maximalt, hver gang han er på banen. Det er knoglebrud og seneskader fra uheld og fald med heste, og det er det enorme slid, der følger med, når man vælger et professionelt liv inden for hestesporten. En særlig scene fra filmen stiller skarpt på dette, da Collins er med i en støttegruppe for jockeyer. Her er professionelle jockeyer blandet med skuespillerne, og deler ud af deres meget virkelige skader og udfordringer i årenes løb.

Naturbilleder skaber filmens tone
Jockey er filmet i Arizona, og de mange flotte naturoptagelser er med til at sætte en særlig stemning og tone i filmen. På samme måde som man kan se i The Rider, hvor hovedpersonen må erkende, at han ikke kan blive ved med at ride efter et uheld. Efter filmen blev vist på Sundance, har Clifton Collins Jr. modtaget stor ros for sin rolle, og Jockey er lige nu vurderet til 7,4 på Imdb.

Hvor og hvornår filmen kan ses, vides ikke endnu.

Kilde: The Hollywood Reporter

Anmeldelse Youtube

Shadowfax – hesten over dem alle!

Nogle gange er heste i film og litteratur lige så berømte som menneskerne. Sådan er det i hvert fald med Shadowfax (Skyggefaxe på dansk) fra J.R.R Tolkiens triologi om Ringenes Herre. Hvor bøgerne var elsket af fantasy fans fra hele verden i mange år, skød filmatiseringen, med Peter Jackson i spidsen, sig ind som en af de mest populære filmserier i nyere tid. Det bragte de allerede kendte og elskede figurer ud til et verdensomspændende publikum, og Shadowfax med hans rene og modige hjerte var en af de allermest populære.

En hest ud af et eventyr
Shadowfax er en af de mest mindeværdige ikke-menneskelige figurer Ringenes Herre. Hesten er synonym med troldmanden Gandalf, fortaler for alt det gode i verden, og sammen tilbagelægger de store afstande i Midgård – hurtigere end det ville være en almindelig hest muligt. Shadowfax har været Gandalfs ven igennem mange farer, og de to har nærmest en telepatisk forbindelse. Troldmanden er den eneste, der nogensinde har fået lov at ride hesten, og beskriver ham som The Lord of all Horses. Modig, udholdende og hurtig som vinden. Om dagen glitrer hans pels som sølv, og om natten er det som en skygge, så han kan bevæge sig uset i mørke (deraf navnet).

Sådan blev Shadowfax portrætteret i filmene

Den svære rolle at spille en magisk hest
Det er altid en udfordring at finde, træne og filme heste til store spillefilm. Ringenes Herre var ikke nogen undtagelse. Og det krævede naturligvis helt særlige heste til at udfylde rollen som Shadowfax. Til filmatiseringen af trilogien var der to hvide heste med på settet – Blanca og Demiro.

Demiro var den primære Shadowfax – og en diva, han så fantastisk ud, og vidste det selv. Han var trænet til at indtage en position og blive der. Når Demiro løste opgaven, gjorde han det fantastisk, og når han ikke kunne løse opgaven, blev han sendt tilbage til stalden, og Blanca blev bragt på banen. Så kom skuddet i kassen,” fortæller Ian Mckellen, der spillede Gandalf i filmene.

Hestene var trænet af Don Reynolds, der arbejdede med frihedsdressur, og lærte hestene at håndtere de specifikke opgaver, der hørte med til jobbet som Shadowfax i et middelalderunivers med magi og mange forskellige skabninger. Det var naturligvis ikke altid uden udfordringer, som det kan ses i dokumentaren nedenfor.

Viggo og Ureaus
Der var selvfølgelig mange flere heste end Shadowfax i filmene, der udspiller sig i et imponerende middelalderunivers, og dokumentaren fortæller også, om træningen af hestene og forholdet mellem skuespillerne og deres heste. Her sætter blandt andet Viggo Mortensen (Aragorn) og Orlando Bloom (Legolas) ord på deres hestes personligheder, og det fascinerende ved at arbejde med dyrene og opbygge et forhold til dem. Især Viggo Mortensen fik et særligt forhold til sin hest Ureaus, som han brugte mange timer med hver eneste dag.

”Jeg fik en masse venner i New Zealand, men han er uden tvivl min bedste ven,” sagde den dansk/amerikanske skuespiller efterfølgende om Ureaus. Han købte hesten, da produktionen var overstået, og havde den til dens død i 2015.

Spændende dokumentar om hestene der spillede med i Ringenes Herre.

Om Ringenes Herre (Lord of the Rings)
Trilogien Ringenes Herre, skrevet af J.R R. Tolkien (1892-1973) udkom 1954-1955. Den er kaldt det tyvende århundredets største skønlitterære værk. Bøgerne er basis for den Tolkien-feber, der greb det meste af verden efter de tre film af instruktøren Peter JacksonRingenes Herre – Eventyret om Ringen havde premiere julen 2001, julen 2002 fulgte Ringenes Herre – De to Tårne og julen 2003 sidste del, Ringenes Herre – Kongen vender tilbage.

Husker du Artax fra Den Uendelige Historie?

Var du barn i 80erne? Så var der nok en filmscene med en hest, der gjorde et særligt stort indtryk på dig, og højst sandsynligt fik dig til at knibe op til flere tårer. Scenen i Den Uendelige Historie, hvor Atréjus (mesterligt spillet af unge Noah Hathaway) elskede hest Artax drukner i Sørgmodighedens Sumpe, var i hvert fald en hjerteskærende og næsten traumatisk filmisk oplevelse for det unge publikum.

Det var også en af de mest mindeværdige scener i den populære fantasyfilm, der havde premiere i 1984.

Venskabet mellem drengen og hans hest
Hesten Artax og hans rytter, grønhuden Atréjus (som bærer mange paralleller til prærieindianerne i Nordamerika), er fra det øjeblik de bliver præsenteret på det store lærred seernes absolutte favoritter. Det er de også i bogen af samme navn, der er skrevet af den tyske forfatter Michael Ende i 1979.

I bogen kan Atréjus og Artax tale sammen, hvilket synliggør venskabet mellem dreng og hest. Denne specifikke evne til at tale med dyr blev ikke taget med over i filmen.

Hvor er Atréjus er mod og uskyld og troen på det gode i verden, er Artax symbolet på loyalitet og venskab og et billede på den fuldstændige ubetingede kærlighed mellem barn og hest. Artax bærer tappert sin lille modige rytter på lange strækninger gennem Fantasien i forsøget på at redde deres verden fra en altopslugende grå tomhed – opstået af børns manglende fantasi.

“Uden for stod Artax, hans hest. Den var blisset og lille som en vildhest, dens ben var kraftige og korte, og alligevel var det den hurtigste og mest udholdende hest i miles omkreds.”
Den Uendelige Historie

Screendump. YouTube

Da Artax forsvinder i Sørgmodighedens Sumpe
For alle der elsker heste, og husker det særlige bånd man knytter til sin første pony, var scenen med Artaxs urimelige død ganske enkelt forfærdelig – både i filmen og i bogen.

Atréjus rykkede fortvivlet i tømmen, men hesten sank dybere og dybere i. Da det til sidst ikke var andet end dyrets hoved, der stak op af vandet, tog han det i sine arme... “Jeg holder fast på dig Artax,” hviskede han. “Jeg vil ikke lade dig gå under.” Hesten vrinskede svagt en sidste gang.
Den Uendelige Historie

I bogen er der en værdighed og ro over hestens sidste minutter, og Artax siger ligefrem, at han ikke kan mere og ønsker at dø, og at Atréjus skal fortsætte sin færd. Det er sørgeligt, men det er stadig i børnehøjde. Helt så pædagogisk er det ikke i filmen, hvor Atréjus kæmper og græder og gør alt for at redde sin hest:

Alle bekymrede sig for Artax
Som at Artaxs død ikke var traumatisk nok efter filmen gik sin sejrsgang på det store lærred, så startede der også et frygteligt rygte efterfølgende om, at hesten, der spillede Artax, var død under indspilningerne. Den historie var selvfølgelig ikke sand.

Efter sigende fik Noah Hathaway en af hestene fra filmen samt sadlen han red i, som tak for hans store indsats (der blandt andet betød, at han kom slemt til skade med ryggen efter et fald fra en hest), men det endte med, at han gav hesten til sin stuntrytter, og den levede et godt liv i Tyskland mange år efter.

Om Michael Ende
Michael Ende (1929-1995) Tysk børnebogsforfatter og har ud over Den Uendelig Historie skrevet serien om Jim Knap og Lukas Lokomotivfører samt Momo og Tidstyvene. Hans værker er oversat til henved 40 sprog og er udgivet i mere end 20 millioner eksemplarer.

Trailer for filmen

På eventyr i vilde Skotland med 2 rå ponyer

Da Emma satte sig for at krydse det skotske højlands flotte men barske natur med to ponyer, der stort set kun var grimevant, troede hun, at turen i høj grad ville handle om at træne de to unge ponyer, gøre dem vant til mennesker og til at blive redet. Realiteten var, at det kom til at handle om noget helt andet… om at skabe et bånd til hestene, opbygge tillid og fortrolighed og ikke mindst få de hårdføre Highland ponyer til at acceptere hende som leder og en del af deres flok.

De flotte optagelser fra den hårde men smukke tur kan ses i videoen nedenfor.

Mere om Emma Massingale

Dokumentar om avlerdrømme i Palæstina

Heste nedbryder alle barrierer
I dokumentaren Stallions of Palestine instrueret af Elise Coker møder vi den unge palæstinensiske avler Abdel Naser Musleh og hans familie, der har en drøm om at avle verdens smukkeste araberhest. Dokumentaren er en fortælling om, hvordan heste og kærligheden til heste kan nedbryde alle barrierer om politik og konflikter, og hvordan folk med den samme kærlighed og passion finder sammen og hjælper hinanden uanset race, religion og overbevisning.

Araberhestene er vores historie, og de er en del af vores kultur. Palæstinenserne har en… smerte, der gør dem specielle. Den smerte, tror jeg, får kunsten ud af mennesker.

Abdul Naser Musleh

Det er også historien om, hvordan den arabiske hest er en del af den arabiske befolknings kultur og skattede fortid, og for de mange mennesker, der lever blandt ruinerne af mangeårige stridigheder – er araberhesten det smukkeste i verden og det ultimative kunstværk.

Du kan se hele den spændende dokumentar nedenfor – eller gå direkte til Youtube

Equus Film & Art Fest kan ses hjemmefra

Med mere end 50 film, 60 bøger, 13 kunstnere og 6 podcast indeholder Equus Film and Art Fest alt det hest, du overhovedet kan drømme om, og det er derfor 10 dages tætpakket program for alle heste-elskere. Du kan købe adgang til det hele for 99 dollars (ca. 622 kr), eller købe pay pr view til de udvalgte film du skulle have lyst til at se.

Pony On
Temaet for Festivalen 2020 er meget passende ’Pony On’, hvilket skal mindes os om, at vi må arbejde videre for vores mål, også selv om det er hårde tider. En ting, de indsendte værker har til fælles i år, er da også, at heste kan bringe os tættere sammen og bygge bro over sprog, kultur og politik. Det er et meget godt billede på den tid, vi lever i, og de udfordringer vi alle oplever i vores dagligdag … for hesten skal passes … uanset hvad der sker i verden omkring os.

Som nævnt er der mere end 50 film om heste fra hele verden indsendt til årets festival, og i nedenstående link kan du købe adgang til hele festivalen – eller bare til de film du skulle have lyst til at se.

Se udvalg af film – og køb adgang her

Equus Film and Art Fest

Berømte heste: Min ven Flicka

’Flicka’, hvis rigtige navn var Wahana, var en kobberrød fuldblodsaraber hoppe født den 13. juni 1950 hos J.P. og Josephine Hawley i Californien. Wahanas Far var den berømte araberhingst Abu Farwa, avlet på morgenmad-giganten Kelloggs farm i Californien, og far til flere højtprofilerede heste. Som ung blev Wahana solgt til Patricia Ann Eaves i Santa Fee, New Mexico, og tilsyneladende var det 20th–Century Fox, der ejede Wahana, da TV-serien blev filmet i midten af 50’erne, men det er uklart, om selskabet købte hende direkte af Eaves, eller om der havde været andre ejere inden da. Det korte af det lange er, at 20th-Century Fox skulle bruge en lærenem og afbalanceret hest til rollen som Flicka – og valget faldt på Wahana.

Første afsnit i Min ven Flicka. Hele serien kan ses på Youtube.

Opskriften på succes
Min Ven Flicka blev filmet i 1955-56 og handlede om en familie i Montana i 1900-tallet. Hovedpersonerne var den unge Ken McLaughlin (spillet af Johnny Washbrook) og hans hest Flicka. De to kom på mange spændende eventyr sammen, men det særlige var det helt specielle bånd mellem hest og dreng. Hvert afsnit (der var 39 i alt) startede altid med, at Ken McLaughlin red mod kameraet på Flicka. En scene der især talte til den amerikanske ånd, hvor hestene havde været en væsentlig del af livet som nybygger og pelsjæger i de tidlige koloni år. Snart var både børn og voksne forelsket i den røde hoppe, og berømmelsen betød, at Wahana snart blev vurderet til at være mere værd end 7000 dollars, hvilket var en uhørt mange penge i midt-50erne.

En hest – med egen stunthest
Under optagelserne var Wahana opstaldet i Clarence ’Fat’ Jones Filmheste stald i det nordlige Hollywood. Hver dag blev hun kørt i trailer til Fox studier i Hollywood eller til Fox Movie Ranch i Malibu Canyon til dagens optagelser.

Wahana lavede alle de rolige og kærlige scener i serien, mens hendes stunthest, quarter vallakken Goldie, lavede de mere dramatiske scener. Wahana var en intelligent og lærenem hest, og hun blev trænet af en af datidens mest berømte hestetræner: Les Hilton. Deres samarbejde betød at Wahana lærte hurtigt og reagerede instinktivt på trænerens små signaler. Det gjorde optagelserne nemmere for alle involverede.

Det særlige forhold mellem dreng og hest var med til at gøre TV-serien så populær.

PATSY-Award (1939 – 1986)
I 1957 vandt Flicka PATSY prisen (dyrenes udgave af Oscars) for hendes optræden i Min ven Flicka. PATSY er en forkortelse af: “Picture Animal Top Star of the Year.”, og den første PATSY blev uddelt i 1951 og gik til muldyret Francis, der var med i serien Francis the talking Mule.

Andre heste der har vundet PATSY prisen er:
1951: CALIFORNIA, for filmen The Palomino
1952: DIAMOND, for filmen Flame of Araby
1953: TRIGGER. Roy Rogers’ hest, for filmen Son of Paleface
1955: OUTLAW, for filmen Black Horse Canyon
1956: BEAUTY, for filmen Gypsy Colt
1957: SILVER, The Lone Ranger’s hest
1961: KING COTTON, for filmen Pepe and Snowfire
1969: ALBARADO, for sin optræden i the Gray Flannel Suit

Fra TV-stjerne til avlshoppe
Efter serien om Flicka blev Wahana solgt til Saueressig i New Mexico. Wahana nåede at få to føl, men døde efter sigende under folingen af hendes tredje føl. I dag er den smukke røde araberhoppe, som børn og voksne tænker kærligt på som Flicka, sandsynligvis begravet på Saueressig Ranch i New Mexico.

Du kan se hele serien om Flicka på YouTube

Læs meget mere om TV-serien her

Knabstrupperhesten – en del af dansk kulturarv

Første danske film om Knabstrupperen
Bag Knabstrupperhesten – jagten på de gamle gener står Irene G. Scholten / Scholten Film, og igennem fem år har hun besøgt stutterier, forhistoriske grotter i Frankrig og kongelige slotte i Danmark for at finde ud af, hvad der gør knabstrupperen så speciel, og hvordan den iøjnefaldende danske hesterace finder sin plads i det moderne hestesamfund. Der er ikke mange knabstruppere tilbage på verdensplan, men heldigvis er der dedikerede avlere, der gør en stor indsats for at bevare denne gamle danske hesterace for eftertiden.
I dokumentaren medvirker blandt andet Bent Branderup, Stutteri Kronplet, Finn Christensen m.m. Filmen har vundet flere priser og er interessant for alle, der interesser sig for dansk historie og hesteavl.

Lej filmen på Vimeo

Se trailer

Om Knabstrupperen
Knabstrupperen er en dansk hesterace, der har sit navn fra Knabstrup Gods. I 1700-tallet og starten af 1800-tallet havde ejeren, Chr. Ditlev Lunn, en stor interesse for hesteavl og købte blandt andet hopper fra det kongelige Frederikborgske stutteri.

Starten af 1800-tallet var præget af krigene i Europa (Napoleonskrigene), og der kom derfor spanske hjælpetropper til Danmark. En spansk Adjudant havde en hoppe med sig – og den solgte han til en slagter ved navn Flæbe. Hoppen blev senere købt til Knabstrup Gods, da Ditlev Lunn havde set, hvad hoppen kunne præstere for den strenge Flæbe.

Hoppen beskrives som zobelfuchs med hvid man og hale, stærkt stikkelhåret med små hvide pletter hist og her på kroppen, dog mest på lænden, hvor der også fandtes nogle brunrøde pletter.

I 1813 fik hun sit første føl, kaldet Flæbehingsten efter en Frederiksborghingst – og hermed begyndte historie om den danske Knabstrupperhest.

Fra filmen: Knapstrupperhesten – jagten på de gamle gener

Læs mere hos Knabstrupperforeningen for Danmark

Læs også True Appaloosa: En fantastisk film og historie

Frederiksborghestens historie

Fredags-anbefaling: 10 år med mirakler

I illinois, USA, ligger ‘Walking On’, et ridecenter der arbejder med hesteassisteret terapi og handicapridning. I denne lille film på ca. 5 minutter fortæller personale, patienter og pårørende om den fantastiske virkning samværet med heste har på personer med særlige udfordringer.

Særligt interessant er det at se, hvodan en ældre mand med slem parkinson kan styre en hest for vogn.

Filmen er opløftende og et ud af mange eksempler på, hvordan heste og ridesport påvirker mennesker hver dag – i hele verden.

Anbefaling: Camargues hvide heste

I Rhône-deltaet i Sydfrankrig lever den hvide Camargue heste i det fri.
De hvide heste bliver primært anvendt af Camargues cowboys, les gardians, i arbejdet med vogtningen af Camargues vilde tyre, der bruges til tyrefægtning. Les Gardians har vogtet over Camargue-hestene i århundreder, og det er et helt særligt job – i sumplandet med hestene – langt fra byens kaos og trængsel.

Den smukke film Band of Rebels White Horses of Camargue er lavet af Drew Doggett og varer knap fire minutter. Her fortæller Pierre Pages om livet som gardian for de smukke hvide heste. Se filmen nedenfor.

Om Camarguehesten
Camarguehesten er en gammel race, som menes at være efterkommer af de forhistoriske heste, man har fundet rester af i Solutré. På trods af de hvide hestes lange historie, blev racen kke officielt anerkendt før 1968, da der blev dannet en decideret avlsorganisation. Hestene lever i halvvilde flokke i det sumpede marskland i Rhône-deltaet, hvor de har et barsk liv. De lever af siv og groft græs. Områdets klima er ekstremt, pga. varme og mangle på græs, og disse miljøfaktorer har bidraget til deres utrolige sejhed og hårdførhed.

Fredags-anbefaling: De smukkeste billeder fra Island

Har du to minutter skal du ikke snyde dig selv for denne smukke video fra Island lavet af Drew Dogget. Filmen, der knap varer to minutter, tager os med på smuk rejse gennem islands bjergtagende landsskab, og viser den islandske hest i det miljø, der har været med til at forme og skabe den hårdføre og populære hesterace.

Film på vej om Nick Skelton?

Da Nick Skelton vandt OL guld i 2016 som 58-årig, var der flere, der mente, at springrytterens fantastiske liv var værd at gengive på det store lærred.

Alle ingredienserne til en Hollywood-klassiker var i hvert fald på plads. Nick Skelton, en populær og særdeles dygtig springrytter, brækkede halsen i et fald fra en hest i 2000 og trak sig tilbage fra sporten. Alligevel fik han kæmpet sig tilbage til sportens allerhøjeste niveau, hvilket resulterede i at den 58-årige rytter vandt guld ved OL i Rio 2016! Historien om hesten Big Star, som Nick Skelton vandt guld med, er lige så fantastisk. For den brune hest var skadet i to år og havde ikke rigtig deltaget i konkurrencer frem mod de Olympiske Lege i Rio. Den sidste store klasse, parret vandt sammen inden legene i Brasilien, var en Grand Prix i Aachen i 2013, så den præstation er i sig selv også ret enestående.

Nick Skelton og Big Star i Rio 2016

Manuskriptet er skrevet
Det viser sig nu, at den 21-årige manuskriptforfatter Bobby Kraut har udformet et manus om netop Nick Skeltons fantastiske rejse, og efter sigende skulle manus være blevet vist til den amerikanske skuespiller Robert Duvall, som var meget begejstret.

Manus fortæller selvfølgelig historien om Nick Skeltons liv, og kulminerer til sidst med rytterens syvende OL-deltagelse med den mægtige Big Star i Rio.

Hør Nick Skelton fortælle om Big Star

Kilde: Horse and Hound