Skip to main content

Tag: Vilde Heste

GIVSKUD ZOO mangler heste til foder

Korrekt fodring af dyrene i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er naturligvis en af de største forudsætninger for, at de trives. Det er derfor noget, der er megen fokus på i parken. Løver og ulve er rovdyr, og skal gerne fodres med det mest naturlige foder, man kan give dem – nemlig aflivede, hele dyr.

I årevis har der været en månedlang venteliste, hvor private hesteejere har kunnet skrive sig på for at donere deres heste, som skulle aflives. Men den liste er nu skrumpet ind, så parkens dyrlæge, der er ansvarlig for fodring, beder om hjælp: 

Doner gerne

“Det er selvfølgelig alvorligt, fordi vi vil gerne give vores dyr det allerbedste, og noget der styrker deres naturlige adfærd. Det gør det, når vi fodrer med hele, aflivede dyr. Så har du en hest, der skal aflives i den nærmeste fremtid, så beder vi dig betænke os,” siger Ditte-Mari Sandgreen. 

Dyrlægen understreger, at dyrene ikke kommer til at lide nød, da hun ellers vil finde andre foderløsninger. Men dette kan være rigtig dyrt, hvilket ikke hjælper parkens økonomi i en presset coronatid. Derfor håber hun, at efterlysningen af heste i parkens nyhedsbrev og via facebook kan gøre nogle hesteejere opmærksomme på muligheden for at donere.  

Krav til hestene

Der er dog visse krav til heste, der doneres, blandt andet må de ikke være syge og få medicin, og hestene skal også have hestepas. For private kan donation til dyreparker være en fordel, da det ikke koster noget at donere, og dyreparken står selv for aflivningen. 

Det er muligt at læse mere og skrive sig op til donation via parkens hjemmeside

Pressemeddelelse: Givskud Zoo

Dokumentar: Australiens vilde heste

Er du til storslåede naturbilleder, fantastisk dyreliv og ikke mindst vilde heste, så vil du ikke fortryde at bruge 50 minutter på dokumentaren: Australia’s Wild Horses Mountains om Australiens Vilde heste. Dokumentaren fortæller om hestenes liv i det fri, men også problematikkerne med det voksende antal vilde heste, og hvordan mennesker prøver at regulere bestanden på godt og ondt.

Se hele dokumentaren her

Vilde Heste i Australien
Heste blev første introduceret til Australien i 1788 og brugt til arbejde på gårdene. Efterhånden som mere og mere af arbejdet blev industrialiseret og varetaget af maskiner, blev portene til gårdene åbnet, og hesten blev sluppet fri. I dag er estimeres det, at Australien har 400.000 vilde heste (også kaldet Brumby/Brumbies), hvor mange af dem lever i de Australske Alper og har stor indflydelse på økosystemet og især de sjældne dyr, der er en del af den australske natur.

DRF kommer med melding i forhold til naturnationalparkerne

Dansk Rideforbund er klare i mælet i forhold til, hvad de mener om Miljøministeriets kommende lov om naturnationalparker.

Der har nu været frist for høringssvar til den nye lov – DRF har i den forbindelse, i samarbejde med Dansk Islandshesteforening og Forum for Hestevelfærd, været medafsender på to høringssvar.

Grundlæggende set mener vi, at det er positivt, at der arbejdes for at sikre en større biodiversitet i Danmark – men det må ikke blive på bekostning af hverken friluftslivet eller dyrevelfærden.

DRF

Dansk Rideforbund skriver således:

“I høringssvaret sammen med Dansk Islandshesteforening har vi primært fokus på rytternes fortsatte uhindrede og reelle adgang i de kommende naturnationalparker, og vi pointerer konkret;

  • at tiltaget om hegning bør bygges på et evidensbaseret grundlag, hvilket ikke er tilfældet i lovudkastet
  • at vores reelle adgang er hindret ved udsætning af heste og delvis hindret ved udsætning af kreaturer
  • at det er problematisk, at der lægges op til at give staten særstatus i dyrevelfærdsloven, hvorved staten undtages i §3 og §9
  • at der for hver enkelt naturnationalpark bør findes en lokal løsning i samarbejde med de mennesker, der bor i lokalområdet

Læs hele høringssvaret her.
 

I lovudkastet fra Miljøministeriet er der beskrevet en ændring i dyrevelfærdslovens §§ 3 og 9 for heste udsat i naturnationalparker. Ændringerne skyldes, at man ønsker at fritage staten fra at fodre, drage omsorg og føre tilsyn med dyrene i naturnationalparkerne. Derfor fokuserer vi sammen med de andre parter i Forum for Hestevelfærd på følgende i vores høringssvar:

  • at lovforslaget er i strid med Dyrevelfærdslovens formål og hensigt
  • at der ikke bør være forskel på behandlingen af og omsorgen for dyr på statslige og private arealer
  • at man med lovforslaget i praksis vil acceptere en ringere dyrevelfærd, hvilket er yderst problematisk”

Læs hele høringssvaret her.

DRF og Dansk Islandshesteforening arbejder sammen om høringssvar til ny lov om naturnationalparker

Dansk Ride Forbund skriver således:

I høringssvaret kommenteres på den fortsatte reelle adgang, manglende evidens på, at rewilding er det endegyldige svar på at løfte biodiversiteten, hvorledes vi ser en mulig synergi mellem beskyttelse og benyttelse – og endelig det helt uforståelige forslag om at ændre dyrevelfærdsloven i naturnationalparkerne.

Centrale dele af dyrevelfærdsloven risikerer at blive sat ud af kraft på statens arealer, hvis lovforslaget vedtages. Især den foreslåede ændring af Dyrevelfærdsloven i forbindelse med de 13 nye Naturnationalparker vil medføre ringere dyrevelfærd og færre tilsyn for de dyr, der sættes ud i Naturnationalparkerne.

Høringssvaret offentliggøres på torsdag og vil ligge tilgængeligt på både vores og DI’s hjemmeside fra på fredag

Video: Opfør dig sådan, når du møder vilde heste

De seneste dage har der i flere medier været en del omtale om vilde dyr i dansk natur.

Zibrasport Equest berørte selv emnet i artiklen her, efter flere borgere havde udtrykt deres bekymring for at møde de store køer og heste på deres gåture. Det bliver nemlig en realitet, når du bevæger dig rundt i landets to første naturnationalparker, der skal etableres i Fussingø ved Randers og Gribskov i Nordsjælland, der skal etableres i nærmeste fremtid.

Et sted, hvor der allerede er indsat vilde heste, er i Høje Gladsaxe Park. I november blev tre konik-hopper sluppet løs i det indhegnede område, hvor de skal sørge for at styrke biodiversiteten.

I den forbindelse kom biolog Ayla Nurkan Gretoft med sine råd til, hvordan mennesker og vilde heste kan komme godt ud af det med hinanden.

Fik du set

Så du indslaget på TV2? Vilde heste skaber frygt

Hvis det står til politikerne, så kan du i fremtiden møde græssende heste eller køer, når du bevæger dig rundt i landets to første naturnationalparker, der skal etableres i Fussingø ved Randers og Gribskov i Nordsjælland.

I juni 2020 kom aftalen på plads, og da lød det sådan her på naturstyrelsen.dk:

Store græssende dyr, urørte løvskove og masser af plads til, at vilde dyr og planter kan trives. Det er målet med Danmarks første naturnationalparker, som inden for få år skal etableres i Fussingø vest for Randers og i Gribskov i Nordsjælland.

Det står klart, efter at regeringen og støttepartierne er blevet enige om at afsætte knap 105 mio. kroner til en række indsatser, der skal komme en presset natur til undsætning.

– Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker, som skal give vildere natur herhjemme, siger miljøminister Lea Wermelin.

Modstand mod dyrene

Men mange borgere er knap så begejstrede for udsigten til at møde heste og køer på deres gåtur i områderne. Det kunne TV2 fortælle i tirsdagens nyhedsudsendelse.

– … der kan være en psykologisk barriere i at gå ind til store afgræssere, forklarede Malene Thune i indslaget. Hun bruger ofte naturen til at ride og gå ture i.

Bliv klogere på vilde heste i Danmark

Zibrasport Equest har netop fokus på vilde heste og deres betydning for naturen i vores serie fra Høje Gladsaxe Park. Her fortæller biolog Ayla Nurkan Gretoft og dyrepasser Katja Yamakava om, hvordan to brune og en rødlig konikhoppe sørger for at styrke biodiversiteten.

Bliv klogere på konik-hestene, der lever vildt i Høje Gladsaxe

Ayla Nurkan Gretoft, biolog, og Katja Yamakawa, dyrepasser, giver os i indslaget herunder en grundig beskrivelse af de tre heste, der for nylig blev sat ud i Høje Gladsaxe Park. Her skal de leve vildt og sørge for at styrke biodiversiteten.

Men hvorfor faldt valget på konik-hestene?

Om konik

Konikken (polsk: konik) er lille, semi-vild hest, med oprindelse i Polen. Det polske ord “konik” (flertal: koniki) er diminutiv af “kon”, det polske ord for “hest” (somme tider forveksles ordet med “kuc”, der betyder “pony”). Konik henviser til en bestemt hesterace.

Konikken mentes at være slægtning tarpanen, der er en af de oprindelige hesteracer i Østeuropa, som er blevet blandet med flere polske og russiske heste. Imidlertid modsiger genetiske undersøgelser nu opfattelsen, at konik er en overlevende form af østeuropæisk vildhest, ligesom konikken ikke er tæt forbundet med disse. Konik deler mitokondrielt DNA med mange andre domesticerede hesteacer, og deres Y-kromosomer er næsten identisk.

Kilde: Wikipedia

På eventyr i vilde Skotland med 2 rå ponyer

Da Emma satte sig for at krydse det skotske højlands flotte men barske natur med to ponyer, der stort set kun var grimevant, troede hun, at turen i høj grad ville handle om at træne de to unge ponyer, gøre dem vant til mennesker og til at blive redet. Realiteten var, at det kom til at handle om noget helt andet… om at skabe et bånd til hestene, opbygge tillid og fortrolighed og ikke mindst få de hårdføre Highland ponyer til at acceptere hende som leder og en del af deres flok.

De flotte optagelser fra den hårde men smukke tur kan ses i videoen nedenfor.

Mere om Emma Massingale

Video: Mød vildhestene i Høje Gladsaxe

Første indslag i vores serie om vilde heste i Høje Gladsaxe kan ses nedenfor.
Vi er taget på besøg i det 12 hektar store naturareal, der ligger tæt ved højhuse og trafikerede veje.

Det virker de tre konik-heste dog ikke til at ænse, når de går og græsser blandt krat og vandkilder.

Vi vil gerne øge biodiversiteten, og man ved, at heste og kvæg er gode til netop det.

Ayla Nurkan Gretoft, biolog fra Naturteamet,

Nye serier på vej til jer

Selv om vores arkiv bugner med videomateriale, så fylder vi hele tiden mere og mere på.

Som vi skrev tidligere i denne uge, så kommer der snart nye afsnit af “Vis mig din pony”:

På en dejlig novemberdag med sol og lune temperaturer tog vi på ponybesøg på Fyn og på Sjælland. Det er der kommet flere fine indslag ud af, og vi er lige nu ved at klippe og redigere færdig, så vi snart kan dele med jer derude. Vi besøgte blandt andet Mie og hendes dejlige Knabstrupper-blanding Plet, Ella og hendes skønne minature Sunny Boy, Mia Maja og New Forest-ponyen Prodian og ikke mindst Malou og søde Imperial.

Men det er ikke det eneste, du kan se frem til.

Flotte kæmper

Nye indslag med bryggerhestene er også på vej til vores Premium-medlemmer. Vi har fulgt i hovene på de store kæmper Otto og Holst, da de var i Helsingør for at hjælpe med lanceringen af Wiibroe Årgangsøl. Og så graver vi ned i historien om bryggerhestene, der har base i Carlsbergbyen i København.

Heste i Høje Gladsaxe

Midt imellem højhuse og motorveje går der tre heste og græsser i Høje Gladsaxe Park. De er af racen Konik – vi har fulgt biologen Ayla og dyrepasser Katja i deres daglige arbejde med vildhestene.

I indslagene får vi svar på, hvor vilde hestene egentlig er. Hvilken indflydelse har hestene på naturen og mange andre ting.

Dartmoorponyen: Fra minearbejder til turistattraktion

Den smukke natur i Dartmoor

Opkaldt efter deres smukke men barske hjemegn, Dartmoorponyen er en lille, stærk og charmerende ponyrace. I gamle dage blev den fornuftige pony brugt til at transportere tin fra miner eller som hyrdernes pony, når der skulle vogtes får. Ligeledes blev ponyerne også brugt til at bringe post (og andet gods) rundt på egnen – som en mindre og roligere udgave af ponyekspressen. I dag bruges Dartmoorponyen primært som tur- og børnepony, og dens charmerende ydre og gode temperament gør den populær blandt både børn og voksne.

En del af Englands Historie
Dartmoorponyens historie går langt tilbage. Arkæologer har i hvert fald fundet rester af ponyer i Dartmoor, der kan dateres til omkring 1500 fr. Kristus. I Middelalderen og mange århundrede frem var den lille stærke pony uundværlig for minearbejderne, der brugte Dartmoorponyen til at bære tunge læs af tin over heden. Sikker på benene, rolig og arbejdsom, de små ponyer var deres vægt værd i … nårh ja, tin.
Da minerne lukkede, fik nogle ponyer nye hjem på de omkringliggende gårde, men de fleste blev sluppet fri på heden.

Kortfilm om Darmoorponyen

Et avlsforbund sætter retningen
I 1898 blev der for første gang gjort et forsøg på at definere og registrere ponyerne som en race, da de blev optaget i en stamborg oprettet af The Polo pony Society. I 1924 blev et egentlig avlsforbund grundlagt, og en specifik stambog blev åbnet. Ponyerne blev nu registret,  og selv om de stadig levede på Dartmoors hede, var der retningslinjer for et fremadrettet avlsarbejde. Den oprindelige pony fik et skud araberblod gennem araberhingsten Dwarka og hans søn The Leat. Welsh blod blev tilføjet gennem hingsten Dinarth Spark, og så blev der også introduceret Fellpony til avlen.
Alt i alt – historiens favntag og mange menneskers dedikation til ponyerne har formet den pony, turister og lokale i dag nyder i Dartmoor National Park.

Turistattraktionen i Dartmoor
Hvert år kommer tusindvis af rejsende fra hele verden for at opleve Dartmoor ponyerne, der lever frit i det smukke naturområde. Selv om det ser ud som om, at ponyerne er vilde, er de alle sammen i ejerskab, og der bliver naturligvis ført opsyn med de små heste. En gang om året indfanges ponyerne, og nogle bliver kåret, inden de sendes ud i naturen igen, andre sælges som børneponyer. Desværre bliver mange plage aflivet og sendt til zoologiske haver som fodre til rovdyr, fordi der ganske enkelt ikke er samme efterspørgsel på de små ponyer som tidligere.

I dokumentaren nedenfor kan du få et indblik i den skønne ponyrace – og de problematikker der følger med deres traditionelle livsstil på heden.

Længere dokumentar om Dartmoorponyerne med meget flotte billeder fra deres liv på heden.

For mere viden om Dartmoorponyer i Danmark – besøg Avlsforeningen for Dartmoor Ponyer i Danmark

Kunne du tænke dig at opleve det smukke Devon og måske besøge Dartmoor National Park (når Coronasituationen er under kontrol), så kan du blive inspireret af denne rejsebeskrivelse fra Anne Vibeke rejser.

Dartmoor ponyer i det smukke landskab