Skibsbrud, natur og vilde heste Sable Island – hvilket betyder ø af sand – er en halvmåneformet aflang canadisk ø, der ligger i Atlanterhavet med Novia Scotia som nærmeste fastland. I dag bliver øen varetaget og beskyttet af Parks Canada, der skal give tilladelse til ethvert besøg på øen. For Sable Island er en ø, der interesserer mange. En af grundene er den vilde uberørte natur med et sjældent fugleliv og grå sæler, en anden er de mange skibsbrud, der er knyttet til øens historie – man mener at omkring 350 skibe er blevet offer for øens sandbanker og lumske vejr- og strømforhold. Og sidst men ikke mindst er Sable Island hjemsted for den vilde hest, Sable Island hesten.
Sable Islands placering i Atlanterhavet.
Hestenes historie Som øens navn fortæller, så er det en ø der mest af alt består af sand. Det betyder, at der ikke vokser træer på den 42 km lange ø, men til gengæld er der græs og siv og andet lavt voksende vegetation, der kan trives under de særlige forhold. Den stride vegetation er nok til, at de omkring 500 vilde heste på øen kan overleve. Hestene kom til øen i 1800-tallet, nogle mener de kom fra skibsbrud, andre at de blev efterladt på øen af købmænd. På Sable Island blev de blandt andet blev brugt til at patruljere øen og lede efter skibe i nød samt hjælpe til med redningsarbejdet.
I årenes løb voksede hestebestanden, og de levede frit og vildt på den aflange sandø. De var dog ikke i sikkerhed, for indtil 1960erne blev grupper af vildheste indfanget og solgt på markeder eller til slagterier. Det betød, at de i 1950erne var i fare for udryddelse, og 1960 blev der vedtaget en lov, der beskyttede hestene. I dag lever hestene uden nogen som helst indblanding fra mennesker, og de får lov at leve på øen hele deres liv. Ud over at være en turistattraktion er bestanden af vilde heste også vigtige for forskning og studier.
Fotografen Drew Doggett har lavet kortfilmen: ’Stronghold of Resistance: Sable Island & Her Legendary Horses’ der fortæller om øens vilde heste og deres barske levevilkår.
Om Sable Island hesten Sable Island hestene er små (ponystørrelse) lette heste. Ofte er de mørke i farven, og de barske levevilkår på en sandtange i Atlanterhavet har gjort dem særdeles hårdføre og robuste. Om sommeren kan man deltage i udflugter til Sable Island og se de vilde heste på nært hold.
Danmark kan se frem til i alt 15 nye naturnationalparker fordelt over hele landet.
Det står klart, efter regeringen torsdag morgen på bagkant af talrige debatter og drøftelser offentliggjorde placeringen af 10 kommende naturnationalparker i Danmark, efter de første fem blev udpeget sidste år.
DIF anerkender og støtter ønsket om øget biodiversitet i Danmark. Mange af DIF’s medlemmer anvender hver dag naturen, fordi de elsker naturoplevelserne.
Derfor har vi frem mod dagens offentliggørelse arbejdet konstruktivt for at præsentere konkrete anbefalinger til placeringer, der kan sikre øget biodiversitet med mindst mulig begrænsning af et mangfoldigt og varieret friluftsliv.
Desto større er forundringen og bekymringen over flere af de netop offentliggjorte placeringer af Danmarks kommende naturnationalparker. Det gælder for eksempel Teglstrup Hegn & Hellebæk Kohave og i særdeleshed Bidstrupskovene. Sidstnævnte er en af landets mest velbesøgte og mest rekreativt benyttede skove i Danmark og det eneste offentlige skovareal på Midtsjælland med anslået 315.000 idrætsaktive årlige brugere fra befolkningstætte byer som Køge, Roskilde, Holbæk og Ringsted.
Bidstrupskovene huser i dag – ligesom flere af førnævnte naturområder i Danmark – orienterings-, mountainbike-, spejder- ride- og andre motionsaktiviteter, hvilket er helt i sync med statens formål med at erhverve området tilbage i 1994.
Købet skete dengang for at sikre adgang til foreningslivets aktiviteter, og derfor springer det i øjnene, at selvsamme formål nu vil blive begrænset af en kommende status som naturnationalpark med dertilhørende indhegning og udsættelse af store vilde dyr, der er svært forenelige med børns løb og leg.
”Vi anerkender, at ministeren har inddraget os i dialogen om placeringen af naturnationalparkerne. Desværre må vi konstatere, at vores klare anbefalinger om at bevare outdooridrættens frie adgang til specifikke nøglearealer ikke er blevet fulgt, hvilket både undrer, skuffer og bekymrer os. Som vi hele tiden har sagt, ønsker vi at bidrage til øget biodiversitet i Danmark, men vi mener ikke, det behøver at være på bekostning af danskernes motionsmuligheder i naturen,” siger Thomas Bach, næstformand i DIF.
Mange idrætsforeninger er afhængige af adgang til offentlige arealer, og under coronapandemien er naturen som motionsareal blevet endnu mere populær. Outdooridræt fremmer både fysisk og mental sundhed, ligesom den fremmer interessen for naturen og ikke mindst beskyttelsen af den. Derfor er det også afgørende, at adgangen til at benytte den aktivt bevares bedst muligt.
DIF vil nu nøje følge de lokale opfølgninger på udvælgelsen af Danmarks i alt 15 naturnationalparker. Forhåbningen og opfordringen til de ansvarlige er, at udsætningen af store fritgående dyr i de kommende indhegnede naturnationalparker sker med øje for de aktive brugere af parkerne.
Her bliver den lokale dialog helt afgørende for, om det bliver en succes. I den forbindelse er det positivt, at regeringen og aftalepartierne har afsat penge til at understøtte friluftslivet, til etablering af friluftsfaciliteter og opkøb af nærliggende arealer.
”Ambitionen må være at tilgodese biodiversitet og de mange naturglade danskere, der skal kunne færdes trygt. Det gælder både børnehavepædagogen, spejderlederen og den frivillige fra foreningsdanmark. Det vil vi gerne indgå i en fortsat dialog om,” siger Thomas Bach.
Fakta om placeringen af Danmarks nye naturnationalparker:
De 10 netop udpegede:
Bidstrupskovene på Midtsjælland Nørlund Plantage og Harrild Hede ved Ikast Hanstholm i Thy Husby ved Vestkysten fra Thyborøn til Nymindegab Teglstrup Hegn og Hellebæk Kohave ved Helsingør Draved Skov og Kongens mose ved Løgumkloster Ulvshale Skov på Møn Læsø Klitplantage Kompedal ved Karup i Midtjylland Mols Bjerge
De fem først udpegede:
Fussingø ved Randers Gribskov i Nordsjælland Almindingen på Bornholm Stråsø mellem Herning og Holstebro Tranum ved Jammerbugt
Ugler, der flakser rundt i mørket. Insekter og biller, der lever i barken på gamle træer. Og græssende dyr, der med deres bid, skrab og vandring er med til at skabe en varieret natur med levesteder for andre planter og dyr.
Det er eksempler på nogle af de naturoplevelser, som venter danskerne i de kommende naturnationalparker, hvor store sammenhængende områder skal hjælpe biodiversiteten og den vilde natur tilbage i Danmark.
Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet afsatte med Natur- og Biodiversitetspakken 888 mio. kr. til blandt andet at give naturen et markant løft med i alt 15 naturnationalparker fordelt over hele landet. Placeringen af de første fem naturnationalparker er allerede valgt, og aftalekredsen er nu klar til at løfte sløret for, hvor de sidste 10 skal ligge. Fra Læsø og Hanstholm i nord, til Draved Skov og Kongens Mose i syd. Og fra Husby i vest til Ulvshale i øst.
Alt for længe har vi lagt bånd på naturen. Tæmmet den. Gjort den snorlige og symmetrisk. Men i dag sætter vi naturen fri. Vi gik til valg med et løfte om at give naturen langt mere plads med 15 naturnationalparker fordelt over hele landet. Det leverer vi på nu. I årtier har vi talt om alt det, der er forsvundet fra vores natur. I dag kan vi begynde at tale om alle de arter, der skal blive flere af. Og det er ikke kun godt for naturen. Det giver også fantastiske naturoplevelser
Lea Wermelin
Areal 20 gange så stort som Dyrehaven
Regeringen og aftaleparterne har tidligere besluttet, at de fem første naturnationalparker skal ligge i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.
De 10 nye naturnationalparker kommer til at ligge her:
Læsø Klitplantage (Læsø Kommune)
Hanstholm i Thy (Thisted Kommune)
Husby Klitplantage i Vestjylland (Holstebro Kommune)
Kompedal Plantage i Midtjylland (Silkeborg Kommune)
Mols Bjerge i Djursland (Syddjurs Kommune)
Nørlund Plantage og Harrild Hede i Midtjylland (Ikast-Brande Kommune og Herning Kommune)
Draved Skov og Kongens Mose i Sønderjylland (Tønder Kommune)
Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn i Nordsjælland (Helsingør Kommune)
Bidstrupskovene på Midtsjælland (Lejre Kommune)
Ulvshale Skov på Møn (Vordingborg Kommune)
Sammenlagt vil de i alt 15 naturnationalparker brede sig over et areal på ca. 25.000 ha. Et område, der er mere end 20 gange så stort som Danmarks mest besøgte naturområde, Dyrehaven, og hvor naturen får plads til at udvikle sig på mere naturlige præmisser.
Derudover er det allerede besluttet at etablere to marine naturnationalparker i henholdsvis Lillebælt og Øresund, hvor der gøres en særlig indsats for at styrke den marine natur og biodiversitet.
Aftalepartierne udtaler:
Rasmus Nordqvist, naturordfører for SF: – Naturen råber på mere plads, og med udvælgelsen af 10 nye naturnationalparker, så vi nu får i alt 15 naturnationalparker over hele landet, tager vi et afgørende skridt mod at give den trængte natur bedre vilkår til gavn for både planter og dyr.
Zenia Stampe, miljøordfører for Radikale Venstre: – Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Det her er ’Noas Ark’ for dansk natur. Nu giver vi naturen plads og dyrene deres levesteder tilbage.
Peder Hvelplund, miljøordfører for Enhedslisten: – Store, sammenhængende arealer, geografisk spredning og variation i naturtyper, har været de helt afgørende parametre for Enhedslisten i udvælgelsen af Danmarks nye naturnationalparker. Det er vi heldigvis for biodiversiteten kommet i mål med. Torsten Gejl, miljøordfører for Alternativet: – Med udpegningen af i alt 15 naturnationalparker har vi begyndt en rejse mod at genetablere bare lidt af den vilde danske natur, som er gået tabt de sidste mange år. Vi starter med at redde stumperne af det, som er tilbage, og fortsætter med at udbrede vild dansk natur overalt, hvor det kan lade sig gøre. Til lands og til vands.
Kasper Roug, miljøordfører Socialdemokratiet: – Det her er et gennembrud for alle de dyr og planter, der mangler levesteder. Og alle os, som elsker at dyrke friluftslivet, kan nu se frem til at gå på opdagelse i en endnu mere mangfoldig, vild natur.
Naturstyrelsen vil nu udarbejde forvaltningsplaner og projektbeskrivelser for alle 10 områder med input fra nationale og lokale arbejdsgrupper.
Fakta om de kommende naturnationalparker:
Naturnationalparkerne skal bidrage til at styrke natur og biodiversitet ved at der etableres store sammenhængende naturområder, hvor naturen så vidt muligt får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser. Naturnationalparkerne skal samtidig skabe mere spændende naturoplevelser.
Naturnationalparkerne etableres på statslige arealer og udpeges ud fra en række kriterier, som er udarbejdet i samarbejde med forskere, og som skal sikre, at placeringen gavner naturen og biodiversiteten mest muligt. Det inkluderer kriterier som størrelse, biodiversitetsindhold, indhold af Natura-2000-arealer, egnethed til helårsgræsning, muligheder for friluftsliv, og de lokale forhold, der gør sig gældende i de enkelte områder. Endelig har man sikret sig, at naturnationalparkerne samlet set komplementerer hinanden, at der er en rimelig geografisk spredning, og at væsentlige danske naturtyper er repræsenteret.
Med udvælgelsen af 10 nye naturnationalparker er der nu i alt udvalgt 15 naturnationalparker.
Midlerne til at etablere de kommende naturnationalparker stammer fra regeringens og aftaleparternes Natur- og Biodiversitetspakke fra 4. december 2020.
Der er allerede afsat 5 mio. kr. til friluftsliv i hver naturnationalpark, der kan være med til at understøtte spændende naturoplevelser. Det er besluttet at afsætte yderligere 15,9 mio. kr. i alt til etablering af friluftsfaciliteter, opkøb af nærliggende arealer mv.
Der er allerede udvalgt fem naturnationalparker i Fussingø ved Randers, Gribskov i Nordsjælland, Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt.
Naturstyrelsen afholder naturvandringer i de 10 udvalgte områder og nedsætter en lokal projektgruppe i hvert område, som skal bidrage til udarbejdelsen af projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for de 10 naturnationalparker. Det vil også ske i dialog med den videnskabelige arbejdsgruppe og den nationale interessentarbejdsgruppe. Herefter vil projektbeskrivelser og forvaltningsplaner komme i høring.
Naturstyrelsen vil fortsat og løbende invitere naboer og andre interesserede til naturvandringer i de udvalgte områder. Derudover vil der – alt efter de lokale behov – blive iværksat initiativer som eksempelvis præsentationer ved borgermøder, åbent kontor hos projektlederen eller deltagelse i lokale debatter.
Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet har sammen formuleret en række principper for natur og friluftsliv, som skal bidrage til indsatsen for at finde gode lokale løsninger for friluftslivet i naturnationalparkerne.
Den amerikanske skuespiller Bill Pullmans karakteristiske stemme tager seeren med på en spændende rejse i den nye PBS-dokumentar Nature: American Horses, som udforsker historien om hesten, og hvordan forskellige racer var med til at forme det amerikanske landskab. Det viser sig, at Independence Day og Spaceballs-skuespilleren ved en del om heste selv.
Pullman fordeler sin tid mellem New York og sin Montana-ranch, og som rancher har den populære skuespiller en enorm respekt for miljøbevarelse og de jorder, hvor hestene og andre dyr strejfer. Han fortæller til ABC Audio, at forbindelsen mellem mand og hest stikker dybt:
“Man lærer så meget om, hvad det er at være menneske ved at være omkring heste.”
Skuespilleren husker også tydeligt sin første ridetur som barn.
“Det var en pony, så den var virkelig nem at komme op på,” siger han. “Det var bare at springe op på hesten, ingen sadel eller noget andet, og bare … sidde deroppe og mærke den forbindelse til et dyr, der er større end dig selv!”
Nature: American Horses centrerer om fire specialracer: Appaloosa, Morgan Horse, Mustang og American Quarter Horse, og i et klip fra dokumentaren nedenfor fortæller Nez Perce indianerne om deres forhold til de appaloosaerne. Læs også True Appaloosa: En fantastisk film og historie.
Nature er en prisvindende PBS-signaturserie skabt af The WNET Group.
Molslaboratoriet er gentagende gange blevet politianmeldt og beskyldt for dyrplageri, fordi de ikke fodrer deres heste og køer. Men for Naturhistorisk Museum i Aarhus, der ejer området, er det lige nøjagtig meningen, at dyrene ikke skal fodres. De forsøger nemlig at skabe den vildest mulige natur.
I videoen er DR taget til området for at se nærmere på den vilde natur sammen med Rasmus Ejrnæs, seniorforsker fra Aarhus Universitet.
Det er ikke nogen hemmelighed, at domesticeringen af heste ændrede menneskets historie, men videnskabsmænd har i årevis forsøgt at finde ud af, hvornår og hvor den afgørende begivenhed fandt sted. Nu tyder beviser fra en ny undersøgelse med DNA-analyser på, at heste blev tæmmet for 4.200 år siden på stepperne i Sortehavsregionen, en del af det moderne Rusland – og tamhestene spredte sig efterfølgende gennem Asien og Europa.
Det har været utroligt svært at finde ud af, hvornår og hvor domesticeringen fandt sted, fordi det at tæmme heste er et mindre tydeligt skift end det, der ses med dyr som eks. vis. tamkvæg, der ændrede sig i størrelse. I stedet var forskerne nødt til at arbejde med indirekte beviser, såsom tandskader, der tydede på, at hestene bar trenser, eller endda hestesymbolik på tværs af kulturer, fortæller hovedforfatter og palæogenetiker Ludovic Orlando, forskningsdirektør ved det franske nationale center for antropobiologi og genomik, Toulouse Universitet, Frankrig.
“At spore menneskelig aktivitet er en vanskelig opgave, og endnu sværere når det kommer til at rekonstruere ældgamle forhold til heste, hvorfra vi ofte kun har fragmenteret materiale, som hesteknogler, tilgængeligt,” siger studiemedforfatter William Taylor, assisterende professor og kurator for arkæologi ved University of Colorado Museum.
I den seneste undersøgelse indsamlede et internationalt hold af videnskabsmænd genomerne fra resterne af 273 heste fundet i Europa og Asien, og sammenlignede dem med moderne hestes DNA for at bestemme deres oprindelse. Undersøgelsen blev offentliggjort i 2021 i tidsskriftet Nature
Forskerne undersøgte bla. hestetænder for tegn på bid i munden. Foto: Canva
Ny forskning overraskede
Tidligere forskning indikerede, at det oprindelige hjemsted for tamme heste var Botai, det der i dag er det nordlige Kasakhstan i Centralasien, men DNA-undersøgelser fortalte en anden historie. Botai-hestene, der levede for 5.500 år siden, kunne ikke spores til moderne tamheste. Andre potentielle oprindelsessteder i Anatolien, Sibirien og Den Iberiske Halvø slog heller ikke ud.
Orlando og hans team vidste, at det var i tidsperioden mellem 4.000 og 6.000 år, at heste blev tæmmet, ud fra dateringen af gamle hesterester, og forskerne udvidede nu søgningen ved at studere DNA fra gamle heste, der levede mellem 50.000 f.Kr. og 200 f.Kr. Da det blev sammenlignet med moderne tamheste-DNA, var holdet i stand til at udpege et tidspunkt og et sted.
“Tæmning af heste var et absolut lynnedslag i menneskehedens historie, der førte til utrolige, udbredte og varige sociale transformationer over hele den antikke verden,” sagde Taylor. “Heste gjorde det muligt for folk at rejse, kommunikere, handle og plyndre over afstande, som tidligere ville have været utænkelige.”
Eurasien var engang hjemsted for genetisk adskilte hestepopulationer, men der skete et dramatisk skift mellem 2000 f.Kr. og 2200 f.Kr. En dominerende genetisk hestepopulation dukkede op på den vestlige eurasiske pontisk-kaspiske steppe i Nordkaukasus, øst for Dnepr-floden inden for Don- og Volga-bassinerne. Dette område er nu en del af Rusland.
Denne hestebestand spredte sig derefter og erstattede de vilde hestegrupper, der strejfede rundt i Eurasien, inden for århundreder.
“Vores data viser, at for mellem 4.600-4.200 år siden fandt hyrder i Don-Volga-regionen en måde at øge den lokale reproduktive pool,” fortæller Orlando. “Det betyder, at de kunne reproducere flere og flere heste generation efter generation. De udvalgte også heste med specifikke egenskaber.”
I hestenes DNA var der beviser for domesticering, herunder gener forbundet med mere føjelig adfærd, udholdenhed, højere stresstærskel og en stærkere rygrad til at understøtte mere vægt. Alle dette er forbundet med ridning hos moderne dyr.
Ridning, såvel som opfindelsen af de eger-hjulede krigsvogne ændrede for altid menneskelig mobilitet og krigsførelse.
“Grunden til, at vi er så meget interesserede i heste, er, at de sandsynligvis kan betragtes som et af de dyr, der har haft størst indflydelse på menneskets historie,” sagde Orlando. “Dette tætte forhold, som vi har udviklet til hesten, varede indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvor motoren overtog transporten.”
Baseret på de miljøer, hvor heste levede, “gjorde domesticeringen af heste verdens stepper og prærier til kulturelle centre, befolkningscentre og politiske kraftcentre,” sigerTaylor. “Næsten overalt, hvor de blev introduceret, fra stepperne i Asien til prærien i Amerika, ændrede de menneskelige samfund sig næsten øjeblikkeligt.”
Orlando og hans team brugte innovative DNA-teknikker til at skelne denne tidlige hestepopulation fra så mange andre. Forskerne ønsker på sigt at forstå helheden af, hvordan heste blev tæmmet, noget Orlando og hans kolleger fokuserer på gennem Pegasus-projektet. Dette kan også give svar på, hvordan tamheste blev introduceret til Nord- og Sydamerika.
“Selvom vi nu ved, hvor tamheste først dukkede op, forbliver hele processen med deres ekspansion rundt om i verden og deres avlshistorie til de hundredvis af forskellige typer, som vi kender i dag, omstridt,” sagde Orlando.
“Derudover var hesten lige vigtig for bønder, krigere og konger. De var en del af både landlige og bymæssige sammenhænge og agerede i ekstremt forskellige miljøer, fra det koldeste sibiriske område til Nepals bjerge. Vi ønsker at spore, hvordan disse forskellige sammenhænge har omformet hestebiologien.”
Både DRF og DI understregede og uddybede de pointer, de tidligere har fremført i diverse høringssvar til loven, og ministeren gav en status på processen omkring udpegningen af de næste 10 naturnationalparker.
Mødet var initieret af Miljøministeren med henblik på at få ridesportens input til den fremadrettede proces om de kommende naturnationalparker, og invitationen blev vel modtaget hos DRF:
“Vores kerneopgave som idrætsforbund er at sikre vores medlemmer reel adgang til at udøve idrætsaktiviteter i naturen, og der ligger på nuværende tidspunkt en klar udfordring her, hvis der udsættes store græssere i naturnationalparkerne som planlagt – hvad end der er tale om kreaturer eller vilde heste.
Derfor er det vigtigt for os at give vores besyv med undervejs i processen, og vi sætter stor pris på at blive inviteret med på råd af miljøministeren”, fortæller direktør i DRF, Morten Schram Rodtwitt.
DI’s formand, Susan Ulbæk, sætter ligeledes pris på inddragelsen fra ministerens side:
”Det var vigtigt for os at understrege, at vi forstår den overordnede problemstilling mht. biodiversitet, som naturnationalparkerne skal løse, men at vi er uenige, når det kommer til fremgangsmåden med hegning og udsætning af store græssere, som den bedste løsning.
Det er de færreste, der vil bryde sig om at ride blandt vilde heste eller kreaturer. Med hensyn til den fremadrettede proces om de kommende naturnationalparker er det afgørende, at der gives tid nok til, at der kan sikres reel lokal inddragelse af brugere, at der foretages de nødvendige risikovurderinger, og at effekten på biodiversitet og klima klargøres.
Når processen nu er bremset flere steder, er det jo for at give bedre tid til at samle interessenterne i de lokale områder og få diskuteret og overvejet mulighederne grundigt, så vi ender med konkrete, lokale løsninger, der giver mest mulig mening”, afslutter hun.
Mustang Million er en episk begivenhed arrangeret af Mustang Heritage Foundation. Formålet er at demonstrere, hvor alsidige og arbejdsvillige mustanghestene er, hvis de bliver trænet rigtigt. I sidste ende skulle det gerne give flere lyst til at adoptere de amerikanske mustangheste.
Trænere fra hele Amerika får mulighed for at forvandle en vild hest fra BLM (The Bureau of Land Management) til en ridehest med kun 120 dages træning. Mustang Million foregår i Texas, og der er en præmiesum på 1 mio. dollars. Trænerne skal gennem de obligatoriske trail-, reining- og horsemanship-klasser for at kvalificere sig til en af de kun 20 pladser i den spændende Freestyle Finale. Finalen giver mulighed for brug af rekvisitter, kostumer eller tricks – det skal blot vare under 4 minutter.
Trigger og Jinglebob begejstrede publikum
I 2013 var to indslag så populære, at de begge gik viralt. Begge indslag var med Bobby Kerr og hans mustanger Trigger og Jinglebob. Kerr blev henholdsvis nummer 2 og nummer 3 i det store event, men de to heste fik i den grad publikum op ad stolene. Se de vilde shows nedenfor. Bobby Kerr vandt i øvrigt konkurrencen med mustangen Poncho i 2012.
Om Bobby Kerr
Bobby Kerr, født i Canada, har været hestetræner i mere end 40 år. Hans erfaring med at træne mustanger til modige og talentfulde trickheste har betydet, at han har optrådt til rodeoer over hele landet. Kerr har modtaget priser som 2017 PRCA Specialty Act of the Year, 2016 NFR Specialty Act og 2012 Supreme Extreme Mustang Makeover Champion og Fan Favorite.
Karrierehøjdepunkter inkluderer: 2020 Extreme Mustang Makeover Champion 2020 Mustang Magic Celebrity Freestyle Champion 2x PRCA Specialty Act of the Year (2017, 2019) 2013 IPRA National Finals Rodeo Showcase Champion 2012 Supreme Extreme Mustang Makeover Champion.
Se et lille indslag fra ABC News, hvor Bobby Kerr både fortæller og demonstrere, hvordan han træner Trigger.
Karas er en renavlet konik, han er født i et naturreservat i Polen, og inden han blev importeret til Danmark, blev han blandt andet brugt til landbrugsarbejde.
Yasmin fortæller om mødet med Karas, og hvad der er særligt ved konikhesten – både når det kommer til eksteriør, temperament og selvfølgelig rideegenskaber.
Der er nemlig ikke mange, der forbinder en konikhest med ridesport, men Yasmin har redet både dressur og spring på Karas, og han er en særdeles udholdende og arbejdsglad hest.
Den 2. november 2020 blev tre konik-hopper sluppet ud i Høje Gladsaxe Park, hvor de skulle spille en afgørende rolle i styrkelsen af biodiversiteten:
Hestene bidrager væsentligt til en mere mangfoldig og varieret natur, med flere blomster, insekter og fugle. Hestene vil med deres adfærd skabe lysninger i krat og skov og sørge for, at der kommer flere blomster og mindre græs. Hestene æder siv og tramper i vandhullerne, så disse forbliver lysåbne. Hermed bliver vandet lunt, hvilket er vigtigt for padder og mange vandinsekter som fx guldsmede.
Nu er der gået et år, og Gladsaxe kommune har i den forbindelse gjort status på projektet.
“Det har været 12 spændende måneder med tusindvis af glade gæster. Hestene stortrives, og der er allerede masser af tegn på græsningens positive effekter for biodiversiteten,” lyder det fra dem på Facebook.
Det var fotografen Scott Wilson, der gjorde Picasso til alle mands eje. Han tog internettet med storm, da han offentliggjorde nogle fantastiske billeder af den vilde hest i de rå og uspolerede omgivelser i Sand Wash Basin, Colorado. Herefter gik det hurtigt, og i dag følger facebookgrupper hingstens bevægelser, turister valfarter til området for at få et glimt at den berømte hest, og billeder og kunstværker kan findes alle steder på nettet.
Hvad ved vi om Picasso
Picassos hjem er Sand Wash Basin i Colorado. Han spejler det barske miljø, han voksede op i. Flere ar dækker hans krop, og hver enkelt fortæller en historie. For som andre mustanger har Picasso været involveret i utallige slagsmål, han har overlevet temperaturer under frysepunktet, ligesom han har udstået de brutale somre i Colorado-ørkenen.
Det anslås, at han er 30 år gammel, hvilket er næsten uhørt for en vild hest, og han har tilbragt hele sit liv i naturen.
Siden 2020 har der kun været ganske få observationer af den gamle krigere, og det kan tyde på, at den ufrivilligt berømte hest måske har fået fred.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Sand Wash Basins vilde heste
Selvom Picasso er den mest kendte Mustang i Sand Wash Basin, strejfer mange andre vilde heste frit rundt i landet. Basin er hjemsted for omkring 700 vilde heste, der strejfer på 157.000 hektar føderalt land.
De vilde heste ses ofte rejse i små grupper Den nuværende bestand af vilde heste anses for passende af Bureau of Land Management (BLM), og roundups (indfangning af heste) har været få og langt imellem, i modsætning til andre steder.
Den sidste roundup i området skete i 2016, hvor 43 heste blev fanget og anbragt til adoption.
Hvert år rejser hundredvis af mennesker for at se de vilde heste i Sand Wash Basin. De fleste kommer om foråret, og alle besøgende skal holde en afstand på mindst 100 fod til enhver tid fra Mustangerne.
“The Mustangs: America’s Wild Horses” fortæller historien om de vilde hestes turbulente historie i USA til deres usikre fremtid i vores moderne samfund. Dokumentaren, der er i spillefilmslængde, tager publikum med på en odyssé igennem Amerika til steder, som få mennesker har set, og giver et billede af de 80.000 vilde heste på offentlige arealer og mere end 50.000 vilde heste i offentlige indhegninger. Se traileren nedenfor.
Filmen udkom den 15. oktober, og efterfølges af en TV on demand-udgivelse. Ydermere vises filmen på Newport Beach Film Festival, Heartland International Film Festival, Edmonton International Film Festival, Film Fest 919, Film Fest Tucson og Napa Valley Film Festival.
Redford er producer sammen med Patti Scialfa Springsteen og springrytter Jessica Springsteen, og Bruce Springsteen bidrager til filmens soundtrack, som også byder på musik fra Willie Nelson og Emmylou Harris.
Den originale sang “Never Gonna Tame You”, fremført af Blanco Brown, er skrevet af 12 gange Oscar-nomineret sangskriver Diane Warren, der også fungerer som co-producer på filmen.
