I Darhat dalen i det nordlige Mongoliet forsvinder nomadernes heste. Hestetyve stjæler stammernes værdifulde heste og sælger dem for få rubler til russiske slagterier. Det vil Shukhert, en af Darhats ryttere, ikke finde sig i. Han sætter ud på en ubarmhjertig færd, hvor han følger tyvene gennem Mongoliet og hele vejen til den sibiriske grænse.
I 10 år har den franske instruktør og etnograf Hamid Sardar dokumenteret de sidste mongolske nomaders liv og kultur, og han bliver inviteret med på Shukherts rejse. Mellem stammernes indbyrdes rivalisering, smuglere og guldgravere finder Hamid ud, af hvad hestetyveri i Mongoliet betyder i dag. Med hans smukke billeder og sans for fortælling, tager Hamid seerne med på en bjergtagende og barsk rejse, hvor sikkerhed og retfærdighed bliver presset til det yderste.
VIMFF Grand Prize Le Cavalier mongol blev med dens fantastiske naturscener og unikke skildring af en hestekultur, der synger på sidste vers, udtaget til Vancouver International Mountain Film Festival (februar 2021), og her vandt dokumentaren Festivalens Store Pris (VIMFF Grand Prize).
Hele filmen kan ses nedenfor – men er dog med på fransk uden mulighed for undertekster.
Om filmen Instruktør: Hamid Sardar Oprindelse: Frankrig Varighed: 75 minutter
Herhjemme ligger bedækningstallet i det største ridehesteavlsforbund, Dansk Varmblod på godt 3.000. Det er et tal, som er faldet fra godt 5.000 i 2008 til at begynde en stigning igen fra 2016 til omkring 3.000. I 2020 blev der ifølge Dansk Varmblod registreret 1681 føl i forbundet. Den mest benyttede hingst i 2019, og altså far til føl født sidste år, var Janeiro Platinum e. Sezuan/U40 med 210 bedækninger. Igen i 2020 blev hingsten danskernes foretrukne valg, som far til de føl, som kommer til verden dette forår efterfulgt af tre hingste fra Blue Hors: Blue Hors Monte Carlo (TC (118), Blue Hors Kingston (105) og Blue Hors Zackorado (104). Så er det igen Helgstrand Dressage, som står bag de følgende hingste Jovian(103) og Revolution (93). De nævnte tal er bedækningstal, og det reelle antal fødte og registrerede føl pr. hingst vil være mindre.
Til sammenligning blev der i Holland, KWPN, der er et af verdens største ridehesteavlsforbund, født intet mindre end 10.500 føl i 2020, hvoraf mere end 4.800 af dem, var dressurføl.
I KWPN var de fem mest benyttede hingste: Kjento e. Negro med 303 dressurføl, Le Formidable e. Bordeaux med 278 føl, Jameson RS2 e. Blue Hors Zack med 235 føl, Glamourdale e. Lord Leatherdale med 157 føl og endelig Just Wimphof e. De Niro med 150 fødte føl.
World Breeding Federation for Sporthorses (WBFSH) er en international sammenslutning af ridehesteavlsforbund. De udsender løbende ranglister over de mest succesfulde avlsforbund, målt på resultater i sporten. Det siger sig selv, at med 10.500 føl i KWPN mod 1.700 føl i Dansk Varmblod, er det en noget ulig konkurrence. Alligevel formår de danske avlere at placere sig flot på listen over dressurhesteproducenter, og har enkelte år befundet sig på top tre. I 2020 var det Holland, KWPN der toppede ranglisten, mens Dansk Varmblod sluttede på en syvendeplads. Foran de danske avlere var desuden Oldenburg, Westfalen, Hannover, DSP (Deutsches Sportpferd) og Portugisisk Lusitano (LUSIT).
Det ville jo være nærliggende at tage antallet af fødte føl med i betragtning, når ranglisterne bliver udarbejdet. Det er der dog ikke opbakning til fra alle forbund i WBFSH, men for få år siden blev der lavet en beregning, som netop tog populationsstørrelsen, altså antallet af føl, i betragtning, og her placerede Dansk Varmblods sig på en sikker førsteplads.
Det er i øvrigt Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, som er præsident for WBFSH, en post han har bestredet siden 1999, hvor også HKH-prinsesse Benedikte blev protektor for foreningen.
Georgia Timmermann har i mange år haft sin egen hestevirksomhed, hvorfra hun tilrider heste, afholder ridelejr og uddanner konkurrenceheste.
Men Georgia har også et særlig talent for at kommunikere med hestene, og netop det emne fortæller hun meget mere om i interviewet herunder. For det er ikke alle, der kan forstå og sætte sig ind i Georgias tilgang til dyrene.
Sidste i interviewet besvarer Georgia spørgsmål fra Zibrasport Equests følgere – og her kan du bl.a. få gode råd til at lægge din frygt på hylden, hvis du er blevet lidt bange for hestene, eller hvis du synes forhindringerne er en tand for høje.
Se interviewet her:
Georgia Timmermann og Zibrasport Equests Louise Rømer fik en snak om kommunikation med heste, frygt og Georgias yndlingshest – hvilket bragte tårerne frem
Carina Cassøe Krüth og DV-hoppen Heilines Danciera e. Fürstenball (opdr. Stald Heiline) bragede igennem internationalt ved DWB Five-star-dressage i Herning i marts sidste år. Hun og ”Danse” fortsatte succesen ved DM, hvor det igen blev til en andenplads efter Cathrine Dufour. Nu er Cathrine og Carina udtaget til FEI World Cup finalen ved Göteborg Horse Show fra den 31. marts til den 4. april.
Cathrine sikrede sin World Cup kvalifikation ved at vinde World Cup på Vilhelmsborg i oktober sidste år på Bohemian. Hun har ikke haft chance for at starte Atterupgaards Cassidy i en kvalifikation, da kvalifikatiosstævnet i Holland blev aflyst. Hun har ikke fået lov fra FEI til at ride Atterupgaards Cassidy i finalen, derfor har hun trukket sig fra start for at spare Bohemian med fokus på OL i Tokyo til sommer, fortæller hun.
Carina Cassøe Krüth og Heilines Danciera ved DM 2020. Foto: Signe Baun
Carina Cassøe Krüth skulle også have redet World Cup kvalifikation i s’-Hertogenbosh i Holland i disse dage, men stævnet er blevet aflyst grundet EHV-1 (Herpresvirus). I forhold til forberedelse og planlægning frem mod World Cup finalen, er Carina ikke så ked af, hun ikke kunne komme til start i Holland nu, hvor hun skal være i topform til finalen i Sverige.
Det er meget svært for rytterne at forberede sig optimalt til World Cup finalen, for det er ikke mange stævner, de har kunnet ride det seneste år.
Vi fik redet Grand Prix-programmet igennem til den seneste træningssamling, og det var et rigtig fint initiativ af rideforbundet Carina Cassøe Krüth
– Vi fik redet Grand Prix-programmet igennem til den seneste træningssamling, og det var et rigtig fint initiativ af rideforbundet, bemærker Carina, hun forklarer: – Susanne Baarup var dommer, og vi havde starttider, som ved stævner. Det betød vi lige måtte tage os sammen, det var godt.
Carina fik lavet en ny kür forud for DM sidste år. Det er en kür, som hun og Danse skal ”vokse ind i”, for det er en kür med høj sværhedsgrad, men når det lykkes, er det meget flot og giver gode point. Den lykkedes for dem på Vilhelmsborg, men ved World Cup-stævnet i Salzburg gik det ikke efter planen og forhåbningerne, erkender Carina. Danse reagerede ikke helt som vanligt, hverken i Grand Prix’en eller i küren, men hoppen er igen tilbage på sporet, så Carina holder sig til planen og küren også i finalen.
På grund af udbruddet af herpesvirus, der har spredt sig fra Valencia i Spanien til store dele af Europa, og pt. kostet 11 heste livet i Europa, er der lavet nogle ekstra foranstaltninger til World Cup finalen. Carina fortæller: Vi skal egentlig først i vet.tjek torsdag, men vi skal gennem et ekstra tjek på en travbane om tirsdagen, inden vi får lov til at komme ind på stævnepladsen. Jeg får alle mine heste vaccineret i denne uge, vi starter simpelthen et vaccinationsprogram for alle heste i stalden. Jeg ved godt, at de kan blive smittet, på trods af de er vaccinerede, men de smitter mindre til andre, hvis de er vaccinerede.
Carina arbejder videre hjemme i ridehallen ved Hobro, inden turen går til hendes første Word Cup finale.
Dressurryttere i finalen Det er de bedste ni ryttere fra den Vesteuropæiske liga, der får adgang til World Cup finalen i dressur. Og det er følgende ryttere:
Jessica von Bredow-Werndl (GER)
Helen Langehanenberg (GER)
Patrik Kittel (SWE)
Morgan Barbançon (FRA)
Anna Merveldt (IRRL)
Thamar Zweistra (NED)
Christian Schumach (AUT)
Carina Cassoe Kruth (DEN)
Florian Bacher (AUT)
Cathrine Dufour (DEN)
Fra USA kommer to ekvipager med dansk islæt, ligavinder blev Olivia Lagoy-Weltz med den danske varmblodsvallak Rassing’s Lonoir foran dansk/amerikanske Charlotte Jorst med Kastel’s Nintendo.
Steve Guerdat og Alamo vandt Longines FEI Jumping World Cup Final 2019.
Foto:Tommy Holl
Kvalifikationerne i både springning og dressur har været mærket af aflysninger på grund af Covid-19. World Cup Finalen i Las Vegas sidste år blev aflyst, men vinderne fra 2019 i dressur Isabell Werth og i springning Steve Guerdat, er klar til at forsvare deres titel i Göteborg.
Se den vesteuropæiske rangliste i dressur HER og i springning HER
Det er desværre ikke kun i Spanien, at Herpesvirus truer ridesporten. I Østrig hærger der lige nu et udbrud i den anerkendte dressurstald Schindlhof, der hvert år er vært for et populært CDI-stævne.
Hvordan smitten er nået dertil vides endnu ikke, fordi ingen heste fra stalden har deltaget i konkurrencer – og der er heller ikke kommet nye heste ind i stalden. Det beretter pferderevue.at.
I alt er 14 ud af 40 heste opstaldet på Schindlhof, der er ejet af familien Haim-Swarovski, allerede syge. Og to af dem er alvorligt svækket, da de står med høj feber. Det er via PCR-test bekræftet, at hestene desværre er inficeret med Herpesvirus EHV-1.
Kontrol på situationen
Klaus Haim, ejer af stedet, fortæller til Tiroler Tageszeitung, at de ikke kan forklare, hvor smitten stammer fra. Ingen af deres heste har deltaget i stævner, og deres unge heste er desuden netop blevet vaccineret.
At udbruddet i Østrig har sammenhæng med det i Valencia udelukker Josef Kössler, chef for Østrigs veterinærdirektorat.
På Schindlhof har man heldigvis situationen under kontrol. Ifølge Tiroler Tageszeitung er de syge heste isoleret i en separat stald. Siden mandag er der desuden ikke kommet meldinger om flere smittede heste.
– Jeg lære mine heste at changere på et tidligt tidspunkt, omkring 4-5-års alderen, fortæller landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, og den holdning bakkes op af dressurtræner/rytter Anne Troensegaard fra Slangerupgaard.
Ryttere, som rider dressurchampionater på deres 6-års heste, finder ofte, at netop changementerne kan være helt afgørende for, om hesten bliver klar til konkurrence eller ej. Det kan også være changementerne, som gør championatsfinalerne for de 6-årige heste til en nervepirrende affære, og det kan være changementerne, som afgør klassen. Jeg har fulgt championatsfinalerne herhjemme og verdensmesterskaberne for unge heste gennem flere år. Hvor changementerne tidligere var en udfordring for mange, er det i dag ikke så udbredt et problem. De fleste heste forstår hjælpen og kan lave changementerne, de fejl som kommer er mere et resultat af fejl, der bare kan opstå i et program. Hestenes galopkvalitet er øget, ligesom hestene har fået en bedre egenbalance fra naturens hånd, og dette er med til, at gøre det lettere for hestene at lave changementerne.
Cathrine Dufour viser her et changement på Varmos Amigos ved den seneste træningssamling for rytterne i bruttotruppen.
Det er netop hestenes galopkvalitet, og deres gode respons på rytterens hjælp generelt, som afgør, hvornår Anne Troensegaard og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein begynder at lege med changementer. Og selvom man leger lidt med øvelsen, og laver den fx for enden af en diagonallinje, inden man vender ind på kortsiden, så skal changementerne være rene og gennemsprungne. Bliver hesten usikker eller måske hidsig, når man forsøger at lære dem at changere, er det for tidligt. Så gem øvelsen til senere, når hesten er blevet mere sikker, og klar til at tage imod hjælpen, er deres opfordring.
Anne Troensegaard, Slangerupgaard.
Anne Troensegaard: – Jeg begynder at lave changementer på de 4-årige heste, hvis de har en funktionel galop, og reagere på hjælpen. Føler man, at her ligger den godt for hjælperne, så kan man prøve at give den hjælpen til changement. Hvor det sker, kommer an på hesten, men ofte er det diagonalt ned til hjørnet på de unge heste. Ofte er det bare det ene changement, jeg laver, hvis jeg føler hesten er klar til det, og så kan det let gå et par uger, før jeg prøver igen.
Når hestene bliver lidt ældre, og har fået en større styrke i galoppen, og lært hjælperne bedre at kende, tager Anne igen fat på changementer. Og her er hun og Nathalie enige om, at det kan være en stor hjælp for rytter og hest, at indøve changementet på langsiden. Ud fra hjørnet rider man hesten ind i en schenkelvigning i galoppen ind på andet hovslag (sporet ved siden af hovslaget ude ved barrieren). Søg for at hesten både går frem og til siden. Den må ikke miste galoppen i øvelsen, og den skal fortsat være lige. – Når jeg mærker, hesten begynder at trække ud mod hovslaget for at få støtte fra barrieren, giver jeg changementshjælpen ud mod kontragalop, fortæller Anne og Nathalie samstemmende.
– På den måde bliver der ikke så meget spænding hos hesten, og changementet bliver ikke en udfordring eller et problem for hesten. Skal mine 5-års heste gå championater, indøver jeg ikke changementer i træningen op til konkurrencen, for her er det vigtigt, de kan holde kontragaloppen. Man kan tage fat på changementerne igen, når hesten har gået 5-championaterne, fortæller Anne Troensegaard.
Landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.
Nathalie zu Sayn-Wittgenstein: – Kan jeg, på de 4-årige heste mærke, at galoppen er afbalanceret, laver jeg changementet på diagonalen, men jeg kan godt lide at gøre det fra schenkelvigning i retvendt galop på langsiden og ud imod barrieren. Og her er hun og Anne Troensegaard altså helt på linje i deres tilgang til indøvning af changementer.
– Nogle heste koger op, når man begynder at lave changementer. Så må man lægge det lidt på hylden igen, og først få sikkerhed i hestens reaktion på hjælpere. Jeg lærer ikke hesten at gå kontragalop før den begynder at lave changementer, understreger Nathalie, og hun underbygger: – Jeg vil helst have, at hesten lære at lave changement så tidligt som muligt, når jeg kan mærke den psykisk er klar til det. Jeg skal være sikker på, at galopkvaliteten og balancen er til stede. Og det kan variere fra hest til hest. Der kan være 5-års heste, som skal arbejde lidt mere med galoppen og det grundlæggende inden man prøver med changementer igen. Det er derfor lidt hesten, som bestemmer, men som sagt, jeg er absolut ikke tilhænger af at lære hesten at gå kontragalop før changement. Det gør livet meget sværere for hest og rytter, og nogle heste, oplever jeg, bliver meget forvirrede, hvis de er arbejdet meget i kontragalop, hvor de ikke må changere, til at rytteren pludselig forlanger, nu SKAL de changere, slutter Nathalie zu Sayn-wittgenstein.
Changement à tempo (flyvende changement) Øvelsen udføres ved, at hesten fra at galoppere til den ene side skifter til at galoppere til den anden side uden mellemfaldende trin eller skridt, men direkte fra den ene galop til den anden. Changement à tempo foregår umiddelbart i forbindelse med det svævningsmoment, som efterfølger hvert enkelt galopspring. For at kunne udføre et godt changement à tempo er det derfor vigtigt, at galoppen er så energisk og springende, at der overhovedet er et svævningsmoment. Changementer à tempo, i daglig tale blot kaldet changementer, kan også udføres i serier fx.: for hvert 4., hvert 3., hvert 2., og for hvert galopspring.
Hesten skal, selv i serier, bevare energien, roen og letheden og være absolut ligeudrettet og udføre changementerne med så diskret og usynlig hjælp fra rytterens side som muligt. Galoptakten og hestens balance skal bevares også i serierne. For at muliggøre dette er det tilladt mellem changementerne at galoppere med lidt mindre samlingsgrad, end der ellers forlanges i samlet galop.
Changement for hvert 4. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage fire galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.
Changement for hvert 3. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage tre galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.
Changement for hvert 2. spring: Efter det indledende changement skal hesten tage to galopspring i samme galop inden det næste changement, idet landingen i det foregående changement tæller med.
Changement for hvert spring: Hesten changerer for hvert galopspring.
ALMINDELIGE FEJL er bl.a.: • Changementet udføres uden tilstrækkelig energi. • Hesten er ikke ligeudrettet i changementet. • Hesten har vægten på forparten i changementet, så den topper op bag til. • Hesten springer ikke lige langt ind under sig i changementerne til højre og venstre. • I serier udføres de mellemliggende galopspring ikke på en lige linie, men zig-zag agtigt. • Rytteren giver alt for tydelige hjælpere.
GRUNDFEJL er bl.a.: • For- og bagben changerer ikke samtidigt (changementet bliver urent). • Changementet udføres med samlede bagben. • Der er ikke det korrekte antal galopspring mellem changementerne i serier. • Hesten slår sig tydeligt fra. • For- eller bagparten kastes til siden. • Hesten ignorerer rytterens hjælpere og nægter at changere. • Changementet udføres gennem trav.
Herunder kan du se de spørgsmål/svar som FEI har samlet på deres site – oversat til dansk:
Hvad er Equine Herpesvirus?
Equine Herpesvirus er en smitsom sygdom, der rammer heste. Selv om der er flere typer af virus, så er det Equine Herpesvirus-1 (EHV-1) og Equine Herpesvirus-4 (EHV-4), der ofte ses. Det nuværende udbrud i Europa er af typen EHV-1.
Smittede heste vil muligvis få luftvejsinfektioner, problemer med det centrale nervesystem og ifolede hopper risikerer at abortere. Neonatal infektion hos føl ses desværre også – og med dødeligt udgang.
Equine Herpesvirus findes mange steder i verden, og sæsonprægede udbrud er ikke usædvanlige. Bestemte typer af virus kan være årsag til alvorlig sygdom hos heste. Det kan have den konsekvens, at komplette stalde skal isoleres i flere uger, så hestene ikke kan rejse eller deltage i konkurrencer.
Hvordan smitter sygdommen?
Equine Herpesvirus smitter via luften, og heste med mindre end fem meters afstand imellem hinanden udsættes for risiko for smitte.
Heste kan inficeres, hvis de har været i kontakt med andre heste, og de kan dermed også tage sygdommen med hjem i stalden. Virus kan også sprede sig via tøj og andet rideudstyr, hvis mennesker er i kontakt med syge heste.
Hestetransporter er også en mulig smittespreder. Hestetrailere og lastbiler, der har transporteret syge heste, kan nemlig indeholde spor af virus. Derfor er det vigtigt at desinficere og rengøre efter hver transport. Det samme er tilfældet med stalde. Når heste flyttes, skal boksene gøre rene, så nye heste ikke udsættes for smitte.
Hvilke sygdomstegn skal jeg være opmærksom på?
De kliniske tegn på Equine Herpesvirus afhænger af, hvilken type af virus, hesten er ramt af. Heste, der lider af EHV-1, kan udvikle feber, luftvejsinfektioner, hoste og næseflåd.
Nogle heste vil muligvis udvikle neurologiske symptomer såsom balanceproblemer, lammelse af blæren, og hesten kan få svært ved at rejse sig op.
Hvis hesten er slemt ramt af de neurologiske symptomer, så kan den eneste udvej være aflivning.
Jeg tror, at min hest er ramt af Equine Herpesvirus. Hvad skal jeg gøre?
Hvis heste viser tegn på sygdom, så skal de hurtigt muligt isoleres og undersøges af en dyrlæge.
Kliniske tegn ses ofte i løbet af 10 dage, efter hesten har været udsat for smitte. Da heste også kan udvise samme symptomer ved andre sygdomme, så bør din dyrlæge tage næsesvab og blodprøve. Heste som kan have været i kontakt med syge heste skal identificeres, isoleres og testes. Ingen til- eller afgang af heste til stalden.
Hvor hurtigt kommer min hest sig?
Det varierer meget, hvor længe en hest har brug for at komme sig. Det er afhængig af de kliniske tegn, og om hesten har haft andre infektioner i sygdomforløbet.
Hvordan kan jeg beskytte min hest?
Der findes en vaccine mod EHV-1 og EHV-4, men den beskytter ikke mod den neurologiske udgave af sygdommen.
Vaccinen kan være med til at reducere udbredelsen af virus. Din dyrlæge vil kunne give dig meget mere info om brugen af vaccine.
Læs mere om FEIs foranstaltninger i forhold til udbruddet af Equine Herpesvirus her
Hofstaldmester Ulf Gunnehed viser i videoen både rundt i stalde og selekammer, mens han fortæller om hverdagen med hestene og et år med Corona. Der bliver selvfølgelig også tid til at se og høre lidt om de mange flotte kareter og hestevogne.
Om de Kongelige Stalde De Kongelige Stalde i Sverige (på svensk: Kungliga Hovstallet) er ansvarlige for den ceremonielle transport af den svenske kongefamilie under statslige begivenheder og festlige lejligheder. Staldene stammer fra 1535 og blev oprindeligt bygget på Helgeandsholmen, tæt på Stockholm Slot. I dag ligger de kongelige stalde lige bag Strandvägen i Östermalm i det centrale Stockholm, og de er åbne for offentligheden via guidede ture.
Hvordan skaber man en tilværelse, hvor heste er omdrejningspunktet? Hvor mange heste skal man ride hver dag, hvis man man gerne vil leve af det? Har heste virkelig et sprog?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som Georgia Timmermann vil besvare, når Zibrasport Equest sender live med hende onsdag klokken 19 på Instagram.
Georgia er en aktiv rytter, der både rider stævner, tilrider heste og afholder ridelejre.
Georgia har en helt speciel tilgang til ridningen
– Jeg startede karrieren på en rideskole i Horsens, da jeg var bare 2 år gammel og har redet lige siden ved siden af jobs og studier. På et tidspunkt også som amatørjockey, så military. Har placeringer i LA2 dressur til c-stævner. Har redet championater i både dressur og spring med placeringer. Nu fokus på ridebanespringning. Sådan beskriver Georgia sig selv.
Springning er en af Georgias spidskompentencer
– Mit speciale er at tilride og uddanne unge heste og har flere år deltaget i UVM med 6 og 7 års heste. Ligeledes ligget i toppen i championaterne også med unge heste jeg selv har tilredet og uddannet – flere af disse helt op til internationalt niveau.
Marts-udgaven af Riders Corner bliver sendt fra smukke Stutteri Ask på Fyn, og journalist Louise Rømer får besøg i studiet af springrytterne Karen og Søren Møller Rohde. Karen og Søren fortæller om deres mål for fremtiden, dagligdagen på stutteriet og meget mere. Vi taler også med Rikke Haastrup, der netop er vendt hjem fra stævner i Spanien, og med Dennis Fisker om hans oplevelser ved dressurstævnet i Doha.
Programmet bliver sendt torsdag d. 11. marts 2021 kl. 19.30 på Facebook og her på siden (hvor det også kan findes i arkivet efterfølgende.)
Vi sender fra den flotte Casir hal på Stutteri Ask.
Riders Corner fra Dressurstald WillumThomsen
Fik du ikke set programmet fra februar med blandt andet Rune Willum og Joachim Thomsen, Nanna Merrald og Andreas Schou, så kan du se det hele i vores Premiumarkiv – ved at klikke her
For springrytternes vedkommende er indlæring af changementer en naturlig del af hestens tidlige springuddannelse. Det er nødvendigt, at springhesten lærer at changere, for det giver en bedre rytme på banen. Springhestene er kun under bedømmelse, hvis de deltager i springchampionaterne i for ungheste, og her er det ikke et krav, at de 4-årige springheste kan changere. Og selv om springhestene ikke changere rent, er det ikke et problem i forhold til bedømmelsen. For springhestens balance og afvikling af springet kan det være en fordel, at den kommer til springet i retvendt galop, og absolut ikke i krydsgalop. Derfor har springryttere fokus på changementer på et tidligt tidspunkt i hestenes uddannelse. Springryttere indlærer ofte changementer ved at springe små kryds, eller galopperer over cavalettis eller bomme på jorden. Her giver rytteren hjælpen til changementet, når hesten sætter af, samtidig med, at rytteren leder hesten mod den nye galopside, med den kommende indvendige hånd. På den måde bliver changementerne ”leget” ind i springhestene.
Et kryds, en cavaletti eller bomme på jorden kan bruges, når man indøver changement.
Mens kvaliteten af changementet dybest set er ligegyldigt, når det gælder springheste, bare det sker flydende og let for hjælpen, er det helt anderledes for dressurhestens vedkommende, for de blive bedømt på kvaliteten af changementet.
Dressurhestens changement Kvaliteten af changementet bedømmes bl.a. ud fra, om det er udført samtidig for og bag, at hesten ikke ”tager selv” og changere før hjælpen bliver givet og om den er ligeudrettet i changementet. Udfordringer er, at galopkvaliteten skal bibeholdes før og efter changementet, og at hesten skal holde den samme rytme og fremadsøgning.
Hvornår er hesten klar til changement? Nogle ryttere har erfaring for, at det giver god mening for dem at starte indlæring af changement i 4-5-års alderen. Andre venter lidt længere. Hvor det helt rette tidspunkt er der, afhænger af hestens uddannelse og rytterens erfaring.
Her ses Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy i et changement.
FEI har sammensat en lille tjekliste. Hvis du ikke med sikkerhed kan sige, at du og din hest kan udføre tingene på listen, er du sandsynligvis nødt til at forberede dig lidt mere, før du introducerer hesten for changementer.
1. Du har en afbalanceret kontragalop. Din hest kan let fastholde kontragalop rundt på ridebanen, også på en stor cirkelvolte uden at løbe eller falde i trav. Den må ikke vise modstand, skal fastholde ligeudretning og have en god balance. Kontragalop er en god test af hestens fremaddrift og ligeudretning, hvilket er nogle af nøgleelementerne i et godt changement, også med hestens videre uddannelse i tankerne.
2. Det er let for hesten (og dig) at lave anspring. Du skal let kunne udføre gode anspring, før du begynder at bede om changementer. Hesten skal let kunne samle galoppen til en skridtovergang. Og herefter kunne spring an til samme eller modsatte side, uden modstand, uden at lave travtrin eller ”toppe op” i bagparten.
3. Du kan lave anspring til begge sider fra skridt. Hesten skal kunne changere fra både retvendt og kontragalop. Den skal forstå galophjælpen, og reagere på den. Anspring fra skridt, skifte galoppen gennem skridt, alt dette er med til at forberede hesten på changement.
Dressurrytterne kan, som det er tilfældet med springrytterne, have god gavn af at bruge springbomme på jorden ved indlæring af changement. Og ellers er der forskellige steder på banen, som ryttere/trænere foretrækker at bruge ved indlæring af changement. Det er dog en god ide at have en erfaren træner som støtte ved indlæringen af changement. Får hesten, og rytteren, lært at udføre changementet for en let hjælp, vil det være så meget lettere, når hesten senere i sin uddannelse skal lære at changere i serier. Kilde: FEI/
I anden del af denne serie har vi talt med dressurrytter/træner Anne Troensegaard og dressurlandstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein om deres tilgang til changementer, hvornår og hvor de indøver dem.
Hjælpen til changement Changement fra fx højre- til venstre galop sker fra en god, energisk grundgalop. Hesten skal være fremme for hjælpen, og have en god energi og balance. I praksis fører rytteren sit venstre ben lidt frem (kommende indvendige side) og det høje lidt tilbage (kommende udvendige side). På den måde bytter man galophjælpen, og forbereder hesten på changementet. Hesten reagerer for den kommende udvendig tøjle og den kommende udvendige schenkel, i dette tilfælde den højre.
Man må ikke trække hesten til siden, eller kaste sin hjælp til siden, for at få en reaktion fra hesten. Bliv siddende og flyt kun vægten let til den ny indvendige side (venstre). Det giver nemlig hesten en større grad af frihed, til at skifte galoppen og springe op i forparten, så den rent faktisk kan lave sit spring til venstre.
I indlæringsfasen vil nogle heste måske løbe væk fra hjælpen til changementet, og her er det vigtigt, man ikke stopper dem brat op. De skal have lov til at falde til ro, så lav en rolig overgang til en galop under kontrol, eller til skridt.
Lorenzo, der i 2017 blev solgt fra Helgstrand Dressage til Charlotte Jorst, har fået ny rytter. I fremtiden er det svenske Jeanna Högberg, som skal ride Lorenzo. Högberg har tidligere repræsenteret Sverige til VM, men i midten af 2020 blev den internationale rytterprofil ansat hos Helgstrand.
Vallakken, der med salget til Charlotte Jorst, rykkede over Atlanten, har siden 2018 igen haft base hos Helgstrand på grund af en skade. Men nu tyder det altså på, at han snart er tilbage på banerne igen.
Eurodressage skriver, at ambitionen for den nye konstellation er OL i Tokyo.
– Det ville være fantastisk, hvis de kunne finde ud af det sammen. Vi håber, at han vil blive helt klar, og der vil være mulighed for dem at kvalificere sig. Jeanna startede med at ride på ham for en måned siden, og hun arbejder på at gøre ham helt fit, fortæller Charlotte Jorst til Eurodressage.
Imponerende fortid
I 2016 var Lorenzo og dens tidligere rytter, spanske Severo Jurado Lopez, inde i en stime med sejre og flotte ridt til internationale stævner.
Ekvipagen blev nummer fem til OL i Rio med 83,6 procent i küren, og senere samme år vandt de de World Cup-kvalifikationen i Odense.
Og nu fem år senere venter, hvis alt går vel, måske et OL mere forude.
Gense Lorenzo og Severo
I vores videoarkiv kan du se FEI World Cup of Odense Grand Prix, som blev afviklet d. 22. oktober 2016 i forbindelse med Odense Horse Show. Her vandt Severo Jurado Lopez og Lorenzo:
