Skip to main content

Author: admin

Et hårdt år for hestebranchen

Nedlukningerne som følge af coronapandemien har haft stor indflydelse på landets rideklubber. I lange perioder har det ikke været muligt at holde rideskoleundervisningen åben. Dansk Ride Forbund har måttet kæmpe for at overbevise myndighederne om det uforsvarlige ved at lukke ridehallerne for træning. Berider Torben Frandsen, der er formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, erkender, at det har været et hårdt år for mange af hans kolleger, der lever af at undervise. – Vi er jo langt fra alene om at være ramt, det er mange andre grupper af erhvervslivet også. Vi har måttet tilpasse os virkeligheden. Lige nu gælder det om, at vi kommer hele gennem nedlukningen – menneskeligt, såvel som økonomisk, indleder han.

Berider Torben Frandsen og Elmegårdens Dakota.

– Den første periode med corona kunne vi se os lidt igennem, men nu er det et år siden, det har kørt normalt. Og det er der mange, der bliver ramt af, erkender Torben. Flere af hans kolleger har været kreative, de har taget ny teknologi i brug og fjernundervist deres elever.

– Det har været en løsning for mange, og det har virket i noget omfang, men mange ryttere har behov for at få hjælp fra deres træner direkte, her og nu og på stedet.

– Jeg har desuden hørt fra flere kolleger, at der opstår faresituationer, hvor undervisningen mangler. Der kan opstå farlige situationer med heste, hvis rytterne ikke får hjælp af deres træner til at overvinde et problem i træningen, og det kan betyde at ryttere kommer til skade, og det kan også gå ud over hestevelfærden.

Torben forklarer, at mange trænere og beridere også gerne sætter sig i sadlen, og hjælper deres elever med uddannelsen af hesten. Der er ryttere, som er usikre på at korrigere hesten, mens trænerne kan løse den opgave med baggrund i deres viden og erfaring i uddannelsen af hestene på en faglig velfunderet måde.

Torben Frandsen, Tørring Ridecenter er formand for Dansk Ride-Instruktør Forening.

– Forsamlingsforbuddet i forhold til træning, har været løst forskelligt i flere af landets politikredse, det kunne være rart, om vi kunne få mulighed for at være fysisk til stede i hallen under træningen. Ved at være det, kan vi være med til at øge sikkerheden for rytteren og velfærden for hesten, bemærker Torben.

Tiden efter corona?
Hvordan ser fremtiden ud for ridesporten herhjemme efter corona? Det spørgsmål finder Torben Frandsen det naturligvis svært at give et endegyldigt svar på. – Netop fastholdelse af medlemmer er noget, der er vigtigt for alle sportsgrene. Vi kender ikke resultatet af et års nedlukning endnu. Det er dog forventeligt at nogle vælger at forlade ridesporten.

Selv har han været aktiv stævnedeltager gennem mange år. Om han i fremtiden vil ride helt så mange stævner som før coronapandemien, ja det er han faktisk ikke sikker på. – Man får også øjnene op for, at man kan lave noget andet, spændende med hestene. Og undervejs har man måske fundet ud af en anden forretningsstrategi, som bliver en gylden middelvej, i forhold til det aktivitetsniveau man havde før nedlukningen. Kun fremtiden vil vise, om det giver det samme resultat. Og om vi kommer tilbage på samme høje niveau ved stævnerne.

– Når der bliver åbent igen, trænger vi til at komme ud til stævne. Der bliver et boom af ryttere, som virkelig har behov for at mødes og ride deres heste ved stævnerne. Hvordan sporten så fremadrettet finder sit leje efter et års nedlukning, det vil kun fremtiden vise, slutter Torben Frandsen.

Hvad er DR-IF?
Torben Frandsen har været formand for Dansk Ride- Instruktør Forening i mere end 10 år. At han har siddet på posten så længe, skyldes et ønske om at være med til at præge udviklingen. – Jeg syntes det er vigtigt, at vi laver tiltag, som bevarer fagligheden omkring uddannelsen af heste og ryttere, forklarer han.
Foreningens formål er at samle alle instruktører i Danmark i en forening, hvor man står sammen om at udbrede kendskabet til den korrekte, klassiske ridning. Foreningen samarbejder med Dansk Ride Forbund om uddannelsen af ridelærer, rideinstruktører og beridere. Tilbage i midten af 50’erne rekrutterede ridesporten sine hjælpere fra militært uddannede beridere. Manglen på beridere blev mere udpræget i 60’erne, ikke mindst set i lyset af den kolossale tilgang sporten nød i de år. I 1965 så Dansk Ride-Instruktør Forening (DR-IF) dagens lys på initiativ af Knud Dam, Hans Keller, Gustav Martens, Børge Rasmussen og Robert Johansen. I dag tæller DR-IF 200 beridere og instruktører. Torben Frandsen er formand for den nuværende bestyrelse, der har Karin Nissen, Mette Riisager, Nikolaj Kowalski og Louise Christensen som medlemmer.

Andreas Helgstrand har flere heste i spil til VM

I 2022 er Herning vært for ECCO FEI verdensmesterskabet i spring, dressur, paradressage og voltigering.

Og mon ikke de fleste danske ridesportsfans håber på, at Danmark kan gøre en god figur, når begivenheden nu finder sted på hjemmebane.

Andreas Helgstrand er én af de mange stærke dressurryttere, der håber på at stille til start – og han har derfor allerede fokus rettet mod VM.

I en ny video fortæller han, at Fiontini selvfølgelig er i spil.

Men Andreas afslører desuden, at han har flere mulige heste klar til opgaven i 2022.

“Jeg vil gøre mit bedste for at forsøge at kvalificere mig – især nu hvor Fiontini gør det så godt og hele tiden udvikler sig. Men jeg har også andre heste, der måske kan blive klar til mesterskabet.”

Se hele videoen her

Vores læsere viser deres flotte fastelavnskostumer

Det væltede ind med fantasifulde og detaljerede kostumer, da Zibrasport Equest spurgte læserne om deres bedste fastelavnsudklædning.

Herunder kan du se nogle af de fine bud, vi modtog:

Mia Vinther Nielsen: Min hingst og jeg var giraf og storvildtsjæger. Det tog to mand fire timer at male 

Clara Juul-Andreasen: Fastelavn 2019 fodboldspiller/Brøndbyspiller

Ditte Ploug: Den gyldne Ninja fra Lego Ninjago

Vigga Clausen: Mig og min fjord-unicorn

Lene Normann Nielsen: Jovi og jeg klædt ud som Find Holger. Jovi har også briller på

Nyd endnu flere af vores følgeres kostumer i kommentarfeltet:
https://www.facebook.com/zibrasportEQUEST/posts/1360488414290236

Ulla Tørnæs og Lars Trier Kjøller har en god sag

Mange større og mindre erhvervsdrivende kæmper for deres overlevelse under nedlukningen som følge af coronapandemien, og for mange af de erhvervsdrivende i hestebranchen er der ikke hjælp at hente i regeringens hjælpepakker. Berider Lars Trier Kjøller, der driver LK Equestrian ved Troldkær mellem Vamdrup og Jels, har 23 heste i stalden. Og nu, hvor der ikke er stævner, og mulighed for undervisning, så er hans indtjening faldet drastisk, men udgifterne er de samme. Hestene skal fortsat fodres, have smed og dyrlæge, passes og uddannes.

LT Equestrian drives af berider Lars Trier Kjøller.

– Det er en produktion, vi uddanner og producerer heste til salg. Problemet er, at uden stævner kan vi ikke lave en værdiforøgelse af hesten, og så er mange af os også dybt afhængige af at kunne tjene penge til hesteholdet ved at undervise, forklarer Lars.

Normalt tjener han mellem 30 og 40.000 kr. om måneden på undervisning, penge som indgår i virksomheden og er med til at betale de mange faste udgifter forbundet med det at have et hestehold. Han har udgifter på op imod 100.000 kr. om måneden, og har nu et underskud på op mod 77.000 kr. om måneden, og som det har vist sig, er der ingen hjælp at hente til at dække udgifterne i de eksisterende hjælpepakker.

Lars Trier Kjøller har været meget aktiv for at forsøge at ændre betingelserne i hestebranchen.

Skriver til ministeren
Lars og hans revisor har i sommer søgt om støtte fra regeringens hjælpepakke, men han kan, i lighed med andre hesteejere i samme situation, kun få hjælp til de faste udgifter som el, vand og varme og intet til foder, smed, dyrlæge og pasning af hestene, som er de virkelig store poster.

Efter to afslag på ansøgning om hjælpepakker vælger Lars Trier Kjøller at tage skridtet videre. I starten af februar skriver Lars til Erhvervsministeren:

Jeg skriver til dig fordi jeg mener det er forkert at tolke salgsheste som en lagervare.
Der er 4 typer af køb i en moderne hesteforretning:

  • 1: En hest der bliver købt og solgt på en til to dage. Mange gange når den slet ikke ind i stalden. Lav fortjeneste og ingen omkostninger.
  • 2: En hest der bliver købt med uddannelse og senere salg. Kan typisk stå i stalden i uddannelse 1-4 år. Mulighed for stort afkast mange omkostninger.
  • 3: En hest som er købt ind til stævnebrug og tænkt som pr for virksomheden.
  • 4: En hest som er købt ind til avl. Hingst eller hoppe. Begge typer kan være omkostnings tunge, fordi de skal bevise deres kvalitet på stævnebanerne eller til kåring.

Type 2 og 4 udgør den absolut største andel.
Jeg mener det er en produktion og ikke et lager. Vi uddanner/producere heste til ridesporten. Produktionsomkostningerne er høje. Hvis det var et normalt lager, kunne vi slukke for lys og vand indtil vi kunne få kunder ud igen. Men det kan vi ikke. Den eneste omkostning vi kan fjerne, er stævneomkostningerne. Og det er absolut ikke en fordel, da ingen stævner er direkte årsag til værdiforringelse at de heste vi uddanner på.
Min virksomhed, og mange andre af samme type, er samtidig dybt afhængige undervisning og uddannelse af de ryttere som dyrker ridesport. Både indtægt på lektioner og ridning/uddannelse af elevernes heste.
Det må vi ikke pt. Kunderne i Danmark er afventende med at købe, fordi de er usikre på, hvornår de kan komme ud på stævne pladserne igen. Og fordi de holder tilbage med at investere pga. usikkerhed mht. job eller virksomheder.
Der har ikke været den export til udlandet, som vi normalt har. Derfor må vi enten sælge med tab, eller vente på kunderne igen kan rejse frit i verdenen. Men at vente kræver likviditet, og den forsvinder hurtigt med de driftsomkostninger branchen har. Det er ikke muligt at stoppe med at fodre, muge, ringe efter dyrlægen og beslagsmeden, lufte/ride, lukke på fold, i Walker og løbebånd.
Men andre ord, hestene er døde, hvis jeg slukker lyset og lukker for vandet, indtil Corona er overstået.
Håber du vil se på dette problem meget snart.

Lars Trier Kjøller tog kontakt til TV2S, og sammen med Ulla Tørnæs fik de chance for at forklare sig i et længere klip, som kan ses herunder:

https://www.facebook.com/573035848/videos/10157761145150849/

Ulla Tørnæs går ind i sagen
Heldigvis for hestebranchen og for Lars Trier Kjøller er venstrepolitiker Ulla Tørnæs gået ind i sagen, og har stillet spørgsmål til de relevante ministerier. Ikke alene i spørgsmålet om hjælpepakkerne, men også stillet spørgsmål til Sundhedsministeren for at få svar på, hvad forskellen er, om der er fem ryttere i ridehallen – contra fire ryttere og en underviser. I håbet om at få genåbnet for undervisningen rundt omkring i landet.

Ulla Tørnæs Foto: Steen Brogaard
Ulla Tørnæs. Foto: Steen Brogaard

Stor opbakning fra branchen
Udfordringen for Lars Trier Kjøller og andre, der har hestebranchen som erhverv er, at der ikke er en egentliglig brancheorganisation, som kan tage disse og andre sager op i forhold til fx myndighederne.

– Rideforbundet skal kæmpe for, vi kan få genåbnet for stævner og undervisning, det gør de i samarbejde med DIF, det er ikke hos rideforbundet, at den her opgave ligger, fastslår Lars, som har fået mange tilkendegivelser fra sine kolleger, som støtter op om Ulla Tørnæs og hans kamp for branchen.

På et hængende hår
Lars fortæller, at der ikke går længe, før han må blive nødt til at sælge nogle af sine talentfulde heste med tab, for at begrænse udgifterne, og få penge til at betale foder med. Han har ikke trukket en krone ud af firmaet til sig selv i 2020, og nu begynder nedlukningen at betyder, det strammer til økonomisk for Lars.

– Jeg opfordrer ALLE som mener kompensationspakkerne ikke passer, eller er utilstrækkelige for hestebranchen, til at sende en mail til Erhvervsministeriet: em@em.dk , siger Lars. Og samtidig opfordrer han kraftigt til at der bliver holdt en god tone i kommunikationen, så vi kan få en konstruktiv debat og forhåbentlig et positivt resultat af henvendelsen til ministerierne.

Den Spanske Rideskole søger en ny rytter

Før Lipizzaner-hestene får lov til at vise, hvad de kan på Den Spanske Rideskole i Wien, så står de opstaldet på Piber Stutteri i Steiermark. Det er her, de kommer til verden – og kun de allerbedste bliver udvalgt til dressurens svar på ballet.

Piber Stutteri blev grundlagt i 1798, og i dag står der cirka 250 heste på stedet. Inklusiv 70 avlshopper. Desuden bliver to udvalgte hingste fra Den Spanske Rideskole hver år fragtet til Piber for at indgå i avlsprogrammet.

Og det er altså stedet, hvor du kan blive ansat, hvis du besidder de rette kvalifikationer.
Piber søger nemlig en ny rytter, der får ansvar for at uddanne de hvide heste.

Jobopslaget afslører, at den nye rytter skal besidde:

  • fleres års erfaring med uddannelse af heste
  • erfaring med tilridning af unge heste
  • følgende kvaliteter: Pålidelig, motivation, engagement, fleksibilitet og være en holdspiller
  • en god måde at omgås heste

Se hele jobopslaget her

Når det er koldt, sidder Nissen i kassen

Om vinteren kan det været en kold fornøjelse at stå i ridehallen i timevis og undervise. Mange trænere/beridere kombinerer undervisning fra jorden med ridning af elevernes heste. Det gør de bl.a. for at hjælpe med til at løse en udfordring i træningen eller for selv at mærke, hvordan hesten reagerer på hjælpen. Resultatet er, at træneren skiftevis bliver varm og kold, og det er den sikre opskrift på en forkølelse, samt ømme led og muskler.

En enkel konstruktion, et varmeapparat og et tæppe – det er opskriften på en varm ridelære (og hund) i en kold tid i ridehallen.

Flere hjemlige ridelærere nyder godt af berider Hans Jørgen Nørgaards opfindelse. Sammen med Astrid Gemal (landstræner for paradressurrytterne) har de viderebragt ”varmekassen” til flere af deres kolleger, heriblandt berider Karin Nissen på Frederiksværk Ridecenter.

Karin Nissen fortæller, at hun har stor fornøjelse af den enkle og billige konstruktion, der virker perfekt. Varmekassen er trækasse. Man sidder på en stol nede i kassen, under stolen placerer man et varmeapparat og tager et tæppe over benene. – Og jeg lover dig, der bliver så varmt, at man må åbne sin jakke.

Der er et minus ved kassen, fordi den skal placeres i et hjørne, så træneren står ikke midt i hallen og underviser. – Det er mine elever vandt til. Når det er koldt, sidder Nissen i kassen, siger Karin med en latter. Men det betyder den varme/kold situation man kan komme i, når man skal undervise fra jorden og ride, den opstår ikke, når man kan få varmen i kassen.

Flytbar konstruktion
Kassen er en enkelt, flytbar konstruktion. Det er en europalle, hvor man placerer en træplade ovenpå, herefter skruer man sider på kassen.

– Den er genial, jeg har brugt den i 20 år. Den er billig, den virker, og du har ikke en syg ridelære.
Berider Karin Nissen

– Om vinteren kunne jeg have ondt overalt på grund af kulden og varme-/koldsituationen. Det har jeg ikke mere. Og det betyder, jeg ikke er syg hele tiden. Jeg kan varmt anbefale den til mine kolleger rundt om i landet. En varmekasse er noget alle ridelærer bør have, slutter Karin Nissen.

FAKTA OM KARIN NISSEN

  • Karin Nissen er uddannet berider i 1995 på Barthahus ridecenter under berider Torben Suhr.
  • Efter endt uddannelse rejste Karin til Tyskland for at specialisere sig i dressur
  • Siden 2006 har hun været ansat Fredriksværk Rideklub.
  • Karin har gennem tiden uddannet adskillige heste og ryttere til Grand Prix-niveau, og har også selv skabt resultater på allerhøjeste niveau.

Nanna Merrald red fem sejre hjem i Frankrig

Med sig til franske Le Mans havde Nanna Merrald medbragt intet mindre end fire heste – nemlig Farrell, St. Schufro, Quarter Boy og Zack.

Og det gik mildt sagt rigtig godt for den 28-årige rytter, der siden 2018 har været ansat på Blue Hors.

Blue Hors Farrell

I fredagens Prix St. George red Farrell og Nanna sig ind på førstepladsen med 72,794%.

https://www.instagram.com/p/CLRiM2jhX2q/?utm_source=ig_web_copy_link

Blue Hors Zack

Nanna og 17-årige Zack har kun dannet par i få måneder, men fremtiden tegner lys for ekvipagen. Fredag havde parret stævnedebut, og det blev til intet mindre end 74,17 % i Grand Prix og dermed en sejr.

Lørdag red parret op ad midterlinjen i Grand Prix Special. Igen scorede de en placering som nummer et. Denne gang med 74,362%. 

Blue Hors St. Schufro

At Nanna har høje ambitioner for den sorte hingst, forstår man godt. Potentialet er enormt, men St. Schufro er stadig kun 10 år, og i avlshingstens internationale debut indløb der nogle småfejl.

Alligevel blev resultatet 67,45%.

https://www.instagram.com/p/CLROY8NBrsp/?utm_source=ig_web_copy_link

 Quater Boy

Salgshesten Gørklintgårds Quater Boy scorede fredag en flot førsteplads i Intermediare B med 70,540%. Men vallakken og Nanna ville ikke nøjes med én sejr. I lørdagens Intermediare II blev duoen belønnet med endnu en placering i toppen og 72,58%.

Kunsten at longere din hest

Er din hest lidt for frisk, når du skal starte med at ride? Eller er der dage, hvor du og hesten har brug for noget afvekslende arbejde? Longearbejde kan være løsningen, og her giver vi nogle gode råd til at få det optimale ud af arbejdet i longen.

1. Hav et mål med arbejdet
Alle heste er forskellige, og de har ikke alle samme behov for træning. Der er dog flere grunde til at logere hesten:

  • Opvarmning før en træningssession eller en konkurrence
  • Forbedre hestens kondition efter en pause eller som genoptræning efter en skade
  • Vurdere hestens opmærksomhed og adfærd på en given dag
  • Vurdere gangarter, især efter en periode med halthed
  • Forbedre balance og koordination
  • Etablere en tilknytning til hesten
  • Forbedre hestens reaktion på kommandoer
  • Give hesten noget motion, når ridning ikke er muligt, såsom i dårligt vejr
  • Vise hestens bevægelsesmønster for dyrlægen, smed, træner eller potentiel køber

Der er mange grunde til at longere hesten, og du bør være opmærksom på formålet med longeringen, inden du starter. Et eksempel kan være: din hest har ikke reageret godt på dine hjælpere ved den seneste træning. Derfor vil du gerne øge hestens reaktion på hjælperne og forbedre dens lydighed. Og dermed er det lydighed og opmærksomhed, som skal trænes i longearbejdet.

Longeline.

2. Vær sikker på hesten er klar
Hvis din hest har vist nogle adfærdsproblemer, skal du først kontrollere, at der ikke er en underliggende fysisk årsag. Dette kan indebære et besøg fra dyrlægen eller hestetandlæge, massage eller kiropraktisk behandling, eller et besøg af en sadelmager for at få lavet en sadeltilpasning.

Før du starter med at bruge longering som et led i uddannelsen, skal du sikre dig, at din hest er klar til opgaven. Longering er, modsat hvad nogle måske tror, ikke noget hesten bare gør automatisk eller naturligt. Det er en færdighed, der skal trænes, og det bygger på færdigheder din hest har lært tidligere. Hesten skal være fortrolig med at blive trukket, og den skal være i stand til at stå stille, selvom om du fjerner dig lidt fra den eller går nærmere hen til den. Det kan måske syntes at være meget enkelt, men det er en vigtig del af hestens træning. Er du i tvivl, så søg hjælp hos din træner.

I longearbejdet lærer hesten at reagere på enkle mundtlige kommandoer (skridt, trav og galop) samt også at standse og gå frem på kommando. De mundtlige kommandoer understøttes af longepisken og dit kropssprog.

Enhver aggressiv eller farlig adfærd skal elimineres før longering, så din sikkerhed og hestens helbred ikke er i fare. Hvis du er i tvivl om hesten forstår dine kommandoer, og om du har helt styr på at arbejde korrekt med hesten i longearbejdet, så søg hjælp hos din træner. Det er vigtigt at huske, det er longeføren (dig) som styrer hesten rundt i longen – det er ikke hesten, som bestemmer.

Longearbejdet er ikke tænkt som et middel for hesten til at ”blæse derudaf” og brænde en masse overskudsenergi af. Naturligvis er det i orden, at hesten bukker lidt og løber lidt overskudsenergi af, men nogle heste bliver ekstra ophidsede i longearbejdet, og det er ikke hensigtsmæssigt. Har hesten noget overskudsenergi, så lad den brænde det af løs i ridehallen eller på folden før du begynder med longearbejdet.

I longearbejdet bør hesten arbejde afslappet under din kontrol.

3. Brug det rigtige udstyr
Det hjælper processen på rette vej at bruge det rigtige udstyr i longearbejdet.

  • Brug en kapsun eller en trense med almindeligt trensebid (en kapsun ligner en almindelig trense, men der er sædvanligvis tre ringe (hver side og midt for) på næseremmen, hvor man kan fæste longelinen)
  • Longeline på omkring 6 meter eller mere med karabinhage i den ene ende
  • Longepisk med en lang snert
  • Handsker for at forhindre rebet i at brænde i hænderne på longeføren, hvis hesten pludselig løber eller springer til side. Handskerne giver også et bedre greb i longelinen
Kapsun, longeline og longepisk.

Bruger du en trense til longering, skal tøjlerne enten tages af eller snos under hestens hals, og holdes på plads ved hjælp af kæberemmen.

Dernæst fører man longelinen ind gennem bidringen, på hestens indvendige side. Træk longelinen op over hestens nakke og fæstn linen i den udvendige bidring. Dette vil i høj grad reducere enhver chance for at skade hestens mund, mens du arbejder.

En longeline på omkring 6 meter giver dig tilstrækkelig længde til at skabe en vis afstand mellem dig og hesten uden at opgive for meget kontrol. Noget kortere, og du risikerer at gøre dine cirkler for små, hvilket er hårdt for hesten.

Hvis din hest ikke er bekendt med longepisken, så lad din hest til at vænne sig til den først. Du kan bruge den, når du mønstrer hesten, og væn den til, at du berører den på skulder og bagpart med pisken.

Pisken må aldrig bruges til at skræmme eller straffe hesten. Det er simpelthen et værktøj til at signalere, hvad du ønsker af den.

4. Gør det samme – hver gang
Det er vigtigt, du følger den samme procedure, hver gang du longerer hesten. Det hele starter med, hvordan du står.

Når hesten er klar, bak langsomt fra den, mens du lader longelinen glide ud mellem hænderne. Hesten skal blive stående, og du skal placere dig ud for hestens skulder og i centrum af den cirkel, du vil tegne under longeringen.

– Tænk på din placering som en trekant, siger Judy Smith, forsker i heste ved universitetet i Utah. Hesten er bunden af trekanten, og du er spidsen. Longelinen og longepisken danner de to sider af trekanten. Som du arbejder, så tænk på din trekant som en roterende skive pizza, hvor cirklen hesten går på, danner den ydre kant af hele pizzaen.

Bed hesten om at starte med at bevæge sig, ved at give den mundtlig kommando for ”skridt” samtidig med, at du løfter longepisken og ”peger” på hestens bagpart. Når du skifter til trav og galop, sker det på samme vis.  

Hesten bør altid forblive afslappet og under din kontrol. Hvis det ser ud som tingene er ved at komme ud af kontrol, så lav en overgang til en langsommere gangart, eller lav en overgang til skidt og parade.

Som i arbejdet under sadel, vil hesten lytte og reagere på din stemme. Ved at sænke stemmen og tale mere blidt til hesten, signalerer du, at den skal tage det roligt, eller stoppe.

5. Gode råd og ekstra tips
Her er et par sidste tips til at få dit longearbejde til at fungere gnidningsfrit:

  • Hvis du bliver svimmel, hvilket er normalt, kan du bevæge dig og gå i en mindre cirkel inde i hestens større cirkel.
  • Longearbejdet bør ikke strække sig over mere end 15 til 20 minutter for at minimere kedsomhed.
  • Centrifugalkraften, der udøves på hesten, kan forårsage slidskader, hvis longeringen sker på for små cirkler/volter. Prøv i stedet at arbejde i større cirkler, hvor hesten fortsat er under din kontrol. Ved at gøre det, er du desuden udenfor ”sparkeafstand” af hesten, hvis den spiller op.
  • Du må aldrig sno longlinen rundt om hænderne eller om din krop. I stedet skal du holde longelinen rullet op i den hånd, som er ud for hestens hoved, så du kan lade linen blive længere, ved at hesten selv går ud og trækker i longen.
  • Indtil din hest er fortrolig med arbejdet i longen, bør det ske i en tom ridehal eller ridebane.
  • Det kan være en fordel at bruge gamacher og evt. klokker til at beskytte hestens ben og hove i longearbejdet.
  • Longering kan være med til at opbygge hesten styrke i overlinjen. Indspændingstøjler, eller andre hjælpetøjler kan udvikle dette yderligere. Er du i tvivl om brug og placering, så spørg din træner til råds.

Longering skal være en positiv oplevelse for dig og hesten. Stop, mens det går godt, og du har nået dine mål med træningen eller din tidsgrænse. Ros hesten undervejs, så den kommer tilbage til arbejdet en anden dag med et positivt sind.

Kilde: FEI/Patricia Salem

DRF kommer med melding i forhold til naturnationalparkerne

Dansk Rideforbund er klare i mælet i forhold til, hvad de mener om Miljøministeriets kommende lov om naturnationalparker.

Der har nu været frist for høringssvar til den nye lov – DRF har i den forbindelse, i samarbejde med Dansk Islandshesteforening og Forum for Hestevelfærd, været medafsender på to høringssvar.

Grundlæggende set mener vi, at det er positivt, at der arbejdes for at sikre en større biodiversitet i Danmark – men det må ikke blive på bekostning af hverken friluftslivet eller dyrevelfærden.

DRF

Dansk Rideforbund skriver således:

“I høringssvaret sammen med Dansk Islandshesteforening har vi primært fokus på rytternes fortsatte uhindrede og reelle adgang i de kommende naturnationalparker, og vi pointerer konkret;

  • at tiltaget om hegning bør bygges på et evidensbaseret grundlag, hvilket ikke er tilfældet i lovudkastet
  • at vores reelle adgang er hindret ved udsætning af heste og delvis hindret ved udsætning af kreaturer
  • at det er problematisk, at der lægges op til at give staten særstatus i dyrevelfærdsloven, hvorved staten undtages i §3 og §9
  • at der for hver enkelt naturnationalpark bør findes en lokal løsning i samarbejde med de mennesker, der bor i lokalområdet

Læs hele høringssvaret her.
 

I lovudkastet fra Miljøministeriet er der beskrevet en ændring i dyrevelfærdslovens §§ 3 og 9 for heste udsat i naturnationalparker. Ændringerne skyldes, at man ønsker at fritage staten fra at fodre, drage omsorg og føre tilsyn med dyrene i naturnationalparkerne. Derfor fokuserer vi sammen med de andre parter i Forum for Hestevelfærd på følgende i vores høringssvar:

  • at lovforslaget er i strid med Dyrevelfærdslovens formål og hensigt
  • at der ikke bør være forskel på behandlingen af og omsorgen for dyr på statslige og private arealer
  • at man med lovforslaget i praksis vil acceptere en ringere dyrevelfærd, hvilket er yderst problematisk”

Læs hele høringssvaret her.

Corona: Risiko for smitte i ridehaller er lav

Nedlukninger og restriktioner som følge af coronapandemien betyder, at det er tilladt at ride i ridehallen, men ikke at modtage undervisning. I Østrig er reglerne de samme. Og for mange hobbyryttere og undervisere, men især for rideskoler, er dette et reelt dilemma. Selv om individuel udendørs træning er mulig, er de udendørs ridebaner ofte ikke tilgængelige om vinteren på grund af vejret. Og nogle ridecentre har ikke engang et udendørs rideområde, skriver det østrigske hestemagasin Pferderevue. Som fortæller, at rideklubberne presse på for at få åbnet ridehallerne for undervisning igen, for at lette den økonomiske byrde på klubberne.

En østrigsk rapport viser risikoen for smitte i ridehaller er meget lav.

I Østrig har rideforbundet, NOEPS Niederösterreichischer Pferdesportverband bestilt en ekspertrapport, som har undersøgt risikoen for for virusoverførsel i ridehaller. Konklusion af er: Risikoen for smitte er meget lav i overensstemmelse med de gældende Corona sikkerhedsforanstaltninger. Fire ryttere, der rider i en konventionel ridehal (20 x 40 med en gennemsnitlig højde på 5,50 m) er tilbøjelige til at blive smittet 1:4,000, hvis en af personerne er meget smitsom. Hvis rytterne også bære enkle mundbind falder risikoen til 1:10,000.

De anvendte luftændringsberegninger gør det klart, at ridning i ridehaller er meget mere lig udendørs træning end i lukkede rum, konkluderer rapporten.

Denne vurdering er siden blevet fremsendt til Sportland Niederösterreich – ledsaget af kravet om, at ridehaller ikke skal sidestilles med indendørs sportsfaciliteter såsom svømning og gymnastik, men at ridehaller bør udelukkes fra lukningerne “til gavn for dyrene og af hensyn til hestes og rytteres sikkerhed”.

– Vi forsøger at finde en stemme og forståelse for dette emne på føderalt plan. De relevante myndigheder har accepteret vores undersøgelser og forslag, og har indtaget en meget positiv holdning. Selvfølgelig er det i sidste ende op til myndighederne at træffe beslutningen, siger NOEPSs formand Gerold Dautzenberg.

Online foredrag: Bliv klogere på ridebaner

(Foto: Skibby HC)

300 har allerede meldt til
Ideen til foredragene stammer tilbage fra 2019, hvor Skibby HC afholdte et lignende foredrag med stor succes. Her var der plads til 60 personer, men den store interesse betød, at foredraget blev delt ud over to dage, så mange flere kunne se med.

Vi går meget ind for vidensdeling og åbenhed. Det skal ikke være hemmeligt, hvilken type sand man bruger i bunden, eller hvordan banen skal anlægges. Vi vil også meget gerne afmystificere omkostningerne ved at lave en ridebane.

Janus Haubroe fra Skibby HC

Flere foredrag på vej
Indtil videre er der planlagt flere foredrag i 2021, og emnerne bliver: Ridebaner (se mere nedenfor), staldbyggeri – herunder indretning, sikkerhed, regler og krav m.m., hegn og ridehaller. På nuværende tidspunkt er der allerede 300, der har meldt sig til det første foredrag om ridebaner den 18. februar.

”Foredragene er vores vindue udadtil, nu hvor vi ikke kan komme til Herning (hingstekåring red.), og muliggør dialog og kontakt med kunderne,” slutter Janus Haubroe.

Foredrag 1: Ridebaner
Torsdag den 18. februar 2021 kl. 19.00

  • Grundig gennemgang af ridebanens opbygning.
  • Hvilke maskiner der skal bruges
  • Hvordan der skal lægges dræn
  • Hvilke materialer man skal brug-e og hvilke man bør undgå.
  • Valg af toplag
  • Sandets betydning for ridebanens brug.

Til slut fortælles der også om optimal vedligeholdelse af ridebanen, samt forventet levetid i forhold til valg af materialer. Det vil være muligt at stille spørgsmål under og efter, og det forventes at foredraget varer 1-2 timer, alt efter mængden af spørgsmål.

Meld dig til foredraget HER

Skibby HC

Finaler i Kæpheste- og Bredde Cup er aflyst

Havde du set frem til finalerne i Kæpheste- og Bredde Cup, så bliver du nok skuffet.

De var egentlig planlagt til at sidste års finaler skulle finde sted i sommeren 2020, men de blev rykket til foråret 2021.

Nu har DRF dog besluttet at aflyse finalerne.

“Med de nuværende restriktioner, og ønsket om at holde et brag af en finale, er beslutningen dog landet på at aflyse finalerne for begge cups,” skriver forbundet i en pressemeddelelse.

Det lyder endvidere:

“Vi vil dog gerne hædre de deltagere, som har fået højest point i alle discipliner, i både DRF Kæpheste Cup og DRF Bredde Cup. De højest placerede deltagere får besked via e-mail og vil i løbet af den kommende uge modtage en finaleroset med posten.

Så snart restriktionerne lempes, og det igen bliver muligt at afvikle stævner, skyder vi en ny kvalifikationsperiode i gang, som kommer til at løbe frem til sommeren 2022.”