Skip to main content

Author: admin

Hvad kræver piaffe af hesten?

Det kræver en veluddannet, velafbalanceret og stærk hest, at vise en udtryksfuld piaffe på stedet, har helt ny research vist. Piaffe er en vanskelig balanceakt af hesten, hvor den skal holde balancen på de to diagonale benpar, mens den afbalancerer sig selv og sin rytter. Med nutidens krav om, at piaffen skal udføres på stedet, dog med tilladelse til, at den kan være ”en anelse fremadgående”, kræver det en helt særlig hesteatlet for at mestre den øvelser.

Piaffe er da også anerkendt, som en af dressurens sværeste øvelser, hvor hesten ifølge Dansk Ride Forbunds fordringer til dressur, skal vise øvelsen således: ”piaffen er en meget taktfast, samlet, høj og kadenceret travagtig bevægelse på stedet. Hestens ryg skal være smidig, og bagparten skal være sænket med tydeligt vinklede og indundergribende bagben. Herved aflastes forparten, og halsens rejsning øges, ligesom skuldrene får større bevægelsesfrihed. De diagonale for- og bagben skal løftes og sættes til jorden i ensartede, regelmæssige og affjedrende trin.”

Hilary Clayton og Sarah Jane Hobbs har netop offentliggjort en rapport, hvor de satte sig for at udforske, hvordan hesten bliver påvirket af Newtons tredje lov: aktion er lig med reaktion. Det vil sige, hvis du skubber på en ting med en kraft, så skubber tingen tilbage med præcis samme kraft – i rapporten kaldet ”ground reaction forces (GRFs). Altså hvor meget kraft fra jorden bliver hesten påvirket med, når den udfører en piaffe. Forskerne finder det vigtigt at finde ud af, hvor stor belastning der er på hestens ben og krop under udførelsen af en piaffe. Når man har fået det kendskab, kan man forstå mekanikken i øvelsen og dermed risikoen for at udvikle en skade.

Grand Prix heste på trykplader
Forskerne brugt trykplader til at måle GRF’erne i lodrette, langsgående og tværgående retninger hos syv højtuddannede dressurhesten, mens de udførte piaffe.
Hestene var tre af racen hollandsk varmblod (KWPN) og fire Lusitanos. Alle havde konkurreret på Grand Prix niveau, og en af de hollandske heste var en flere gange olympisk medaljevinder.

Resultaterne viste, at bagbenene bar relativt mere vægt i piaffe end i trav eller passage, men de lodrette GDF målinger var betydeligt højere i forbenene under piaffen- altså mere kraftpåvirkning af hestens forben i piaffen.

De kræfter, som påvirkes i det vandrette plan, viste betydelig variation fra trin til trin og hest til hest. Forskerne anser dette for at repræsenterer, hvor svært det er for hesten at opretholde balancen, når den står på to ben, diagonal benpar. Hesten skal balancere på to ben, hvor den kortvarig skal fastfryse bevægelsen i dens mest forhøjede position. Og det kræver stor stabilitet af hesten. Ikke mindst fordi, den skal vise øvelsen i næsten stilstand, mod passage, som vises i fremaddrift, og gør det lettere for hesten at holde balancen.

Resultaterne viste, hvor dygtige hestene var til at afbalancere de kræfter, der kræves for at forblive på stedet under øvelsen. I de fleste af de analyserede trin gjorde hestene netop det. Når de mistede balancen, tog de et lille skridt frem eller tilbage.

– Det er klart, udtaler forskerne, at der kræves stor styrke af dressurheste på dette høje niveau samt finjusteret, neuromotorisk kontrol. Dette udvikler hesten gennem langvarig dressuruddannelse.  

Forskerne vil nu undersøge resultaterne yderligere, for at finde ud af, hvordan GDF påvirker piaffens kvalitet, og samtidig se på belastningsmønstrene for hestens ben, når de udfører piafferne.

Man kan læse rapporten i sin helhed HER

Om piaffe fra DRF’s fordringer
Piaffe er en meget taktfast, samlet, høj og kadenceret travagtig bevægelse på stedet. Hestens ryg skal være smidig, og bagparten skal være sænket med tydeligt vinklede og indundergribende bagben. Herved aflastes forparten, og halsens rejsning øges, ligesom skuldrene får større bevægelsesfrihed. De diagonale for- og bagben skal løftes og sættes til jorden i ensartede, regelmæssige og affjedrende trin. Takten og rytmen bør være den samme i passage og piaffe for at få regelmæssige og smidige overgange.
Ideelt udført bør spidsen af hoven på forbenet løftes til midt på piben af det støttende forben, og spidsen af hoven på bagbenet løftes til lidt over kodeleddet på det støttende bagben.
Halsen skal være rejst og smukt hvælvet, og næseryggen lodret. Hesten skal forblive let på biddet med eftergivende nakke, idet den lette forbindelse til hestens mund bevares med en anstillet tøjle. Hesten krop skal bevæge sig op og ned med smidige rytmiske og harmoniske bevægelser.
Det er karakteristisk for piaffen, at den udføres med stor energi og i total balance. Selv om det skal se ud, som om den udføres på stedet, tillades det, at piaffen er en anelse fremadgående som følge af den energi og iver, hesten bør have for igen at kunne gå fremad, så snart det forlanges. Den ene meter fremadridning, som er tilladt i piaffen i Intermediaire II, er klart for meget til en Grand Prix piaffe.

ALMINDELIGE FEJL er bl.a.: • Bagbenene bøjes ikke tilstrækkeligt og placeres ikke langt nok inde under kroppen. • Hesten placerer bagbenene for langt inde under kroppen (understiller). • Bagparten overtager ikke nok vægt. • Løftet af for- og/eller bagben er utilstrækkeligt. • Hesten er ikke i balance. • Hesten spjætter enten med et eller begge for- og/eller bagben.

GRUNDFEJL er bl.a.: • Der er for lidt løft og affjedring af både for og bagben. • Hesten bevæger sig for meget fremad i piaffen. • Bagparten eller forparten svinger fra side til side. • Hesten krydser for- eller bagben. • Der støttes længere på det ene diagonale benpar end på det andet (ujævn takt). • Forparten svinger voldsomt fra side til side (balancerer). • Hesten piafferer med sænket ryg. • Hesten slår sig fra eller er over biddet. • Hesten løfter bagbenene højere end forbenene, eller lige så højt. • Hesten træder bagud.

Straight Horse Don Zuan solgt: Fra Dufour til Sophie Reef

Tidligere i denne uge meldte Helgstrand ud, at de havde solgt Atterupgaards Barcelo og Virazzo.

Og nu har den store virksomhed med hovedsæde i Vodskov offentliggjort endnu et salg. Denne gang er det syvårige Straight Horse Don Zuan, der skifter ejer.

Straight Horse Don Zuan efter Zack/Don Schufro har været under uddannelse hos den succesfulde Grand Prix-rytter og Helgstrand Dressages samarbejdspartner, Cathrine Dufour, men nu overtager tyske Sophie Reef uddannelsen af denne lovende vallak.

Sophie Reef har allerede høstet flere resultater end de fleste på hendes alder og med købet af Straight Horse Don Zuan har nu sikret sig en talentfuld hest, der kan bane vejen til U25.

– Han er bare en fantastisk hest, der tog mig med storm fra det første øjeblik, jeg satte mig i sadlen. Han har masser af power, og som hans resultater har vist, har han også potentialet til at komme rigtig langt i sporten. Cathrine har gjort et formidabelt arbejde, og jeg er utrolig stolt over at overtage tøjlerne efter hende, fortæller Sophie Reef.

– Don Zuan er en sand gentleman, og han har været elsket af alle i stalden for hans rolige sind. Han har en helt unik plads i mit hjerte, for han var blandt de første, som jeg fik lov til at uddanne, da samarbejdet startede med Helgstrand. Det er ingen hemmelighed, at jeg knytter mig til alle mine heste, og selvom jeg ved, at jeg skal sige farvel til dem før eller siden, er det alligevel lidt hårdt, fortæller Cathrine Dufour.

Straight Horse Don Zuan har vist sit værd på stævnebanerne, da han bl.a. opnåede en 4. plads i DRF’s championatsfinaler for 5-års i 2019 med 92% og året efter igen kvalificerede sig til finalerne ved at vinde kvalifikationen med suveræne 93%. Samtidig blev han udtaget til at repræsentere Danmark ved det prestigefyldte Unghesteverdensmesterskab, som desværre blev aflyst grundet COVID-19.

– Cathrine har igen gjort det, hun er allerbedst til – nemlig at uddanne ungheste med succes. For så talentfuld en hest betyder det meget for os, at han nu skal videreuddannes hos så ambitiøs en rytter som Sophie Reef, der samtidig har stor opbakning fra sit bagland, fortæller Andreas Helgstrand.

Don Zuan er avlet af Straight Horse, der står bag en perlerække af succesfulde afkom, herunder de tre helsøskende til Don Zuan; den tredobbelte Verdensmester, Sezuan, sølvmedaljehoppen Straight Horse Ascenzione, der har vundet international lilletur med Helen Langehanenberg og som også er solgt fra Helgstrand samt guldmedaljehoppen Straight Horse Sezuanna.

Se video af den nye ekvipage her

Se Helgstrand og Schockemöhles hingste på Zibrasport Equest

Lørdag den 27. februar, skal du klippe ind på Zibrasport Equest, hvis du har lyst til at se nogle af de bedste hingste i verden.

Helgstrand har nemlig besluttet, at deres hingstevideoer bliver en del af et storslået hingsteshow, som bl.a. streames her på sitet.

“Grundet flere hingsteshows den kommende weekend har vi sammen med vores tyske samarbejdspartner besluttet os for at samle alle de nye hingstepræsentationer i et festligt hingsteshow: lørdag den 27. februar klokken 14.

Helgstrand

Det er gratis at se hingsteshowet denne dag og efterfølgende kan de enten ses i CMH’s eller ZibraSports arkiv gratis eller på vores respektive hjemmesider.

Alle videoer vises med hhv. tysk og engelsk speak, og bliver efterfølgende tekstet med danske undertekster på vores hjemmeside.

Selvom vi synes, at vi hvert år kan stille med en helt exceptionel hingstekollektion, så tør vi godt love, at i år kommer vi til at vise den hidtil bedste kollektion bestående af fløjhingste, præmiehingste, championatsvindere, Bundeschampions etc.”

U25- og senior-EM holdes samtidig

I 2020 var EM for U25 én stor triumf for Danmark, da mesteskabet blev afviklet i Budapest. Anne-Mette Strandby Hansen og hesten Foco Loco blev nemlig Europamester.

I 2021 skal EM-vinderen for ryttere under 25 findes i Tyskland. FEI har netop meddelt, at værtskabet er tildelt Hof Kasselmann i Hagen.

“Oprindelige skulle EM for U25 havde fundet sted i Donaueschingen, men det er nu blevet flyttet til Hagen.
Mesterskabet for unge ryttere vil blive afviklet samtidig med EM for seniorer fra den 8. september til den 12. september 2021″, skriver Eurodressage.

Du kan blive en del af del af “DRF SpringDanmark Talent”

Talentprogrammet er målrettet de unge springryttere. Og samarbejdet mellem forbundet og foreningen SpringDanmark skal sikre en styrket talentudvikling og en stærk rød tråd fra talentarbejdet og frem mod brutto- og landsholdsgrupperne.
Man kan læse mere og samarbejdet her og på målrettede hjemmesider, men vil man være en del af dette spændende talentarbejde, skal man ansøge senest den 8. marts.

Om DRF SpringDanmark Talent
”Formålet med det nye talentprogram er kort fortalt at styrke det danske talent- og elitearbejde, så Danmark på sigt kommer op blandt verdens bedste nationer i springning. Tanken er, at deltagelse i talentprogrammet som udgangspunkt bliver en forudsætning for at blive en del af bruttogrupperne og senere hen evt. landsholdsgrupperne, og således skaber vi en klar sammenhæng og rød tråd mellem de forskellige niveauer” forklarer elitechef i Dansk Ride Forbund, Kimi Nielsen. 

”Gennem DRF SpringDanmark Talent får vi mulighed for at understøtte og udvikle en gruppe talentfulde unge gennem træningssamlinger, hvor de kan udvikle deres ridemæssige og sportslige færdigheder. På samlingerne kombinerer vi f.eks. træning til hest, fysisk træning af rytteren, coaching og horsemanship, og på den måde klæder vi rytterne bedst muligt på til at lykkes og dygtiggøre sig, og det er afgørende for den danske springsports fremtid”, fortæller landstræner Bo K. Møller.

Programmet er delt op i fire geografiske ’talentregioner’; Talent Nord, Talent Midt, Talent Syd (inkl. fyn) og Talent Øst (Sjælland). Målgruppen er ryttere mellem 12-18 år (pony-, children- og juniorryttere), som ikke allerede er en del af bruttogrupperne. Niveaumæssigt er der følgende krav til rytterne:

  • Pony & Children: Gennemført LB** på hest eller MB* på pony
  • Junior: Gennemført MB* på hest


Stærkt træner-setup
Det bliver berider Johnny Hansen, der skal stå for undervisningen i talentprogrammet. Johnny har mange års erfaring som springtræner og underviser desuden også på berideruddannelsen. Han ser frem til arbejdet med de unge springryttere i tæt samarbejde med både Lars Trier Kjøller og Bo K. Møller og ikke mindst rytternes daglige trænere: ”Jeg tror på, at vi har fået stablet et stærkt set-up på benene her, fordi Bo, Lars og jeg kender hinanden godt og arbejder ud fra de samme grundprincipper. Derudover får vi mulighed for at samarbejde mere struktureret med rytternes daglige trænere, så programmets grundtræningsprincipper går igen hos alle rytterne, og det er guld værd”, understreger han.

Sådan ansøger du om optagelse – husk deadline er den 8. marts
Ansøgningsfristen til DRF SpringDanmark Talent er den 8. marts 2021. For at komme i betragtning skal du sende mail til elite@rideforbund.dk, hvor du vedhæfter din ansøgning og en skriftlig udtalelse fra din daglige træner. Du finder hhv. ansøgningsskema og skema for udtalelse fra daglig træner her, hvor du desuden også kan læse meget mere om programmet. Den 11. marts udvælges deltagerne til hver af de fire regioner, og vi forventer at offentliggøre navnene på de ryttere, der er kommet med i programmet, snarest herefter. De første samlinger er på nuværende tidspunkt planlagt til at finde sted i april, såfremt COVID-19-restriktionerne tillader det.  


Læs mere om DRF SpringDanmark Talent her.

Læs mere om foreningen SpringDanmark her.

Hvilken hingst skal jeg vælge?

Når de lækre hingste danser hen over skærmen på pc’en, og det ikke skorter på reklamer og gode råd på Facebook, gælder det om at holde hovedet koldt. Det er nu, man skal planlægge næste års føl, hvis man da ikke allerede har klaret det i de lange vintermåneder, der er gået forud.

Har man et ønske om, at det afkom man får næste år, kan registreres i et avlsforbund, fx i Dansk Varmblod, så er der krav til hoppen og hingstens kåring, som skal være opfyldt. Er man i tvivl om regler og krav, så søg endelig rådgivning Dansk Varmblod. Og det er gratis at få rådgivning om valg af hingst, hvis man er medlem af foreningen. Det vil være ærgerligt at stå med et pragtfuldt, sundt føl til næste år, for så at opleve man ikke kan få føllet registreret i det avlsforbund man havde regnet med. Fordi der er nogle formalia, som ikke er på plads. Noget man kunne have undgået, havde man bare søgt rådgivning inden ifoling.

Vælger man at bruge en dansk hingstestation, er der ofte meget god hjælp og sparring at hente her. Både hvad angår ”papirarbejdet”, men også i forhold til at vælge den rette hingst til hoppen.

Helt grundlæggende skal både hoppen og hingsten være kåret/godkendt i avlsforbundet, for at føllet kan registreres i samme forbund. Er man i tvivl om hingsten er godkendt, kan man på Dansk Varmblods hjemmeside se en liste over hingste, som er optaget på hingsteliste, og dermed godkendt til avl i forbundet. Har man forelsket sig i en hingst, som ikke er at finde på listen, kan det være muligt at søge om godkendelse af hingsten til avl. Det koster dog et ekstra beløb, og en ansøgningsprocedure. Igen, er man i tvivl og måske mindre erfaren, vælg den sikre vej, eller bed om råd hos forbundets avlsrådgivere.

Hesteavlen er global, og det betyder, man kan bestille sæd hjem til ens hoppe fra hingstestationer herhjemme og i udlandet. Man skal bare være opmærksom på, at det ikke er alle avlsforbund, der som fx Dansk Varmblod, oplyser hingstens OCD- og WFFS-status*.

Husk at se på hoppen
Det er let at forelske sig i en af de smukke, velgående hingste man kan se på professionelt klippede videoer på nettet. Det er langt fra sikket, at den sorte, udtryksfulde hingst, man har kastet sin kærlighed på, som far til næste års føl på stutteriet, også er den rette til ens egen hoppe. Selvom det at avle heste også sker med hjerte, entusiasme og forhåbninger, kan man måske få et endnu bedre resultat, hvis man ærligt vurderer sin avlshoppes fortrin og mangler, og agere ud fra det.

– Den perfekte hingst til alle hopper findes ikke. Det drejer sig om man finder ud af, hvad man især vi have forbedret hos sin hoppe. Og vælge hingst efter det
Avlskonsulent Karina Christiansen fra Dansk Varmblod.

Sammen med avlsledelsens talsmand Claus Hansen og talsmand for den springbetonede avl, Johnny Hansen, giver Karina Christiansen avlsrådgivning til hoppeejerne.

Karina Christiansen anbefaler, at man søger oplysninger i HesteData, HesteData er en online adgang til oplysninger om de heste, der er registreret hos SEGES Heste. Denne database er en guldgruppe af oplysninger, og er man medlem af et avlsforbund, som registrerer heste hos SEGES Heste, har man gratis adgang. Og man kan også betale for adgang til sitet.

Avlskonsulet ved Dansk Varmblod Karina Christiansen.

Hvad er formålet med føllet?
I sin avlsrådgivning til avlerne har Karina Christiansen erfaring for, at avlerne ønsker at trække føl på hoppen af tre hovedårsager:

1 Et føl som ejeren selv vil bruge som sin fremtidige ridehest

2 Et, forhåbentlig, hoppeføl, som man kan bruge til videreavl på stutteriet

3 Et afkom man senere kan sælges som ridehest

Hingstevalget til hoppen er faktisk i nogen grad afhængig af de planer, man har for føllet i fremtiden.
Vil man selv lave sin fremtidige ridehest, og er man ikke en rutineret semi- eller fuldtidsprofessionel rytter, vil ridelighed, temperament og størrelse ofte blive vægtet meget højt.

– Vi har fået ”hollænder-blod” ind i vores heste, og det har givet mere sensible, hurtigt reagerende heste. Det efterspørges af professionelle ryttere, men ikke altid af hobbyryttere, forklarer Karina Christiansen. Er det et roligere temperament og en knap så sensibel hest man søger hos sit fremtidige føl, kan hingste af Donnerhall-linjen være et godt bud på fremtidens faderhingst på stutteriet, idet han og hans sønner og sønnesønner ofte videregive godt temperament, ridelighed og samarbejdsvilje til afkommet.

Er det derimod en fremtidig avlshoppe på stutteriet, man vil forsøge at skabe, så er Donnerhall-blodet måske ikke det optimale valg. Det skyldes, at Donnerhall, Jazz og Ferro figurerer i rigtig mange afstamninger i dag (også blandt avlshingstene). Det kan betyde man skal have fokus på indavlsgraden på grund af de negative egenskaber indavlen kan medføre.

– Har man en hoppe, hvor ingen af de mest anvendte hingste indgår i afstamningen, er der flere hingste at vælge imellem, forklarer Karina Christiansen, hun opfordrer til, at man bruger HesteData til at undersøge indavlsgraden på sit fremtidig føl. Det er nemlig en mulighed i databasen.

– Jeg vil anbefale, man ser på de første fire generationer i hestens afstamning. Her må samme hingst kun være repræsenteret én gang. Og tester man indavlsgraden på HesteData bør indavlsgraden holdes under 3, men naturligvis aller helst være 0, udtaler Karina Christiansen.

Afkom til videresalg
Er næste års føl tiltænkt at skulle sælges, enten som føl eller senere ridehest, kan det måske betale sig at skele lidt til, hvilke hingste rytterne efterspørger. Hvis en af ”modehingstene” passer til hoppen, kan det være et godt valg, erkender avlskonsulenten.

Hvad enten man har planer om videresalg eller at beholde føllet, kan det også betale sig at se på, hvilke avlshingste, der har høje indekstal. Indekstallene siger noget om hingstens nedarvningsevne, og ligger hingsten i den bedste ende, er der større sandsynlighed for, at hingstens afkom får en højere kvalitet end gennemsnittet. Der er dog en lille udfordring med indekstallene, og det er det faktum, at de først kan beregnes, når hingsten er ældre end 7 år. Har man kastet sin kærlighed på en unghingst, kan man formodentlig finde hingstens far og morfar på indekslisten, og dermed også få en indikering af afkommets mulige kvalitet.

På HesteData kan man desuden læse kåringsbeskrivelser og afprøvningsresultater samt rideresultater på de enkelte hingste, og dermed er der en lang række informationer tilgængelige.

Det man skal huske er, at de officielle databaser, som HesteData, tyske Jahrbuch Zucht, eller KWPNs (Hollandsk Varmblod) database, som nu også er åben og tilgængelig for alle, udelukkende indeholder valide informationer, man kan regne med – informationer, som ikke er fejlbehæftede eller kan være genstand for skjult reklame for en hingst eller hingstestation.

Er det en ældre hingst med internationale konkurrenceresultater kan man finde dem i FEI’s database, som også kan tilgås gratis.

Vi vender tilbage til hoppen
Dansk Varmblods avlsmål beskriver den moderne ridehest, og derfor kan man med fordel spejle sin fremtidige avlshoppe i avlsmålet, og derudfra vurdere, hvad hingsten skal forbedre hos hoppen. Dansk Varmblods avlsmål lyder: En ædel, højtstillet og smidig ridehest med god ridelighed og sundhed. Den har præstationsformåen i enten springning eller dressur og kan begå sig på internationalt niveau.

Avlsmålet suppleres af en type- og funktionsbeskrivelse, som man kan se her: Dansk Varmblods Avlsmål – varmblod.dk

Når avlere beder Karina Christiansen om et godt råd til hingstevalget, undersøger hun hoppens morlinje. Hvor store er hopperne i linjen? Hvordan er deres kåringsbeskrivelser, er der problemer med fx benstilling, type mv. der skal tages høje for i hingstevalget?

– Det kan sagtens være at hoppen selv er af passende størrelse, og af moderne type, og har velstillede lemmer, men er der mange små heste i anerne, eller heste med forkert benstilling, lavstammede og kraftige afkom, skal man have det med i sine overvejelser i hingstevalget, slutter Karina Christiansen.

* Hvad er OCD?
Osteochondrose, som også forkortes OCD, er en lidelse, der rammer føl og ungheste i vækst. Længdevæksten af knoglerne foregår i overgangen mellem knogle og brusk, ved at brusk erstattes af mineraliseret knoglevæv. Man taler om at vækstbrusken forkalkes. Osteochondrose er resultatet af en forstyrrelse i forkalkningsprocesserne under ledbrusken. Herved kan der kan dannes en sprække eller defekt i brusken, eller et stykke brusk afstødes, således at der opstår en ledmus.
De typiske OCD-forandringer findes i de store led: Skulder, knæ, og haseled.
Lidelsen OCD opstår primært i den sene drægtighed og i de første levemåneder. CD er en lidelse, der har mange forskellige årsager, men den er i høj grad arveligt betinget.
Men derudover spiller øvrige forhold også en væsentlig rolle. Dette er bl.a.:

  • Fodring, mineraler og vitaminer
  • Vækst
  • Motion, biodynamik
  • Hormoner
  • Traumer

* Hvad er WFFS?
Warmblood Fragile Foal Syndrome (WFFS) er en arvelig bindevævsdefekt, hvor de syge føl fødes med meget skrøbelig hud, bløde sener og ledbånd. Hvis to WFFS-bører kombindere, er der 25% risiko for at få et sygt føl. En sådan kombination bør undgås, og derfor er det vigtigt at kende både hoppen og hingstens WFFS-status i avlsarbejdet.

Kom med til gratis webinar: Lær om livestreaming

Livestreaming hjemme fra stuerne er blevet et vigtigt greb i kampen for at holde kontakten til medlemmerne – er I kommet i gang i jeres klub?

Tilmeld jer et af de to gratis webinarer og kom godt i gang – eller få tips til, hvordan I kan blive endnu bedre til at livestreame:

  • Vurdere, hvornår en aktivitet egner sig til live-streaming:
  • Producere gode billeder og god lyd – det kan deltagerne også tage med sig, når der skal laves produktioner, der ikke skal live-streames
  • Vurdere hvilke steder og lokaler, der egner sig til en live-streaming, og hvordan man bedst dækker aktiviteten på lokationen med sin live-streaming
  • Vurdere hvilke platforme, der egner sig bedst til din live-streaming
  • Få indblik i større set-ups med flere kameraer mv.

Datoer og tilmelding

Webinaret GO LIVE og fasthold medlemmerne er gratis.

Du kan tilmelde dig en af følgende muligheder:

• onsdag den 24. februar fra kl. 16-18
• torsdag den 25. februar fra kl. 18-20

Tilmelding er bindende og sker på dette link

Bemærk., at der er et max på 100 deltagere pr. webinar, og pladserne uddeles efter først til mølle-princippet. Du får nærmere besked på den e-mail, du oplyser ved tilmeldingen

Pressemeddelelse: DIF

Atterupgaards Barcelo er solgt

Maik Kanitzky fra Gestüt Heidehof ved Leipzig står bag avlssucceserne Sir Donnerhall I og hans helbror, Sir Donnerhall II (Sandro Hit/Donnerhall). Begge har et imponerende CV, hvor Sir Donnerhall I tilbydes gennem Helgstrand-Schockemöhles eksklusive hingstekollektion, og Sir Donnerhall II har været trænet hos Helgstrand Dressage og er nu succesfuld i international Grand Prix under Morgan Barbançon.

Maik Kanitzky har imidlertid valgt at sadle om og satser nu i stedet på dressursporten, hvor han netop har sikret sig vinderen af Dansk Varmblods 35-dages test 2019, Atterupgaards Barcelo efter Bon Coeur/Caprimond E.H.

På Gestüt Heidehof er Maik Kanitzky netop ved at bygge et team op, der skal stå for uddannelsen af hans heste anført af berider David Kunath, der gennem de sidste 11 år har været selvstændig og uddannet adskillige heste op til S-dressur. Samtidig har han valgt at alliere sig med nogle af de bedste unghesteryttere, eksempelvis Tessa Frank, der får ansvaret for at videreuddanne Barcelo.

Nyd Atterupgaards Barcelo i hingstefremvisningen

Begejstret rytter

“Jeg prøvede flere heste hos Andreas, men i det øjeblik jeg red min første runde på Barcelo, var jeg overbevist om, at han var den rette. Han har en super indstilling, en exceptionel ridelighed og derudover tre sublime gangarter, der lover godt for en fremtidig karriere i topsporten”, fortæller Tessa Frank, der har kvalificeret adskillige heste til det prestigefyldte Unghesteverdensmesterskab og det tyske Bundeschampionat.

“Med Maiks høje ambitioner er det nødvendigt at investere i de bedste heste, og de findes uden tvivl hos Helgstrand. Jeg er virkelig imponeret over stedet og det faktum, at det har været muligt at fremvise så mange heste, der matchede vores behov. Samtidig er jeg dybt taknemlig for den hjælp, jeg har fået i form af undervisning ved Andreas. Sikke en unik mulighed”, tilføjer Tessa, der samtidig sender en stor tak til Maik for at få denne unikke mulighed.

Atterupgaards Barcelo har forladt Helgstrand og står nu hos Tessa ved Hamburg, hvor den fremtidige uddannelse af denne exceptionelle unghest vil finde sted. 

Atterupgaards Barcelo er en blandt mange succesfulde afkom fra Stutteri Atterupgaard. Barcelos moder, Atterupgaards Dicte, er helsøster til OL-hesten, Atterupgaards Cassidy, der med Cathrine Dufour har vundet talrige medaljer til Danmark.

Dicte er desuden moder til yderligere to kårede hingste; Fassbinder og Atterupgaards Botticello. Fassbinder, der er fader til bl.a. de to succesfulde ET-helsøstre, Fiontina og den tredobbelte Verdensmester, Fiontini, der er en del af den danske bruttogruppe under Andreas Helgstrand. Botticelli, som også har haft plads i stalden hos Helgstrand som avlshingst, men som nu er godt på vej mod Grand Prix under den danskfødte amerikanske rytter, Charlotte Jorst.

Kilde: Helgstrand

Nakkesmerter hos heste – opdager du dem?

Oplever man præstationsnedsættelse hos sin hest, eller adfærdsmæssige problemer, er det af afgørende betydning at finde ud af, om hesten har smerter og, hvor de er lokaliseret.

– Umiddelbart kan det syntes som en nem opgave, men især diagnosen nakkesmerter er ikke altid så ligetil. For dyrlægen gælder det om at overveje alle tilgængelige oplysninger og observationer, som hesteejeren kan videregive, i kombination med egne observationer, sygehistorie, ligesom dyrlægen skal føle området igennem. Og her gælder det om at være opmærksom på de mest subtile tegn på ubehag fra hesten, fortæller forskere fra Universitetet i Colorado. De har set på nakkesmerter hos hesten, en lidelse, som der ikke foreligger mange forskningsresultater i.

Heste reagerer forskelligt på nakkesmerte, hvor nogle blot viser små tegn på ubehag eller har lidt nedsat præstation, reagerer andre langt mere dramatisk og i nogle tilfælde også farligt, er forskernes erfaring.

Den sidste type vil måske reagere ved at nægte at gå frem, bakke eller endog rejse sig og i yderste konsekvens vælte bagover. Mere skjulte tegn på ubehag kan være, at hesten begynder at blive bange i velkendte omgivelser. De kan reagere anderledes under pasning og opsadling, eller være svære at indfange på folden.

Uvillighed til at gå frem til biddet kan være indikationer på nakkesmerter.

Den opmærksomme rytter og dyrlæge
Fordi hestene kan reagere så forskelligt på nakkesmerter, kræver det stor opmærksomhed fra rytter og dyrlægens side, for at kunne diagnosticere problemet. Forskerne forklarer, at heste med nakkesmerter nogle gange bliver præsenteret for dyrlægen, fordi de har tabt sig på uforklarlig vis. Det kan skyldes, at smerterne i nakken forhindrer dem i at strække sig frem og ned for at græsse, eller spise hø fra jorden. Eller de får smerter, når de skal dreje hovedet for at spise hø fra en høhæk.

Uvillighed til at gå frem til biddet, modvilje mod at bøje af til den ene eller begge sider i hals, nakke og krop, manglende afskub, og forbenshalthed kan også være indikationer på nakkesmerter.

Diagnosticeringen af problemet bliver kompliceret af, at der er mange årsager til smerter i nakkeregionen. Selv mennesker med nakkesmerte kan ofte have svært ved at præcisere overfor lægen, hvorfra smerterne stammer.
Knoglestrukturer, blødt væv og det centrale og perifere nervesystem kan alle spille en rolle i disse forskellige kliniske præsentationer. Efter diagnosticering kan behandlingen være medicinsk, kiropraktisk, brug af akupunktur, laserterapi, fysioterapi eller kinesiotape, eller endog operation, kan komme på tale.

Grundlaget for rapporten er indsamlet fra forskningsresultater, kliniske observationer og litteratur på området.

– Mere viden om nakkesmerter vil ideelt set bidrage til at forbedre hestevelfærden, og hestenes sportslige karriere. Da der konstant kommer mere viden, er det vigtigt for dyrlæger, der præsenteres for disse typer tilfælde, at holde sig ajour med nyt materiale, udtaler forskerne til en artikel bragt på www.horsetalk.co.nz

DRF gør status efter knapt et år med Covid-19

Vi ved, at mange af jer savner svar og vished, og vi forstår, at det udefra kan være svært at gennemskue, hvordan vi arbejder, og hvilke muligheder vi har for at præge politikernes beslutninger, så læs med her, hvor vi prøver at kaste lidt lys over situationen pt. skriver Dansk Ride Forbund på deres hjemmeside, hvor de indleder med at erkende, at logik og rationelle argumenter ikke er til at få øje på, når der f.eks. max må være 5 personer i en kæmpe ridehal, mens den lokale Bilka eller stierne rundt om søerne i København bugner af mennesker. 

Logikken der blev væk
Vi har sagt det før, og vi siger det igen; Vi er helt enige med jer i, at man skal kigge langt efter logiske sammenhænge, når vi taler om COVID-19-restriktioner. Tag nu bare vores ridehaller, der typisk har et areal på mellem 800 og 1600m2, sjældent er hverken opvarmede eller isolerede, og på ingen måder indbyder til nogen former for nærkontakt. Det virker uforståeligt, at de overhovedet betragtes som værende indendørslokaler til idræts- og fritidsaktiviteter, og at de dermed kun må benyttes til motionering af hestene, hvilket vi gentagne gange har gjort klart for Kulturministeriet. Samtidig medgiver vi, at det også virker besynderligt, at forsamlingsforbuddet på 5 personer gælder i så store bygninger, og at man ikke i stedet kan operere med et givent antal kvm pr. person ligesom man gør i f.eks. detailhandlen. Vi kan også hurtigt blive enige om, at COVID-19 vel næppe smitter mere, hvis man rider undervisning, end hvis man blot motionerer sin hest, ligesom vi godt kan forstå, hvorfor så mange spørger ind til mulighederne for f.eks. online-undervisning med det argument, at det jo ikke medfører en øget smittefare.

Fællesnævneren for det hele er en tilsyneladende mangel på logisk sammenhæng, og vi er lige så frustrerede som I er.

Faktum er desværre bare, at de restriktioner, vi er underlagt, gælder for alle kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter, og via sektorforhandlingerne mellem DIF og Kulturministeriet er det desværre ikke realistisk at tro, at myndighederne kan tage særhensyn til en enkelt idrætsgren.


Samme spørgsmål – fortsat mange tolkninger
Ligesom det var tilfældet i tiden omkring nedlukningen sidste forår, er der fortsat stor forskel på de svar, man får, alt efter om man taler med sit lokale politi eller med myndighedernes corona-hotline. Det har vi vist alle efterhånden lært at acceptere, men for DRF at se ligger det største problem i, at der også fortsat er stor forskel på, hvordan de gældende love og restriktioner tolkes fra politikreds til politikreds. Som forbund ønsker vi på ingen måde at være medvirkende til at opsætte unødige begrænsninger for nogen, som ellers kunne have fået grønt lys til en given aktivitet eller lignende af deres lokale politi – vi tror simpelthen ikke på at gå efter laveste fællesnævner blot for at kunne give et facit med to streger under. Derfor kan vi ofte ikke give 100% konkrete svar på jeres spørgsmål, når I ringer og skriver til os. Vi er helt enige med jer i, at reglerne i en perfekt verden ville være fuldkommen ens for alle, men sådan er virkeligheden desværre bare ikke, når der sidder personer i hver enkelt politikreds og tolker på retningslinjerne. Vi forstår, at det er en ringe trøst.

Vi opfordrer nu alligevel til, at I støtter op om hinanden rundt omkring og ikke bruger energi på at ærgre jer over, hvis andre får lov til mere end jer.

En anden problematik er desuden, at især corona-hotline henviser til DRF med beskeden om, at det er os, der skal tage stilling til konkrete tolkningsspørgsmål. Her kunne et eksempel være hvorvidt det er tilladt at modtage indendørs undervisning via skype, hvor der jo altså ikke er en underviser fysisk til stede. Problemet er bare, at vi som idrætsforbund ikke har lovhjemmel til at træffe den slags beslutninger. Det er de lokale politikredses ansvar at håndhæve og evt. sanktionerer ift. retningslinjerne fra myndighederne og ikke DRF’s, og således bliver I sendt i ring i systemet, og det er på ingen måde optimalt. Vi ved det, men det svært for os at ændre på.

Puslespillet er ikke blevet mindre komplekst
Snart skriver kalenderen 11. marts, og det betyder, at vi som samfund har levet med et utal af restriktioner og begrænsninger i et helt år. For ridesporten har det både betydet perioder med nedlukning, hvor vi dårligt har kunnet passe og ride vores heste, og hvor eksempelvis alle klubaktiviteter og stævner har været aflyst, men der har også været perioder med genåbning, hvor vi akkurat nåede at få fornemmelsen af, hvordan hverdagen plejede at være før COVID-19. Nu er vi så tilbage midt i endnu en nedlukning, og det er tydeligt, at de fleste af os er ved at være godt og grundigt frustrerede over, at ingen kan svare os på, hvornår vi er tilbage til normalen. I sådan en situation har vi fuld forståelse for, at det for vores omverden kan være svært at gennemskue, hvorfor vi som forbund ikke går mere aggressivt til værks og eksempelvis kræver, at der gerne må afvikles undervisning i ridehallerne. Endnu en gang er vi bare nødt til at appellere til, at man kigger på det store billede, hvor ridesporten blot er en lille brik i et stort puslespil, og hvor Dansk Ride Forbund blot er ét specialforbund ud af i alt 62 forbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Som flere måske har erfareret på nuværende tidspunkt, har myndighederne kun såkaldte sektor-forhandlinger med hovedorganisationerne, og her er DRF repræsenteret af DIF. Bliver vi som forbund mere aggressive i vores tilgang udenom DIF, og får vi rent faktisk hul igennem til politikerne og opnår yderligere dispensationer fra loven for ridesporten, vil det med stor sandsynlighed kompromittere DIF’s tyngde og momentum i forhandlingerne med Kulturministeriet (KUM), og det vil i sidste ende være på bekostning af de øvrige idrætsgrene. I forhandlingerne mellem DIF og KUM er der tale om en konstant afvejning af, hvor meget, der kan åbnes – hele tiden med det for øje at undgå for stor smittespredning. Får vi f.eks. tilladelse til én ting i ridesporten, betyder det, at et eller flere andre forbund bliver forbigået. Med i afvejningen er også en faktor som forbundenes størrelser, og som det 7. største forbund under DIF har vi mange medlemmer, og eventuelle lempelser i vores sport kan have større betydning for smittespredning, end de vil have for mindre forbund med færre medlemmer. Her må vi altså fortsat erkende, at vi som en stor idrætsgren har et stort ansvar.

På nuværende tidspunkt er det derfor vores klare vurdering, at vi i ridesporten er nødt til endnu en gang at væbne os med tålmodighed og afvente de kommende genåbningsforhandlinger.

Dog er det generelt set vores oplevelse, at idrætten umiddelbart ikke har førsteprioritet hos politikerne, når der lempes på restriktionerne. Vores væsentligste mulighed for en hurtigere lempelse af restriktionerne er derfor at bakke op om DIF og bidrage med alle vores argumenter til, hvordan ridesporten kan undgå smittespredning ved genåbning af idrætssektoren.

Ridesporten er bedre stillet end mange andre idrætsgrene
Om end det er frustrerende, at vi fortsat er underlagt så mange restriktioner i ridesporten, bør vi dog også huske på og være taknemmelige for, at vi under den nuværende nedlukning trods alt har haft adgang til ridehallerne i modsætning til i foråret. Tilbage i december lykkedes det os nemlig – med hjælp fra alle jer, der hjalp os med at sprede budskabet på de sociale medier – at få politikernes opmærksomhed, da både hestevelfærden og sikkerheden i sporten generelt var truet, hvis ridehallerne skulle holdes 100% lukkede. Optimalt set havde vi naturligvis helt fået ridehallerne undtaget fra nedlukningen, men det var desværre ikke en mulighed. Vi forstår godt, at mange efterhånden savner og har brug for undervisning, men vi er simpelthen nødt til at overveje, hvilket signal det sender, hvis vi efter to måneder kommer og beder om yderligere lempelser, mens hele samfundet fortsat er mere eller mindre lukket ned.

Hvad gør DRF så nu?
Mens vi venter på en eller anden grad af genåbning for idrætten kollektivt, retter vi i administrationen et stærkt fokus mod vores medlemmer, altså klubberne, for vi ved, at mange af jer kæmper i øjeblikket. I foråret havde vi årstiden med os, og medlemmernes optimisme var fortsat intakt. Nu er årstiden imod os, og nogen af jer oplever nu, at medlemmerne forsvinder eller stopper med at betale for ydelser, de ikke får, modsat i foråret.

På den korte bane vil vi derfor endnu en gang opfordre jer til at ringe eller maile til os, hvis I på nogen måde har brug for hjælp eller sparring, hvad enten det handler om relevante kompensationsmuligheder, aktuelle hjælpepakker eller inspiration til online-aktiviteter, som I kan bruge til at holde motivationen og gejsten hos jeres medlemmer oppe – vi sidder klar til at hjælpe jer.


På den lidt længere bane har vi gang i en masse nye projekter og tiltag, som har til formål at hjælpe jer med både at fastholde og rekruttere medlemmer, og vores team af udviklingskonsulenter er mere end klar til at præsentere dem for jer via Teams eller ved at komme ud og besøge jer fysisk, så snart det igen er muligt at mødes. Her taler vi f.eks. om de nye digitale ryttermærker, en opdateret certificeringsordning, aktiviteter til rekruttering af voksne ryttere, nye turneringer og meget mere.

Lad os arbejde sammen her i slutspurten
Kære klubber; I gør et kæmpe stykke arbejde, og det er fantastisk at se, hvordan I bliver ved med at kæmpe for at holde hjulene i gang i en umulig tid. Stor ros til jer! Kære ridesport som helhed; Selvom det er hårdt og træls, så hold ud lidt endnu og hjælp og støt hinanden, hvor I kan. Vi forstår jeres frustrationer over, at hverdagen fortsat er så præget af restriktioner, men hvis vi ikke overholder dem, risikerer vi ikke alene dårlig omtale af vores egen sport, men vi risikerer også, at idrætten som helhed bliver rykket længere tilbage i køen, når det skal prioriteres, hvad der kan genåbnes og i hvilken rækkefølge.

/Dansk Ride Forbund

Corona: Det er svært, men tag ja-hatten på

Berider Karin Nissen har siden 2006 fungeret som daglig leder i Frederiksværk Rideklub på Sjælland. En aktiv klub med ca. 225 medlemmer og gode faciliteter. Coronapandemien og nedlukningen har kastet en mørk skygge over samfundet generelt, og ridesporten er også ramt af forsamlingsforbuddet og den manglende mulighed for, at rytterne kan få undervisning og hjælp til at træne deres heste i ridehallen denne iskolde vinter. Karin Nissen forklarer:

Berider Karin Nissen dyrker forhindringsløb ved siden af en travl hverdag som berider og daglig leder i Frederiksværk Rideklub.
Du kan læse mere om dette i artiklen: Opvarmning og træning i en kold tid

– Vores hverdag, hvor vi skal ride og træne vores heste, har ikke ændret sig så meget under de forskellige nedlukninger. Modsat mange andre, møder vi fortsat mennesker, vi kan ride vores heste, men forsamlingsforbuddet på 5 er en udfordring for os i forhold til at holde stedet kørende. Fem personer inde i en 20 gange 60 meter ridehal, det er ikke mange, når man tænker på, at vi her på stedet har 70 heste, som skal motioneres dagligt. Heldigvis har vi to ridehaller, men det er udfordrende.

Frederiksværk Ridecenter.

Karin fortsætter: – Jeg syntes restriktionerne er fine, når de giver mening, men det giver altså ikke mening, at vi ikke må være flere, der rider inde i de store ridehaller, eller vi skal undervise privatrytterne udenfor.

Karin fortæller, der var flere klubber i området, som samlet havde kontaktet Nordsjællands politi for at få nogle fælles retningslinjer. Og i den dialog fik rideklubberne lov til fortsat at kunne have undervisningen indendørs. – Politiet var superfornuftige i den dialog, men desværre var der nogle, som fik ondt i numsen af det, og vi blev meldt til corona-hotline, og så blev det lukket ned.

Manglende indtjening i klubben
Frederiksværk Rideklub er en aktiv klub, som afvikler populære C- og B-stævner i løbet af året. De forskellige aktiviteter er en væsentlig del af klubbens indtjening.

– Det er er hårdt for klubberne lige nu. Her kører vi med et underskud på omkring 40.000 kr. om måneden, og det skyldes den manglende indtjening på stævner og undervisning. Vi kan ikke søge hjælpepakker, fordi de er betinget af, vi skal vise en nedgang i indtjening. Det kan vi godt, men de fleste rideklubber balancerer med overskud på nogle få tusind. Så det er svært at påvise tab. Man har dog kunnet søge på mistede arrangementer, og der havde vi vores landsstævne sidste år, som vi måtte aflyse. Normalt kan vi lave et overskud på 100.000 kr. – vi fik 20.000 kr. via hjælpepakken. Så det trækker tænder ud lige nu, erkender hun.

Den udendørs ridebane på Frederiksværk Ridecenter ligger særdeles naturskønt placeret.

Undervisning udendørs er umuligt lige nu, med sne, hård frost og knoldede ridebaner. – Og jeg kan se, at mange af mine elever er ved at mangle undervisningen. De kan klare sig en vis tid uden hjælp, men jeg kan se, at der er ved at opstå farlige situationer. I de situationer må vi hjælpe. Jeg kan ikke bare sige til eleven: den tager vi lige ud på udendørsbanen med, det vil være vanvittigt.

Tag ja-hatten på
Karin Nissen tilbragte noget tid i Tyskland efter end uddannelse herhjemme. I Tyskland var der dengang ikke mange steder, hvor der var to ridehaller, dermed var antallet af stævner i vinterhalvåret begrænset.

– Der havde vi vinterpause fra stævnerne i 5-6 måneder, hvor vi i stedet trænede hesten. Og det må jeg sige, det kan jeg mærke på de yngre heste denne sæson. Det har været positivt. Så vi kan også vælge at tage ja-hatten på, det hele er ikke udelukkende negativt, slutter Karin Nissen.

Lov mod bl.a. rollkur i Tyskland

I 1992 kom de første retningslinjer for omgang med heste i Tyskland, de såkaldte “Leitlinien zu Umgang mit und Nutzung von Pferden unter Tierschutzgesichtspunkten”. Nu er de eksisterende retningslinjer for omgang og brug af heste er ajourført. Og det betyder skærpede krav til:

  • Forholdene for unge heste i forbindelse med uddannelse
  • Minimumsalder ved uddannelsens start
  • Minimumsalder for første brug i konkurrencer eller lignende arrangementer
  • Betingelser at afholde i konkurrencer eller lignende arrangementer
  • Forbud mod rollkur (hyperflektion af hals og nakke)

I praksis betyder det bl.a. at der skal ske ændringer i afviklingen af hingstekåringerne, hvor avlsforbundene overvejer at flytte kåringen til foråret, det år hvor hingstene bliver 3, som det er tilfældet i fx Dansk Varmblod. Læs mere om reglerne HER