Skip to main content

Tag: Faglig Viden

Guldkorn fra temaaften om hestehandel

Der var stor spørgelyst til panelet fra den helt fyldte sal ved temaaftenen om hestehandel. Her kommer et udpluk af nogle af de spørgsmål og svar, som blev debatteret.

I panelet deltog: berider Per Skjærbæk, Højgård dyrlægerne Marie Søgård og Mads Klint, hingsteholder Ib Kirk og advokat Sophus Bøgeskov.

Panelet ved temaaftenen om hestehandel. Foto: Zibrasport Equest

Oplys så meget som muligt

Når heste bliver behandlet af dyrlæge, bliver der lavet en journal, og hvis man ikke vil lade køberen få adgang til journalen, er det vigtigt, selv at få skrevet alle de ting ind i kontrakten, som man tænker er væsentligt, opfordrede advokat Sophus Bøgeskov. Og det blev bakket op af dyrlægen.

Kan man sælge en hest som beset, uden reklamationsret? Det kan man godt, svarede advokaten, men det man ikke kan fraskrive sig, er den viden, man har, men undlader at fortælle køberen om – det man kander for svig, eller loyal oplysningspligt, det kan man ikke fraskrive sig. Men har man givet de oplysninger, man kender i god tro, så kan du fraskrive dig ansvaret for alt det, du ikke kender til. Se på journalen, læg den frem, og er der noget mere, så skriv det i købekontrakten. Og gælder det adfærd, så skriv, hvis hesten fx ikke vil gå ind i traileren.

Den bedste tommelfingerregel er at se på det omvendt, hvis du nu var køber af hesten, hvad vil du så vide?

Advokat Sophus Bøgeskov

Hvad nu, hvis der er journaler på hesten hos flere dyrlæger, og man kun får lov at se den journal, hvor det kun er vaccinationer, og ikke egentlige behandlinger, som er foretaget af en anden dyrlæge? Hvordan står jeg som køber? Svaret fra advokaten er: Hvis det, du ikke har fået oplyst, senere giver problemer, bliver det dig som køber, som får til opgave at bevise, der er væsentlige oplysninger, du er blevet forholdt af sælger.

Læs også: Video: Også dyrlægen får stres over handelsundersøgelserne

Hvis jeg som sælger skriver mange oplysninger om, hvordan hestens almindelige uge forløber, hvad den bliver fodret med, og anbefaler, at de får professionel hjælp til træning, og køber så ikke retter sig efter det. Da 50% af alle sager handler om ridelighedsproblemer, og mine anbefalinger ikke er fulgt, hvad så? Advokaten svarer: Hvis problemer opstår, fordi den ikke er blevet redet, som du har anbefalet, så er det købers problem. Det kan godt betale sig at skrive noget, som man næsten selv opfatter som en selvfølge, jo mere jo bedre, opfordrede Sophus Bøgeskov.

Jeg sælger ofte kunders heste, uden at have informationer om, hvad hesten evt. har fejlet. Og har den været helt rask hos mig, hvor ligger så ansvaret, hvis køber opdager, at hesten fx har haft en gaffelbåndsskade, spurgte en berider fra salen. Den ligger hos dig, fastslog Sophus Bøgeskov, og fortsatte, men du vender dig jo mod sælger, og sender kravet videre. Hvorfor sælger du i dit eget navn? Du kan jo lige så godt sælge som fuldmægtig for sælgeren, og så er hæftelsen sælgerens, men det er jo nok fordi, du vil gemme din fortjeneste, sagde Sophus Bøgeskov til stor latter i salen, og det er helt i orden, understregede han.

Vær hudløst ærlig, og lad være med at love mere end I kan stå inde for, så går det nok, lød opfordringen også fra salen.

Læs også: Video: Top interessante debatter på temaaften

Reklamationstid

Man enedes på temaaftenen at følge anbefalingerne fra SEGES Heste om en reklamationstid på 3 måneder. Hvis man ikke skriver noget, er den 2 år, understregede advokaten.

Husk hestevoldgiften

En voldgift er en privat aftalt domstol, man kan bruge, fordi der er sagspukler i byretten. Så voldgiften kan bruges af hensyn til hesten, og den hurtige sagsbehandling. Det kræver, at man i købekontrakten aftaler, eller senere, når tvisten opstår, at sagen skal afgøres i voldgiften. Man kan også aftale, at en fagperson, med bindende virkning for parterne, skal afgøre denne tvist.

SEGES har lavet et moderniseret produkt, Hestevoldgiften, den er vældig aktiv og mange lader deres tvister afgøres her.

Den har også den fordel, at man kun har et skud i bøssen, forstået sådan, at man ikke risikere, at sagen ankes til landsretten. Hestevoldgiftens afgørelse er endelig og bindende. Og der står i reglerne, at hvor det overhovedet er muligt skal sagen være afgjort med endelig kendelse senest 6 måneder efter sagen er blevet indbragt for voldgiften.

Men forbrugerkøberen kan vælge at gå fra en sådan aftale i købskontrakten, forklarede Sophus.

Hold omkostningerne nede under retssag

Når køberen har ophævet handlen med sin reklamation, kan retssagen tage hele og halve år. Imens står hesten på et opstaldningssted og der løber udgifter på til smed, dyrlæge, forsikring osv. oveni kravet. Og hvis sælger har handlet svigagtigt, altså bevidst forhold køber nogle informationer, som er begrundelsen for at handlen skal ophæves, så starter taxameteret fra den dag handlen blev indgået, og hesten blev overtaget af køber. Har hesten fungeret i en periode, tæller den periode ikke med.

Man kan tilbyde at opstalde hesten hos sig, og ønsker køber ikke at tage imod det, så kan køber ikke kræve sine omkostninger til opstaldning. Det giver god mening, for så er køber fri for at have hesten, og sælger har en førstehåndskontrol med, hvordan hesten præsenterer sig, fx når der skal være syn og skøn. Så den bliver præsenteret fordelagtigt, sagde advokaten.

Der var stor tilslutning til temaaftenen om hestehandel i Skive. Foto: Zibrasport Equest

Kissing spine

Hvorfor tager vi røntgen af ryggen? Og det korte svar er: fordi vi kan, understregede Sophus Bøgeskov og uddybede: Dyrlægernes diagnostiske redskaber er blevet bedre og bedre. Og i dag ved vi at fx i forhold til kissing spine er der omkring 2/3 af varmblodsheste, har i princippet torntappe, som kan kategoriseres som tætsiddende, men en meget lille andel af dem får kliniske problemer. Men en tid lang blev det her problem utrolig moderne indenfor juraen, fordi tætsiddende torntappe var lig med handelsfejl, men så kom der heldigvis en landsretsdom, og det er en af de domme, jeg er stolt over at have vundet, som sagde, det kan godt være en hest, har tætsiddende torntappe, men hvis ikke det er dokumenteret veterinærfagligt, at de kliniske problemer hesten har, skyldes de tætsiddende torntappe, så er det ikke en fejl. Det betyder jo ikke, at der ikke er handler, som går i stykker på det grundlag, og her er det så dyrlægen, som har en opgave i at rådgive. Dyrlægen skal beskrive og vurdere, om det fund man har, ikke får betydning.

Og det blev bakket op af en berider fra salen, som understregede vigtigheden af, at dyrlægen rådgiver. Mange købere har ikke den store erfaring i selv at vurdere, de oplysninger de får. Jeg kan kun følge min kunde så langt, så er det dyrlægen, som skal tage over, og forklarer tingene for køber, lød det.

Skriv aldrig i en salgsannonce: Den er ren i røntgen, for så bidrager I bare til forvirringen

Dyrlæge Mads Klint

Når vi betegner hesten som værende ”i normal risiko” er der fortsat noget, som skal tales igennem, det betyder ikke den er ren i røntgen.
Advokat Sophus Bøgskov og dyrlæge Mads Klint anbefalede man skriver: I normal risiko – eller ubetydelige fund.

Læs også: Video: Vi elsker vores kunder men…

Retshjælpsforsikring

Det er blevet for nemt at sagsøge sælgere, fordi mange har en retshjælpsforsikring. Og os der har prøvet at blive sagsøgt ved, at selvom vi vinder, koster det os alligevel mange penge, lød det fra salen. Sophus Bøgeskov svarede: Det er sådan, at omkostningsspørgsmålet bedømmes suverænt af dommerne, og den tager udgangspunkt i, hvor mange penge man slås om. Det har bare ingen sammenhæng med den blok, som advokaten skriver regninger efter. Og så står man med et netto tab selvom man har vundet, men det koster også for køber. Hesten er blevet stemplet, fordi den har været genstand for en retssag.
Det er svært at føle sig som vinder af en sag, hvis man står tilbage med en halvmillion i sagsomkostninger. Det man får tilkendt, står slet ikke mål med det, det koster, bemærkede Per Skjærbæk.

Husk at I som professionelle også kan få en retshjælpsforsikring, anbefalede advokaten.

Standardkontrakter

Der findes gode standardkontrakter man kan downloade bl.a. fra Dansk Varmblod og fra SEGES Heste. I nogle tilfælde kan det godt betale sig at søge professionel hjælp til udformning af en kontrakt, understregede advokat Sophus Bøgeskov. Brug nu en lille smule professionel hjælp til at lave købekontrakten, i stedet for at bruge 10 gange de ressourcer på at slås, når problemet er opstået efter handlen. Og hvornår er det så, man skal overveje professionel hjælp til at skrive kontrakten? Det skal man, når hestens værdi har en størrelsesorden, hvor det faktisk betyder noget for ens egen økonomi, om handlen går godt, svarede advokaten, og hvis man handler ud over landegrænsen.

SEGES Hestes standardkontrakt har som bilag en sælger/køber erklæring. Som er en udmærket tjekliste, man kan gå igennem i forhold til hestens fortid.

Husk at få indskrevet i kontrakten, at alt, hvad der måtte blive fundet senere (efter handelsundersøgelsen og overdragelsen af hesten) der fraskriver sælger sig ansvaret.

Og vælger køber ikke at få lavet en handelsundersøgelse, klinisk og/eller røntgenologis skal sælger få skrevet ind i kontrakten, at man har opfordret køber til at få foretaget den undersøgelse, incl. røntgen. Og så kan man aftale, at reklamationsretten bortfalder efter 3 måneder.

Vi er alle interesseret i at få en god handel, at sælger og køber er tilfredse, og heldigvis kan det lade sig gøre i langt de fleste tilfælde. Var der flere, som gav udtryk for.

Dansk Varmblods købekontrakt

SEGES Heste købekontrakt

Folketinget skal se på loven om transport af heste

Den 5. januar. 2007 trådte en ny EU-forordning om dyretransporter i kraft. De regler indebærer, at mange hestefolk skal på et kursus, hvor de lærer at håndtere dyr i forbindelse med transport. Det springende punkt i reglerne er, hvor mange der er nødt til at tage på kursus, for at blive autoriserede hestetransportører. Og sammen med komplicerede regler har det betydet, at Transportforordningen i mange år har været en udfordring for hestesektoren.

”Forordningen skulle forbedre dyrenes velfærd under transport, men jeg vil påstå, at forordningen slet ikke har haft den betydning, når det kommer til transport af heste. Derimod er mange hestefolk blevet mistroet og har fået urimelige bøder for administrative overtrædelser. Andre lande, som f.eks. Tyskland, lever ikke op til forordningen, selvom der egentligt skulle være stillet de samme krav til hele EU. Denne her forordning er bare slet ikke en succeshistorie!” sagde Landsudvalget for Hestes formand Hans Marius Jørgensen på Hestekongressen.

Nu skal Folketinget se på sagen

”Det er derfor med den største glæde, at Folketinget har besluttet at der skal ses nærmere på, hvordan transportforordningen fungerer, når det kommer til transport af heste. Vi er inviteret til at deltage i en arbejdsgruppe under Fødevareministeriet, og det ser vi i den grad frem til. Det er vigtigt, at vi via denne arbejdsgruppe får sendt nogle signaler til EU om behovet for ændringer, og så er det ikke mindst vigtigt, at vi får ændret praksis ved kontrollerne i Danmark, så vægten lægges på dyrevelfærd og ikke på mindre betydende administrative rutiner, der resulterer i uforståeligt store bøder. Respekten for vores myndigheder bliver altså slet ikke større af sådan en praksis!” sluttede han.

Udfordringerne med Transportforordningen er mange, men helt grundlæggende er der en uklar definition på begrebet ”økonomisk virksomhed” og det har stor betydning i forhold til, om der kræves autorisation eller ej for at transportere heste.

Formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen (th) og chefkonsulent Jørgen Kold. Foto: Zibrasport Equest

3 overtrædelse på et år

”Der har været 3 overtrædelser på et helt år, som har betydning for hestens sundhed i forhold til transport af heste, så transportforordningen rammer helt forkert og for hårdt. Vi skal have en anderledes politik og myndighedshåndtering. Vi skal have nogle overvejelser omkring formålet med kontrol. Vi skal have drøftet om det er helt rigtigt at politiet står til Hingstekåring i Herning hvert år for at kontrollere hestene. Er det rigtigt, at tingene foregår på denne måde? Og det koster 7.000 kr. pr. overtrædelse og som man kan se af resultaterne af kontrollerne, har man glemt at udfylde et stykke papir. Og det er voldsomme bøde for det,” understregede chefkonsulent Jørgen Kold på Hestekongressen.

”Vi kører til stævner og kåringer med heste, som vi holder af, og passer på, så vi skal have registrerede heste undtaget for transportforordningen,” fortsatte han. Og i rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport står der bl.a.: ”Under hensyn til disse transporters særlige karakter bør der indrømmes undtagelser fra visse bestemmelser, når registrerede enhovede dyr transporteres til konkurrencer, væddeløb, kulturelle begivenheder eller med henblik på avlsformål.” Og det er det afsnit som åbner mulighed for, at der kan lettes på kravene i Transportforrdningen uden at involvere slagtetransporterne, som loven oprindelig blev lavet til for at kontrollere helt urimelige forhold for dyr på slagtetransporter ned gennem Europa.

”Efter mange drøje år er der lys forude, for der er en mulighed for at få en revision. Og der er mange af vores kolleger rundt om i Europa som også er ramt, dog ikke som herhjemme, hvor vi overholder regler til punkt og prikke,” sluttede chefkonsulenten.

Læs mere om loven HER

Hvordan ser heste sig selv?

Ny forskning fra Italien tyder på, at heste forsøger at få et godt kig på sig selv, når de står og kigger ind i spejlet i ridehallen. Genkendelse i en spejling betragtes som en byggesten i selvbevidsthed, giver information om de kognitive (rdet kognitiv betyder forståelse, opfattelse eller erkendelse) og følelsesmæssige færdigheder, der er nødvendige for at udvikle komplekse sociale relationer. Den nye undersøgelse, udført af en gruppe forskere ved universitetet i Pisa, bekræfter tidligere spekulationer om, at heste faktisk genkender sig selv i et spejl.

I 2017 udtænkte en italienske gruppe forskere et pilotprojekt, hvor heste blev testet for spejlselvgenkendelse (Mirror self-recognition, MSR). Resultaterne tydede på, at de pågældende heste faktisk kunne genkende sig selv, men den begrænsede størrelse af forsøget og spørgsmålene om dets metodologi afholdt forskerne fra at drage en endelig konklusion. Men nu har den samme gruppe – Paolo Baragli, DVM, PhD, Chiara Scopa, Veronica Maglieri og Elisabetta Palagi, PhD – gentaget eksperimentet ved at bruge flere heste og lidt anderledes metodik, og resultaterne bekræfter de tidligere resultater.

Hestene kunne genkende sig selv

Til undersøgelsen blev 14 heste individuelt indespærret i en indhegning i 30 minutter under fire forskellige scenarier, et pr. studiedag: Først blev et spejl placeret i indhegningen for at akklimatisere hesten til spejlets tilstedeværelse, spejlet blev placeret så den reflekterende overflade ikke var synlig for hesten. I næste trin blev spejlet forskudt, så hesten kunne se sin refleksion. I den tredje fase blev der lavet et “usynligt mærke” med klar gel på hestens kinder, før den blev returneret til rummet med det afdækkede spejl – dette var for at sikre, at hestene reagerede på synet af mærkerne snarere end fornemmelsen af gel på deres hud. I sidste fase blev farvede mærker, lavet med lugtfri gul eller blå maling, placeret på hestens kinder på steder, der kun var synlige for hesten i spejlet, før den blev returneret til rummet med et udækket spejl. Forskerne overvågede hestene i hver fase og ledte efter adfærd som at bevæge sig ind og uden for spejlets syn – hvad forskerne kaldte “peek-a-boo” – eller at stikke tungen ud for at bekræfte, at deres bevægelser blev reflekteret.

“Både peek-a-boo og at række tunge er uforudset adfærd, sammen med at se bag spejlet og udføre hovedbevægelser foran den reflekterende overflade,” forklarer forskerne og bemærker, at før eksperimentet har ingen af hestene været udsat for spejle. “Dette er meget gentagne eller usædvanlige bevægelser, der kun udføres, når dyr er foran spejlet, sandsynligvis for at kontrollere, om bevægelserne af billedet i spejlet matcher deres egne bevægelser.”

Forskerne bemærkede derefter, om hestene forsøgte at fjerne de farvede markeringer ved at gnide deres hoved mod deres ben, når de så deres refleksioner i spejlet. At gøre det ville indikere, at hestene vidste, at mærkerne, som kun var synlige i refleksionen, var på deres eget hoved. Dataene viste, at ni af de 11 heste forsøgte at gnide de farvede mærker af deres kæber efter at have set i spejlet, mens kun fem ud af de 11 heste forsøgte at gnide de usynlige mærker væk. Desuden udførte studiehestene, der gned de farvede mærker, også fx peek-a-boo.

Alt dette, konkluderer forskerne, tyder på, at hestene besad bevidst selvgenkendelse. De understreger dog, at dette fund ikke er overraskende i betragtning af hestes højt udviklede sociale og følelsesmæssige liv.

“Heste er i stand til at integrere forskellige sansesystemer for også at genkende både andre heste og mennesker; de kan også kombinere forskellige ansigtssignaler fra andre heste for at indsamle information om miljøet,” tilføjer de. ”Desuden kan heste kommunikere deres følelser og forstå ansigtsudtryk på både heste og mennesker. Endelig forsoner de sig efter konflikter og engagerer post-konflikt genforening for at opretholde den sociale balance. Tilsammen indikerer disse resultater, at heste, ligesom andre meget kognitive sociale dyr, viser en vis grad af bevidsthed, hvilket indebærer evnen til at vurdere betydningen af en situation i forhold til både det sociale miljø og selvet.”

Læs mere HER

Hvorfor er vi bekymrede for West Nile-Virus?

West Nile-Virus eller Vestnilfeber er en anmeldepligtig sygdom herhjemme. West Nile-Virus er en ikke-smitsom virussygdom der hovedsageligt påvirker fugle, heste og mennesker og overføres af myg. Det er en sygdom af afrikansk oprindelse, men den har spredt sig over hele verden takket være trækfugle, som er virusets vigtigste værter, der opretholder en myg-fugl-myg-cyklus, der undertiden omfatter heste eller mennesker.

Læs også: Nye, strammere krav til CHR-registrering

West Nile-Virus og heste

Sygdommen er endnu ikke påvist i Danmark, men klimaændringer betyder, at der er kommet ekstra fokus på sygdommen. Ifølge overvågningen i Tyskland, er der bl.a. fundet virus hos en hest i Hamburg-området.

Sygdommen skyldes infektion med et virus. Et såkaldt flavovirus. Infektionen ses især hos vildlevende fugle, som må betegnes som sygdommens egentlige vært. Virus spredes med myg fra fugl til fugl. Det er den eksotiske blodsugende stikmyg, som f.eks nilmyggen, som er ansvarlig for spredningen.

Fra fuglene kan stikmyg overføre sygdommen til pattedyr og også til mennesker. Det viser sig, at specielt heste og mennesker er meget følsomme overfor sygdommen.

Symptomer på at din hest har fået West Nile-Virus

Hesten smittes ved, at en stikmyg overfører virus fra en fugl til hesten. Smitte mellem heste sker formentlig ikke, da der ikke er så mange virus i hesten.

Ofte ses der ingen symptomer hos den smittede hest, men udvikles der symptomer vil de være svage og influenzalignende. Men hos en lille del af hestene forløber sygdommen mere voldsomt, idet virus angriber hjernen. I disse tilfælde ses forringet syn, tvangsbevægelser, nedsatte reflekser, rystelser, ujævn gang og omflakken. Dødeligheden hos heste med alvorlige kliniske symptomer er høj.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for vaccination af heste, der skal udenlands, med deres praktiserende dyrlæge. Endvidere opfordrer Fødevarestyrelsen de praktiserende dyrlæger til at være opmærksom på symptomer hos syge heste, der kan være smittet med WNF.

West Nile-Virus og mennesker

Hvert femte menneske, der bliver smittet med West Nile-virus, får feber, ledsmerter og hovedpine. Men hos få udvikler sygdommen sig mere alvorligt. For eksempel til dødbringende hjernehindebetændelse – meningitis.

West Nile-Virus i Tyskland

National Reference Laboratory for West Nile Virus Infections ved Friedrich-Löffler-Institut har offentliggjort sin årsrapport for 2022. Infektionerne hos fugle og heste var koncentreret i de østlige forbundsstater sidste år. For første gang blev WNV dog også påvist i en hest i Hamborg-området. Indtil videre har der ikke været nogen større spredning i Tyskland, men der skal stadig udvises forsigtighed, når det kommer til West Nile-virussen. 17 tilfælde hos heste og 54 hos vilde og zoologiske fugle sidste år var hovedsageligt i delstaterne Berlin, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen og Thüringen. To infektioner forekom hos heste i Hamburg-området og i det sydvestlige Mecklenburg.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Gærum Dyreklinik, Reiten st. Georg

Nye, strammere krav til CHR-registrering

Dagen før Hestekongressen, den 28. januar, blev SEGES heste gjort opmærksom på, at der er sket en ændring i dyresundhedsloven. Nu vil der også vil blive stillet krav til at en besætningsansvarlig registrerer flytninger, når der er tale om ophold under 30 dage. Det kan f.eks. være deltagelse i stævner, kåringer, væddeløb osv. Der er endnu ikke et opslag om det på Fødevarestyrelsens hjemmeside, og man må derfor håbe, at der kommer en god dialog mellem styrelsen og branchen, så dette ikke implementeres herhjemme.

”Det har vi været meget ærgerlige over at høre, og vi mener så absolut, at der skydes over målet i den sammenhæng. Jeg kan sige, at vi fra Landsudvalget for Hestes side vil vi gøre alt hvad vi kan, for at overbevise det politiske system om, det ikke bør blive en del af vores hverdag med hestene,” udtalte formanden for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen.

I 2021 trådte en ny EU lovramme i kraft, som bliver kaldt Dyresundhedsloven. I den forbindelse blev der bl.a. stillet krav til at myndighederne nu skal holde styr på hestebesætningerne, med det formål at kunne opspore og inddæmme eventuelle smitsomme sygdomme. I Danmark fik det den konsekvens, at hestebesætningerne nu skal være registreret i Det Centrale Husdyrbrugs Register, CHR. Det er et register, som vi kender fra andre dyrearter som kvæg og grise, men nu er turen altså også kommet til heste.

Læs også: Har du husket at registrere din hest i CHR?

”I Landsudvalget for Heste har vi det synspunkt, at administrative krav sagtens kan være fornuftige, men den administrative byrde skal kunne stå mål med de gevinster, der opnås, også for hestesektoren selv. Med det udgangspunkt var vi egentligt ikke så imponerede, da vi første gang hørte om de nye administrative krav, da vi ikke så let kunne få øje på gevinsterne. Man kan jo nemlig med rette spørge, hvad det er, vi prøver at beskytte os imod? Jo, ”Afrikansk hestepest” og ”Vest-Nil Virus” er selvfølgelig skræmmende sygdomme, men det er jo altså ikke noget, vi sådan har følt os særligt truet af. Vi kan godt se, at det er godt at være forberedt, også for det tilfælde at klimaændringer bringer disse smitsomme sygdomme tættere på os. Men vores budskab til Fødevarestyrelsen har hele tiden været, at de administrative eller økonomiske byrder ikke bør være ude af proportioner i forhold til de gevinster, der kan opnås,” sagde formanden bl.a.

Formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen (th) og chefkonsulent Jørgen Kold. Foto: Zibrasport Equest

Kravet er, at man skal gang logge ind med MIT-ID og registrere vores hestebesætning på CHR’s hjemmeside, og der er lagt op til et gebyr på 180,- kr. pr. år for en besætning på op til 10 heste.

”Vi har så i 2023 fået krav til, at også de enkelte heste skal registreres på hestebesætningerne. Det foregår via en app og koster ikke noget gebyr. At det ikke koster noget, er vi selvfølgelig tilfredse med. Vi kunne dog umiddelbart godt tænke os, at indberetningerne også kan foretages på PC, så den administrative byrde ikke bliver for stor for større hestebesætninger,” supplerede formanden.

Nye, strammere regler

”Det er jeg ikke begejstret for,” indledte chefkonsulent Jørgen Kold fra SEGES Heste, da han uddybede de nye krav. Tidligere har man ikke skullet registrere heste, som flyttes midlertidig, hvis det sker i under 30 dage, men det er nu ikke længere tilfældet. Nu skal alle flytninger registreres i en log af den besætningsansvarlige, som skal kunne vise den ved kontrolbesøg. Det betyder angivelse af alle hestens data, chip.nr. CHR-nummer, dato for flytning mv.

”Det skal ske, hvis vi skal til stævne, jagt, væddeløb, kåringer og træning. Det er jeg rigtig ked af. Jeg har talt med Fødevarestyrelsen, om vi kan finde veje ud af dette. Det er en EU lovramme, og et et krav helt ud over det rimelig og logiske,” sagde chefkonsulenten.

SEGES Heste har spurgt, om man kan lave en enklere model, hvor man, hvis der sker et smitteudbrud, skal kunne redegøre for, hvor hesten har været de seneste 14 dage. Det kan man godt huske.

”Det her er en kedelig udvikling! Vi syntes det er skudt langt over målet i forhold til formålet, som er smitteopsporing, de sygdomme som er anmeldepligtige, dem har vi ikke problemer med, det er: Vest Nile Virus og afrikansk hestepest.”

Læs også: PowerPoint-præsentation (foedevarestyrelsen.dk)

Timeløn på 3600 kr. til Staten

De danske hingstestationer skal have sædforsendelserne godkendt af Fødevareregionerne inden eksport. Prisen for det arbejde kan gøres op til en timeløn på 3600 kr.

”Det er timebetalinger vi ser i de allerdyreste konsulentfirmaer eller advokatbureauer, så man forventer, arbejdet må kræve udstyr eller ekspertise i én eller anden form – det er bare ikke tilfældet. Fødevareregionerne skal tjekke gyldigheden af nogle datoer op mod nogle godkendelsespapirer – det sker på Fødevareregionernes kontorer, så der er altså ikke engang kørsel involveret,” sagde formanden på Hestekongressen og det følgende gav anledning til gisp fra salen:

”Det er altså stærkt kritisabelt at arbejde, der kan udføres af kontorassistance bliver prissat til 3600 kr. – i statens regi. Vi har både gennem dialog med embedsværket og via høringssvar peget på problemerne, men vi står tilbage uden, at det har nyttet noget.”

TRACES 3000 kr. i Danmark 240 i udlandet

”På et andet område har vi også for alvor fået en økonomisk udfordring, nemlig når vi skal krydse grænser med vores heste. I den forbindelse skal det nye TRACES system anvendes. Det betyder regninger på mindst 1200,- kr. men mere typisk i nærheden af 2000,- kr., eller faktisk alt for ofte i nærheden af 3000,- kr. Det er i den grad begrænsende for vores muligheder for at udøve hesteaktiviteter over grænserne. Når vi så sammenligner med de priser, som de øvrige EU lande tager for de samme ydelser, så bliver man i den grad forundret. En hest kan f.eks. blive sendt til Frankrig fra Danmark for ca. 3200,- kr., men kan komme hjem igen med et udsyn fra de franske myndigheder til 32 Euro, altså ca. 240 kr. – så er det vist tydeligt at der er noget galt. Eksemplet er slet ikke enestående og det må og skal ændres,” sagde formanden.

Landskontoret for Hestes formand Hans-Marius Jørgensen. Foto: Zibrasport Equest

SEGES Heste vil rejse Fødevareregionernes gebyrer politisk, da der ikke er rimelighed i de vilkår for danske eksportvirksomheder og sportsudøvere, og ud fra en erhvervspolitisk vinkel har vi, som formanden bemærkede: …en sund og meget konkurrencedygtig hestesektor, som i den grad bliver begrænset af disse tilstande.

”Når vi oplever så stor en forskel på gebyrerne, så må det undersøges, om det kan skyldes, at de gebyrer, som vi hestefolk betaler, er med til at dække mere end det, der handler om heste.”

“Et andet aspekt er dog også væsentligt. I Danmark kan vi nemlig udelukkende købe ydelserne hos Fødevareregionerne. I andre EU-lande kan vi se, at også praktiserende dyrlæger inddrages i myndighedernes service. Det bør også undersøges, om det er en vej at gå, da de praktiserende dyrlæger jo har deres daglige gang i hestebesætningerne, og derfor måske kan drage nytte af nogle effektiviseringsfordele. Noget skal i hvert fald ske på dette punkt, hvis respekten for systemet skal bevares”, sluttede formanden det indlæg på Hestekongressen.

Også på Facebook kan man se opslag fra ryttere, der kæmper med store regninger:

Love der ikke fungerer i praksis

Den seneste Hestekongres blev afviklet i 2020, og har været aflyst pga. coronanedlukningen, og formanden kunne glæde sig over, at den positive udvikling i hestesektoren havde bidt sig fast.
”Vi var meget bekymrede over hestesektorens velfærd under coronanedlukningen. Der viste sig heldigvis ikke at være grund til bekymring. I 2022 så vi en stigning i inflationen, men indtil videre har vi ikke kunnet spore en nedgang i bedækningstallene, men vi er meget opmærksomme på vores nøgletal, når bedækningssæsonen kommer i gang. Og vi krydser fingre for, at inflationen kommer på et lavere niveau i det kommende år,” sagde formanden bl.a.

Han glædede sig over at ændringerne af Købeloven har været en væsentlig forbedring. Det har været vigtigt for os alle i hestesektoren, at vi nu opnår en god og balanceret situation for alle, og derfor har alle de større hesteorganisationer indgået aftale om de samme anbefalinger ved handel med heste, der skal sikre en ligeværdig situation mellem køber og sælger af heste i fremtiden.

”Det vi handler med, er noget levende, som kan ændre sig både fysisk og adfærdsmæssigt på kort tid,” forklarede Chefkonsulent Jørgen Kold, da han forklarede baggrunden for ændringerne i købeloven. Forbrugerbeskyttelse er lavet for at beskytte forbrugerne mod store multinationale selskaber, det giver mening, når vi køber en vaskemaskine, men 94,2% af alle føl herhjemme, bliver solgt fra opdrættere som kun har 1-3 føl årligt, så i hestesektoren er der ikke tale om multinationale selskaber, selvom, vi i Danmark har fået nogle store spillere på markedet. Fra 1. januar blev loven ændret så køb af heste ikke er et forbrugerkøb i lovens forstand.

”Det vi har fået nu betyder, at vi frit kan aftale reklamationsret, og bliver det brugt til at vi sælger heste ”som beset” betyder det, at vi bare har fået en anden ubalanceret situation. Det vil have stor betydning for branchens renomme, derfor har branchens organisationer bakket op om SEGES, Den danske dyrlægeforening, Dansk Varmblod, Hestens Værn, Dansk islandshest osv. besluttet at når vi handler, så bør reklamationsfristen være på 3 måneder, det giver gode vilkår for køber og sælger. Vores håb det er at vi danner en egentlig branchestandard, så det er 3 måneders reklamationsret, som bliver grundlaget i handler fremadrettet.”

Formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen (th) og chefkonsulent Jørgen Kold. Foto: Zibrasport Equest

CHR-registrering

Der er netop, dagen før Hestekongressen, sket en ændring i dyresundhedsloven, det ærgrede formanden sig over, og lovede de ville gøre alt for at forsøge at ændre de nye krav, som bl.a. betyder, at der skal foretages CHR-registrering af den besætningsansvarlige, når det gælder flytninger også under 30 dage, som hidtil har været friholdt. Det kan være deltagelse i stævner, kåringer mv.

Det er en EU-forordninger, der stiller krav til registrering af hestebedrifter, og formålet er smittespring. Det har været overkommeligt i pris og let at udfore det koster 180 kr/år for hestehold op til 10 heste.

”Alt i alt har det været overkommeligt, det kunne godt være værre, sagde chefkonsulenten, men, i denne uge er der kommet nye krav. Det er jeg ikke begejstret for. I praksis vil det sige vi skal anføre dato reg. Nr. chip og CHR nummer, hvis vi skal til stævne, jagt, væddeløb kåringer og træning, så skal vi inden 7 dage have det anført i en log, som den besætningsansvarlige skal vise ved kontrolbesøg. Det er jeg rigtig ked af. Jeg har talt med Fødevarestyrelsen om vi kan finde veje ud af dette, det er en EU lovramme, det er et krav helt ud over det rimelig og logiske, Vi har spurgt om en enklere dansk model: Vi skal ikke fremvise det på forhånd, men hvis man får et smitteudbrud, skal man kunne redegøre for, hvor hesten har været de seneste 14 dage. Det kan man godt huske. Det har er en kedelig udvikling! Vi syntes det er skudt langt over målet i forhold til formålet, som er smitteopsporing, de sygdomme som er anmeldepligtige, dem har vi ikke problemer med, men er naturligvis opmærksomme på, det er: Vest Nile Virus og afrikansk hestepest.”

190.000 heste i Danmark

”Vi har ca. 190.000 heste i Danmark, og vi skaber ca. 20,.000 arbejdspladser med en omsætning for ca. 22,5 mia kr for dansk økonomi, men, understredede chefkonsulent Jørgen Kold, så er forbrugerøkonomien i en dårligere forfatning, og den er faldet til et historisk lavt niveau. Vi ser dog en lille stigning siden oktober, og det er vigtigt for vores sektor.

Ændringen af hesteloven satte gang i væksten som er på ca. 30% siden 2015 og ændringen af købeloven peger i samme gode retning. ”Dyresundhedsloven, CHR-registreringerne, kan få betydning for væksten, fordi hesteejere er ved at nå et mætnings-, træthedspunkt i forhold til lovgivningen, sagde chefkonsulenten.

Transport af heste

Transportforordningen har i mange år været en udfordring for hestesektoren, den skulle forbedre dyrenes velfærd under transport, men har slet ikke haft den betydning, når det glæder transport af heste. Urimelige bøder for administrative overtrædelser har ramt de hjemlige hesteejere, mens man i andre lande som fx Tyskland ikke lever op til forordningen.

”Der har været 3 overtrædelser på et helt år, som har betydning for hestens sundhed i forhold til transport af heste, så transportforordningen rammer helt forkert og for hårdt. Vi skal have en anderledes politik og myndigheds håndtering. Vi skal have nogle overvejelser omkring formålet med kontrol. Vi skal have drøftet om det er helt rigtigt at politiet står til Hingstekåring i Herning hvert år for at kontrollere hestene. Er det rigtigt, at tingene foregår på denne måde. Og det koster 7.000 kr. pr. overtrædelse og som man kan se af resultaterne af kontrollerne, har man glemt at udfylde et stykke papir. Og det er voldsomme bøde for det,” understregede chefkonsulenten.

”Vi kører til stævner og kåringer med heste, som vi holder af, og passer på, så vi skal have registrerede heste undtaget for transportforordningen,” sagde Jørgen Kold, som fortæller, at der skal ses på forordningen (som er en EU forordning) i år.

”Efter mange drøje år er der lys forude, for der er en mulighed for at få en revision. Og der er mange af vores kolleger rundt om i Europa som også er ramt, dog ikke som herhjemme, hvor vi overholder regler til punkt og prikke, det er ikke tilfældet fx i Tyskland.”

MRSA hos heste

”MRSA og heste er ikke noget, vi sådan har haft så meget fokus på, og det er der forhåbentlig en god grund til, nemlig at der ikke er noget, der tyder på, at vi står med et problem med heste som en kilde til spredning af MRSA, sagde formanden, men der har været gennemført screeninger af hestebesætninger for MRSA. Og formanden udtrykte bekymring om, Fødevarestyrelsens undersøgelse, som opleves som spild af ressourcer.

Der var en forekomst af en ramt hest i 11% af hestebesætninger, når man passerer et niveau på 10% skal man tage aktion. Det kan være skiltning med; at nu skal du huske at overholde hygiejne forhold for der er risiko for MRSA. Og det fandt man i 2019 i hestebesætninger, men gjort på baggrund af hestebesætninger på mere end 25 heste. Vi har lavet en stikprøve, der viser at kun 10% af de danske heste står i besætninger på mere end 25 heste. ”Det betyder der kan træffes beslutninger på et urigtigt grundlag. Og to år senere undersøgte man det igen på besætninger over 25 og der blev resultatet 2%. Udfordringen er, har man passeret 10% skal vi sætte i gang med en aktion, skilte og lave faciliteter til håndvask og afspritning Vi vil arbejde videre med, det her det er uhørt, sagde chefkonsulenten.

En timeløn på 3600 kr.

Gebyrerne for Fødevareregionernes ydelser er alt for højde. Danske hingstestationer, der skal have sædforsendelser godkendt af Fødevareregionerne inden eksport. Prisen for det arbejde kan gøres op i en timeløn på 3600 kr., fortalte Hans Marius Jørgensen og der gik et gisp gennem forsamlingen. Han kom med flere eksempler på de horrible gebyrer hestefolk pålægges herhjemme. Og SEGES Heste vil rejse Fødevareregionernes gebyrer politisk. ”Vi er nødt til at se på sagen udfra en erhvervspolitisk vinket. Vi har en sund og meget konkurrencedygtig hestesektor, som i den grad bliver begrænset af disse tilstande,” understregede formanden.

Lovrammer der ikke fungerer i praksis

”Vi ser lovrammer, hvor man tænker, at det altså ikke fungere super godt i praksis her i vores danske hestehold Det er bl.a. transportforordningen og de nye krav til fortegnelser og flytninger som gode eksempler.”

”Umiddelbart tænker jeg, at det kan være sundt at inddrage brugerne og erhvervet i langt højere grad under tilblivelsen af forskellige EU-lovramme, så kunne man måske frasortere en del af det, der slet ikke fungere,” sagde Hans Marius Jørgensen bl.a.

Jonas taler for topdyrlæger fra hele verden

De senere år er der arrangeret en kongres for dyrlæger i forbindelse med ”Jumping Amsterdam”, det internationale spring- og dressurstævne med World Cup kvalifikationer, som lige nu er i fuld gang i den hollandske hovedstad. Dyrlæger fra hele verden er samlet til kongressen, og dyrlæge Jonas Rasmussen fra Højgaard Hestehospital er blevet indbudt til at være en del af det team, som skal præsentere ny forskning og lægge op til debatter om handelsundersøgelser med mere.

”Vi tager altid en lille flok afsted fra klinikken for at komme til kongressen hernede. Jeg har været her 5-6 gange tidligere,” fortæller Jonas Rasmussen. De dygtige foredragsholdere lokker topdyrlæger med speciale i sportsheste til fra stort set alle dele af verden. Kongressen åbner mulighed for, at den nyeste forskning på området bliver delt og debatteret, med fokus på, hvordan dyrlægerne bedste muligt behandler og hjælper sportshestene.

”Den første dag var der foredrag om den nyeste forskning i behandlingen af gaffelbåndsskader og hjertelidelser,” fortæller Jonas, som foruden at få værdifuld viden med hjem til klinikken, også får lejlighed til at pleje sit netværk og udvide det.

Indbudt til at holde indlæg

Jonas Rasmussen er en erfaren sportshestedyrlæge. Hans primære interesseområde er haltheder og heste med biomekaniske problemer, og desuden er han meget erfaren, når det kommer til at vurdere heste i forbindelse med handelsundersøgelser. Selv vurderer han, at han foretager omkring 200 handelsundersøgelser på årsbasis.

”I år blev jeg bedt om at holde praktiske øvelser, og demonstrere, hvad jeg ser på og, og hvordan jeg foretager en handelsundersøgelse. Jeg fik 4, for mig ukendte heste, som jeg skulle undersøge. Mens jeg lavede undersøgelserne, skulle jeg fortælle, hvad jeg lagde vægt på, og de tanker jeg gjorde mig undervejs,” fortæller Jonas. Der var 4 andre dyrlæger, som fik samme opgave, og deres måde at foretage handelsundersøgelser, og deres fund, blev så debatteret blandt deltagerne.

Dette er et led i at forsøge at ensrette handelsundersøgelserne, da det er lige så frustrerende for dyrlægerne som hesteejerne, når der opstår uoverensstemmelser i vurderingen af evt. fund under en handelsundersøgelse.

Jonas erkender, at det de enkelte dyrlæger har i ”rygsækken” spiller ind, når hestens sundhedsstatus skal vurderes. Dyrlægerne bliver i realiteten bedt om at tage et kig i krystalkuglen og spå om hestens fremtid, og det giver grobund for divergerende holdninger dyrlægerne imellem.

”Dyrlæger har en sætning, og jeg kan høre, den er fælles uanset, hvor vi kommer fra: ”Jeg tror ikke det får betydning for hesten, men det kan få betydning, hvis den skal sælges igen.” Og det er fordi, vi ikke er helt enige om, hvordan vi skal fortolke tingene.”

3 cases til debat

Jonas Rasmussens opgave ved kongressen er ikke slut med dette. I morgen lørdag skal han præsentere 3 cases fra klinikken for dyrlægerne i salen. ”Så er det meningen, de kan ”skyde” på mig og spørge ind til, hvorfor jeg har gjort, som jeg har. Det åbner op for en dialog om, hvordan man skal tolke fund. Det bliver sjovt, men også lidt nervepirrende. Man bliver altid mere nervøs overfor kolleger, men det går nok,” siger Jonas fortrøstningsfuldt.

Han er beæret over at blive spurgt, og syntes selv, det har været sjovt og spændende at være en del af. Sideløbende med et travlt job som dyrlæge er Jonas også passioneret dressurrytter, for ham har det været helt perfekt at se dressurrytterne i World Cup klassen i dagens løb, og han glæder sig til at se Andreas Schou springe i aften.

Damp skader proteinerne i høet

Hø behandlet med varm damp er mere sikkert for heste, men giver dem mindre protein. Hestefoderet behandles med damp for at befri det for potentielt skadelige mikroorganismer og for at binde partikler, som ellers kunne indåndes. Et hold forskere fra Martin Luther University Halle-Wittenberg (MLU) har dog opdaget, at dette også forårsager en kemisk reaktion, som skader proteinerne i høet og gør dem sværere at fordøje for heste. Det kan føre til tegn på næringsstofmangel hos dyrene og for eksempel forringe vækst eller muskeludvikling.

Varm damp bruges til at varme hø op til 100 grader celsius, hvilket dræber skadelige mikroorganismer og binder svampesporer og støv til høet.
“Mange heste lider af lungeproblemer såsom astma. Dampprocessen eliminerer stort set alle de levende mikroorganismer og partikler i høet, som kunne inhaleres under fodring og beskadige lungerne. I teorien er slutresultatet et meget godt foder,” forklarer professor Annette Zeyner fra Institut for Jordbrugs- og Ernæringsvidenskab på MLU. Hendes hold opdagede dog, at behandlingen også har sine ulemper, da dampen skader proteinerne i høet.
“En høj andel af proteinerne, og de afgørende aminosyrer, de indeholder, kan ikke længere fordøjes af tyndtarmen – med andre ord mangler hesten disse proteiner som følge af dampbehandlingen. Og nogle af disse proteinkomponenter er essentielle for heste, og de kan ikke optages i tyktarmen,” fortsætter Zeyner.

Forskerne demonstrerede dette ved at undersøge forskellige høprøver. Ifølge forskernes analyser reducerede behandlingen mængden af protein, der kan optages af tyndtarmen, med næsten det halve. Det kan ifølge Zeyner føre til underforsyning af essentielle aminosyrer fra foderproteinet, hvilket er problematisk for voksende heste eller diegivende hopper; unge heste har brug for proteiner for at vokse, og hopper har brug for dem for at producere mælk. For at gøre ondt værre forårsager proteinmangel meget uspecifikke symptomer hos de ramte dyr. Disse omfatter nedsat muskeludvikling og en mat eller pjusket pels med såkaldt “sulthår” – lange isolerede hår i hestens pels.

Hesteejere kan modvirke denne risiko ved at tilføre foderet et proteinrigt foder som gær og sojaskrå eller proteinrigt foder af høj kvalitet.

Study: Pisch C. et al. Effect of Hay Steaming on the Estimated Precaecal Digestibility of Crude Protein and Selected Amino Acids in Horses. Animals (2022). doi: 10.3390/ani12223092

Hotte heste og den halve parade

Har man en hed/varm hest i stalden, er det et tveægget sværd. På den ene side kan de være nemme at ride, da de har en god energi og fremadsøgning. Rytteren kan sidde stille, behøver ikke motivere hesten til arbejde. Og at administrere energien hos hesten kan være lettere end at kæmpe med en energiforladt hest, som savner gålyst. Men på den anden side kan de være følsomme og udfordrende og ofte blive de spændte og ”kører sig selv op”, især når du øger tempoet.

Nøglen til at holde dem sammen og kanalisere den energi til mere engagement og kontakt til rytteren er den halve parade. Sagt meget enkelt er den halve parade næsten præcis, hvad navnet antyder. Det er en kortvarig tilføjelse af ‘woah’-hjælperne og derefter kommer ‘go’-hjælperne.

Hvad gør den halve parade?

Brug af den halve parade er en mere raffineret måde at sige ‘stop venligst op’ og så sige ‘faktisk nej, pyt med det – gå endelig’ næsten lige efter. I praksis bremser den halve parade forparten i et kort øjeblik. Men fordi du så tilføjer ben/schenkel og siger ‘fortsæt’, bliver bagbenene ved med at være aktive, og hesten forkorter sit ramme og løfter sin overlinje. Dette afbalancerer hesten og hjælper den til at engagere sig mere.

En hest, der er meget varm, især i de lavere klasse eller på et tidligere tidspunkt i uddannelsen, reagerer måske ikke altid godt på den halve parade. Nogle gange forsøger at undvige biddet, andre gange kan de krølle sammen bag kontakten eller blive meget anspændt i ryggen. De prøver måske endda bare at trække i biddet og løbe på forparten. Så hvad gør du for at skabe den dejlige, effektive halve parade, som blot samler og genbalancerer en varm hest uden noget drama?

Rid den halve parade korrekt

Det første skridt er at ride den halve parade korrekt, selvom hesten ikke forstår hjælpen. For at ride den halve parade korrekt, spænder du kortvarigt din kropskerne, sæde og rygsøjle med støtte på den udvendige tøjle og lige nok bøjning til at holde hesten ligeudrettet. Dette indikerer for hesten, at du vil sænke tempoet eller stoppe. Så snart du mærker, at hesten stabiliserer sig eller flytter balancen en smule bagud, så brug en let schenkelhjælp og blødgør dit sæde for hjælpe hesten med at holde en positiv kontakt.

Den halve parade kan bruges undervejs i træningen på forskellig vis. For eksempel før en overgang, for at bremse en hest, der går i for stort tempo, før en hjørnepassage, eller for at forberede den på en samlet eller sideværts bevægelse.

Hvis hesten bliver kort i nakke og går bag biddet, skyldes det sandsynligvis, at den ikke var foran schenklerne, da du red den halve parade. En anden almindelig fejl er at den halve parade varer for længe. Den bør kun bruges over et skridt – og hvis du ikke får det positive svar fra hesten, du beder om, slipper du hjælperne til den have parade og prøver igen efter et skridt eller to, indtil du får det svar, du ønsker. Hvis du holder den halve parade for længe, kan det skabe spændinger og modstand.

Så er der den anden overvejelse: at lære hesten, hvad den halve parade betyder. Selvfølgelig skal din hest på dette stadium have en grundlæggende forståelse af hjælperne. At lære den halve parade er næsten umuligt for hesten, hvis den ikke har nogen idé om, hvad stop, gå og drej betyder.

Hvis din hest forsøger at løbe gennem halve parade, er her nogle fremgangsmåder og øvelser, der kan hjælpe dig med at ”installere knappen” til den halve parade.

1. Brug af barrieren

Start i skridt og giv hjælpen til den halve parade, når du nærmer dig barrieren for enden af langsiden. Brug din stemme som back-up, hvilket indikerer, at du vil have din hest til at holde tempoet. Hvis den reagerer godt, fortsæt hjørnepassagen som normalt. Hvis ikke, så rid mod barrieren og lad den hjælpe med til at holde hesten tilbage/sænke tempoet. Så snart du føler et svar, skal du rose din hest. Du kan bruge hestens forventning om at sænke tempoet mod barrieren til hjælpe dig med at etablere hjælperne til den halve parade, efterhånden som din hest begynder at forstå øvelsen.

2. Start med trav-skridt

Trav på hovslaget på dressurbanen og bed om en overgang til skridt ved flere bogstaver K, E, H C, M, B og F (eller så ofte du kan, hvis dette føles for hurtigt efter hinanden). Lad hesten gå et par skridt, ikke mere og sæt så i trav igen. Din hest vil ret hurtigt begynde at forudse overgangen til skridt. Når det sker, giver du hjælpen til den halve parade for næsten at gå ned i skridt, inden du traver videre. Din hest bliver klar til at reagere på en lille halv parade som følge af at den forudser overgangen til skridt. Efterhånden som hestens forståelse for hjælpen udvikles, kan du anvende det samme koncept på indlæring af den halve parade i galop.

Hvis du stadig føler, at din hest bare buldrer fremad og ignorerer dine hjælpere til den halve parade, så overvej, hvordan du anvender den halve parade. Og husk, med Charlotte Dujardins ord, ‘varme heste skal gå med benet på.’ Lad dig ikke friste til at fjerne dine schenkler fra hestens sider. I stedet skal du lukke din hånd om tøjlen og give hesten en stabil kontakt fortil, i stedet for konstant at ”hænge” i tøjlerne for at få hesten til at bremse.

Kilde: FEI

Stalden er planteskole for chefer

I stalden lærer børn og unge at gennemføre projekter, tage personligt ansvar, arbejde i grupper og være ledere. Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov for computerspillet Star Stable Entertainment er stalden således et sted, der fostrer unge ledere, der har lettere ved at påtage sig lederstillinger i deres voksne arbejdsliv. Ifølge undersøgelsen har hver fjerde rytter, hvilket svarer til 27 procent, i dag en førende position på deres arbejdsplads, som den svenske avis Chef tidligere har fortalt.

“Allerede før undersøgelsen var en realitet, var der en følelse blandt alle, jeg kender fra stalden, og som nu er gået ind i det professionelle liv, at det er noget som kommer fra denne verden,” siger Therése Forssell Lagerstam, kommunikationschef i Star Stable. Ikke ikke nok med det. Resultaterne viser også en klar sammenhæng mellem ridning og positive følelser. De adspurgte mener, at ridning får en til at føle sig “fri” (52 procent), “levende” (40 procent) og “modig” (30 procent).

Resultatet bakkes allerede op af en doktorafhandling fra Luleå Tekniske Universitet, der viser, at “stald piger” oftere udvikler lederegenskaber, som de nyder godt af i arbejdslivet. De bliver oftere ledere, med andre ord. ”I staldene håndterer kvinderne store heste, de reparerer ting i stalden. Mod og handlekraft belønnes, noget der udfordrer traditionelle kønsmønstre,” sagde Lena Forsberg, ph.d.-studerende i faget Entrepreneurship and innovation, til SVT i forbindelse med specialet.