Skip to main content

Tag: Springning

Berømte heste: Snowman

I 1956 var Harry de Leyer, ridelærer og rytter, på jagt efter nye rideskoleheste, og det bragte ham til en auktion i Pennsylvania. Han kom dog for sent, og auktionen var slut, men netop da blev en gruppe af heste læsset på en vogn, der havde slagterhuset som destination. En stor skimmel arbejdshest fangede Harrys opmærksomhed, og han købte den 7-årige vallak for kun 80 dollars.

Den hvide vallak skulle vise sig at have et helt utroligt roligt gemyt og kunne rides og håndteres af Harrys børn, og de døbte ham hurtigt Snowman. Harry havde en kunde, der netop efterspurgte sådan en rolig og flink ridehest, og selv om der allerede nu var etableret et unikt venskab mellem Harry og Snowman, så han sig nødsaget til at sælge hesten.

Snowman havde dog en anden mening om salget, så i stedet for at finde sig til rette i sine nye omgivelser, så sprang han over hegnet og løb tilbage til De Leyers hus – op til flere gange og uanset højden på indhegningen. Slutteligt blev det besluttet, at Snowman skulle blive hos Harry, og eftersom han nu havde vist, at han kunne springe, begyndte Harry at træne ham mod springstævner.

I starten blev der set rimelig skævt til Harry og hans store hvide hest på springbanen, og den tidligere plovhest var da også en lidt anden model end de mere moderne springheste. Men så snart Snowman begyndte at springe, så forstummede alt latter og jokes. For Snowman vandt. Igen og igen og igen.

Han forcerede let alle forhindringer, kiggede ikke på det mindste og sprang sågar over andre heste ved specielle shows. I 1958 og 1959 var han United States Open Jumper Champion, og i 1958 blev han også udnævnt til Årets Hest. Han fik en hurtigt voksende fanskare og optrådte på TV flere gange. I 1992, 20 år efter sin død, blev Snowman optaget i springningens Hall of Fame

Snowman blev pensioneret fra springstævner i 1962, men folk besøgte ham stadig på De Leyers farm. Han var en ægte berømthed. I 1972 blev den hvide kæmpe aflivet på grund af et nyreproblem. Det var et hårdt slag for Harry, der var hos sin hest til det sidste.

Der er skrevet tre bøger om Snowman, og en af dem Elisabeth Letts: ’The Eighty Dollar Champion: Snowman, the Horse That inspired a Nation’ blev en New York Times Bestseller (2011). I 2016 havde dokumentaren Harry og Snowman premiere, og det er en fantastisk dokumentar om at trodse alle ods og venskabet mellem en mand og hans hest. Dokumentaren kan klart anbefales herfra (NETFLIX).

Berømte heste: Jappeloup de Luze

Sammen med sin rytter Pierre Durand hentede Jappeloup adskillige internationale titler til Frankrig. Men før parret opnåede succes blev Jappeloup anset for at være for lille, alt for lille, og alt for stædig til at begå sig på store konkurrencebaner.

Hellere lille og vågen – Pierre Durand så noget i hesten og tog en drastisk beslutning. Han opgav sin karriere som advokat og valgte at fokusere på springsporten – og Jappeloup. Alt var dog ikke kun fryd og gammen for parret, og ved OL i 1984 stoppede Jappeloup foran et spring, smed sin rytter af, og tog den så tilbage til stalden i strakt galop. Durand måtte gå fra banen mens både publikum og TV-sere så med, hvilket ikke var det mest motiverende øjeblik for en OL-atlet. Durand gav dog ikke op, og hans tiltro til Jappeloup betød, at de snart kunne føje en lang række af fantastisk flotte resultater til deres liste over præstationer – med OL-guld i 1988 i Seoul som det ypperste.

Derudover blev det blandt andet til:

1986 VM: Hold Bronze & 4. Individuel

1987 EM: Individuel Guld & Hold Sølv

1988 World Cup Finale: 2. plads

1988 OL: Individuel Guld and Hold Bronze

1989 EM: Hold Sølv

1990 World Cup Finale: 2. plads

1990 VM: Hold guld

Jappeloup opnåede stor berømmelse i Frankrig, og da han blev pensioneret i 1991, foregik det ved en officiel ceremoni for foden af Eiffeltårnet. I 2013 havde den franske film ’Jappeloup’ premiere og blev en stor publikumssucces.

Den berømte hest døde af et hjertestop i sin boks d. 5. november 1991

Den franske film Jappeloup (2013) kan ses på Youtube eller Google Play.

Jappeloup vinder EM guld

Bliv bedre til at ride bane med Jessica Toelstang

Se indslaget: Banetræning

24-årige Jessica Toelstang er kun 24 år, men hun har mere rutine end de fleste ryttere.

I vores nye serie giver hun tips til din springtræning. I første afsnit viste Jessica, hvordan hun opvarmer sine heste, før de skal præstere på springbanen. 

– Jeg er ikke så bange for, at der sker fejl. Jeg retter dem undervejs. Ellers prøver vi bare igen. Det værste, man kan gøre ved alle heste, det er selv at blive frustreret. Både de og du kan lave fejl.

Se en teaser:

Her er Firkløverets nye ryttere

Hele otte springryttere kan nu kalde sig en del Firkløverets Springakademi, efter de deltog i akademiets clinic i begyndelsen af 2020:

Line Busk Heltborg
Line var én af de ryttere vi i februar havde til prøveridning. Line er en ambitiøs ung rytter, der er lydhør, ivrig efter at lære og hele tiden søger- og ønsker at udvikle sig. Vi glæder os i Firkløveret til at være med til at udvikle, og ikke mindst følge Line og hendes heste på denne vej.
Stort og varmt velkommen til Line, hendes familie, træner Konstantin Deeken samt de øvrige professionelle folk, som Line har omkring sig og sine heste

Emmelie Aabech
Emmelie fylder ikke meget i højde og drøjde og med sine kun 13 år, er hun pt. den yngste i Akademiet. Man skal dog ikke tage fejl af denne unge rytter. Hun besidder vilje, styrke og en kærlighed til sin sport, der kan tage pusten fra de fleste.
Hun er myreflittig og stræber hele tiden efter at dygtiggøre sig selv og i den grad sine heste. Vi glæder os til at være med at præge de næste år for Emmelie.
Stort og varmt velkommen til Emmelie, hendes familie, trænere Rasmus Riese & Christian Petersen samt de øvrige professionelle folk, som Emmelie har omkring sig og sine heste

Freja Høyer Pedersen
Freja har opnået mere end de fleste i sin ponytid, og skabet er fyldt med minder og medaljer. Nu gælder det for alvor en tid på hest som juniorrytter, og Freja ved, det kræver endnu mere tid, træning og læring. Freja har gennem alle sine pony år formået at ride unge og uerfarne ponyer op til at kunne gå de højeste klasser. Hun har nu et par heste i sin stald og er klar til det hårde arbejde og træning med hestene for at kunne nå sine ponyresultater.
Hun er er vant til at arbejde, er flittig og har et fightergen, der vil hjælpe hende med succes på hest. Vi glæder os til at være med at præge de næste år sammen med Freja Høyer.
Stort og varmt velkommen til Freja Høyer, hendes familie, træner Ulrich Gaarslev samt de øvrige professionelle folk, som Freja har omkring sig og sine heste.

Astrid Svenstrup
Astrid Svenstrup har siden 2016, hvor vi stiftede bekendtskab med hende første gang, udviklet sig hele tiden. Tiden har budt hende mange spændende opgaver og udfordringer, som hun har løst til UG. Hun red sig ind i bruttotrup for U-21 med sin hest Diamante – sammen har de redet mesterskaber og Nations Cups.
Frk. Svenstrup er ikke en hvem som helst – spørg bare Stutteri Volstrup Jumping Horse, som igennem de sidste år, har betroet hende opgaven med at ride to af deres spændende unghingste.
Astrid har feeling, stædighed, lydhør og er virkelig arbejdsom. Hun elsker arbejdet med unghestene. og derudover får vi vores egen sygeplejerske, for det er studiet, hun er gået i gang med. Vi glæder os til samarbejdet med Astrid og hendes heste. Stort og varmt velkommen til Astrid, hendes familie, trænere Daniel Cassøe og Hans Ley samt de øvrige professionelle folk, som Astrid har omkring sig og sine heste

Alexia Tsangaratos
Fra barnsben af er Alexia vokset op på en gård, her trives hun allerbedst med heste og ponyer rundt om sig.  Familien har sågar haft eget pony stutteri på et tidspunkt.
Efter en succesrig ponykarriere, blev det tid til heste for Alexia, der dog samtidig skulle forenes med gymnasiet. I 2018 blev studenterhuen sat på – og herefter har Alexia med stålvilje sat heste, træningen og arbejdet med hestene i fokus. I dag arbejder hun professionelt med sin sport hos Stutteri Mariegården. Alexia har stor interesse for avl og familien avler selv heste. Hendes daglige arbejde med at uddanne og træne springheste skal give erfaring, således at hun en dag kan opfylde drømmen om at blive selvstændig i sporten og leve af at tilride, uddanne og træne heste. Her rammer Alexia lige ned i ét af Firkløvererets mærkesager – at uddanne ryttere, der kan være med at uddanne og træne morgendagens top springheste til gavn for nye unge ryttere i vores sport.
Alexia er eftertænksom (hun har fulgt Akademiet fra 2015 hvor vi startede – inden hun søgte optagelse i 2020), hun er målrettet og altid læringsparat. Egenskaber, der vil hjælpe hende til at nå sine mål. Vi glæder os til at være med at hjælpe Alexia mod hendes mål.
Stort og varmt velkommen til Alexia Tsangaratos hendes familie, trænere Søren Hedegaard og Morten Christensen samt de øvrige professionelle folk, som Alexia har omkring sig og sine heste.

Du kan følge med på Firkløveret Springakademis Facebook de kommende dage, hvor sløret bliver løftet for de resterende ryttere.

DRF-Mesterskaber i springning for pony og children udskydes

Dansk Ride Forbund har netop meddelt, at Agria DRF-Mesterskaber i springning for pony og children udskydes:

Da det grundet COVID-19 stadig ikke er tilladt at afholde arrangementer med flere end 10 personer i alt, er DRF i samarbejde med Springudvalget og stævnearrangøren blevet enige om at udskyde stævnet til et senere tidspunkt. Den nye termin vil blive offentliggjort sammen med resten af den opdaterede stævnekalender, når denne ligger endeligt fast.

Zibrasport Equest melder naturligvis ud, så snart der er fundet en ny dato for det store stævne, og vi forventer at streame masser springning fra den storstilede begivenhed.

Indtil da kan du gense Josephine Christian Jacobsens vinderridt fra DRF-mesterskabet i 2018
Hele klassen finder du her

 

 

Amalie König dyrker elitesport på trods af alvorlig sygdom

Amalie König har i mange år været en del af dansk springsports kommende talenter. Den 19-årige pige er opvokset på Stald König i Værløse, hvor heste altid har været en del af hverdagen.
Derfor var det heller ikke så mærkeligt, at Amalie blev bidt at ridebanesprining som helt lille. Den første pony fik hun som seksårig, men det var med ponyen Nestor, at karrieren for alvor tog fart.

Amalie begyndte dog at døje med smerter i kroppen, da hun rundede 11-12 år, men det krævede et langt udredningsforløb, før lægerne fandt årsagen. Børnegigt lød dommen, men for Amalie var det en lettelse at få ord på sin lidelse.

Du kan se hele vores interview med Amalie König her, hvor hun fortæller mere om sygdommen. Derudover kommer vi også omkring, hvordan det er at vokse op i en hestefamilie, ambitioner og drømme for fremtiden.

Børnegigt er en såkaldt ”autoimmun sygdom”, hvor der opstår en slags betændelsestilstand i et eller flere led. Læs mere om sygdommen.

Betændelsestilstanden ved børnegigt skyldes ikke bakterier eller virus i leddene, men at kroppens immunforsvar overreagerer. Man kan sige, at det “misforstår” sin opgave og også går til angreb på kroppens egne celler i leddene.

Gigt hos børn kan optræde forskelligt. Ofte kan sygdommen optræde med et mildt forløb med kun få symptomer, men den kan også i svære tilfælde give betydelige problemer. I enkelte tilfælde optræder betændelsen også i bindevævet andre steder i kroppen.

Kilde: Gigtforeningen.dk

 

DM i springning udskudt pga. COVID-19

Absolute Horses, der skulle have arrangeret DM i ridebanespringning, har netop offentliggjort følgende på deres Facebook-side:

DM i springning udskudt som følge af Coronavirus

I samarbejde med Dansk Ride Forbund er det besluttet at udsætte de danske mesterskaber i springning for juniorer, ungryttere og seniorer, der efter planen skulle være afholdt ved Absolute Horses fra d. 10. til d. 14. juni 2020.

Vi håber alle, at forsamlingsforbuddet hæves fra d. 8. juni. Regeringen understreger i deres plan for genåbning, at forbuddet mod forsamlinger vurderes ved hver faseovergang. Da det endnu er uvist, hvilken betydning det vil få for afholdelsen af ridestævner, vurderes det fra stævnearrangørerne og Dansk Ride Forbunds side, at det ikke er realistisk at fastholde stævnets dato, hvorfor det er besluttet at udsætte til et senere tidspunkt.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke fastsættes en ny dato, førend det er klarlagt, hvorledes stævnearrangører skal forholde sig efter næste fase af genåbningen.

Vi ser frem til at kunne afholde et godt og sikkert stævne, der lever op til alle sundhedsmyndighedernes sikkerhedsforanstaltninger – forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid.

Ønskes yderligere oplysninger om status på den øvrige stævneafholdelse, kan man løbende holde sig orienteret om situationen via rideforbundets officielle hjemmeside.

Zibrasport Equest melder naturligvis ud, så snart der er fundet en ny dato for det store stævne, og vi glæder os til at streame masser springning fra den storstilede begivenhed.

Absolute Events

DM i springning udskudt pga. COVID-19

Absolute Horses, der skulle have arrangeret DM i ridebanespringning, har netop offentliggjort følgende på deres Facebook-side:

DM i springning udskudt som følge af Coronavirus

I samarbejde med Dansk Ride Forbund er det besluttet at udsætte de danske mesterskaber i springning for juniorer, ungryttere og seniorer, der efter planen skulle være afholdt ved Absolute Horses fra d. 10. til d. 14. juni 2020.

Vi håber alle, at forsamlingsforbuddet hæves fra d. 8. juni. Regeringen understreger i deres plan for genåbning, at forbuddet mod forsamlinger vurderes ved hver faseovergang. Da det endnu er uvist, hvilken betydning det vil få for afholdelsen af ridestævner, vurderes det fra stævnearrangørerne og Dansk Ride Forbunds side, at det ikke er realistisk at fastholde stævnets dato, hvorfor det er besluttet at udsætte til et senere tidspunkt.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke fastsættes en ny dato, førend det er klarlagt, hvorledes stævnearrangører skal forholde sig efter næste fase af genåbningen.

Vi ser frem til at kunne afholde et godt og sikkert stævne, der lever op til alle sundhedsmyndighedernes sikkerhedsforanstaltninger – forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid.

Ønskes yderligere oplysninger om status på den øvrige stævneafholdelse, kan man løbende holde sig orienteret om situationen via rideforbundets officielle hjemmeside.

Der skal igen i år kåres tre mestre ved DM-stævnet. Ud over DM for senior er det DRF-mesterskaberne for ungrytterne (U21) og junior (U18).

Dansk Rideforbund tildeler mesterskabsstævner for tre år ad gangen, og Absolute Horses havde fået tildelt mesterskabstævnet for tre år mere – det vil sige både i 2020, 2021 og 2022. Men 2020 er altså løbet ind i forhindringer med den oprindelige dato. Det var i 2011, Tågerup første gang lagde baner til DM, som ud over konkurrencer også plejer at byde på både rytterfest og udstilling

Zibrasport Equest melder naturligvis ud, så snart der er fundet en ny dato for det store stævne, og vi glæder os til at streame masser springning fra den storstilede begivenhed.

Absolute Events

Berømte heste: Stroller

Stroller (1950 – 1986) var født i Irland og senere importeret til England. Her blev han erhvervet som en talentfuld springpony til Marion Coakes. Marion og Stroller fandt hurtigt hinanden, og den unge rytter nød tiden med sin pony. Da Marion blev 16 år, ville hendes far sælge Stroller, men Marion var så glad for ham, at hun besluttede sig for at beholde ham og prøve at starte ham i klasser mod heste.

Det blev lidt af en sensation i springsporten, da Marion og hendes pony snart efter sejlede over dobbeltspring, vandgrave og banketter bedre end mange af de store springheste. Størrelse betød åbenbart ikke noget som helst, og i 1965 vandt Marion og Stroller verdensmesterskabet for kvinder i England. Marion var blot 18 år. 

I den anden sæson hvor Stroller sprang mod heste, var han og Marion med til at sikre England tre Nations Cups, The President Cup og VM -guld for hold. I 1967 tog Stroller og Marion sejren i Hickstead Derby – de var den eneste ekvipage ud af 44 der var fejlfri!
I 1970 blev det en fantastisk sejr i Hamburg Derby i Tyskland, hvor Stroller igen var den eneste fejlfrie hest. 25.000 tilskuere gik amok og hyldede ponyen, der ikke kun vandt derbyet, men også havde gennemført nummer 50 fejlfri runde på banen – og første fejlfri runde af en kvindelig rytter.

Strollers største triumf var under OL i Mexico 1986. Her vandt den lille jernhest individuelt sølv- selvfølgelig med Marion i sadlen. Det flotte resultat betød, at Marion senere samme år tog titlen Sportswoman of the Year i England.

Listen af Strollers resultater er lang og temmelig fantastisk, og sammen med Marion blev det til 61 internationale sejre. Ponyen blev selvfølgelig både publikumsfavorit og tv-stjerne og havde en stor fangruppe. Stroller blev pensioneret i 1990 – og levede til han var 36 år, hvor han døde af hjertestop.

Se Stroller ved OL

Video: Rasmus Rise jeg er godt nok nervøs

23 ryttere mødtes i den store Polaris Grand Prix-klasse ved Danish Christmas Show – en klasse som sætter punktum for 4 ugers konkurrencer, og for de største klasser ved stævnet. Opvisningshallen på Vilhelmsborg var fyldt til bristepunktet af forventningsfulde tilskuere, og den julepyntede hal summede af spænding, da rytterne begynde at gå ud i opvarmningshallen efter at have gået banen forud for konkurrencen.

Læs også: Video: Krafft Sixbar – 3 forsøg på 2 m!

Banedesigner Rasmus Rise og hans team havde bygget Grand Prix-banen op fra bunden efter Krafft Sixbar konkurrencen. Og forude ventede der ryttere og heste 16 spring på banen, som indeholdt både tre-kombination og dobbeltspring.

Vi fik et interview med Rasmus Rise inden klassen gik i gang, hvor han indrømmede, at han var noget nervøs. Ønskemålet var 3 fejlfrie til omspringning, men sådan gik det ikke. Rikke Haastrup Kristensen var alene om at ride fejlfrit med Balouca Z, mens hele 7 ryttere kom i mål med blot et enkelt nedslag.

Efter klassen sagde Rasmus: “