Skip to main content

Author: admin

Adelinde har mistet sin Parzival

Parzival e. Jazz blev trænet fra en ung alder til Grand Prix af Adelinde Cornelissen. De deubterede i international Grand Prix i 2007, og deres store gennembrud kom året efter da de blev Hollandske Mestre, og de var reserver til OL i Hongkong samme år. Den succes betød, at Adelinde kvittede sit job som lære og dedikerede sin tid til at ride professionelt. Og det blev under den kontroversielle hollandske træner Sjef Janssen.

De to kunne have været alene på toppen de følgende år, hvis det ikke var for hendes landsmand Edward Gal og Totilas. Ved EM i Windsor i 2009 hollænderne vandt guld, Adelinde og Parzival tog guldet i Specialen foran Gal/Totilas og medaljerne blev byttet rundt i küren.

En karriere med op og nedture

Parzivals karriere blev præget af op- og nedture, mest tydelig i 2010, hvor parret kom ind på andenpladsen i World Cup finalen (efter Totilas), men ved VM i Kentucky bed Parzival sig i tungen i Grand Prix-programmet og blev elimineret. Det følgende år blev Totilas solgt, og Adelinde/Parzival var alene på tronen, hvilket gav dem sejren i World Cup finalen i Leipzig, og de vandt holdguld samt guld i Special og Kür ved EM i Rotterdam. Ved OL i London i 2012 dukkede en ny tophest op på arenaen, Valegro redet af Charlotte Dujardin. Guldet gik til englænderen, men Parzival vandt holdbronze og individuelt sølv.

Parzival blev diagnosticeret med en hjerterytmeforstyrrelse, men med kom stærkt tilbage ved EM i Herning i 2013, hvor det blev til to individuelle bronzemedaljer. I en alder af 17 år vandt Parzival bronze i küren ved WEG i Caen. Det følgende år var Parzival ikke fit til at gå sit 4. Europamesterskab, og i stedet for at pensionerer ham, var han så fit det følgende år, at Adelinde og Parzival blev udtaget til OL i Rio i 2016. Det blev ikke det højdepunkt og punktum for karrieren, som man kunne have ønsket. Parzival var en skygge af sig selv, og i Grand Prix-klassen stak han tungen ud, og Adelinde valgte at give op. Hesten havde tilsyneladende pådraget sig en kæbebetændelse efter et insektbid, forlød det fra hollænderen.

Parzival blev officielt pensioneret det følgende år i 2017 ved CDI-W i ’s-Hertogenbosch.

Kilde: Eurodressage

Farvel til Parzival

Adelinde skriver bl.a. efter at have mistet sit livs hest:

”Det var noget af en udfordring at overbevise den store, generte, mistænksomme og bange fuks du var, at du kunne stole på mig og verden omkring dig. Men når vi først stolede på hinanden, blev vi et team. I de sidste 21 år var vi uadskillelige! Hver dag sammen. Han lærte mig: Kærlighed, tillid, respekt, venskab, loyalitet, passion, lev livet fuldt ud, prøv at blive det bedste du kan være hver dag, nyd de små ting, giv aldrig op….. drømme kan gå i opfyldelse! Han gjorde mig til den person, jeg er i dag! Og det er jeg evigt taknemmelig for! Han var en rigtig professor. Jeg græder ved at skrive dette.. Det gør ondt at tænke på dage uden dig, Parzi… Det føles allerede så tomt…. Tak Parzi for en fantastisk rejse og vidunderlige minder… jeg vil værne om dem.”

Chokerende video af hestemishandling

En ridelærer og en rideelev bemærkede adfærdsproblemer hos nogle heste, og har derefter installeret et kamera i stalden. Talrige optagelser viser alvorlig misbrug af heste. For eksempel bandt staldmesteren hestene på staldgangen og slog dem i hovedet og kroppen med en metalskovl eller mishandlede dem med en fork. En anden optagelse viser, hvordan en hest i boksen havde hovedet bundet til sadlen med et reb. Det gjorde det umuligt for det pågældende dyr at drikke. Med de chokerende optagelser i hånden henvendte ridelæreren sig til Warendorf District Veterinary Office. Myndighederne reagerede øjeblikkeligt og indgav en straffesag mod staldmesteren. Veterinærkontoret har onsdag formiddag i selskab med politiet hentet 15 heste for at bringe dem i sikkerhed. Dyrene behøvede i første omgang ikke akut dyrlægebehandling, da de blev hentet. Politiet konfiskerede også staldmesterens jagtrifler.

Den formodede gerningsmand havde været aktiv inden for ridesport i meget lang tid og havde en masse “erfaring”. De 15 heste blev i første omgang fordelt på andre gårde i området. Forskellige ryttere har allerede flere gange observeret staldmesterens brutale opførsel, og det er også blevet meddelt veterinærkontoret. I disse tilfælde kunne myndighederne dog ikke bevise strafbare forhold, heller ikke når dyrlægerne besøgte gården.

Se videoen ved at følge linket HER

Det sker denne weekend

Både internationalt og nationalt bliver det en sportslig travl weekend vi har foran os. Herhjemme er DM-stævnet i fuld gang på Vilhelmsborg. Det er igen Danish Derby Horseshow som står bag afviklingen af indendørsmesterskabet i springning for senior-, junior- og ungryttere. Zibrasport Equest er på pletten og livestreamingen er i fuld gang fra stævnet.

Læs mere: Topspænding ved DM på Vilhelmsborg

Andreas Helgstrand og Revolution. Foto: Helgstrand Dressage

Revolution Grand Prix-debuterer på hjemmebane

Dressurrytterne er i Nordjylland til B-stævne hos Helgstrand Event. Stævnet starter i dag fredag, og lørdagens Grand Prix-klasse har hele 20 starter og iblandt dem avlshingsten Revolution e. Rocky Lee/Rouletto. Den 10-årige elitehingst i Dansk Varmblod blev verdensmester som 5-års, og han har vundet DRF’s championat for ungheste 3 gange. Nu er tiden kommet til hans Grand Prix-debut, og det sker lørdag aften, med Andreas Helgstrand i sadlen.

Start- og resultatlister

Lars Bak Andersen til World Cup i Bordeaux

Andreas Schou holder fast i sin placering som nr. 43 på verdensranglisten. Den flotte placering betyder, at Danmark har en plads ved World Cup-kvalifikationerne i springning denne sæson. Andreas har selv redet flere kvalifikationer, og han er tæt på at nå ind i World Cup finalen for første gang.
Denne weekend er det dog en af hans landsholdskolleger, som nyder godt af muligheden for at ride World Cup: Lars Bak Andersen er i Bordeaux for at starte Carl-Heinz B i World Cup, der afvikles lørdag.

Start- og resultatlister

Boyd Exell (AUS) ved FEI Driving World Cup™ 2020 – Leipzig. Copyright © FEI/Thomas Reiner

Boyd Exell jagter World Cup-titel nr. 10

I Bordeaux er der også finale i World Cup-kørsel. Efter 8 kvalifikationer er de bedste kuske nu samlet til en nervepirrende finale.

Fra den første kvalifikation i Lyon (FRA) i slutningen af oktober, har Boyd Exell (AUS) domineret, og selvom marginalerne mellem ham og hans medkonkurrenter har varieret, har han afsluttet kvalifikationsrunderne med et maksimum på 30 point og topper ranglisten. Boyd kreditere sin flotte sæson til sine fantastiske heste, Banjok, Jupiter, Mad Max og Barney, og fortæller, at de ikke kun fungerer bedre som et hold end sidste sæson, men alt, hvad han skal gøre, er at styre og lade dem komme videre med jobbet i arenaen. Han støttes af Emma Olsson og Hugh Scott-Barrett. Deres samspil på banen skal være med til at sikre Boyd sin 10. World Cup titel.

Der er dog ingen tvivl om, at Boyd får hård konkurrence, især fra den regerende mester Bram Chardon og hans far Ijsbrand Chardon, de to ligger på hhv. 2. og 3. pladsen i World Cup-stillingen inden finalen.

Start- og resultatlister

Hvem er i toppen af DRF’s ranglister 2022?

Hvert år samler alle ryttere, som rider C-, B- og internationale stævner på danskregistrerede heste point til DRF’s ranglister i springning, dressur, military, voltigering og distance. Rideforbundet beder om, at rytterne tjekker deres resultater, inden de fremhæver vinderne, men her kommer et kig på ranglisterne 2022, som de ser ud.

Andreas Schou Darc De Lux DM 2020. Foto: Zibrasport Equest

Springning med 3 X Andreas Schou

I springning er det ikke uventet Andreas Schou som topper ranglisten, det gør han med tre heste i nævnte rækkefølge: Darc de Lux, Independent og I Know.
Han følges af Mie Stuhr-Petersen/Vincel, Frida Munk Lassen/Valerie Ask, Martin Neergaard/First Choice HT, Theodor Wildfang Just Linde/Lehar, Philippa Wildfang Linde/Fafira W, Konstantin Deeken Künnemann/AK’s Crowney og Emil Hallundbæk med Chalisco.

Se listen HER

Cathrine Laudrup Dufour og Vamos Amigos ved VM i Herning. © FEI/Leanjo de Koster

Cathrine topper med Vamos Amigos

Cathrine Laudrup-Dufours to individuelle sølvmedaljer ved VM i Herning med Vamos Amigos har været med til at sende parret på dressurranglistens førsteplads. Hun følges af sine landsholdskolleger: Carina Cassøe Krüth/Heiline’s Danciera, og Daniel Bachmann Andersen med to heste Marchell-Bell og Zippo M.I. U25-rytter Laura Kristine Thorup og Blue Hors Veneziano ligger på 5. pladsen, herefter følger Andreas Helgstrand med Jovian og Queenparks Wendy, Thea Bech/Dionissos og Karoline Rohmann/Jakas Don Louvre med Charlotte Heering på 10. pladsen med Bufranco. Landsholdsrytter Nanna Skodborg Merrald har haft stor succes både nationalt og internationalt, men hun er altså ikke at finde i top-ti.

Se listen HER

Sheena Bendixen i Mustang FEI Vaulting World Championship Herning2022. FEI / Richard Juilliart

Andre ranglister

Det er ikke mange starter, som danner baggrund for listen i distance, military og voltigering. I military toppes den af Marie Juul/Ikke2, foran Cecilie Eriksen/Calvin og Peter Flarup/Gamegirl Impe. Se listen HER
I voltigering er det ikke uventet Sheena Bendixen og Klintholms Ramstein, som topper listen foran Esther Bech Rasmussen/Wilma Baden Askbo begge ridende på Turbo Af Kloster. Se listen HER
I distance er det Sabrina Kjær Christensen/Wasim Ibm Wiva Estopa OX som ligger nr. 1 foran Inge-Merete Larsen/Almaz OX og Sofie Høffer/Foreksa OX. Se listen HER

Der er ranglister for pony- og ungdomsryttere, og man finder ranglisterne på rideforbundets hjemmeside HER

Træningsserie: Arbejde fra jorden

I det andet afsnit af træningsserien med Nils Christian Larsen fokusere vi på arbejde fra jorden. Det er en naturlig forlængelse af første afsnit i serien “Sådan får du en afspændt hest”.

Læs også: Kom på besøg hos Nils Christian på det stilfulde Kronholt

Nils Christian starter alle sine træninger fra jorden. Det giver ham det bedste udgangspunkt for at tjekke, at energien og hjælperne er hvor de skal være, inden han hopper i sadlen.

Med hingsten Flaumur fra Solvangi viser Nils Christian, hvordan han starter sine træninger med arbejde fra jorden, og hvilke signaler han ligger særlig vægt på, skal være på plads.

Hvorfor er vi bekymrede for West Nile-Virus?

West Nile-Virus eller Vestnilfeber er en anmeldepligtig sygdom herhjemme. West Nile-Virus er en ikke-smitsom virussygdom der hovedsageligt påvirker fugle, heste og mennesker og overføres af myg. Det er en sygdom af afrikansk oprindelse, men den har spredt sig over hele verden takket være trækfugle, som er virusets vigtigste værter, der opretholder en myg-fugl-myg-cyklus, der undertiden omfatter heste eller mennesker.

Læs også: Nye, strammere krav til CHR-registrering

West Nile-Virus og heste

Sygdommen er endnu ikke påvist i Danmark, men klimaændringer betyder, at der er kommet ekstra fokus på sygdommen. Ifølge overvågningen i Tyskland, er der bl.a. fundet virus hos en hest i Hamburg-området.

Sygdommen skyldes infektion med et virus. Et såkaldt flavovirus. Infektionen ses især hos vildlevende fugle, som må betegnes som sygdommens egentlige vært. Virus spredes med myg fra fugl til fugl. Det er den eksotiske blodsugende stikmyg, som f.eks nilmyggen, som er ansvarlig for spredningen.

Fra fuglene kan stikmyg overføre sygdommen til pattedyr og også til mennesker. Det viser sig, at specielt heste og mennesker er meget følsomme overfor sygdommen.

Symptomer på at din hest har fået West Nile-Virus

Hesten smittes ved, at en stikmyg overfører virus fra en fugl til hesten. Smitte mellem heste sker formentlig ikke, da der ikke er så mange virus i hesten.

Ofte ses der ingen symptomer hos den smittede hest, men udvikles der symptomer vil de være svage og influenzalignende. Men hos en lille del af hestene forløber sygdommen mere voldsomt, idet virus angriber hjernen. I disse tilfælde ses forringet syn, tvangsbevægelser, nedsatte reflekser, rystelser, ujævn gang og omflakken. Dødeligheden hos heste med alvorlige kliniske symptomer er høj.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for vaccination af heste, der skal udenlands, med deres praktiserende dyrlæge. Endvidere opfordrer Fødevarestyrelsen de praktiserende dyrlæger til at være opmærksom på symptomer hos syge heste, der kan være smittet med WNF.

West Nile-Virus og mennesker

Hvert femte menneske, der bliver smittet med West Nile-virus, får feber, ledsmerter og hovedpine. Men hos få udvikler sygdommen sig mere alvorligt. For eksempel til dødbringende hjernehindebetændelse – meningitis.

West Nile-Virus i Tyskland

National Reference Laboratory for West Nile Virus Infections ved Friedrich-Löffler-Institut har offentliggjort sin årsrapport for 2022. Infektionerne hos fugle og heste var koncentreret i de østlige forbundsstater sidste år. For første gang blev WNV dog også påvist i en hest i Hamborg-området. Indtil videre har der ikke været nogen større spredning i Tyskland, men der skal stadig udvises forsigtighed, når det kommer til West Nile-virussen. 17 tilfælde hos heste og 54 hos vilde og zoologiske fugle sidste år var hovedsageligt i delstaterne Berlin, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen og Thüringen. To infektioner forekom hos heste i Hamburg-området og i det sydvestlige Mecklenburg.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Gærum Dyreklinik, Reiten st. Georg

Cathrine Laudrup-Dufour er gæst i Tyvstart

“Det er altid virkelig hårdt at sige farvel til en hest, man har mange gode oplevelser med. Det er hjerteskærende,” siger Cathrine Laudrup-Dufour indledningsvis.

“Det er virkelig økonomisk tungt at være på toppen i ridesporten, og det er ikke unormalt at sælge til en anden dygtig rytter,” fortsætter hun.

“Hvorfor må en feteret rytter som Laudrup-Dufour med over en kvart million følgere på Instagram sælge sin hest med risiko for sportslig nedtur? Det svarer Cathrine Laudrup-Dufour selv og dressurekspert Bjarne Nielsen på i dagens udgave af Tyvstart.”

Lyt til Tyvstart HER

Nye, strammere krav til CHR-registrering

Dagen før Hestekongressen, den 28. januar, blev SEGES heste gjort opmærksom på, at der er sket en ændring i dyresundhedsloven. Nu vil der også vil blive stillet krav til at en besætningsansvarlig registrerer flytninger, når der er tale om ophold under 30 dage. Det kan f.eks. være deltagelse i stævner, kåringer, væddeløb osv. Der er endnu ikke et opslag om det på Fødevarestyrelsens hjemmeside, og man må derfor håbe, at der kommer en god dialog mellem styrelsen og branchen, så dette ikke implementeres herhjemme.

”Det har vi været meget ærgerlige over at høre, og vi mener så absolut, at der skydes over målet i den sammenhæng. Jeg kan sige, at vi fra Landsudvalget for Hestes side vil vi gøre alt hvad vi kan, for at overbevise det politiske system om, det ikke bør blive en del af vores hverdag med hestene,” udtalte formanden for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen.

I 2021 trådte en ny EU lovramme i kraft, som bliver kaldt Dyresundhedsloven. I den forbindelse blev der bl.a. stillet krav til at myndighederne nu skal holde styr på hestebesætningerne, med det formål at kunne opspore og inddæmme eventuelle smitsomme sygdomme. I Danmark fik det den konsekvens, at hestebesætningerne nu skal være registreret i Det Centrale Husdyrbrugs Register, CHR. Det er et register, som vi kender fra andre dyrearter som kvæg og grise, men nu er turen altså også kommet til heste.

Læs også: Har du husket at registrere din hest i CHR?

”I Landsudvalget for Heste har vi det synspunkt, at administrative krav sagtens kan være fornuftige, men den administrative byrde skal kunne stå mål med de gevinster, der opnås, også for hestesektoren selv. Med det udgangspunkt var vi egentligt ikke så imponerede, da vi første gang hørte om de nye administrative krav, da vi ikke så let kunne få øje på gevinsterne. Man kan jo nemlig med rette spørge, hvad det er, vi prøver at beskytte os imod? Jo, ”Afrikansk hestepest” og ”Vest-Nil Virus” er selvfølgelig skræmmende sygdomme, men det er jo altså ikke noget, vi sådan har følt os særligt truet af. Vi kan godt se, at det er godt at være forberedt, også for det tilfælde at klimaændringer bringer disse smitsomme sygdomme tættere på os. Men vores budskab til Fødevarestyrelsen har hele tiden været, at de administrative eller økonomiske byrder ikke bør være ude af proportioner i forhold til de gevinster, der kan opnås,” sagde formanden bl.a.

Formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen (th) og chefkonsulent Jørgen Kold. Foto: Zibrasport Equest

Kravet er, at man skal gang logge ind med MIT-ID og registrere vores hestebesætning på CHR’s hjemmeside, og der er lagt op til et gebyr på 180,- kr. pr. år for en besætning på op til 10 heste.

”Vi har så i 2023 fået krav til, at også de enkelte heste skal registreres på hestebesætningerne. Det foregår via en app og koster ikke noget gebyr. At det ikke koster noget, er vi selvfølgelig tilfredse med. Vi kunne dog umiddelbart godt tænke os, at indberetningerne også kan foretages på PC, så den administrative byrde ikke bliver for stor for større hestebesætninger,” supplerede formanden.

Nye, strammere regler

”Det er jeg ikke begejstret for,” indledte chefkonsulent Jørgen Kold fra SEGES Heste, da han uddybede de nye krav. Tidligere har man ikke skullet registrere heste, som flyttes midlertidig, hvis det sker i under 30 dage, men det er nu ikke længere tilfældet. Nu skal alle flytninger registreres i en log af den besætningsansvarlige, som skal kunne vise den ved kontrolbesøg. Det betyder angivelse af alle hestens data, chip.nr. CHR-nummer, dato for flytning mv.

”Det skal ske, hvis vi skal til stævne, jagt, væddeløb, kåringer og træning. Det er jeg rigtig ked af. Jeg har talt med Fødevarestyrelsen, om vi kan finde veje ud af dette. Det er en EU lovramme, og et et krav helt ud over det rimelig og logiske,” sagde chefkonsulenten.

SEGES Heste har spurgt, om man kan lave en enklere model, hvor man, hvis der sker et smitteudbrud, skal kunne redegøre for, hvor hesten har været de seneste 14 dage. Det kan man godt huske.

”Det her er en kedelig udvikling! Vi syntes det er skudt langt over målet i forhold til formålet, som er smitteopsporing, de sygdomme som er anmeldepligtige, dem har vi ikke problemer med, det er: Vest Nile Virus og afrikansk hestepest.”

Læs også: PowerPoint-præsentation (foedevarestyrelsen.dk)

85-årig træner dressurens svære øvelser i naturen

Det er 73 år siden Ulla Håkanson første gang red et stævne. I dag er hun 85 år og fortsat aktiv rytter. Hun bruger naturen omkring ridecenteret, når hun og Diddy Cool træner selv dressurens vanskeligste øvelser.

Ulla Håkanson er et ikon i svensk ridesport. Hun har rekord i antallet af Svenske Mesterskaber, 12 guld, 7 sølv og 5 bronzemedaljer. Hun har deltaget 6 gange ved OL og to gange vundet bronze med det svenske landshold (1972 i München og 1984 i Los Angeles), hun har rede 10 EM og 6 VM. Hun har overvundet et slagtilfælde og rider på trods af smerter fra en diskusprolaps. Og selv i hendes høje alder rider hun fortsat på elite niveau.

Den svenske dressurrytter Ulla Håkanson har redet stævner i 73 år. Foto: Kim C Lundin

“Det er vigtigt at ride på en fornuftig måde med lidt variation, jeg kunne ikke sidde i en ridehal dag ud og dag ind. Jeg rider ud i skov og mark hver dag og slutter af med galop i let sæde,” udtaler hun. Hendes koncept har inspireret flere ryttere, og så er hun meget engageret i hesteforskning.

“Det værste, der er, er bare at ride det samme igen og igen, når man rider. Jeg siger hele tiden til mine elever, “glem ikke pausen, tag en pause og kom tilbage”. Et minut er ofte nok. Ellers vil der kun være mælkesyre i hestens ben, plus at rytteren bliver træt. Og ikke sjældent bliver rytteren da mere og mere vred…”
Undersøgelser har vist, at fordi Ulla træner så meget udenfor, indeholder hendes træningspas færre sving end for en, der træner på en bane. “Jamen min udendørs tur er ret lige, så lægger jeg selvfølgelig volter og piruetter ind på markerne, hvor jeg også rider lidt piaffe og passage, siger hun.
Kilde: Hippson
Se klip fra Ulla Håkansons træningspas:

Topspænding ved DM på Vilhelmsborg

Mesterskabsstævnet på Vilhelmsborg starter allerede torsdag, og på Zibrasport Equest stater vi vores streaming fra stævnet torsdag eftermiddag.

Seniormesterskabet første afdeling rides fredag aften kl. 20, og her er 32 ryttere på startlisten. Sidste års sølv- og bronzevindere Mikkel Laursen og Jack Ray Nielsen er igen at finde på startlisten, mens sidste års DM-guldvinder Rikke Andersen og Colakli Boy ikke er til start i år. På startlisten til dette års mesterskab finder vi bl.a. to tidligere danske mestre Thomas Sandgaard og OL-rytter Thomas Velin.
Caroline Rehoff Pedersen, der gjorde så flot figur i World Cup-stævnet i Basel er til start med to heste i mesterskabet. Frederikke Svendgaard og Bøgegårdens Cristiano, der kom ind på 3. pladsen i Grand Prix-klassen ved Danish Christmas Show er også blandt de startende i mesterskabet.
Kamilla Ladefoged Rasmussen er meldt med 3 heste, og flere ryttere er tilmeldt med to heste. Karen Møller Rohde fra Stutteri Ask er til start med 6-års championatsvinderen, avlshingsten Cassado Ask, der nu er 8 år. Den regerende jyske mester, Christian Jansen er også blandt de startende i mesterskabet.
Seniormesterskabet afgøres lørdag aften. Umiddelbart efter kvalifikationen i Ungrytterens mesterskab.

Læs også: Rikke Andersen vandt indendørs DM for seniorer

26 ungryttere til start

Mesterskabet for ungryttere rides altså lørdag (kvalifikation) med finale søndag eftermiddag. Der er tilmeldt 26 ungryttere. Sidste års mesterskab blev vundet af Lærke Isabell Godsk foran Maria Barnewitz Schou og Mette Askham Jensen. Startlisten bugner af sejrsvante ungryttere, og der er ingen tvivl om, at Line Busk Heltborg og Gaville er et godt bud på en topplacering. Og så er Mette Askham Jensen til start for at forsvare sin medalje fra sidste års mesterskab.

Læs også: Sikkert DM-guld til Lærke Godsk og Cabrio

28 juniorryttere i mesterskabet

Juniorrytternes mesterskab afgøres fredag med kvalifikation og søndag med finale. Der er 28 ryttere på startlisten og sidste år blev mesterskabet vundet af Alberte Filuca Brünning Conradsen foran Noona Wildfang Linde og Frida Munk Lassen. Noona har flere heste til start i klassen for ungryttere, og Frida er også rykket op i U21, mens Alberte er til start i juniormesterskabet med to heste, Medina og Miss Hope.

Læs også: Alberte og Miss Hope vinder Junior-DM

Zibrasport Equest sender live torsdag fra MB1*-klassen (est. start 13.45) og resten af dagen samt hele fredag, lørdag og søndag. Vores Premium-medlemmer kan se med gratis både LIVE og efterfølgende i arkiv (Premium koster 49,- kr. pr. md.), mens ikke-medlemmer kan købe Pay Per View til 129,- kr. (kun live – ikke arkiv).

Indendørs Agria DRF-mesterskaber i springning: Start- og resultatlister