“Vi ved allesammen, at fitness er en af de bedste måder at forebygge skader, men kravene til dressurheste er markant anderledes end f.eks. væddeløb eller distance, og derfor har vi brug for skræddersyede løsninger, når vi skal vurdere træningsstatus og -udvikling i vores dressurheste,” skriver dyrlæge Lise Berg i et opslag på Facebook.
Til projektet søges heste på MA1/PSG- niveau eller højere, og under selve studiet skal de mønstres i skridt og trav og skridte på skridtbånd (så I skal have adgang til skridtbånd) med 11 sensorer (minder om Lameness Locator hos dyrlægen bare mere detaljeret) – ingen ridning eller longering.
Det overordnede mål med projektet er et udvikle en test til måling af træningsstatus hos dressurheste. En test som skal være præcis og nem at udføre, så det er muligt for dyrlæger, trænere og hesteejere at monitorerer hesten og dermed forebygge træningsrelaterede skader. Målet med studiet er at udføre første del af dette arbejde, hvor dyrlægerne vil forsøge at identificere bevægelsesrelaterede parameter, som er signifikant forskellige mellem trænede og utrænede dressurheste.
Alle oplysninger om hest og ejer anonymiseres, og behandles fortroligt, og vil ikke kunne spores tilbage til en specifik hest eller ejer.
Der er behov for to grupper heste: trænet og utrænet/mindre trænet I den trænede gruppe er der behov for dressurheste på mindst lille turs niveau i aktiv træning og gerne stævneheste. I den utrænede gruppe har dyrlægerne behov for heste af samme type, race, men som er unge og/eller utrænede.
Dyrlægerne kommer ud i stalden til hestene og udfører målingerne i hestens hjemmemiljø. Der er behov for en mønstringsbane, (lige plan strækning på fast underlag) og et skridt bånd eller vandbånd uden vand. Hestene skal ikke rides.
”Vi håber, I vil hjælpe os med dette super relevante projekt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil være med, så kontakt os på lcb@sund.ku.dk eller sms/WhatsApp 27292779,” skriver Lise Berg.
Omkostningerne til dyrlægeregninger er den største bekymring for mange ejere af heste, ifølge en ny undersøgelse. Mere end 5.800 hesteejere deltog i Blue Cross Big Pet Census 2022 – som også undersøgte smådyrsejere – da velgørenhedsorganisationen har til formål bedre at forstå de problemer, der påvirker familier i hele Storbritannien, og hvordan de kan hjælpe.
Resultaterne viste, at 55 % af deltagerne, der ejer en hest, er bekymrede over omkostningerne ved dyrlægeregninger, 52 % er bekymrede over de stigende omkostninger ved at eje en hest, og 30 % er bekymrede over omkostningerne til forsikring.
“Da vi spurgte ejerne, hvad deres største bekymringer var, er det ikke overraskende, at omkostningerne kommer øverst på listen. I betragtning af, at recessionen nu begynder at bide hårdere, efterhånden som vi går ind i vinteren, er det desværre højst sandsynligt, at vi begynder at se den skarpe realitet med økonomiske kampe,” udtaler Ruth Court, Blue Cross hestevelfærdschef.
“Anmodninger til Blå Kors om at tage imod eller hjælpe med at genhuse heste og ponyer fortsætter med at eskalere, og mere end 70 % angiver personlige eller økonomiske forhold som årsagen. Da leveomkostningerne fortsætter med at stige, kan mange flere mennesker uundgåeligt blive præsenteret for at træffe svære valg for deres elskede heste.”
Fisker Dressage Academy og Brogaarden inviterer til en hyggelig og lærerig aften i selskab med dressurdommer Susanne Baarup og beriderne Dennis Fisker og Bjarne Nielsen. Bjarne Nielsen er træner for Dennis Fisker, og involveret i træningen af elever på Voel og Omegens Sportsrideklub, Blakgårdsvej 11, 8600 Silkeborg, som Dennis Fisker har forpagtet.
Den 9.december fra kl. 18- ca. 20.30 vil man lære at forstå træningsskalaen og samtidig høre mere om, hvordan man kan forbedre og sikre holdbarheden af hestene.
Dennis er dels på jorden og i sadlen, og det bliver de to ryttere Sofia Obel, som vandt EM for juniorer i år, og beriderelev Carl Christian Sædder Savola, som holder for, når Bjarne Nielsen og Susanne Baarup sætter ord på det, man ser rytterne udføre i hallen.
De har begge mange års erfaring med at vurdere og dømme dressurheste. Susanne er 5* international dressurdommer og har bl.a. dømt OL. Bjarne Nielsen er uddannet berider, har stor erfaring indenfor træning af både ryttere og heste på højt niveau, og er vores ”stemme” når vi ser ridning i tv. Så vi får her et bredt perspektiv på både heste og ryttere.
Efter ridningen byder Brogaarden på glögg og æbleskiver i cafeteriaet. Arrangementet koster 30 kr. og er begrænset til 400 deltagere, så tilmelding er “først til mølle princippet”.
Hestens huld, altså hvor meget kød- og fedtaflejringer den har på kroppen, angiver om hesten er inden for normalområdet eller i et af yderpunkterne. Huldvurdering er en praktisk og meget håndgribelig måde at bestemme din hests huld. Den gør dig i stand til at direkte at følge de forandringer, der måtte ske med din hests vægt. Visuelle vurderinger er sjældent så nøjagtige som hands-on vurderinger, så det er vigtigt at gennemgå hesten nøje. Det kan ofte være svært at se forskel på muskler og fedt, men mærker du efter, bliver det meget tydeligt. Muskler føles hårde og fedt meget mere blødt og blævret og nogle gange nærmest bulet
Huld vurdering er ikke bare nyttig for overvægtige heste, det kan også bruges til at følge udviklingen for heste der skal tage på!
Du bør huldvurdere din hest en gang hver anden uge for at kunne fange eventuelle ændringer i vægt, før de bliver for store og potentielt kan give helbredsproblemer. Hvis det skal være optimalt, skal det helst være den samme person, der huldvurderer hesten hver gang for at undgå at forskellige personer gør det forskelligt. Der er dog intet galt med at få en second opinion.
Når du huldvurderer din hest, skal du dele den ind i 3 områder:
Hals og skuldre – alt foran skulderbladet
Midten – fra bag skulderbladene til hoftehjørnet
Bagparten – alt bag hoftehjørnet
Hvert område får en score fra 0 til 5, og så udregner man et gennemsnit for hele hesten. Dette er meget vigtigt, fordi heste ikke lagrer fedt jævnt over hele kroppen. Nogle heste kan forekomme “benede” over ribbenene, men har store mængder fedt over deres nakke, skuldre og bagpart. Disse heste kunne faktisk have for meget fedt og være overvægtige på trods af, at man kan se deres ribben. Ideelt set bør du sigte mod en samlet huldscore på mellem 2,5 og 3 i en skala fra 0 til 5, hvor 0 er meget tynd.
Læs meget mere om, hvordan du hulvurderer din hest og download Brogårdens huldscore kort, så er det lettere at holde styr på hestens vægt og udvikling.
”Det er ikke alle ryttere, om er opmærksomme på reglen om, at hestens følehår ikke må klippes af,” indleder steward og springdommer Niels Meincke. Reglen blev indført herhjemme ved årsskiftet i år, men blev allerede i sommeren 2021 en regel i FEI.
Hesten har lange følehår omkring mule og øjne, og de er med til at beskytte, især hestens øjne. Følehårene registrerer, hvis hesten er tæt på en genstand, så den kan reagere på det.
Følehårene ender i meget følsomme follikler udstyret med et stort antal forskellige nerveceller, som er med at beskytte den del af hestens hoved, som ikke kan kontrolleres af øjnene. Det kan fx også være at tjekke maden, samt at agere på ting i hestens nærhed i mørke. Ifølge dyreværnsloven i Tyskland, Schweiz og Østrig fratager man hesten et sanseorgan, hvis man klipper følehårene, og det er ikke forsvarligt af hensyn til dyrevelfærden.
I Dansk Ride Forbunds reglement står der:
Det er ikke tilladt at deltage i konkurrence på heste, hvor følehår er blevet klippet, barberet eller på andre måder fjernet. Undtaget herfra er tilfælde, hvor en dyrlæge har fjernet individuelle følehårgrundet smerte eller ubehag.
Tyskerne slår hårdt ned
Niels Meincke har været springdommer ved stævner i Tyskland på det seneste, og han har oplevet, hvordan der er stigende fokus på, om hesten har fået klippet følehårene af. Desuden er det i Tyskland forbudt at klippe det indvendige af hestens øre, hvilket man skal være opmærksom på, hvis man rider stævner syd for grænsen. Frankrig, Schweiz, Østrig og Tyskland har længe haft forbud mod klipning af følehår og ører, og forbuddet er i flere lande skrevet ind i dyreværnsloven.
“Kontrollen gennemføres af de tyske veterinær myndigheder de såkaldte “AmtsllicheTierärzte” fra de forskellige Bundesländer, de har bemyndigelse til at udelukke heste fra stævnet og give bøde for overtrædelse af den tyske dyreværnslov”, fortæller Niels.
Det er ikke normalt, at steward griber ind ved klipning af hestene, men hvis det bliver opdaget i en kontrol, at hesten har fået klippet følehårene af, kan det koste en diskvalifikation af rytteren. Og da følehår ikke lige vokser ud fra den ene uge til den næste, kan det i praksis koste længere tids udelukkelse fra at starte stævner, hvis man klipper følehårene.
Et gammelt ordsprog siger: ingen hov, ingen hest. Dette er er fortsat gældende, for fungerer hoven ikke, som den skal, vil det påvirke hestens generelle sundhed og præstation.
Hvordan vokser hestens hov?
Hestens hov vokser i gennemsnit 10 mm om måneden. Fortil i hoven i tåstykket tager det under normale omstændigheder mellem 9 og 12 måneder for hoven at vokse hele vejen ned. I dragterne tager det imidlertid kun 4 til 5 måneder for hoven at vokse fra kronranden til enden af hoven.
Dette betyder, at hoven og dermed hornvæggen i dragterne, er betydeligt yngre end hornet i tåen. Dette yngre horn er mere elastisk og indeholder mere vand.
Hos yngre heste vokser hoven betydeligt hurtigere end hos voksne heste. Hos diende føl vokser hoven i reglen omkring 15 mm om måneden, mens hoven hos en åring vokser ca. 12 mm om måneden.
Hvad påvirker hovens vækst?
Udover alderen er der dog en række andre faktorer som påvirker hovens vækstrate.
Temperaturen: Hoven vokser langsommere om vinteren, når det er koldt i forhold til om sommeren.
Fugtighed i hestens omgivelser: Er omgivelserne meget tørre vokser hoven langsommere end hvis det er fugtigt.
Arv: Nogle hesteracer har fra naturens side bedre hornkvalitet end andre. Som eksempel på hesteracer med god hovkvalitet kan nævnes Araberen og mange ponyracer. Dårlig hovkvalitet ses især hos racer som f.eks. fuldblod.
Sygdom og feber: Ved sygdomme, især dem der giver feber, vil hovvæksten nedsættes. Typisk kan man se ringe på hornvæggen flere måneder senere.
Beskadigelse af kronranden: Beskadiges kronranden, hvor hoven vokser fra, vil betyde, at væksten nedsættes eller eventuelt bliver hornet af dårlig kvalitet.
Ved ensidige haltheder: Hvis hesten er meget halt på et ben, vil den lægge det meste af vægten over på det raske ben. Hoven på det raske ben vil derfor vokse langsommere og der kan også komme en unormal hovform på det raske ben.
Motion: Bliver hesten trænet, vil dens stofskifte øges. Dette vil også medføre, at hovvæksten øges.
Ernæring: Dette er et meget vigtigt punkt. Der er flere forskellige vitaminer og mineraler, samt andre næringsstoffer i foderet som har betydning for hovens vækst. Mangler et eller flere af disse stoffer i den optimale mængde og kvalitet vil hoven vokse langsommere og det producerede horn vil være af ringe kvalitet.
Sådan fodrer du hestens hove
Generelt vil underfodring af heste, med hensyn til både kalorier og alle andre næringsstoffer have en negativ indflydelse på hov væksten.
Undersøgelse viser: Nyligt fravænnede føl som kun får en tredjedel af deres foderbehov dækket har en hovvækst som er en tredjedel langsommere end føl, som modtager en passende mængde foder. Hovens elasticitet og styrke bliver dog ikke påvirket af den nedsatte fodermængde.
For lidt protein i foderet vil give nedsat hov vækst, men også horn af dårlig kvalitet, som giver kløfter og sprækker i hoven. Dette er dog sjældent et problem, måske lige med undtagelse af unge heste, der vokser og hopper som dier et føl, samtidig med at de udelukkende lever af græs eller hø af dårlig kvalitet uden nogen form for tilskud.
Calcium, fosfor og ikke mindst forholdet mellem calcium og fosfor har stor betydning for hovenes vækst. Når dette bliver et problem, er det i reglen fordi der er for meget fosfor i foderet. Et foder som hovedsageligt består af korn og skaller, med relativt lidt hø kan give calciummangel. Her kan lucerne hjælpe, da dette er rigt på calcium.
Biotin er hov vitaminet par excellence. Det er et B vitamin og man kender stadig ikke den eksakte mekaniske hvorved en stor del heste reagerer positivt med hensyn til hov vækst og hornkvalitet, når de får et tilskud af biotin. De fleste undersøgelser viser gavnlig effekt af biotintilskud til heste med dårlige hove. Enkelte undersøgelser viser dog ingen positive effekter. Normalt regnes der med at der skal et tilskud på minimum 25 mg Biotin til dagligt for at have en gavnlig effekt på hovene. Tilskuddet skal desuden give i en periode på mindst 6 – 12 måneder.
Aminosyrer og her især methionin og cystein med deres indhold af svovl anses som essentielle i produktionen af det keratin som indgår i hovene. Alene har disse aminosyre sandsynligvis ingen effekt på hovene, men i kombination med biotin er der en positiv synergetisk effekt. Derfor findes aminosyrene ofte i biotintilskud.
Zink, et sporstof er vigtig for kroppens anvendelse af aminosyre med svovlindhold. Er der for lidt zink vil væksten nedsættes. Optagelsen af zink fra foderet er nøje korreleret med optagelsen af kobber. Begge mineraler skal således være til stede i det optimale forhold (fra 3:1 til 5:1, zink til kobber), for at virke optimalt. Alene har zink sandsynligvis ingen effekt, men i kombination med kobber, biotin og aminosyrer er der en positiv effekt på hestens hov.
Er du i tvivl om din hest får den rette mængde foder og en god fodersammensætning kan du få lavet en foderplan hos de fleste foderproducenter, og så vil man også kunne søge rådgivning hos dyrlægen.
For at finde ud af, hvilke metoder der oftest bruges på heste, og hvor behovet for videnskabelig vurdering er størst, blev svenske hesteejere, hestedyrlæger og hesteterapeuter bedt om at svare på spørgsmål om, hvordan de bruger denne type behandlingsmetoder.
Mange supplerende og alternative veterinære behandlingsmetoder er ikke blevet videnskabeligt evalueret med hensyn til effektivitet og sikkerhed.
Alligevel svarede tæt på 90 % af de responderende hesteejere, at de brugte en eller anden form for supplerende eller alternativ behandlingsmetode til deres hest. De mest almindelige metoder er udspænding og massage. Omkring halvdelen af hestedyrlægerne svarede, at de henviser patienter til en form for komplementær eller alternativ medicinsk hesteterapeut, som er en gruppe med meget varierende uddannelsesniveauer.
Af hesteterapeuterne svarede 72 %, at de anbefaler deres klienter at søge dyrlæge, når det er nødvendigt. Størstedelen af respondenterne efterspurgte bedre regulering af alternativ behandling og medicin til heste, for at forenkle kommunikationen mellem forskellige aktører og for at sikre god dyrevelfærd.
Sammenfattende viser undersøgelsen, at alternativ behandling af svenske heste er almindelig, og at det haster med videnskabelige undersøgelser for forskellige behandlingstyper til heste.
Galoppirouetten er en svær dressurøvelse, som kræver en del samling af hesten. Allerede når du starter galoppen, skal du være fokuseret på, hvad det er, at du vil frem til, fortæller Dennis Fisker. Du vil gerne have hesten til at være lidt hurtigere i galoppen end normalt, da den ellers kan gå en lille smule i stå i selve pirouetten, fortsætter han.
Den danske ungdomslandstræner understreger vigtigheden i, at hesten selv skal arbejde fremad. Kun hvis den går lidt i stå eller laver fejl, retter han den. Når galoppen er på plads, kan du begynde at korte lidt ind uden at gøre en masse. Når hesten viser god energi og gør det godt, kan du ride lidt væk fra det igen for at vise, at det var dét, du ville have hesten til at gøre. Når du begynder at ride ind til pirouetten igen, er hesten allerede lidt mere med på, hvor du vil have den hen, fortæller Dennis.
Når du skal ud af pirouetten
Mange ryttere har tendens til at jage lidt med hesten på vej ud af pirouetten, fordi de vil have den i galop, nævner Dennis Fisker, men i stedet bør du holde fast i energien væk fra pirouetten. Når du har øvet pirouetten en del gange forskellige steder på banen, kan du begynde at tænke den ind i et program, så hesten lærer præcis, hvor på banen den skal udføres, fortæller Dennis Fisker.
Nogle ejere genkender adfærdsmæssige tegn på frygt eller angst, siger de, men kun de mest åbenlyse tegn, såsom at hesten rejser sig, eller løber væk, snarere end de mere subtile tegn såsom spænding i ansigtet eller subtil adfærd såsom en tøvende gang.
Forskerne Suzanne Rogers og Catherine Bell forsøgte at få en forståelse af, hvor godt hesteejere genkender frygt og/eller angst hos heste ved at interviewe ni adfærdspraktikere fra hele Storbritannien. Kun registrerede fagfolk hos Dyrenes Adfærds- og Træningsråd blev inviteret til at blive interviewet.
Parret sagde, at heste viser et forudsigeligt repertoire af adfærdsindikatorer, når de oplever smertefulde, skræmmende eller stressende situationer. Disse kan være åbenlyse og farlige for mennesker, hvilket almindeligvis fører til straf fra rytteren og øger hestens reaktioner.
Sådanne indikatorer er imidlertid også til stede på et meget mere subtilt niveau.
Det er afgørende, sagde de, at folk er i stand til at genkende situationer, der er lettere stressende for heste, så de kan gribe ind og reducere stressfaktorerne, før uønsket adfærd eskalerer.
Læs og forstå din hest
Behovet for forbedret anerkendelse af hestes smerte og stress er i forskning blevet identificeret som en af de fire vigtigste velfærdsproblemer, som heste står over for i Storbritannien, bemærkede forfatterne.
Adfærdspraktikerne blev spurgt om deres klienternes evne til at genkende frygt eller angst hos heste, hvordan klienterne reagerede, når de diskuterede frygt som årsagen til deres hests adfærd, og hvordan deltagerne forklarede deres fund af frygt eller angst.
Da adfærdspraktikerne blev spurgt, om hvor mange af deres sager/problemheste grundende i et element af frygt og/eller angst, var den laveste procentdel, der blev givet, 80 %.
De var enige om, at ejere var ekstremt dårlige til at genkende hestes frygt og angst, og de, der gjorde, havde en tendens til kun at genkende de store tegn.
“Jeg kan kun tænke på måske to ejere ud af hundredvis, der bemærkede rimelig angst på et lavere niveau, hvad angår kropssprog, ansigtsudtryk, vokalisering, den slags. Det er bare ikkeeksisterende, fordi det ikke er noget ryttere bliver undervist i.”
En anden mente, at hesteejere måske ser frygtadfærd, men ikke altid mærker den korrekt. “Ofte bliver det måske misfortolket som at være fræk, og ikke identificeret som en frygtbaseret reaktion eller angst.”
Foto: Canva
Svært at acceptere ens hest er angst
Så hvordan har hesteejerne en tendens til at reagere, når de får at vide, at deres heste er bange og/eller angste? Klienter deler sig i to grupper: Dem, der tog informationen om bord, og dem, der var skeptiske over for, at frygt/angst var en faktor og fortsatte med at betegne årsagen til adfærden som noget andet, såsom at hesten var doven eller fræk.
Flere deltagere nævnte den stærke følelsesmæssige tilknytning mange klienter har til deres heste, og det kan være meget svært at acceptere at høre hesten være bange.
En af adfærdspraktikerne forklarede, at mange af de hesteejere, som kommer til vedkommende med en hest med adfærdsproblemer, mener, deres hest er fræk. Og adspurgt, hvorfor de tror deres hest er fræk, har de ikke noget svar.
Det er heller ikke altid, rytteren forstår, grunden til hestens reaktion, selvom de får noget information. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt de er klar til at acceptere, at hesten ikke er fræk, men bange, har smerter eller er stresset.
Jeg kan se, at mange leder efter den næste gadget eller den næste træningsmetode, som vil få deres hest til at gøre, hvad de vil
Deltagerne var delte i, om tingene var ved at ændre sig. “Jeg tror, det er ved at ændre sig,” sagde en. “Jeg tror, der er grupper af mennesker, der er meget mere opmærksomme på det, end der var for 22 år siden … men der er stadig et massivt flertal, der ikke anerkender størrelsen af dyrets frygt eller hyppigheden af frygt hos heste.”
Deltagerne reflekterede også over sammenhængen mellem forbedret hestevelfærd og øget sikkerhed.
“Men jeg tror ikke, folk laver det link,” sagde en adfærdsforsker. “Jeg tror meget af tiden, når folk tænker på sikkerhed, tænker de på at kontrollere hesten, ikke nødvendigvis at gøre hesten mere komfortabel. Jeg kan se, at mange leder efter den næste gadget eller den næste træningsmetode, som vil få deres hest til at gøre, hvad de vil, på det tidspunkt, de vil have dem til at gøre det. For det er sådan, de føler, at de har kontrollen, og de er trygge.”
“En udfordring, jeg ser for adfærdspraktikerne, er at være i stand til at få folk til at anerkende fordelene ved to eller tre måneders arbejde, for at fjerne en frygt hos hesten, før man når til det punkt, hvor vi kan have et sikkert dyrlægebesøg eller læsning i traileren eller gå forbi skraldespanden eller hvad det nu kan være. Jeg tror, det er, fordi mennesker bare bytter fremtidige fordele med nuværende hele tiden,” konkluderede forskerne.
Ulrika Karlsson, 46, har haft egen hest i mange år. I dag ejer hun to heste og ridning er hendes største hobby og interesse. For at gøre hverdagen nemmere for sig selv og sine heste, valgte hun selv at udvikle et hjemmelavet apparat, der giver hestene hø, når hun ikke er der. ”Jeg har fået nyt job, hvor jeg arbejder flere nætter og skal køre et længere stykke ind til byen. Det betød, at der gik en del timer mellem aftenfodringen, til jeg kom tilbage for at lukke hestene ud om morgenen. Jeg ledte derfor efter noget, der ville gøre det muligt for hestene at få et par kilo hø i de tidlige morgentimer. På den måde når de at spise i fred og ro, og bliver ikke så stressede, før de skal ud på græs. Og jeg skal ikke stresse, når jeg kommer hjem fra arbejde,” fortæller Ulrika til Hippson.
Løste hverdagens problemer
Hun googlede og ledte efter forskellige løsninger på nettet, inden hun nåede frem til, hvad der ville passe hende bedst. ”Jeg ville have noget med en timer, der var nem at håndtere og ikke blev drevet af elektricitet. Jeg fandt en timer fra et firma, der laver foderlåger til græsningen. Du skruer op for timeren på samme måde som et æggeur. Så satte jeg det sammen med en simpel løsning af en presenning, to planker og en snor,” fortæller hun. Timeren, som Ulrika købte, kan indstilles tolv timer i forvejen. Når hun skal fylde presenningen, har hun brug for en stige for at nå loftet. ”Der er ret højt til loftet i stalden, så hestene kan ikke nå høet, når presenningen er fyldt. Men det er bestemt muligt, at opfindsomme heste måske kan nå høet, hvis der var lavere til loftet. For mig var dette en god løsning, og har hjulpet meget. Hestene er rolige, når jeg kommer til stalden om morgenen for at lukke dem ud. Tekst: Hippson.se/Linnea Lindahl Foto: Privat
1. Tag en presenning og sæt en planke fast i overkanten og en planke i underkanten. Hvor lang eller bred presenningen skal være afhænger af, hvor meget hø du ønsker, at hesten skal få.2. Fastgør en snor med en løkke til underkanten af presenningen. Fastgør toppen af presenningen til væggen. 3. Skru timeren på væggen og indstil til det ønskede tidspunkt. Læg høet midt på presenningen. Fold den nederste ende over høet og fastgør pressesnoren med løkken til krogen på timeren ovenfor.4. Når tiden på timeren er tikket ned, slipper den automatisk høet i boksen og presenningen ligger fladt mod væggen.
Den nye Fri Fagskole på Vilhelmsborg er blevet til i et stærkt samarbejde mellem Toni Hessner, der har været forstander på TronsøSkolen i Grindsted og tidligere forstander på Aalestrup Naturefterskole Niels-Jørgen Johansen samt direktør for Dansk Varmblod Casper Cassøe.
Skolen, der har fået navnet KUSTOS Rideakademi – Vilhelmsborg Fri Fagskole, optager elever til skoleåret 2023/2024.
Det bliver muligt for eleverne at tage en 10. klasse eller et 1-årigt kursusforløb og man indgår i enten en heste- eller håndværkerlinje, som på andre frie fagskoler er målet høj faglighed på flere niveauer, og med samarbejde med erhvervslivet. På KUSTOS Rideakademi vil faglighed være helt i top i samarbejde med bl.a. Dansk Varmblod og Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg, kan man læse på skolens Facebookside, som snart suppleres af en hjemmeside.
Undervisningen på hestelinjen, deles i spring- og dressurundervisning. Og springundervisningen vil blive varetaget af exam. berider Johnny Hansen, mens dressurundervisningen vil blive varetaget af exam. berider Mette Svare Ehlers, derudover vil teamet bestå af Stine Cassøe Jakobsen, der er uddannet fysioterapeut og neuropsykologisk coach, og som vil komme til at stå for rytterfitness og mentaltræning.
En hest, som står stille i sin boks, indånder ca. 60 – 80 liter luft pr. minut, mens den indånder ca. 2200 liter luft pr. minut under hårdt arbejde. Det er derfor af stor vigtighed, at luftvejene fungerer optimalt.
Undersøgelser har vist, at en af de hyppigste årsager til nedsat præstationsevne hos heste, skyldes sygdomme i netop luftvejene. Oftest ses COPD (Chronic Obstructive Pulmonary Disease) (engbrøstighed, bronchitis), der er en allergisk og kronisk tilstand, som skyldes ydre påvirkninger primært fra støv i hestens nærmiljø.
Når hesten står i boksen, udsættes dens luftveje for en stor del støv, svampesporer og bakterier, hvilket alle kan være med til at udvikle luftvejsproblemer, som mange heste udsættes for i løbet af deres liv.
En luftvejslidelse kan være mange ting, og kan være både medfødt, allergisk eller infektiøst betinget, og de kliniske symptomer kan variere fra lidt snot, hoste til besværet vejrtrækning.
Ofte er symptomerne uspecifikke, og mange ejere oplever nedsat præstationsevne og dårlig form, på trods af regelmæssig træning.
Det er vigtigt at lægge mærke til om hostene begynder at strække sig over en længere periode. Gør de det kan det være begyndende tegn på astma, og da det er det vigtigt at sætte ind tidligt med en behandling for bedst mulige prognose. Sunde luftveje er afgørende for at hesten fungerer og er glad – dette gælder såvel på fold som under rytter.
Luftvejenes anatomi
Hestens luftveje består af næsehule, struben, luftrøret og lungerne. Hestens luftvejene opdeles i øvre luftveje (næsehule, strube og luftrør) og nedre (lungerne).
Hesten kan modsat mennesker ikke trække vejret igennem munden, hvorfor det er vigtigt at den kan trække vejret igennem næsen.
Luftrøret og lungerne kan blive inficeret af både bakterier og virus og give respirationsproblemer. Derudover kan man se astmatisk bronkitis (IAD og RAO).
At vande staldgangen inden man fejer kan være en løsning til at binde støv eller fej når hestene er på fold. Foto: Zibrasport Equest
Støv i små mængder vil hos sunde og raske heste blive elimineret af hestens forsvarssystem. Mens støv i større mængder eller støvpåvirkning af syge heste, kan medføre en allergisk reaktion. På sigt opstår en betændelsestilstand, stigning i slimproduktionen og “bronchospasmer”, hvor luftrøret forsnævres og besværliggør luftens passage.
Hvis støvpåvirkningen ikke nedsættes, vil den allergiske reaktion blive kronisk med følgende symptomer:
Hoste
Klart næseflåd
Hesten bliver hurtigt forpustet og kan ikke arbejde optimalt
Flankeslag, hvor hesten må bruge muskelkraft for at presse luften ud af lungerne, hvilket sker “automatisk” hos den raske hest. I alvorlige tilfælde vil muskulaturen på flankerne øges, så det kan ses med det blotte øje
Da tilstanden er kronisk, vil den blusse op igen/forværres ved yderligere påvirkninger.
Udover støv i strøelsen, kan ammoniakdampe i stalden – eventuelt på grund af manglende strøelse – være medvirkende til luftvejsproblemer. Ammoniakdampe opstår, når bakterier nedbryder organisk materiale såsom urin og gødning. Ammoniak medfører en øget slimproduktion og påvirker cilierne i luftvejene, så deres bevægelighed stoppes.
Ammoniakdampene frigives oftest i forbindelse med udmugning. Dårlig ventilation vil også øge ammoniak-koncentrationen.
Det er godt at fodre med hø på gulvet i forhold til i hø-net, da hestens næsebor dermed ikke kommer i kontakt med høet hele tiden. Foto: Canva
Forebyggelse af luftvejslidelser
Selv om din hest ikke har fået diagnosticeret astmatisk bronkitis, er det vigtigt at forsøge at forebygge, da en hest der først har fået diagnosticeret allergisk bronkitis, derefter altid vil have det.
Miljøet omkring er den vigtigste faktor i forhold til at forebygge. Her skal man så vidt muligt forsøge at reducere støvgener. Det vil sige at man skal forsøge at mindske mængden af støv i stalden og i ridehuset.
Her er nogle ideer til hvordan man blandt andet kan reducere mængden af støv i luften:
Luk hestene på fold, så de opholder sig mindst muligt i stalden
Brug kun strøelse med lavt indhold af støv
Brug kun strøelse med god sugeevne så ammoniakdampe undgås
Sørg altid for god ventilation i stalden
Luk hestene på fold, når der muges ud og rystes op
Vand staldgangen inden der fejes
Sørg for at strøelsen opbevares så kvaliteten ikke forringes
Hvis det er muligt, bør strøelsen (og hø) opbevares i separat bygning
Bruger du hø kan du evt skylle det inden du giver det til hesten. Derudover kan det være en bedre ide at fodre med hø på gulvet i forhold til i hø-net, da hestens næsebor dermed ikke kommer i kontakt med høet hele tiden.
Sørg for at dine strigler er rene; disse kan også være støvkilder.
Du bør ikke strigle hesten i dens boks – brug striglepladsen, så støvet ikke lægger sig i boksen. Foto: Canva
Hvorfor hoster min hest?
Når hesten hoster, kan det skyldes mange forskellige ting, og det er vigtigt, at du finder ud af, hvorfor din hest hoster, så behandling kan påbegyndes hurtigst muligt. Det kan være, at du oplever, at din hest hoster under ridning eller i stalden, når den står stille.
Hoste hos heste kan bl.a. skyldes:
Kværke (en bakteriel infektion i de øverste luftveje)
Influenza og forkølelse grundet virus- eller bakterieinfektioner
Astma
Spolorm
Allergi
Når hesten hoster, kan det skyldes det en irritation i luftvejene, som udløser hosterefleksen hos hesten. Det kan være en række forskellige ting, der udløser luftvejsirritation hos hesten: svampesporer, virus, bakterier, støv, og lign. fra stalden. Grundet de mange årsager er det vigtigt, at du kontakter en dyrlæge, så snart du oplever, at din hests hoste er vedvarende, og hvis den udviser andre symptomer.
