“I dressur bør den adfærd, der opmuntres gennem bedømmelse, være baseret på korrekte og velfærdscentrerede træningsteknikker,” indleder forskere ved Edinburgh Universitet i en beskrivelse af et forskningsprojekt, hvor de sammenlignede videooptagelser fra stævner med dommernes karakterer for de enkelte øvelser.
Heste kan vise konfliktadfærd, som en reaktion på uklare eller modstridende signaler fra rytteren, og undersøgelsen fokuserede på den adfærd for at sammenligne hestens reaktioner med dommernes karakterer i enkelte øvelser. Data fra 75 dressurtests på begynder, let og middelsvær niveau ved stævner i England blev indsamlet. Hver ridt blev filmet, og dommernes score indsamlet. Forskerne vurderede mellem 5 og 7 øvelser i hver test, og registrerede, hvis hesten viste konfliktadfærd og dette blev sammenlignet med dommernes bedømmelser. Konfliktadfærd som blev registreret var fx åben mund, piskende hale og hestens samlede indtryk (spændt, afspændt).
I forhold til direkte konfliktadfærd kunne forskerne ikke påvise en sammenhæng mellem dommernes bedømmelse og hestens adfærd, men de registrerede, hvis hele hesten virkede spændt, udløste det en lavere karakter fra dommerne.
Heste med næseplanet foran lodret blev tildelt lavere dommerscore end dem med deres næseplan enten lodret eller mindre end 30° bag lodret, hvilket jo ikke hænger sammen med fordringerne til dressur, hvor hestens næseryg skal være foran eller i lodplan. Dommerscore var betydelig højere for bevægelser, hvor heste havde ørerne fremad sammenlignet med dem, hvor ørerne lå tilbage eller til siden. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem dommerscore og mund- eller haleadfærd. Signifikant højere mundadfærdsscore (åben mund) blev set inden for overgange fra f.eks. galop til trav, eller trav til skridt sammenlignet med bevægelser, der involverede skift af volte.
“Adfærdsmæssige tegn på konflikt er tegn på kompromitteret velfærd hos redne heste, og resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at et større fokus på sådan adfærd bør inkluderes i dressurdommertræning og præstationsevaluering,” konkluderede forskerne.
Da Stine Nielsen for 3,5 år siden stod på Roskilde Dyrskue med sin ridehjelm i hånden og overvejede, om hun nu også behøvede at tage den på for at mønstre sin 2,5 år gamle unghingst, anede hun ikke, at hendes liv ville blive ændret for altid få minutter senere.
Stine skulle mønstre sin ellers normalt velopdragne unghingst, som et led i bedømmelsen ved dyrskuet. Pludselig rejser han sig, og ramme Stine i baghovedet med en forhov. Heldigvis havde hun valgt at tage hjelmen på, men alligevel fik hun en voldsom hjernerystelse. ”Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis jeg havde valgt ikke at bruge hjelm,” fortæller Stine. Det er første gang hun deler sin historie, der har simpelthen ikke være overskud til det. Det er der faktisk heller ikke i dag, men Stine er bevidst om, at der er mange, som hende, der ikke tager en hjernerystelse alvorligt, og det kan have vidtrækkende konsekvenser.
Kronisk hjernerystelse
I dag lever Stine med en kronisk hjernerystelse, det er, som hun fortæller: En lang kamp, uvished, tusinde spørgsmål, undersøgelser, daglige symptomer som hovedpine, svimmelhed, lys- og lydfølsom, koncentrationsbesvær, vejrtrækningsproblemer, mange smerter, angst, depression og meget mere!
Stine har været en super aktiv ung kvinde, arbejdsom og med masser af overskud. I dag er som et helt andet liv. ”Jeg vil gøre alt, for at slippe for at have det sådan her. Slippe for at leve med smerter og hensyn, at få en helt normal hverdag,” fortæller hun.
Hun har et fleksjob på 9 timer om ugen, og det har været og er, umådelig svært for hende at accepterer. ”Jeg mødte min kæreste for 2 år siden, og det har været angstprovokerende at møde hans familie og venner, og skulle forklare, jeg er 26 år og på fleksjob. Jeg er vandt til at knokle, og nu føler jeg, at jeg får en løn, som jeg ikke gør mig fortjent til. Det er enormt svært.”
Det kan ikke ses på Stine Nielsen, at hun kæmper med en kronisk hjernerystelse, og det er faktisk et problem i forhold til omverdenen. Foto: privat
Hverdagen er blevet en kamp
Noget af det sværeste, foruden smerterne og de udfordringer som følger med en kronisk hjernerystelse er, at det ikke kan ses på Stine. Hun ligner sit ”gamle jeg” og det er svært at forklare, at hun ikke ”bare er træt” eller uoplagt. Og at hendes voldsomme hovedpiner og nakkesmerter kan blive mødt med ”jeg har da også hovedpine nogle gange”.
”En hjernerystelse er usynlig, smerterne kan ikke ses, som hvis jeg fik ondt i benet og begyndte at halte. Nej, for hovedpine (som er den værste) kan man ikke se,” fortæller Stine.
Mange behandlinger
Stine har en erklæret 15% mén-grad af sit forsikringsselskab, og hun har fået støtte til 25 behandlinger. Nu har hun fået omkring 50 behandlinger, og de hjælper lidt på symptomerne, men så snart hun stopper med behandlingerne, kommer smerterne og problemer tilbage på fuld styrke.
Der var ingen, heller ikke Stine selv, som reagerede på hendes fysiske udfordringer efter uheldet. ”Jeg arbejde i butik, og blev så svimmel, hvis jeg sad på hug ved en hylde, at jeg måtte klamre mig til reolen, når jeg rejste mig op,” fortæller hun. Da det havde stået på i et halvt år, blev lægerne opmærksomme på, at her var et problem. De næste 7 måneder lå Stine nærmest i sengen konstant. Alene det at stå op og tage tøj på virkede som en uoverkommelig opgave.
”Jeg er overrasket over, hvor lidt viden der er om hjernerystelse og følgerne af det,” siger Stine. Når hun læser om ryttere, som på SoMe fortæller, de er faldet af og har fået hjernerystelse, tænker hun altid: Tag det roligt, tag det seriøst.
Hesten er min terapi
Stine går fortsat til undersøgelser i håb om, at der kan findes en løsning på nogle af de problemer hun kæmper med.
”Jeg har stadigvæk hest, det er min daglige terapi, selvom der er dage, hvor jeg ikke kan ride. De dage jeg rider, dem elsker jeg. Jeg har en hest, der mangler et øje, så vi er handicappede sammen. Han er guld værd, og jeg har haft ham siden føl.”
Stine kan godt lide at springe, men hun har svært ved at huske en bane, derfor er jagter blevet hendes frirum. Her kan hun følge feltet, og skal ikke bruge tankevirksomhed på at følge en bane.
”Jeg er fuldstændig drænet, når jeg sætter mig ind i bilen efter at have redet, og det kan koste resten af dagen i sengen, men det er det hele værd, for ridningen giver mig så meget andet,” fortæller hun.
Jagtridning er blevet Stine Nielsens frirum, her kan hun følge feltet uden selv at skulle huske en bane, og hun nyder naturen og samværet med hesten. Foto: privat
Husk sikkerheden – før det er for sent
Hele forløbet har og er svært for Stine, og det er også først nu, hun har fundet overskud til at dele sin historie og dele videoen fra den dag på Roskilde Dyrskue.
”Det er et vigtigt budskab, husk ridehjelmen, tænk på din sikkerhed, det er så vigtigt,” understreger Stine som selv er blevet meget sikkerhedsbevidst efter ulykken. ”Jeg må ikke komme til skade igen. Jeg er så bange for at slå mit hovet for, hvad sker der så? Tænk, hvis det her bliver værre! Tænk jer om,” siger Stine med alvor. Hendes liv blev ændret for altid på et splitsekund. “Tag en hjernerystelse alvorligt! Det er meget alvorligt”, slutter Stine Nielsen.
I det aktuelle nummer af magasinet Riders NOTEBOOK bringer vi et minitema med fokus på sikkerhedsudstyr. Det er hul i hovedet ikke at tænke på sikkerhed! Springrytter Rikke Haastrup og dressurrytter Nanna Merrald Rasmussen fortæller om hændelser, som har gjort dem mere sikkerhedsbevidste. Alvorlige uheld, som heldigvis gik godt. Og de er begge enige: Tænk jer om inden det er for sent!
Hjernerystelser i sport
I Danmark sker der årligt ca. 25.000 hjernerysterser, hvor 370 hjernerystelser sker i forbindelse med fodbold, 120 fra håndbold og 400 fra ridning . 70% af de personer som får en hjernerystelse oplever følgevirkninger som hovedpine og 10% har symptomer mere end 1 år efter skadens opståen. Derudover kan denne type skade have store konsekvenser for især de personer som efterfølgende opstået skade oplever alvorlige varige symptomer. Det er derfor vigtigt at udbrede forståelsen for hvordan hjernerystelser opstår, og hvilke kendetegn der eventuel kan være ved denne type skade.
Ved mistanke om hjernerystelse:
Hvis man har mistanke om, at en person har pådraget sig en hjernerystelse, så er det vigtigt at: 1. Personen stopper med den pågældende sport/aktivitet med det samme, da man potentielt set kan lave yderligere skade. 2. Personen aldrig vender tilbage til idræt samme dag, som skaden er sket. 3. Personen tilses af en læge før at der genoptages sport, hvis personen har været bevidstløs .
Men vigtigst af alt: Er der mistanke om hjernerystelse kontakt altid læge eller sundhedsfagligt personale!
DIF, Danmarks Idrætsforbund, har et større afsnit på deres hjemmeside, som giver gode råd og vejledning til personer med hjernerystelser, til idrætsforeningerne og sundhedspersonale. Se meget mere om hjernerystelse HER
Mavesår hos heste skyldes syreætsninger af mavesækkens slimhinde. Hestens mavesæk producerer mavesyre hele døgnet rundt, og hvis ikke der er foder eller spyt i hestens mave, vil syren ætse indersiden af mavesækken. Dette bevirker, at slimhinden bliver rød, irriteret, får blødende sår og arvævsdannelser.
Mavesækkens slimhinde deles op i to, når man skal beskrive mavesår: i en øverste, hvid del også kaldet: equine squamous gastric disease (ESGD – sår i den hvide del af mavesækken) og en nederste, rød del equine glandular gastric disease (EGGD – sår i den røde del af mavesækken).
Mavesårssyndrom hos heste kan påvirke alle racer uanset alder og køn, selvom forekomsten stiger med alderen.
Spyt analyse i stedet for gastroskopi
Alberto Muñoz-Prieto og hans medforskere skriver i tidsskriftet Animals, at en af de vigtigste begrænsninger for diagnosticering af mavesår er, at de kliniske tegn, såsom dårlig præstation, tilbagevendende kolik, dårlig appetit eller dårlig kropstilstand, er uspecifikke. Nogle heste kan have mavesår uden at vise ydre kliniske tegn. Derfor er gastroskopi den eneste pålidelige diagnostiske metode. Af denne grund kunne opdagelsen af nye ikke-invasive diagnostiske teknikker, såsom biomarkører, være en god hjælp til diagnosticering. Traditionelt er laboratoriebiomarkører blevet målt rutinemæssigt i blod, men spyt har flere fordele. Det er ikke-invasivt og kan udføres af ikke-uddannet personale. Derudover kan prøver udtages gentagne gange, hvilket forårsager minimal stress for hestene. Forfatterne bemærkede, at tidligere undersøgelser har vist, at nogle biomarkører ændrer deres koncentration i spyt hos heste med mavesårssyndrom.
Spytanalyse kan være en mulighed
Muñoz-Prieto og hans kolleger gik i gang med at måle 23 spytbiomarkører hos heste med mavesårssyndrom, hvor de sammenlignede værdierne med dem, der blev opnået hos raske dyr, såvel som heste med sygdomme, der involverer lignende symptomer som mavesår, men hvor ingen blev fundet under en gastroskopisk undersøgelse. I alt blev 147 heste inkluderet i undersøgelsen. De omfattede 12 raske heste, 110 med mavesårssyndrom og 25 med andre sygdomme, der involverede lignende kliniske tegn. Sytten af biomarkørerne viste sig at være øget i spyt fra heste diagnosticeret med mavesårssyndrom sammenlignet med raske dyr. Tre af disse markører viste en beskeden, men signifikant statistisk styrke til at skelne syndromet fra andre sygdomme med lignende kliniske tegn.
“Resultaterne viste, at spytanalyse kunne have potentiel brug som biomarkører hos heste med mavesårssyndrom,” sagde undersøgelsesholdet. Samlet set fandt de, at de fleste af spytbiomarkørerne kunne øges betydeligt ved andre sygdomme end mavesårssyndrom.
“Det er dog vigtigt at påpege, at disse analyser kan bruges til at screene heste, der bør gennemgå gastroskopi, i stedet for at basere en diagnose kun på undersøgelse af hestens spyt.”
Testene brugt i undersøgelsen har den fordel, at de er ikke-invasive og også nemme at måle, fordi de fleste af dem er kommercielt tilgængelige. “Yderligere forskning ved hjælp af en større population af heste vil være nødvendig for at bekræfte disse resultater og den potentielle praktiske anvendelse af disse spytanalytter til diagnosticering og behandlingsovervågning af mavesårssyndrom hos heste,” udtalte forskerne.
I den udgave af magasinet Riders NOTEBOOK som netop er udkommet, bringer vi en artikel om den seneste viden om mavesår. Dyrlæge Nanna Luthersson har været på Island, og hun er kommet hjem med overraskende forskning på området.
Det er blevet vinter, og temperaturen har nu flere dage været under frysepunktet, så det bider i kinderne, når vi henter hestene ind fra fold eller bevæger os rundt i stalden.
Men skal din heste overhovedet have dyne på?
Og hvis svaret er ja, hvilket dækken skal du så vælge? Det forsøger Zibrasport Equest at besvare i denne guide.
Har min hest brug for et dækken?
Helt nøgternt set, så har heste ikke brug for at gå med dækken, selv om det bliver koldere. Hestekroppen er nemlig sådan indrettet, at den tåler ret meget kulde.
Omkring september kan du se et skift i hesten/ponyens pels – den bliver tykkere og tykkere.
”Ændringen i pelsen skyldes ikke kun, at temperaturen falder. Det har også noget at gøre med, at det bliver længere tid mørkt,” forklarer Bob Coleman, der er professor på University of Kentuckys afdeling med dyreforskning i Lexington.
Karen Waite, forsker ved Michigan State University, er enig i denne betragtning, og hun siger følgende til The Horse:
”Sunde og raske heste, der har sat vinterpels og har adgang til læskur, skal faktisk kun bruge dækken, hvis temperaturen rammer under 10 minusgrader. Hvis hesten begynder at vise tegn på, at den fryser, så skal du selvfølgelig bruge dækken, men det vil typisk kun ske, hvis den er kold og våd.”
Er din hest klippet, forholder det sig dog ganske anderledes. Mange heste-ejere vælger at klippe hesten, fordi de sveder meget i den daglige træning.
Og hvis det er tilfældet, så kan man ikke komme udenom at give hesten et lunt dækken på.
Hvilke typer dækkener findes der?
Herunder remser vi det mest populære typer op, men der findes også magnetdækkener og mange andre slags.
Vinterdækken
Åndbart, velegnet til udendørs brug og som regel med en hel del fylde. Hvis hesten er klippet, så er vinterdækkenet et must, da det beskytter mod vind, regn og sne – til en vis grænse selvfølgelig. Et halsstykke kan supplere dækkenet, så hesten opnår maksimal beskyttelse.
Regndækken
Til efterår og forår, hvor vejret stadig er lunt men ustadigt, kan et regndækken være en god løsning. Der er ofte kun lidt fyld, men dækkenet beskytter stadig mod regnen, så hesten ikke bliver gennemblødt.
Overgangsdækken
Det er endnu ikke rigtig koldt, men det er heller ikke længere lune temperaturer, der dominerer. I så fald kan et overgangsdækken være løsningen – her vejer fyldet oftest mellem 100 gram og 200 gram.
Stalddækken
Minder mest af alt om vores egen dyne hjemme i sengen. Et stalddækken er sjældent vind- og vandtæt, da hesten har det på, når den står i sin boks.
Ulddækken
Denne form for dækken benyttes ofte, når hesten skal skridtes varm eller af efter træning. Mange af disse tæpper har svedtransporterende effekt, hvilket er nyttigt, når du har redet, og hesten er varm og svedig – og helst ikke må blive kold og dermed ende med at fryse i kulden.
Hvor meget fyld?
Det kan være en jungle at finde rundt i, hvornår hesten skal have det helt tykke dækken på med 400 gram fyld, og hvor varmt skal der være udenfor, når 200 gram-dækkenet skal på.
“Vi vil lave en ærlig clinic, vi viser hestene, som de er, og fra 3-års til Grand Prix,” indledte Bjarne Nielsen, og omgående fik vi bevis på, at det ikke var det rene snak fra Bjarnes side for beriderelev Carl Christian Sædder Savola red ind på en 3-års hest, som blot havde været redet halvanden måned, og pludselig blev hesten skræmt, og bukkede Carl Christian af. Heldigvis uden at hverken hest eller rytter blev mærket af det. Og kort tid efter travede Foundation-sønnen rundt med masser af aktion og funktion. Det satte tonen for resten af den interessante clinic, hvor det ellers alvorlige emne om korrekt dressuruddannelse fra unghest til Grand Prix blev krydret af en vis portion humor.
Dennis Fisker på en datter af Heilines Danciera og Bjarne Nielsen demonstrerede noget af deres arbejde fra jorden. Foto: Zibrasport Equest
Der var masser af gode input til træning fra Bjarne Nielsen, og forklaringer på karaktergivning og det, som dommerne gerne ser og bedømmer fra Susanne Baarup.
Sophia Obel, som vandt EM for juniorer i år, red 4-årige Quinn, der netop har vundet Egnethedstesten i region 5 og viste Grand Prix-øvelser på Foldagers Chablis. Dennis Fisker var også selv til hest, bl.a. på en datter af OL-hesten Heiline’s Danciera.
Ved at vise os heste på alle niveauer, og heste, der blev arbejdet i daglig træning og ikke vist i konkurrence set-up gav det tilskuerne et fint indtryk af arbejdet med hestene undervejs i uddannelsen. Fejl, og de kommer hele tiden i uddannelsen, blev taklet med ro og overblik, og samtidig fulgt af en god forklaring fra Bjarnes side. Hestens svagheder blev italesat samtidig med, at Bjarne forklarede, hvordan de arbejde med hesten for at udvikle den bedst muligt.
Dressur & Gløgg blev arrangeret i et samarbejde med Brogården og direktør Rolf Momberg takkede publikum for det store fremmøde. Foto: Zibrasport Equest
Omkring 400 havde fundet vej til Voel og aftenens clinic, og der blev hygget med gløgg og æbleskiver efterfølgende, og det gav publikum den indre varme igen.
Her er et lille indtryk fra aftenens clinic:
Træningsskalaen
Undervejs nævnede Susanne Baarup flere gange træningsskalaen. Træningsskalaen er det værktøj alle dressurprogrammer er bygget op omkring, og det er ikke tilfældigt. Træningsskalaen er nemlig udviklet med det helt basale formål at sikre at ridning og uddannelse af hesten, hele tiden bygger på et sundt grundlag, der sikrer hestens holdbarhed og at fundamentet for ny indlæring er på plads.
Oprindeligt er træningsskalaen, eller uddannelsesskalaen, som den også kaldes, udviklet i Tyskland omkring år 1900. Dengang var den tænkt som en rettesnor, der ikke blot satte retningen for hestens uddannelse, men også rytterens og dommerens uddannelse. Den var tænkt som et redskab til at højne forståelsen for hestens udvikling fra unghest til Grand Prix hest.
Idag danner træningskalaen grundlaget eller skelettet for al moderne ridning, men den er desværre ikke længere en del af den basisviden, vi får omkring ridning, og det betyder at mange ryttere ikke kender til den.
Sam Duckworth, Cambridgeshire, blev fundet skyldig i anklager vedrørende misrøgt af fem unge heste ved Kidderminster Magistrates’ Court efter en 11-dages retssag. Den 42-årige blev den 6. december dømt for at have påført fem ungheste i hans varetægt unødig lidelse ved at undlade at få undersøgt og behandle årsagen til deres dårlige sundhedstilstand og vægttab.
Retten hørte anklagerne gældende fra december 2020 til januar 2021, hvor hestene blev beslaglagt af RSPCA (Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals). Lauren Ball fortalte retten, at hun kun ansat i en time hver dag til at passe hestene, “men hun lavede en frygtelig masse ekstra arbejde, fordi hun var bekymret for hestenes velfærd og ignorerede instruktioner fra hr. Duckworth om at fodre dem. Hun følte, at de havde brug for mere foder.”
Af de fem heste var den ene ejet af Duckworth, de andre i hans varetægt. En er siden død i RSPCA-pleje, efter at være blevet syg. Duckworth ignorerede advarsler og professionel rådgivning, og han var var afvisende over for RSPCA og de råd, han fik af RSPCA-dyrlæger og hans egne. Hestene led af underernæring eller en høj ormebyrde.
Anklagemyndigheden ville have ham forbudt at holde alle dyr, ikke kun heste. “Han viste, hvad man kunne kalde en ligegyldig holdning til hestene i hans varetægt og undlod at følge råd givet af professionelle,” sagde anklageren og fortsatte: “Han er en professionel rytter, og den adfærd, han ser ud til at have udvist, ser ud til at være grænsende til arrogance, så vi føler, at dette sandsynligvis vil udvide sig til andre dyr i hans varetægt. Han er simpelthen ikke i stand til at se sine egne fejl eller følge råd.”
Han havde han de økonomiske midler til at passe hestene, men han valgte simpelthen at lade være.
Sam Duckworth fik en øjeblikkelig 18-ugers fængselsdom og dømt til at betale £68.860 i omkostninger. Han fik forbud samtidig forbud mod at holde alle dyr på livstid, og kan ikke ansøge om at få dette omstødt før om fem år.
Det svenske Dyreværnsforbund og Landsforeningen Stop fyrværkeri for privatpersoner i Sverige går sammen i en fælles kampagne. Målet er at indføre et nationalt forbud mod salg af fyrværkeri til private. Fyrværkeri forårsager lidelse og død for både husdyr og vilde dyr og indeholder desuden farlige stoffer, skriver foreningerne i en pressemeddelelse.
“At det stadig er relativt gratis at bruge fyrværkeri, er mig en gåde. Den kortsigtede glæde, det bringer nogle få, skal vejes op imod alle de konsekvenser, fyrværkeri medfører; lidende dyr, traumatiserede mennesker og enorme miljøgifte i naturen,” siger Maria Lönn, generalsekretær i det svenske dyreværnsforbund ifølge Hippson.se.
“Hunde-, katte- og hesteejere har vidnet om alvorlige traumatiserende oplevelser for deres dyr. De høje lyde kan forårsage alvorlig psykisk stress, fysisk skade og død. Landmænd har rapporteret, at får, grise, køer og heste aborterer deres fostre af frygt for fyrværkeriet “, skriver foreningerne blandt andet. I kampagnen samler foreningerne underskrifter ind for at bejle til ansvarlige politikere. Det fælles mål er at arbejde for et nationalt forbud mod salg af fyrværkeri til private, samt et forbud mod, at private bruger fyrværkeriprodukter.
Forbud forsøgt også herhjemme
I december 2020 forsøgte Dyrenes Beskyttelse også at råbe politikerne op til et forbud mod fyrværkeri herhjemme.
”Det har enorme konsekvenser for dyrene, at vi i Danmark har en meget afslappet lovgivning for fyrværkeri. Vi taler om millioner kæledyr, landbrugsdyr og dyr i den danske natur, som potentielt kan opleve stress, angst og anden negativ påvirkning ved affyring af fyrværkeri, som står på over meget lang tid. Stod det til os, så burde fyrværkeri kun affyres af professionelle og kun inden for en meget begrænset tidsperiode omkring nytårsaften,” udtalte Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse dengang i en pressemeddelelse.
En undersøgelse, som Epinion gennemførte for Dyrenes Beskyttelse i 2019, viste, at hele 67 % af danskerne mener, at der generelt bør fyres mindre fyrværkeri af til nytår. Det er særligt hensyn til miljø og kæledyr såvel som vilde dyr, der ligger danskerne på sinde, viser undersøgelsen.
Ringorm trives bedst i fugtigt miljø. Når hesten får dækken på, og det danske klima viser sig fra sin våde side, opstår der de perfekte vækstbetingelser for ringorm. Skulle du have mistanke om, at din hest har ringorm, så er det vigtigt, at den isoleres, da lidelsen er yderst smitsom.
Selvom navnet kunne tyde på noget andet, så er ringorm faktisk slet ikke en orm, men derimod en svamp – nærmere betegnet dermatofytter. Der er altså tale om en svampeinfektion i huden, når hesten har ringorm.
Hvad er symptomerne på ringorm?
Symptomerne på ringorm kan se forskellige ud afhængigt af det stadie, sygdommen opdages i. Mindre hævelse i huden og skorpedannelser er normalt de første symptomer. Når skorperne så falder af, bliver symptomerne mere synlige med hårløse og tørre runde områder af varierende størrelse. Nogle gange er der også fortykket hud.
Berørte områder er normalt hoved, nakke og krop. Men de ramte områder kan variere alt efter, hvilke kropsdele der er kommet i direkte kontakt med inficerede heste eller med smitte fra lånt udstyr.
Ringorm findes i en overfladisk form og i en dybtgående form. Den overfladiske form giver sig til kende ved følgende symptomer:
Inkubationstid er 1-4 uger
I starten ses en lille rund (under 1 cm) hævelse af huden med strittende hår
Hævelsen bliver langsomt større op til 5-10 cm i diameter
I centrum af forandringen ses skæl og tør hud, medens nyvækst foregår i randzonen
Når ophelingen begynder, ses heling centralt, og den typiske ringorm fremstår
Der er ikke kløe
Dette er den form af ringorm, som er mest kendt blandt hesteejerne
Undertiden opstår en dybtgående form for ringorm, som har symptomer, der adskiller sig fra den klassiske ringorm:
Forandringen starter på samme måde som den overfladiske, men efter 7 dage begynder området at væske
Sammenfiltrede hår
Sammenfiltrede hår, med våde sårskorper ved roden, kan fjernes i store totter
Den blottede hud er lyserød og fugtig
Denne form for ringorm giver irritation og kløe
Er ringorm smitsomt?
Ringorm er smitsomt – meget smitsomt. Den kan både smitte gennem direkte kontakt, men også gennem udstyr, inventar, tøj osv. Det, der gør, at sygdommen er så smitsom, er netop at de svampesporer, der dannes i forbindelse med infektionen, kan overleve på udstyr eller i staldens omgivelser i måneder til år og blive ved med at smitte. Derfor skal der også gøres hovedrent i stalden, hvis der er en inficeret hest, ligesom at udstyr, strigler osv., skal desinficeres.
Faktisk smitter svampen ikke kun hestene imellem, men også fra heste til mennesker eller til andre dyr. Du skal derfor også selv være opmærksom på, at du ikke kommer i berøring med hesten, og at dit tøj osv. kan føre smitten videre. Netop pga. den store smittefare er det også nødvendigt at isolere de(n) smittede hest(e), så smittekæden kan stoppes.
Kan alle heste få ringorm?
Unge, ældre eller heste med et svækket immunforsvar får lettere ringorminfektioner. Heste, der allerede har været inficerede, bliver dog ofte immune for livet. Derfor er det også sjældent, at en hest rammes af ringorm flere gange.
Hvordan behandler man ringorm?
Dyrlægen ordinerer svampedræbende midler som hesten skal vaskes i. Frekvensen varierer fra produkt til produkt.
Registrering af hestehold i det Centrale Husdyrbrugsregister er et vigtigt værktøj i arbejdet med at opspore og inddæmme sygdomme hos heste. Derfor gælder kravet om registrering for alle hestehold, uanset om der er en enkelt hest eller mange på ejendommen.
Registrering skal give overblik og hjælpe ved smitteopsporing
Dyresundhedsloven, der gælder i alle EU-medlemslande, indeholder regler for forebyggelse og bekæmpelse af alvorlige dyresygdomme i EU, bl.a. hos heste. Registrering af steder, hvor heste opholder sig, er et vigtigt redskab i tilfælde af udbrud af anmeldepligtige hestesygdomme. Disse sygdomme skal bekæmpes hurtigt af hensyn til dyrenes velfærd og hestebranchen, da udbrud af alvorlige sygdomme hos heste vil begrænse muligheden for at flytte heste mellem EU-lande og bremse udviklingen af hestesporten.
Det er den ansvarlige for hesteholdet, der skal lade sig registrere, og derfor afhænger registreringen ikke af, hvem der ejer den jord eller de bygninger, hvor hestene opholder sig. Hvis man som hesteejer eksempelvis lejer et stykke mark af naboen, og man selv står for fodring og tilsyn, er det hesteejeren og ikke naboen, der skal registrere hesteholdet.
Kravet om registrering gælder også steder, hvor heste opholder sig midlertidigt som eksempelvis stævnepladser. Det er netop i kontakt med andre heste, at smittespredning opstår, og derfor er det vigtigt at have overblik over alle steder, hvor heste har kontakt til hinanden. I forbindelse med afholdelse af konkurrencer, dyrskuer og kåringer mv., skal den ansvarlige for begivenheden føre fortegnelse over, hvilke heste der deltager. Dvs. at den ansvarlige for begivenheden, ved forespørgsel fra Fødevarestyrelsen, skal kunne udlevere en liste over de deltagendes hestes unikke koder (UELN-numre), samt dato for deltagelse. Dette er allerede muligt for stævner under Dansk Ride Forbund, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Galop og Dansk Islandshesteforening.
Der er flere regler, som skal overholdes af den ansvarlige for hesteholdet på ejendommen. Også hvis der kommer ryttere med heste kørende til for at benytte fx ridehus eller ridebaner.
42 heste er tilmeldt den ekstra Egnethedstest torsdag den 24. november på Kirstinelund Ridecenter. Dansk Varmblods egnethedstest er en succes med mange startende, og en stærk top. Omkring 260 startende i dressur fordelt på fem bedømmelssteder betyder rift om pladserne til Unghestechampionatet i Herning.
Bjarne Nielsen har været gennemgående dommer i dressur-delen, og han fortæller: ”Indtil videre har der været nogle få helt helt i top en 3-4 heste, og så har der været rigtig mange som har været gode, stabile heste over 830 points, og det er ganske mange. Og der har været mange vældig godt forberedte heste.”
Bjarne vurderer, at der ca. har været omkring 50 flere starter end det har været tilfældet de senere år, og han vurderer, at det også kan skyldes, at man kan få lov til at starte to gange. Det er unge heste på 4 år, og nogle reagerer mere end andre på omgivelserne, når de kommer ud til bedømmelse. Derfor kan en ekstra start være en god chance at give de unge heste.
”Som det ser ud, bliver det en stærk kollektion, der kommer til Herning,” vurderer han. De bedste får adgang til Unghestechampionatet under Dansk Varmblods hingstekåring til marts. Og efter den sidste egnethedstest torsdag i denne uge, offentliggør sekretariatet navnene på de heste, som er kvalificeret til finalen i Herning.
En af de heste, som kommer til start på Kirstinelund Ridecenter er Quinn G e. Quaterhit, som Dennis Fisker købte umiddelbart efter Championatsfinalen på Blue Hors. Deres samarbejde har derfor ikke mange uger på bagen. I denne video kan man følge en træning, hvor Bjarne Nielsen underviser Dennis Fisker på Quinn og giver gode råd til træning af de unge heste.
Mød Bjarne Nielsen og Dennis Fisker i Riders Notebook
Magasinet Riders NOTEBOOK har taget en snak med Bjarne Nielsen og Dennis Fisker om træning, om den gode træningstime, og hvordan træner og elev når målet i fællesskab.
Har du lyst til at vide mere om den gode træningstime, så kan du godt begynde at glæde dig til det kommende Riders NOTEBOOK magasin, hvor vi har sat spot på dette i artiklen: Min træner forstår mig ikke. Magasinet udkommer i starten af december.
Finske Kyra Kyrklund er en af verdens absolut mest eftertragtede dressurtrænere. Med en imponerende meritliste som blandt andet inkluderer sølv ved VM i Stockholm i 1990 og sejr i FEI World Cup finalen i 1991 begge gange på den danske varmblodshingst Matador e. May Sherif. Hun har været eller er træner for nogle af verdens mest succesfulde dressurryttere som svenske Jan Brink, den tidligere danske landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og de to træner nu verdensranglistens nr. 2 Cathrine Laudrup-Dufour.
Kyra Kyrklund har en baggrund som springrytter, og træner for succesfulde finske springryttere, og under Jönköbing Horse Show gav hun en clinic, hvor bl.a. den tidligere verdensetter i springning, Peder Fredricson red med på sin danske varmblods-hoppe Raadbjerg’s Bahia e. Baloubet du Rouet/Coronado II (opdr.: Toni A. Paust). Og hvad kan en springrytter så lære af en dressur toptræner? En hel del, skulle det vise sig.
Peder arbejder i skridt
Kyra Kyrklund indledte med at anerkende, at Peders nysgerrighed havde gjort ham åben for at deltage i clinicen ved Jönköping Horse Show. Og så gik hun ellers i gang med at instruere EM-guldvinderen med en øvelse, som hun selv syntes er fantastisk god.
”Det, vi skal i gang med, er en øvelse, som jeg synes er fantastisk god.”
Kyra lader Peder skridte og bruge sin vægt til at kontrollere hesten. Hun minder ham om også at bruge sit blik, se indad, når han vender indad i volten.
”Det er en glimrende øvelse at starte med, der gør hesten følsom over for vægthjælpemidlerne.”
Hun lader også Peder ride let og regulere tempoet med sin vægt.
Man taler normalt om at bruge sædet, men for mig er vægten den vigtigste hjæ
Kyra Kyrklund
”Man taler normalt om at bruge sædet, men for mig er vægten den vigtigste hjælp. Jeg kan bruge min vægt på forskellige måder, men jeg kan ikke bruge mit sæde.”
Kyra er god til at bruge billedsprog til at forklare, hvad hun mener. Hun forklarer: ”Hvis du forestiller dig, du har en badebold, som du støder op og ned fra jorden til din hånd,” beskriver Kyra og fortsætter: ”Når den springer op, følger du med, med hånden. Når den kommer ned til jorden, får den energi opad igen. Men hvis jeg møder bolden for tidligt, holder den op med at hoppe. Det samme gælder hestens ryg, hvis rytteren møder den for tidligt holder den op med at ”hoppe”.
”Jeg vil gerne vise, hvordan man kan påvirke tempoet. For at kunne få dette bounce, skal du turde lette dig fra sadlen. Her ser man ofte ryttere sidde, lidt for langt tilbage, lidt for dybt.”
”Jeg vil have, at du sidder lidt, så du løfter hesten op! Dette kræver meget balance. Uden at bruge schenklerne rejser du dig op i letridning, men lidt hurtigere, end hestens takt. Det er dig, der beslutter, at du vil trave hurtigere uden at øge skridtlængden. Ofte tænker man slet ikke over, at man kan gøre dette med sin egen vægt.”
Det samme skal Peder så i galop.
”I springryttere rider ofte lidt som letridning i galop. Du kan lande lidt mere kvikt i sadlen for at få en lidt smidigere galop, påvirke tempoet.”
Herefter bliver Peder igen bedt om at arbejde med hesten i skridt.
”Det er godt at arbejde hesten i skridt i stedet for at ødelægge trav og galop,” siger Kyra halvt i spøg. Peder bliver bedt om at skridte helt kort, ved at bruge sin vægt og uden at bremse i tøjlen konstant.
Kyra ser den korte skridt, som en vigtig øvelse, som også udfordrer hesten.
”Det er meget nemmere for hesten at tage lange skridt.”
Endelig arbejder de igen i galop. ”Tænk, at du skal forsøge at få galoppen så kort som muligt.”
Ligeudretning
Kyra beskriver hesten som bestående af forskellige poser, som skal være på linje. ”Går bagdelen ind, især i galop, er det meget svært at skubbe den ud igen. Du skal have fat i den udvendige side først. Hvis hesten skubber bagparten ud, skal jeg bruge mit udvendige ben som en lille hammer for at slå den ind igen.”
Kyra beskriver, hvordan man laver mere effektive vendinger – hvilket er vigtigt for en springrytter.
”Hvis du kan komme igennem et hjørne med samling, har du meget mere energi i hesten. Hvis det er sådan, at vender halsen ud af volten, kan du bruge den udvendige schenkel lidt mere og passe på, at du ikke selv hænger ud til udvendig side.”
”Så snart en del af hesten ”flyder ud” og ikke er ligeudrettet, vil hesten ikke kunne bruge kraften i bagbenene på samme måde, du får ikke den elasticitet, du ønsker.”
Bagefter var Peder Fredricson lyrisk over seancen:
”Bare denne første øvelse med skridt og eget sæde. Det var en utrolig følelse, hvordan man kan få hesten til at arbejde rigtigt.
Hvorfor er der forskellige græsarter på en mark? Bliver min hest forfangen af at spise kløver? Er det en ufarlig blomst eller en giftig brandbæger jeg har på min mark?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der stilles i FB-gruppen ’Spørg Hesteagronomerne.’
”Hesteejere er enormt usikre på, hvad de ser,” siger agronom og lektor Eva Lind Gleerup fra Erhvervsakademi Aarhus.
Forskningsprojektet ’Er havre davre’ bekræfter, at danske hesteejere halter bagefter deres nordiske hestekolleger, når det gælder viden om fodring af heste.
Demomark skal løfte vidensniveau Manglende viden om fodring af heste kan føre til utilsigtet forkert fodring og nedsat livskvalitet for heste. Derfor har Eva Lind Gleerup sammen med Agronom Tom Vestergaard fra DLF etableret en demomark i Ry.
Den hektarstore demomark er opdelt i ni græsparceller med forskellige græsblandinger samt forskellige græs- og urtearter. I forår/sommeren 2023 åbnes der for gratis guidede græs-rundvisninger.
”Vi ser et stort behov for viden, som er svært at få dækket. Som hesteejer er man nødt til at styre, hvad man har på sin mark. Det er vigtigt for hestens helbred,” siger Eva Lind Gleerup.
”Vores håb er, at vi kan være med til at gøre hesteejere mindre rådvilde i forhold til græs- og grovfoderspørgsmål og gøre dem klogere på græs og urters gavnlige effekter og hvilke græstyper, der er gode for deres heste,” tilføjer hun.
Heste på for godt græs foræder sig Hvilken type græs hesten græsser på er nemlig langt fra ligegyldigt. Heste kan ligesom mennesker ikke altid mærke, hvad der er bedst for dem at spise. Har man for eksempel nøjsomme heste og meget energirigt græs på sin mark, kan hesten foræde sig og udvikle lidelser som fedme, insulinresistens og forfangenhed.
”Faktisk er få måneder på en næringsrig ko-mark nok til at hesten udvikler symptomer på insulinresistens. Så stærkt kan det gå. Så hvis ikke man kender sit græs og sit grovfoder, som typisk udgør 70-90 procent af hestens foderration, så risikerer man, at hesten får alt for meget energi og udvikler insulinresistens som på mange måder minder om type 2 diabetes hos mennesker. Hvis du har en hest med tendens til at blive forfangen, bliver du nødt til at kende næringsindholdet i dit græs og grovfoder, siger Eva Lind Gleerup.
Hesteejere skal lære, hvordan deres græs ser ud. På en demomark ved Ry kan hesteejere få de forskellige græsser i hænderne og ved selvsyn se hvilke græsblandinger der udgør en græsmark og hvordan de forskellige græsarter bidrager til græsmarkens holdbarhed og næringsindhold. Foto: Privat
Græs er ikke bare græs Ifølge Eva Lind Gleerup kan korrekt fodring i vid udstrækning forhindre fodringsbetingede sygdomme som kolik, mavesår, EMS, insulinresistens og forfangenhed.
”Heste på for godt græs foræder sig. Vi har i dag en fedmeepidemi blandt heste. Mange heste døjer med forfangenhed og insulinresistens. Det kan undgås, hvis hesteejere kigger på, hvilken hest de har og er bevidste om deres græsmarks næringsindhold og smagbarhed. Det værste man kan gøre, er at vælge græsblanding i blinde. ”Græs er ikke bare græs. Langt fra,” lyder det fra Eva Lind Gleerup.
Øjenåbner Demomarken blev etableret i foråret og har været en øjenåbner for fodringsagronomen selv. Da 10 islandske heste blev sluppet fri på de nyslåede græsparceller i sommer, stak de mulerne i en bestemt græsart og gik i en stor bue udenom andre.
”Først gik de efter cikorie, derefter gnaskede de lucernen, så tog de rødsvingel, timote og til allersidst hundegræs. Heste elsker sukker. Hundegræs indeholder lidt sukker. Derfor spiser de det, når der ikke er mere tilbage af det andet. Jeg er overrasket over, hvor selektive de er,” fortæller Eva Lind Gleerup.
Fakta En hektarstor demomark ved Ry er opdelt i ni græsparceller og tilsået med forskellige græsarter- og blandinger. Demomarken skal hæve vidensniveauet og gøre hesteejere klogere på forskellige græsser og urters gavnlige effekter for hestene og i marken
Demomarken er et samarbejde mellem agronom og lektor Eva Lind Gleerup fra jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus og DLF. I sommeren 2023 bliver der arrangeret markbesøg for hesteejere og andre der gerne vil vide mere om græs og grovfoderproduktion.
Demomarken indeholder parceller med disse græsser og urter:
