Føles det små ubehageligt at sidde i sadlen, skal du kæmpe for at implementere sædekorrektioner i din ridning? Eller får du nogle gange ondt i ryggen, når du har overstået rideturen – eller måske kan du ikke sidde ordentlig ned i trav? Det kan skyldes sadlen – hvis den altså ikke passer til rytteren. Og det kan også være et problem for hesten.
Imke Schlömer er fysioterapeut og bruger funktionel bevægelsestræning til at hjælpe ryttere med at koordinere deres hjælpemidler bedre.
Hun ved, at hvis sadlen ikke passer til rytteren, vil man ikke være i stand til at balancere sig selv og give en specifik hjælp. Det kan rytteren selv mærke:
“Hvis det kun er muligt at indtage den stilling, som ridelæreren kræver med magtanvendelse, er det en indikation af, at sadlen ikke er korrekt for rytteren.”
En undersøgelse har afsløret, at fejl på springbanen ikke er tilfældigt fordelt, men forekommer hyppigere ved visse typer spring og alt efter deres placering på banen. Forskerne analyserede data fra 144 ryttere og 222 heste i elite springkonkurrencer i hoved- og omspringning på forhindringshøjder fra 1.40 til 1.60 m.
Rytterne sprang i alt 9.114 spring over 320 forhindringer, inklusive oxere, oxere over vand, tribblebarre, lodrette, lodrette med vand og mur. Den samlede fejlprocent, som omfattede en nedrivning eller stop, var 7,85 procent. Resultaterne af undersøgelsen viser, at fejl i første runde (hovedrunden) og omspringningen ved elitespringkonkurrencer ikke blev tilfældigt fordelt. De blev drevet af forskellige faktorer i hver af de to runder. Faktorer af generel indflydelse var rytterens erfaring, og om springet var en enkelt forhindring eller en del af en kombination. I begge, første runde såvel som omspringning, blev der fundet flere fejl på springene i kombinationer end på enkeltforhindringer, især på indspringet i kombinationen. Forhindringstypen var kun relevant i første runde. Den højeste sandsynlighed for en fejl blev fundet på lodrette forhindringer med plastvandgrav, mens den laveste blev fundet på tribbelbarre eller mur.
Ryttere, der havde haft flere starter i forudgående konkurrencer, opnåede en lavere fejlprocent.
“Rytternes erfaring er forbundet med en bedre vurdering af banen og lettere tilpasning til forskellige konkurrencebaner, samt med en bedre, afbalanceret position over springet sammenlignet med de mindre erfarne ryttere,” sagde forskerne.
Lodretten er den store synder
Et afgørende spørgsmål blandt trænere og ryttere har været, hvilken type forhindring er den sværeste for heste? ”Lodrette forhindringer ser generelt ud til at være de mest udsatte for nedslag i vores undersøgelse. Det blev klarlagt, at det højeste antal nedslag kom på lodrette forhindringer. De flest stop kom på muren, men også de færreste fejl. Muren kan tiltrække hestens opmærksomhed og/eller gøre vurderingen af springet lettere hos veltrænede topheste, mens mindre erfarne heste kan frygte og nægte at springe dem,” udtaler forskerne.
Margit Pedersen ved lige præcist, hvor hun skal sætte ind for at hjælpe hestene til at blive afspændte i kroppen, så de kan arbejde rigtigt under rytterne.
Et tæt samarbejde mellem landstræner, træner og rytter giver Margit værdifulde informationer, og så prøver hun altid at se ”sine” heste i konkurrence eller træning. Det giver en sammenhæng mellem det hun ser, og det hun udfører med hestene inde i boksen.
Kom med ind i stævnestalden, hvor vi har mødt Margit under Helgstrand Event. Hun har flere heste, som hun arbejder med. I denne video viser og fortæller Margit, hvordan det foregår. Det er Jacob Theodor Schmidts Commarron Z, som nyder godt af Margits erfarne hænder.
Margit bliver 80 næste år, og hun følger fortsat med i, hvordan det går de ryttere og heste, hun er involveret i. Hun rejser også med rytterne rundt til stævner i sin autocamper. Det regner hun ikke med, hun vil stoppe med, selvom hun er et godt stykke over normal pensionsalder. ”Jeg ved ikke, hvad der skal gøre, at jeg ikke vil køre med ryttere og heste mere,” slutter Margit Pedersen.
Se springning i topklasse, når Helgstrand Event afholder Longines EEF Series™ Aalborg 2022 præsenteret af Radisson med CSIO3*, CSI2* og CSIU25 den 18.-22. maj 2022.
Premium Medlemmer: 0 kr. (adgang købes i kassen til 0 kr.) Basic Medlemmer/Pay pr view: 199 dkr.
Karina Nymark er blogger hos Riders NOTEBOOK, men hun er også faguddannet foderkonsulent og hestekonsulent, og så har hun en hest med mavesår i rød del, der har været svær at medicinere rask.
Hun er nu ude med fjerde indlæg i sin mavesårsguide – denne gang med fokus på tilskudsprodukter der indeholder havreolie. Der er mange gode ideer og spændende produkter på markedet, når det kommer til både forebyggelse og efter medicinering. Men hvad siger forskningen?
Læs hele blogindlægget ved at klikke på billedet nedenfor:
Vil du vide mere om hvad mavesår hos heste er, hvad det kommer af, og hvordan man kan forebygge det, så har vi en spændende videoserie med Nanna Luthersson – en af de førende dyrlæger på området. Se alle videoerne i slideren nedenfor.
Det er højsæson for folinger lige nu. På de sociale medier kan man nyde synet af langbenede føl, der er kommet til verden uden komplikationer. Desværre er der mellem de mange glade budskaber også opslag, hvor ejerne deler deres sorg over mistede føl eller hopper.
En foling går hurtigt og er normalt overstået inden for ca. 40 minutter. Og i det følgende kan man få nogle gode råd og informationer fra Evidensia: Foling råd og anbefalinger.
Hormonelle ændringer op til folingen resulterer i en del fysiologiske ændringer, som man som hoppeejer skal være opmærksom på for at kunne forudsige en snarlig foling.
Disse ændringer varierer i stor grad fra hoppe til hoppe, hvorved nogle hoppers foling er vanskeligere at forudsige end andres.
De fysiologiske ændringer
Ligamenterne i bækkenområdet lødes (dvs. de bliver eftergivende), og man vil hos nogle hopper kunne se og mærke, at området omkring haleroden bliver blødere.
Yveret bliver større og mere spændt. Dette er tydeligst hos ældre hopper, der har fået flere føl.
Nogle hopper sætter ”vokspropper” på patterne. Dette er et tegn på begyndende mælkeproduktion, men kan ofte ikke bruges som det endelige tegn på foling. Disse må ikke fjernes.
Patterne bliver ofte udfyldt af råmælken 24-48 timer før foling, men nogle hopper har mælkeløb flere dage før folingen. Har hoppen mælkeløb, kan en stor del råmælk mistes, og der bør lægges en plan for, hvordan føllet får opfyldt behovet for antistoffer, f.eks. ved hjælp af råmælkserstatning eller endnu bedre råmælk fra samme besætning frosset ned fra forrige år.
Der findes tests til at måle elektrolytforandringerne i mælken, så folingen kan forudsiges med et par døgn. Dette er dog stadig kun vejledende og bør ikke anvendes for ofte, da mælkenedlægning/-produktion fremprovokeres ved udmalkning, og der kan evt. ske tab af råmælk.
Hopper har tendens til at forberede sig før en foling på nogenlunde samme måde år efter år. Kendskab til hoppens forberedelser før foling er derfor typisk det sikreste tegn på foling.
Folingen – Første stadie
Sammentrækninger af livmoderen. Ved sammentrækningerne øges trykket inde i livmoderen, og fosterhinderne presses ud mod den hormonelt afslappede livmodermund. Denne proces er vigtig for opblokningen (udvidelsen) af fødselsvejen. Det er dermed meget forkert at bryde hul på fosterhinderne, når man ser dem i skedeåbningen.
Symptomerne på opblokning og lødning kan være fremstående blodkar under huden på hoppen, rastløshed, koliklignende uro, svedudbrud og hos nogle hopper mælkeløb. Hoppen kigger mod flanken og lægger og rejser sig gentagende gange. Nogle hopper stiller sig op, som om de skal tisse, og der passerer evt. små mængder gødning.
Det er føllet, der hormonelt signalerer, at det er klart og færdigudviklet til foling. Men hopper har en evne til at udskyde folingen af forskellige årsager. Man kan sige, at føllet bestemmer dagen, men hoppen bestemmer tidspunktet.
Derfor er det vigtigt, at selvom hoppen skal overvåges nøje, så skal det gøres således, at hun ikke forstyrres.
Andet stadie af folingen
Den klare fosterhinde springer, og der ses afgang af fostervæsken. Er fosterhinden ikke klar men derimod misfarvet, kan det blandt andet være tegn på, at der har været en infektion under drægtigheden. Er hinden rød, fødes moderkagen først. Er dette tilfældet, har moderkagen løsnet sig for tidligt, og føllet har givetvis været i underskud af ilt under folingen. I begge tilfælde er det meget vigtigt at tilkalde dyrlægen øjeblikkeligt.
Fosterhinden springer som oftest, når føllets koder er nået igennem livmodermunden.
Her er der stærke livmoder- og bugvægssammentrækninger (veer).
Hoppen kan her stadig finde på at rejse og lægge sig gentagende gange. Nervøse hopper i højere grad end rolige hopper.
Der præsenteres ofte kun én følhov i begyndelsen, da forbenene ligger lidt forskudt for hinanden. Dette mindsker omkredsen af føllets brystkasse og letter folingen. Det andet ben skal komme til syne umiddelbart efter det første, ellers skal dyrlægen straks kontaktes. Dette kan betyde, at føllet ligger med det andet ben bøjet enten ved forknæet eller ved skulderen, hvilket kræver assistance ved folingen. Ser man en mule som det eneste, kontakt da ligeledes straks dyrlægen.
Følhovene, der kommer til syne, skal vende med sålen nedad. Gør de ikke det, kan det indikere, at føllet enten ligger på ryggen eller ligger baglæns (hhv. forhove eller baghove). I begge tilfælde skal man straks tilkalde dyrlæge for hjælp til folingen.
Er fostervæsken mørkfarvet, indikerer det, at føllet har været stresset under folingen, hvormed tarmbajen er delvist afgået inden foling.
Når forbenene er godt på vej ud, skal mulen komme til syne. Gør den ikke det, kan det betyde, at føllets hoved ligger drejet ned til siden, hvilket kræver assistance, og dyrlægen skal straks kontaktes.
Når den forreste del af føllet er kommet til syne, går det ofte relativ stærkt med at afslutte folingen.
Føl ligger i den indre fosterhinde som andre pattedyr. Dog er der den forskel, at den indre fosterhinde ikke er tilhæftet de ydre fosterhinder og risikoen for, at føllet fødes ”i hammen” er til stede. Hvis dette sker, skal hinden fjernes fra føllets hoved øjeblikkeligt, da man ellers risikerer kvælning af føllet.
Når føllet er født, ligger hoppen ofte et øjeblik, inden hun rejser sig. Det er vigtigt at lade hoppen ligge i ro, da blod fra moderkagen i denne fase pumpes over i føllet.
Et føl er ofte født på 20-30 minutter fra fostervandet er gået, og er der nogen tvivl om forløbet, kontakt da straks dyrlægen, idet hurtig assistance er vigtig for føllets overlevelse.
Når føllet er født, afgår efterbyrden ofte ganske hurtigt, der er dog variation fra hoppe til hoppe. Er efterbyrden ikke afgået inden for 4-6 timer, skal dyrlægen kontaktes, så den kan fjernes. Grunden til dette er, at hoppen kan blive voldsom syg af en tilbageholdt efterbyrd med risiko for livmoderbetændelse og forfangenhed. Hun kan i voldsomme tilfælde blive så syg, at hun må aflives.
Har du aldrig selv været med til folinger, er det en rigtig god idé at alliere sig med én, der har prøvet det før, som kan hjælpe til ved folingen. De fleste folinger er ganske ukomplicerede, men er der noget, der ikke er normalt, er det vigtigt med hurtig dyrlægeassistance for at optimere chancerne for både hoppe og føl.
Lad dig ikke rive med, første gang du sidder på din måske kommende hest. Og selvom du er spændt på at finde og prøve heste eller ponyer, som måske kunne blive din, kan det godt betale sig at holde hovedet koldt, selvom det er svært. For måske møder du lige den hest, som med tiden vil blive din hestepartner og bedste ven.
Første gang man køre afsted for at prøve en salgshest kan det føles virkelig skræmmende: hvad hvis du siger noget dumt, hvad hvis du falder fra? Hvad hvis det viser sig, at du ikke engang ved, hvordan man rider på heste, du ikke er vant til?!
Købekontrakt
Prøveprocessen afhænger lidt af, hvor du befinder dig i verden, da hvert land har deres egne normer vedrørende prøveperioder, købsaftaler, undervisere eller instruktørers tilstedeværelse og meget mere.
Herhjemme er købere og sælgere beskyttet af købeloven, som ved årsskiftet ændrede sig til det bedre for begge parter. Det er meget normalt, man har sin ridelære eller andre fagpersoner med sig, når man skal købe ny hest. Men det er meget vigtigt, når du har fundet den hest, som forhåbentlig skal være din i mange år fremad, at du får lavet en købekontrakt. Den kan du fx downloade fra Dansk Varmblods hjemmeside: Købekontrakt (varmblod.dk)
Du kan se et indslag, hvor dyrlæge Jonas Nørgaard fortæller om handelsundersøgelsen, og hvorfor det er vigtigt både for køber og sælger, at hesten er gennemtjekket af en dyrlæge. Se indslaget: Når hesten skal sælges: Det vigtige dyrlægetjek
Hvad kan du forvente?
Hvad er det så, du kan forvente, når du kommer ud til hestens nuværende ejer? Og hvad kan du gøre for at få din første prøveridning eller visning til at forløbe så glat som muligt?
Sædvanligvis vil sælgeren tilbyde at vise dig hesten, mens den bliver sadlet op, og muligvis endda hentet i boksen eller fanget fra marken. I de fleste tilfælde kan du få en lille snak, mens dette sker, og spørge, hvorfor de sælger, hvad de laver med deres heste og så videre – det giver dig en god idé om deres erfaringsniveau, og kan måske hjælpe dig indhente nogle oplysninger om, hvorfor hesten er på markedet.
Hold øje med hestens reaktioner, når den bliver sadlet op. Står den roligt gennem hele processen, og virker den til at være tryg ved de personer, som omgås den.
Sælger vil normalt tilbyde at ride på hesten først. Du bør altid takke ja til dette, både af sikkerhedsmæssige årsager, og så du kan få en fornemmelse af dens måde at bevæge sig på, dens uddannelsesniveau, og hvilken type den er – hot, doven, nervøs, fornuftig, og så videre.
Hvis du prøver hesten med springning for øje, så bed dem om at springe et par forhindringer for dig, ideelt set lidt større end, hvad du håber på at springe, når du tester hesten.
Og når du selv skal i sadlen, lad være med at blive overmodig, men hold hovedet koldt, og spring kun en forhindringshøjde, som du er tryg ved på en ny hest. Både af hensyn til dig selv og hesten.
Pas på med at lade dig rive med af begejstring, når du er ude for at prøve ny hest. Husk at få stillet de vigtige og nødvendige spørgsmål til sælger. Foto: Canva
Tag ikke alene afsted
Mange vælger at tage en instruktør/ridelærer eller en hesteven med, når de skal prøve hest. Det er altid en god idé at have nogen med mere erfaring end dig, da de kan hjælpe dig med at beslutte, om hesten er egnet, og opdage eventuelle problemer, du måske ikke har.
Nogle ridelærere tager betaling for at tage med ud for at give gode råd i forbindelse med en hestehandel, så husk lige at spørge til prisen inden I tager afsted.
I dette tilfælde kan sælgeren tilbyde dem at ride hesten – diskuter dette på forhånd og mærk efter, hvad du er tryg ved. Det kan være, at din ridelærer kun kommer på, hvis hesten ser grøn eller svær ud, eller du kan føle dig mere selvsikker, hvis de også prøver hesten.
Du kan også tillade dig at bede om selv at sadle hesten af, for at få en idé om hestens staldmanerer, og samtidig giver det dig en chance, for at lade hænderne glide hen over hestens ryg og ben, for lige at mærke, om der er nogle hævelser, knopper, varme eller følsomhed, som kan være et tegn på, at dyrlægen lige skal tjekke de steder en ekstra gang, hvis I når så langt, at du beslutter dig for, at hesten skal være din.
Spørg om det, der er vigtigt for dig
Når du prøver en hest, så husk, at jo bedre informationer du får fra sælgeren, jo lettere er det for dig at træffe en informeret beslutning. Her kommer nogle gode råd:
1. Vær ærlig Lyv ikke overfor sælger (eller dig selv) om dine evner eller erfaring. Målet er at finde en hest, der vil være den bedst mulige partner for dig. Det betyder at være ærlig over for dig selv og over for andre om, hvad du laver nu, og hvad du vil gøre i fremtiden. Den rigtige hest til dig findes, men du kommer ikke til at finde den, hvis du siger, at du selvsikkert springer 80 cm, når tanken om et lille kryds faktisk gør dig til et nervøst vrag. Ligeledes skal du ikke shoppe rundt efter en potentiel Grand Prix-hest, hvis du aldrig har redet en schenkelvigning.
2. Spørg din instruktør/ridelærer I en ideel verden ville en troværdig instruktør komme med dig for at se heste. Og normalt er det, hvad der sker. Men hvis det ikke er muligt, bør din instruktør se eksteriørbilleder af hesten samt videoer af den med dig og med dens faste rytter. Lyt til ridelærerens råd.
3. Vær ikke bange for at takke nej Hvis du ved, at en hest ikke er noget for dig, skal du ikke føle dig presset til at ride eller gøre noget, du ikke vil. Det samme gælder, hvis en hest ser usund eller farlig ud. Ofte føler mere uerfarne købere det, som om de skal op eller springe, selvom de egentlig ved, at de ikke vil købe hesten. I stedet skal du høfligt takke sælgeren for deres tid og forklare, at du ikke synes, hesten er den rigtige for dig.
4. Stil spørgsmål Hvis sælgeren er ærlig og ønsker, at deres hest skal finde et godt hjem, vil de ikke have noget imod, at du stiller spørgsmål. Spørg om, hvad der er vigtigt for dig – har hesten nogle særheder, du bør vide om, er den nem at læsse i trailer og håndtere, hvilket foder får den osv.?
Nedenfor er et par spørgsmål, du måske også vil stille sælgeren:
Hvad er hestens normale arbejdsregime?
Har hesten konkurreret for nylig?
Hvordan opfører den sig til stævner?
Hvorfor sælger du hesten?
Hvor længe har du haft dem, og hvad har den lavet i den tid?
Har hesten haft nogen nævneværdige skader eller sygdomme?
Vil det være ok at din dyrlægen tjekker hesten, eller har de fået foretaget nylige røntgenbilleder, som kunne deles med dig? (Hvis en køber er tilbageholdende med at lade dig få hesten undersøgt, bør alarmklokkerne ringe!)
Hvordan er hesten at ride udenfor ridebanen, i skoven eller andet, er den pålidelig, modig, bange, osv.?
Husk, at en god sælger sikkert også vil stille dig spørgsmål. De vil måske gerne vide, hvor du vil opstalde hesten, hvad dine ridemål er, hvad din erfaring er indtil videre, hvem din træner er eller noget i den retning. Uanset hvad du gør, bliv ikke defensiv!
Selvom dette også er en måde at skabe en venlig samtale på, er det også, hvad en ansvarlig sælger vil gøre for at vurdere, om du ville være en passende ejer til deres hest – hvilket er et godt tegn! Alle skal være glade for, at hesten og den nye ejer er et godt match og vil gøre hinanden glade.
Det er ikke alle heste, som gennem deres opvækst har adgang til fri bevægelse på større arealer. I Sverige og Danmark er der en tradition for, at ungheste opdrættes på folde, og herhjemme har vi i tilgift Hesteloven, som opstiller minimumskrav til godt hesteopdræt.
I Sverige startede man i 2019 Brösarpsprojektet, et projekt som undersøgte, hvordan en flok ungheste der græssede på Österlens skråninger motionerede, spiste og hvilede sig dagen igennem. Det er et projekt ledet af veterinærprofessor Ingvar Fredricson, far til de to succesfulde internationale springryttere Jens og Peder Fredricson.
”Hestene skal have øjne på fødderne og være kvikke og hurtige til at reagere,” fortæller Ingvar Fredricson, om hestene i projektet, der har færdedes i kuperet terræn med sten, grene og træstammer. Da Brösarp-projektet startede i foråret 2019, var formålet at se, hvordan ungheste bliver påvirket af at vokse op på store og bakkede marker. Deres adfærd og humør blev registreret. Efter yderligere to sæsoner blev projektet afsluttet, og nu er evalueringen færdig.
”Vi kan konstatere, at de heste, der har været med, ser godt ud. De har gået på forskellige underlag, og det styrker hove, knogler, sener og ledbånd,” fortæller Jens Fredricson, rytter og staldmester hos Flyinge og Strömsholm. Han fortæller, at det er for tidligt at sige, om hestene bliver fremtidens guldheste, men han ser gerne, at flere heste vokser op i en vildere natur end en hestefold.
”Det er ikke optimalt for en unghest at gå på en fodboldbane,” siger han.
Overvågning af hestene
Hestene i projektet blev iført en speciel grime, med sensorer, som giver indikationer af, om der er noget unormalt ved hestens reaktioner på folden. Hestene kan følges dag og nat, og deres bevægelsesmønster overvåges, og ved brug af kunstig intelligens identificerer sensorerne hestens normale opførsel, og giver alarm, såfremt noget er afvigende. Det kan være hesten ikke har tygget i flere timer, eller ligget ned unormalt længe eller andre afvigelser.
De mange observationer som er gjort på hestene i projektet har gjort det muligt at finde ud af, hvor meget de har bevæget sig, hvor meget energi de forbruger, hvor de opholder sig oftest, hvor meget de ruller sig, ligger ned, hvor mange timer de spiser dagligt med mere.
Af Brösarp-projektet fremgår det, at hestene løber mere, spiser mere og er skadesfri, selvom de har galopperet blandt træstammer og sten. De er vokset langsommere og blevet mere muskuløse end heste i en referencegruppe på Bollerups naturforvaltningsgymnasium.
”Hestene på Bollerup rørte sig mindre, og de blev ret fede,” fortæller Pia Petersson, driftsleder for foreningen Hest i Skåne. Hestene i projektet bevægede sig i gennemsnit 12 kilometer om dagen. Hestene ved Bollerup – otte kilometer om dagen, og dem der var i boks og fold kun fire kilometer om dagen.
Ingvar Fredricson, der er initiativtager til Brösarp-projektet, udtaler: ”De burde få en god selvbalance i en tidlig alder, ligesom børn, der klatrer i træer og leger, er helt anderledes end dem, der sidder og spiller computerspil.”
Se også første afsnit i serien med Julie Christiansen, hvor hun fortæller om, hvordan hun finder de helt rigtige heste til de ryttere, der leder efter en ny firbenet kammerat.
Indslaget herunder blev første gang udgivet i 2020
The Horse har produceret en podcast, der sætter fokus på heste og transport.
Det er dyrlæge Amanda Adams og ph.d.-studerende Erica Jacquay, som detaljeret fortæller, hvad nye studier viser om heste i vidt forskellige aldre og deres reaktion på at blive transporteret rundt.
De kigger desuden nærmere på resultaterne af en undersøgelse om amerikanske hesteejere og deres brug af trailer.
Jeg vil gerne avle på min hoppe. Jeg ved, at når hoppen går ind i syvende måned, stiger dens ernæringsbehov. Forudsat at alt går efter planen, er der så noget, jeg skal være opmærksom på i forhold til hoppens ernæringsmæssige behov?
Det er helt rigtigt, at der i de sidste måneder af hestens drægtighed sker en masse ændringer, fordi fostret vokser hurtigt.
Men din hoppe skal forberede sig på at tilføre ekstra næringsstoffer til sit føl, før den når til dette punkt i sin drægtighedsperiode. Derfor stiger hoppens kaloriebehov langsomt fra og med den femte måned. Proteinbehovet begynder også at stige på dette tidspunkt.
Husk på, at vi ikke taler om en enorm stigning i kalorier. I løbet af de 11 måneder af hoppens drægtighed stiger din hoppes energibehov med omkring 28 %. Der ses dog en større stigning i proteinbehovet.
Sul på kroppen
Det er vigtigt at sikre sig, at din hoppe tidligt i drægtighedsperioden er i god foderstand. Avlshopper kan godt tåle at have lidt mere på sidebenene end konkurrencehestene, da de har brug for ekstra kropsfedt til at støtte mælkeproduktionen, når føllet er født.
Men det er ikke positivt at være overvægtig. Hvis din hoppe er lidt mager, er det altså nu, du skal få mere sul på hende. Dette vil være sværere senere i dens drægtighed, fordi de ekstra kalorier har en tendens til at gå til føllet frem for hoppen.
Når det er sagt, er det vigtigt, at du i løbet af sidste trimester rent faktisk ser hoppen blive større (dette betyder ikke nødvendigvis federe).
Føllet vokser hurtigt i sidste trimester; hvis hoppen ikke bliver større, er det sandsynligt, at hun faktisk er ved at miste kropsfylde. Ved folingen kan du i så fald stå i en situation, hvor din hoppe får svært ved at danne tilstrækkelig mælk til føllet.
Foto: Canva
Du må gerne ride
Overvej også, om du vil ride hoppen i løbet af den tid, den er i fol. Mange hopper kan sagtens fortsætte med det daglige arbejde gennem første trimester, muligvis længere med vejledning fra din dyrlæge. Husk, at hvis dette er tilfældet, har hoppen brug for ekstra kalorier og protein. Både så den har noget at forbrænde under træningen plus dem, der er nødvendige for at opretholde en sund drægtighed.
I 7. måned stiger hoppens calcium- og fosforbehov – med yderligere behov i 9. måned, hvor andre mineralbehov også stiger, især kobber.
Hvad er de bedste måder at opfylde disse ekstra behov på? Dette afhænger af din hoppe og hvordan du typisk vedligeholder hoppens sundhedstilstand. Ingen af disse krav er så krævende, at de ikke kan opretholdes gennem fodring med godt kvalitetsfoder. Husk også, at efterhånden som drægtigheden går ind i sine sidste faser, vil din hoppe måske ikke have lyst til at indtage store mængder foder – sats i stedet på mere energiholdige alternativer.
For de hopper, der er nemme at fodre. og som typisk klarer sig fint med enten hø eller græs af god kvalitet, vil mere proteinrigt foder for at opretholde foderstanden generelt være tilstrækkeligt.
Foto: Canva
Hvis du har brug at finde kalorier fra en anden kilde end stråfoder, vil jeg foreslå at kigge på et af de mange specialiserede hoppe- og følfoder lavet af de større foderproducenter. Disse virksomheder benytter ofte ph.d.-ernæringseksperter, og det er sandsynligt, at de vil garantere en bred vifte af næringsstoffer, der er vigtige for dit føls udvikling.
Vigtigst er dog, at du som hoppeejer har fokus på din egen hoppe og dens behov i løbet af de 11 måneder, den er drægtig.
At heste nyder at gå på fold, kan der vist ikke være herske megen tvivl om. Men bidende insekter kan være en udfordring for deres velvære, når hestene befinder sig udenfor. Især i sommerhalvåret.
Forskere fra Aarhus Universitet har i et nyt studie undersøgt, hvor stor betydning det har for hestens velvære, at den kan søge indenfor i læskure og andre indendørsarealer.
”I vores studie har vi undersøgt forekomsten af klæger på hestenes folde gennem fældefangster, og vi har målt hestenes afværgeadfærd over for insekter sammenholdt med høj eller lav forekomst af klæger, og i forhold til om hestene havde adgang til indendørsarealer. Desuden har vi målt langtids- og akut stress gennem kortisol-niveauer i henholdsvis afføringsprøver og spytprøver fra hestene”, fastslår lektor Janne W. Christensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
I første del af undersøgelsen indgik i alt 39 heste fordelt på ni grupper, hvoraf fem havde indendørs adgang mens de resterende fire grupper ikke havde mulighed for at gå ind.
Grupperne var fordelt på lokaliteter, som lå mindre end to kilometer fra hinanden.
Indendørsarealer blev brugt
Resultaterne viste, at hestene gjorde brug af indendørsarealerne på dage med høj forekomst af klæger samt at adgangen til indendørsarealer reducerede hestenes afværgeadfærd mod insekterne markant, dvs. at insekterne ikke fulgte med ind.
I et opfølgende studie blev der hos heste, der ikke havde adgang til indendørs areal, fundet høje kortisol-koncentrationer i spytprøverne.
”Det betyder, at vi ikke kunne måle langtidsstress som følge af insektplagen, men til gengæld at hestene befinder sig i en akut fysiologisk stresstilstand, når de angribes af fx klæger”, forklarer Janne W. Christensen.
”Vores konklusion på undersøgelsen er, at adgang til læskure og indendørsarealer øger velfærden hos heste på græs, da det giver dem mulighed for at undslippe den værste insektplage på dage med høj insektforekomst”, lyder det fra Janne W. Christensen.
”Vi er her for at støtte arrangørerne af VM og de fagpersoner, som er ansvarlige for bunden,” forklarede professor Lars Roepstorff støttet af FEI’s repræsentant Heidi Zorn (Footing expert og President at Premier Equestrian). De var til stede ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning for at undersøge den nye bund, der skal lægges på alle VM-arenaer og opvarmningsbaner. Janus Haubroe fra Skibby HC, der er ”Official Footing Supplier” til VM og dermed ansvarlig for at få lagt måtter, sand og fibre på alle VM-baner, var involveret i flere møder og test af underlaget. Det praktiske team, som skal stå for vedligehold og pleje af bunden under VM, anført af Jesper Møller, deltog også i undersøgelser og debatter sammen med en af de tre områdeansvarlige, Niels Jørgen Cassøe.
Lars Roepstorff er uddannet dyrlæge og har en PH.D. i funktionel anatomi fra det svenske landbrugsuniversitet, og har været professor i emnet siden 2011. Sammen med førende forskere har han udviklet en maskine: Orono Biomechanical Surface Tester, der bruges til at teste ridebanebunden ved større stævner og mesterskaber som WEG i Tryon, OL i London, Rio og Tokyo. Nu tages denne videnskabelige metode også i brug for at sikre den optimale bund for hestene ved VM i Herning til august.
”Det kræver teknisk samarbejde at lave en god bund. At skabe den helt rigtig bund er så kompliceret, at det ikke er et job for en enkeltperson,” forklarer Lars, han uddyber: Opbygning og pasning af bunden er meget kompleks. Der er helt andre forventninger til bunden, når det er et mesterskab og i særdeleshed et verdensmesterskab.”
Professor Lars Roepstorff th. sammen med ekspert i bunde, Heidi Zorn og Somesh Dutt fra FEI, bag ham ses en af arrangørerne af VM, Casper Cassøe, CEO operations samt Janus Haubro fra Skibby HC og Niels Jørgen Cassøe, der bliver en af de tre områdeansvarlige på Jespers Møllers team, som bliver ansvarlig for vedligehold af bunden. Foto: Zibrasport Equest
Bunden er mesterskabet hjerte
Bunden på opvarmnings- og konkurrencebanerne er afgørende for den præstation hest og rytter kan levere i konkurrence. På sin vis kan man udlede, at bunden er hjertet i alle konkurrencer.
Det er en vanskelig balance er at lave en bund, som tillader hest og rytter at ride op til deres optimale præstation, men samtidig minimere risiko for skader hos hesten.
Hvis man tror en ridebund blot er et spørgsmål om at køre tilfældigt sand ind på en bane og jævne det ud, taget man grueligt fejl. Det er særdeles komplekst, og det sand, som anvendes til VM-banerne, bliver undersøgt helt ned til størrelsen og formen på de enkelte sandkorn.
Mesterskaberne i Herning afvikles på en bund, som er et mix af specialsand og fibre.
Heidi Zorn forklarer: ”Fibrene holder sandet sammen, og er med til give bunden en sammenhæng, en dæmpning når hoven rammer underlaget og en fjedrene effekt, og alt dette skal være ens over hele arenaen. Netop ensartetheden i bunden er vigtig, for hesten kan ikke tilpasse sig væsentlige ændringer i bunden over et enkelt galopspring. Den ensartethed er væsentlig i forhold til skadesforebyggelse.”
Det er Fendt som er “Official Tractor Supplier” til VM, og virksomheden vil levere et antal topmoderne traktorer til at klare vedligeholdet af banerne. Foto: Zibrasport Equest
Dygtige traktorfører er et krav
Vedligehold af bunden, når den er etableret, er mindst lige så vigtig, som at vælge det rette materiale. En regel siger, fortæller Lars, at 50% af funktionen bunder i valget af det rette materiale og 50% er vedligehold. Derfor kræver det personer med stor erfaring netop i det, og en evne til at fintune bunden undervejs.
”I dag kan vi måle de egenskaber vi ønske for bunden, så de der står for etablering og vedligehold har nogle konkrete mål, de kan gå efter, i stedet for at spørge ryttere, trænere mv. som alle har deres egne holdninger til, hvad der er en god bund. Med en fastsat værdi, kan vi opbygge og vedligeholde bunden, så vi når de ønskede egenskaber. Det betyder, vi kan sige til arrangørerne og rytterne, at bunden overholder de opstillede krav, og det minimere evt. diskussioner om bunden, er Lars Roepstorffs erfaring.
I næste uge er det nye Riders NOTEBOOK på gaden, og du kan blandt andet glæde dig til en artikelserie om ridebaner, som også går tæt på de biomekaniske aspekter af hestens bevægelsesmønster samt underlaget, den går på. Vi kigger nærmere på bundens funktionalitet og dennes betydning for hestens holdbarhed – og det er uanset, om du rider tur, dressur, military, islænder eller noget helt femte. Se her hvor du kan få fingrene i magasinet: https://ridersnotebook.dk/
