Af de hesteejere, der mistede deres hest, oplevede 72 procent sorgen som forfærdelig og kan sammenlignes med at miste et nært familiemedlem eller en ven. En mindre gruppe, 27 procent, syntes, det var rigtig hårdt, men ikke som at miste en tæt person.

”Der er så mange følelser involveret, når en hest dør, og det kan være svært at vide, hvordan man håndterer situationen følelsesmæssigt, men også på en praktisk måde. At rådføre sig med en dyrlæge og altid sætte hestens tarv i højsædet kan være vejledende i svære beslutninger, siger Agnes Fabricius”, hippolog og administrerende direktør i Agria Dyreforsikring.

Et af de spørgsmål, der opfattes som vanskeligt, er netop at træffe den endelige beslutning. Hvornår er det tid? Hvornår lider hesten? Holder jeg hesten i live af egoistiske årsager? Det kan ske, at du ikke skal tage beslutningen, hvis der er uheld, eller hvis hesten dør på folden, men langt de fleste mennesker skal før eller siden tage ansvar for at beslutte, hvornår det er tid til at afslutte hestens dage.

Hvornår er det tid til at afslutte hestens liv?

Undersøgelsen viser, at 92 procent mener, det er rigtigt at aflive hesten, når den har smerter, der ikke længere kan behandles, og at 85 procent mener, det er rigtigt at aflive en hest, der ikke længere kan leve et naturligt liv. Knap hver femte hesteejer kan forestille sig at få hesten aflivet, når den ikke længere kan bruges, som den var tiltænkt. En mindre gruppe på 7 procent indikerer, at ejerens økonomi kan være en årsag.

Hvilke metoder bruges til at aflive heste?

Halvdelen af deltagerne havde fået aflivet deres hest med boltpistol, mens 40 procent havde valgt at lade dyrlægen aflive den ved indsprøjtning. Knap tre procent overlod hesten til slagtning.

De fleste heste, 70 procent, blev aflivet hjemme i stalden, på staldgulvet eller i folden. Mens 16 procent måtte ende deres liv på en dyrlægeklinik.

Hvem holder grimeskaftet?

56 procent af hesteejerne holdt hesten på tidspunktet for aflivningen, mens 44 procent valgte ikke at gøre det.

”Det kan være meget svært at stå ved siden af sin hest, når den styrter i jorden og mange oplever et stort ubehag i forhold til situationen. Andre mener, at du skylder hesten at følge den til dens sidste åndedrag. Jeg synes, det er vigtigt, at alle selv bestemmer, hvad der føles bedst og finder en god løsning ud fra den personlige beslutning”, siger Agnes Fabricius.

Af de hesteejere, der ikke var til stede på dødstidspunktet, erklærede knap 60 procent, at de ikke kunne holde ud at se deres hest dø. I fritekstsvar anbefaler mange, at man i stedet afleverer grimeskaftet til en ven eller anden, som hesten er tryg hos. I nogle tilfælde beskrives det, hvordan dyrlægen skulle tage over. Næsten alle dem, der valgte at deltage, følte, at det føltes rart og rigtigt at være ved hestens side til det sidste.

Hvad sker der med hestens krop?

Seks ud af ti hestekroppe blev transporteret væk til destruktion, det vil sige brugt til energigenvinding. Godt 14 procent af hesteejerne valgte at kremation, mens hver femte begravede deres hest.

Personlige tips* fra hesteejere til hestens sidste øjeblik i livet

• Som dyreejer er du ansvarlig for, at dyret ikke lider, at dyret får et værdigt liv og får en værdig afslutning.
• Sorg gør ondt! Men det er vores ansvar at sikre, at hesten ikke lider.
• Tillad dig selv at sørge. Alle skal have lov til at sørge på deres egen måde.
• Forbered dig på en ubeskrivelig svær tid efter aflivningen.
• Vent ikke for længe med at træffe beslutningen. Det er hesteejeren, der har ansvaret for den enkeltes ve og vel.
• Sørg for, at du har nok information til, at du føler dig sikker på beslutningen, og sorgprocessen bliver lettere.
• Lad en, der ikke har et forhold til hesten, tage sig af de praktiske ting som at booke tid og kadavertransport.
• Sørg for, at hesten har nogen ved sin side, som den kender godt og er tryg ved under aflivningen, hvis du ikke selv er i stand til at være der i det øjeblik.
• Vær kun med til aflivningen, hvis du kan være en støtte for hesten, hvis du er trist og ked af det, bemærker hesten det.
• Undgå at se, når den døde krop håndteres, for eksempel trukket ud af en stald eller læsset ind i en vogn.
• Prøv, selvom det er svært at se hesten bagefter og sige et sidste farvel.

*Svarene er hentet fra fritekster i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev gennemført af Agria Djurförsäkring i oktober 2022 ved hjælp af Survey Monkey. 2.504 hesteejere, der mistede en hest, deltog i undersøgelsen.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Hvert år kører et utal af hesteejere ud for at hente hø til deres heste. De vurderer høets farve, lugt og tekstur. Hø, der anses for passende, bliver indkøbt og serveret for deres elskede heste, men er hesten nu også helt tilfreds med deres ejeres valg?

Klima og vækstbetingelser betyder, der kan være stor variation fra år til år, og nogle dårlige hø-år betyder ringe udvalg for hesteejerene. Forskere ved Bern University of Applied Sciences i Schweiz gennemførte en undersøgelse for at finde ud af høpræferencer hos heste i forhold til deres ejeres valg. De udførte et eksperiment, der involverede et valg mellem tre høtyper, der adskilte sig i udseende, kemisk og ernæringsmæssig sammensætning.

Hestegrupperne omfattede 12 franske bjerghingste, 12 islandske heste og 12 varmblodsheste. Høet blev tilbudt i et fritvalgsforsøg over en periode på seks på hinanden følgende dage.

Derudover fik de 36 hesteejere prøver af hvert hø for at udføre en sensorisk analyse, der involverede syn, berøring og lugt. De blev derefter bedt om at vælge blandt de tre høtyper og vælge den, som de mente bedst ville opfylde deres hests formodede ernæringsbehov.

Høtyperne, mærket A, B og C, viste tydeligt forskellige egenskaber baseret på farve, tekstur, lugt og næringsindhold.

Ejerens foretrukne hø blev fravalgt af hestene

De fleste heste, 69 %, viste sig at foretrække hø type B, mens 31 % foretrak hø type C. Hestene undgik fuldstændig den lavere kvalitet hø type A.

Og hvordan løste ejerne opgaven? Her er det vigtigt at understrege, de blev bedt om at vælge det hø, som de følte bedst dækkede deres hestes ernæringsmæssige behov, i modsætning til blot den bedste kvalitetshø.

42 procent af ejerne valgte hø type A, som blev undgået af hestene, mens omkring 30% af ejerne valgte enten hø type B eller C, som var rigere på energi og protein.

“Der kunne ikke observeres nogen signifikant sammenhæng mellem hestenes valgpræference og ejernes valg,” rapporterede undersøgelsesholdet.

Forfatterne sagde, at hestenes tydelige præference for energi- og proteinrigt hø understreger vigtigheden af, at ejere nøje tilpasser høkvaliteten til hestens aktivitetsniveau og krav. For heste med lavere energibehov forekommer udeladelsen af kraftfoder, samtidig med at der kun gives grovfoderfoder ved at blande forskellige høkvaliteter, passende, sagde de.

Mens ingen af de 36 heste foretrak høtype A, valgte en tredjedel af ejerne denne høtype ud fra den antagelse, at denne høkvalitet bedst ville opfylde deres hestes forudsatte ernæringsbehov.
Hø type A var gul og blev endda sammenlignet med halm. Det havde meget lidt lugt. Nogle ejere antog, at denne høtype var bedst egnet til deres hests ernæringsbehov, selvom de indså, at denne høkvalitet havde det laveste næringsindhold.

Ejerne kiggede på energikravene til deres hest

“I denne henseende virker ejernes overvejelser rimelige,” sagde forskerne. På den anden side kunne man også argumentere for, at hø med mere koncentreret i energi og protein, og med en bedre smag, kunne tilbydes heste, og til gengæld kunne kraftfoder reduceres eller udelades.

Som konklusion sagde forskerne, at hestens høpræferencetest viste, at de valgte hø med en bladstruktur rig på energi og protein.

“Dette valg indikerer en præference for indtagelse af foder, der giver overskydende energi og protein sammenlignet med det faktiske ernæringsbehov. Den distinkte præference for energi- og proteinrigt hø fra heste kan løses for heste med lavere aktivitetsniveauer eller lavere behov ved at give eller blande forskellige kvaliteter af hø.”

Undersøgelsesholdet bestod af Holzer, Conny Herholz, Lorenzo Giuseppe Tanadini og Simon Ineichen, alle fra Bern University of Applied Sciences; og Samy Julliand, fra Lab To Field i Dijon, Frankrig.

Kilde: www.horsetalk.co.n