Skip to main content

Tag: Auktion

Bohemian til USA

Eurodressage bekræfter her til aften, at Cathrine Laudrup-Dufours tidligere EM og OL makker Bohemian, er solgt til USA.

Koreansk OL håb

Der gik chokbølger gennem dressurdanmark, da Dufour i januar 2023 delte nyheden om salget af hendes daværende absolutte tophest Bohemian. Bohemian blev solgt til koreanske Dong Seon Kims sponsor, Sportpferde Galleria, med henblik på deltagelse i de Olympiske Lege i 2024.
Læs: Bye bye Bohemian

Salg nummer 2 en realitet

I Juli 2023 rullede endnu en choknyhed om Bohemian, der nu skulle sælges igen. Kims planer havde ændret sig, og efter ganske få, mindre succesfulde starter, var makkerskabet mellem koreaneren og Bohemian fortid. Flere blev dog positivt overraskede over at den smukke mørkerøde vallak landede i stalden hos Patrik Kittel, for en stund.

Læs også: Bohemian til Patrik Kittel

Parret sejrede i 3 ud af deres 6 starter, hvoraf 2 var på Bohemians tidligere hjemmebane, nemlig i Boxen i Herning. Ved World Cup stævnet i Herning, blev Kittel og Bohemian vindere af CDI3* Grand Prix og Grand Prix Special. Derfor kom det som endnu et chok da nyheden om endnu et rytterskift på Bohemian, kom blot 5 dage efter stævnet i Herning.

Læs også: Bohemian og Kittel vinder CDI3* Grand Prix i Boxen

Auktion eller ej?

D. 27. oktober annoncerede Sportpferde Galleria, Bohemians ejere, at hesten ville komme til salg på en online auktion. Kittel var tydeligt berørt af situationen, og delte sin frustration på de sociale medier.
Læs også: Bohemian på online auktion

Der gik dog ikke mange dage før auktionen blev afblæst og Galleria Sportpferde tog Bohemian hjem fra Kittels stald, med det formål at finde vallakens nye forever home, i ro og mag.

Solgt til USA

Her til aften beretter Eurodressage salget af Bohemian til Heidi Humphries fra Zen Elite equestrian centre i USA, hvor Dufours tidligere dansepartner er udset som Endel Ots Grand Prix håb.

Kilde: Eurodressage

Avlshopper i verdensklasse kommer under hammeren på Blue Hors

Blue Hors sætter stutteriets avlsmateriale til salg på en avlshoppe auktion onsdag den 29. november. Dansk Varmblod har valgt at bakke op om denne auktion, i håbet om, at bibeholde de gode avlshopper på danske hænder. Det er top-interessant præstationsblod, som Blue Hors nu sælger ud af. Og inden avlshopperne går på auktion, er de, der ikke tidligere har været fremstillet i Dansk Varmblod, blevet bedømt og kåret. Avlshopperne er i fol med hingste, der enten er på Dansk Varmblods hingsteliste eller er ansøgt herom, så føllene kan registreres i Dansk Varmblod.

Dermed er alt lagt op til, at de hjemlige avlere kan få suppleret deres avlsmateriale med fremragende avlshopper fra Blue Hors, eller nye avlere, kan få en god start på deres avlerkarriere med føl, som kan registreres i Dansk Varmblod. 

Avlshopper og embryoner

Kollektionen på ca. 35 hopper er et mix af avls- og rugehopper. Rugehopperne er også blevet kåret i Dansk Varmblod, så de rugehopper, som bærer føl efter fx en top konkurrencehoppe, kan også indgå i avlen hos den nye køber.  Et eksempel på det er den nykårede DS-hoppe Nikobar’s Fine Anne e. Franklin/Sezuan født i 2018. Hun er rugemor for et embryon lavet på hoppen Uno Double Fun e. Dancier/Falkland, der har flere placeringer på lille tours-niveau.

Far til det føl, som rugehoppen bærer, er den dobbelte verdensmester Glamourdale e. Lord Leatherdale/Negro.

Her får man altså en nykåret avlshoppe efter Franklin, og et føl efter en verdensmester trukket på en succesfuld sportshoppe, der kommer fra samme hoppestamme som UVM-guldmedaljevinderen Uno Donna Unique.

Foruden rugehopperne sætter Blue Hors avlshopper på auktion, der kommer fra præstationsstærke hoppestammer, stammer der bl.a. har givet stempelhingsten Blue Hors Don Schufro, eller er tæt beslægtet med internationale Grand Prix-heste.

VIP-arrangement

Auktionen finder sted på Blue Hors onsdag aften den 29. november fra 16.00 – 21.00, og auktionen bliver krydret med et åbent hus arrangement med julehygge og æbleskiver (ingen fremvisning af hingste, men hingstestalden er åben for besøgende). Der er naturligvis fri entre, og har man besluttet sig for at forsøge at få hammerslag på en af de udbudte avlshopper, kan man reservere VIP-plads helt tæt på banen. 

Plan for auktionen:

  • 16.00 – 17.30 Åben stald hvor man kan se alle hopperne
  • 18.00 Auktionen begynder
  • Efter auktionen er der julehygge med Glögg og æbleskiver

Pre-bidding online starter allerede søndag d. 26. november  kl. 18.00 og hopperne vises live i hallen under auktionen d. 29. november fra kl. 18.00.

 Kollektionen er online og kan ses HER

 Betingelser for auktionen finder man HER

Kilde: Dansk Varmblod

Auktion aflyst

Nyheden kom som et chok for hesteverdenen, da den mørkerøde vallak i den forgangne weekend viste særdeles gode takter med sin nye rytter, svenske Patrik Kittel. Parret sejrede i de 2 CDI3* klasser, og så ud som om at de efterhånden har fundet melodien sammen.
Læs: Bohemian på online auktion

Marketing stunt eller ny strategi?

Man kunne fristes til at tro at auktionen blev annonceret for at skabe ekstra opmærksomhed omkring de 3 top top top heste, der efter sigende skulle have været på auktion, og som nu i stedet ønskes solgt privat.
Ejeren af Bohemian, og de to særdeles succesfulde DV heste Rosetti og Vincent Maranello, Galleria Sportpferde, har efter den store opmærksomhed omkring auktionen idag, valgt ikke at gennemføre denne.

Hvem bliver de heldige nye ejere?

Galleria Sportpferde ønsker at være fuldstændig gennemsigtige omkring udbudspriserne på deres heste, da det er vigtigt for dem, at de finder de rigtige 5* hjem med dedikerede, kærlige ryttere.
Derfor ønsker de at kommunikere den prisklasse, som de håber at sælge deres heste i. De er åbne for forhandling og vil tage imod de nærmeste tilbud.

Priser:
Fuld dyrlægerapport er tilgængelig efter anmodning.
Galleria’s Bohemian: udbudspris 1.500.000 euro
Galleria’s Rossetti: priskategori 400.000 – 450.000 euro
Gallerias Vincent Maranello: udbudspris 500.000 euro

For mere information og for at planlægge en fremvisning, kontakt Rafael Kim på
Tlf.: +49-152-3612 5899
E-mail: rafahw@hanwha.com
Instagram: Sportpferde Galleria

Kilde: Eurodressage

Dansk Varmblod KRAFFT Eliteskue venter

”Jeg glæder mig til KRAFFT Eliteskue, det er sommerens fest, og det er altid hyggeligt,” indleder
Dansk Varmblods formand Jan Pedersen og han fortsætter: ”Det er lidt et barometer for vores
udvikling. På Eliteskuet kan man se, hvad der sker fra år til i toppen af Dansk Varmblod. Og så glæder
jeg mig til Elitefølauktion, hvor jeg har hørt fra Auktionsudvalget, at det er en helt fremragende
kollektion, vi har i år.”

138 finalister til Eliteskue

Over sommeren er 49 dressurbetonede medaljeaspiranter blevet udtaget til KRAFFT Eliteskuet samt
13 på springsiden. (Sidste år var tallet hhv. 40 og 8) De dressurbetonede hopper bliver vist under
rytter søndag, mens de springbetonede hopper vises i løsspringning samme dag. I lighed med tidligere
år bliver løsspringningen og fremvisning under rytter kommenteret, så publikum får nogle lærerige
informationer undervejs i bedømmelsen. Som sædvanligt bliver det berider Johnny Hansen, som
kommenterer løsspringningen, han er talsmand for Avlsledelsen for springning. I fremvisning af
dressurhestene under rytter er det UVM-dommer Jens Holm Kristensen som kommenterer hestene i
tæt samarbejde med Avlsledelsen for dressur.

Ændring i tidsplanen

Med knap 140 heste til bedømmelse over to dage, er der ændret lidt på afviklingen i forhold til d
senere år. Lørdag er som altid tilegnet føllene. Knap 50 hingste- og hoppeføl af dressur- og
springafstamning kæmper om titlen ”Årets Hingste- eller Hoppeføl” i de to discipliner.
Dagen starter dog med bedømmelse af de 16 2-års hopper, som er blevet udtaget fra kåringer og
skuer over sommeren. De bliver vist løse om formiddagen, mens deres finale finder sted lørdag fra
kl. 14.30, hvor dommerne vil udpege ”Årets 2-års dressurbetonede hoppe”.
Søndag åbner med løsspringning
Løsspringningen er i fokus søndag formiddag, hvor landets bedste 2-års hopper af springafstamning
bliver vist i deres rette element over springserien fra kl 9.00 – deres finale finder sted kl. 12.20.
Efter løsspringningen af 2-års hopperne er det medaljeaspiranternes tur. De 3-års og ældre hopper
løsspringes fra kl. 10.35 og Avlsledelsen for springning er særdeles tilfreds med årets kollektion, hvor
der næsten er dobbelt så mange springbetonede hopper inviteret til Eliteskuet i forhold til sidste år.
Det hele kulminerer, for springhoppernes vedkommende, med medaljeoverrækkelse til avlerne kl.
12.30 og derefter kommer den spændende finale, hvor dommerne udpeger ”Årets Springhoppe 2023”.

49 gangartshopper under rytter

Det er altid en udpræget fornøjelse at se medaljeaspiranterne vist under rytter. Hopper af
dressurafstamning, og dem er der 49 af i år mod 40 sidste år, skal vises under egen rytter for
dommerne. Det sker fra kl. 13.00 inde i opvisningshallen. Og fra kl. 15.15 genser vi hopperne uden
sadel, mønstret for publikum, og her bliver avlerne hædret med opdrættermedalje i sølv- eller bronze.
Dommerne udtager et antal hopper til den endelige finale, og her afgøres det også, om de får en guld-eller sølvmedalje. Denne finale finder sted kl. 16.10, hvor dommerne udpeger ”Årets Dressurhoppe
2023”.

Avlermiddag og Elitefølauktion

Traditionen tro afsluttes bedømmelserne lørdag med en præsentation af de 57 føl, som er tilmeldt
Elitefølauktionen præsenteret af Dansk Hesteforsikring. Og lige inden den festlige avlermiddag k
man nyde en helt særlig afkomssamling ude på dressurbanen på gårdspladsen. En samling efter
Atterupgaards Delorean e. Bon Bravour/Sandro Hit (opdr. Atterupgaard).
Der sælges billetter til den lækre og festlige avlermiddag i forsalg frem til fredag den 1. Er der billetter
i overskud sælges de fra Dansk Varmblods sekretariat inde i opvisningshallen. Dørene åbnes kl. 17.00
til avlermiddagen, som leder os frem mod auktionen, der begynder kl. 19.00. Inden auktionen
begynder er der skabt en tradition for at hædre avlere som har produceret helt særlige afkom. I 2021
indførte forbundet to priser: “Årets Ældre Dressurhoppe” og “Årets Ældre Springhoppe”. I optakten til
Elitefølauktionen vil middagsgæsterne og tilskuerne i hallen få lejlighed til at hædre to avlere med de
fornemme vandrestatuetter.
Har man endnu ikke bestilt billet til avlermiddagen kan det gøres på www.varmblod.dk under
”tilmeldinger”.

OL-ryttere og VM-guldvindere på startlisten

Læs også: Stjernespækket startfelt i Århus

Sideløbende med KRAFFT Eliteskue afvikler Danish Derby Hestesportsrideklub landsstævne i dressur
og springning. På startlisterne i dressurkonkurrencerne finder man topnavne som VMholdguldvinderne Nanna Skodborg Merrald, Carina Cassøe Krüth og Daniel Bachmann Andersen samt
OL-rytter Anna Kasprzak og EM-holdsølvvinder Anna Zibrandtsen.
Landsstævnet byder bl.a. på Bundgaard Byg kvalifikation, DRF’s dressurchampionater, en afdeling af
Hold DM i springning, uofficielt DM for beriderelever med meget mere.

Se tidsplan og deltagerlister for KRAFFT Eliteskue HER
Se start- og resultatlister for stævnet i dressur HER og springning HER

Kilde: Pressemeddelelse DV

Mangler du en stjerne til fremtiden?

Kom helt tæt på føllene ved borde nede på banen, når Dansk Varmblod afviklet årets første følauktion i samarbejde med Blue Hors den 24. juni. Auktionen afvikles om aftenen fra kl. 20, men inden da kan man se føllene ved en præsentation inde i opvisningshallen lørdag eftermiddag imellem hoppe- og hingstefølchampionatet. Er du interesseret i at se nærmere på et af føllene, kontakter du en af personerne i Auktionsudvalget. Du finder Auktionsudvalget her: Auktionsudvalg

Man kan se kollektionen online på www.varmblodauktion.dk – og fra torsdag den 22. juni kl. 17.00 er det muligt at afgive bud på føllene.

Kan man ikke være tilstede i hallen, kan man byde online og følge auktionen på www.clipmyhorse.tv

Se betingelser for auktionen

Budsummen + 10% i auktionsomkostninger samt moms af købesummen og auktionsomkostninger betales af køber kontant ved hammerslaget.

Under hvert føl på auktionen kan man se fotos, en video, føllets afstamning samt resultatet af den kliniske dyrlægemæssige undersøgelse af føllet.

Da der er tale om unge føl anbefaler Dansk Varmblod at køber og sælger aftaler, hvornår føllet kan afhentes, typisk når føllet er 5-6 måneder.

Flot kollektion af særligt udvalgte føl

Kollektionen er på 20 føl – 15 hingste- og 5 hoppeføl. Faderhingstene fordeler sig på: Blue Hors Baron, Vitalis, Glamourdale, Be Sure, Dynamic Dream, Vitality, Hesselhøj Donkey Boy, Blue Hors Zackerey, Jovian, Fürstenball, Fynch Hatton, Blue Hors St. Schufro, Danciero, So Perfect, Straight Horse Finest Hour, Blue Hors Viconte og Blue Hors Farrell.

Føllene er udvalgt på to besigtigelser, dels på Blue Hors og på Sjælland. Det er Auktionsudvalget som udvælger føllene, og det er også udvalget som arbejder hårdt på at skabe de bedste rammer for et godt salg for både købere og sælgere.

Plads ved ringside

Auktionen begynder kl. 20.00 inde i Blue Hors’ flotte opvisningshal. Der er gratis entre, hvis man vil opleve følauktionen live.

Har man på forhånd besluttet sig for at forsøge at få hammerslag på et føl, kan man tage kontakt til Auktionsudvalget på auktion@varmblod.dk der bliver nogle særlige VIP-pladser, borde på ridebanen tæt ved ringside, hvorfra man har et godt udsyn til de udbudte føl.

Flotte priser ved auktionen på Blue Hors

Blue Hors Autumn Auction 2022 blev en succes. Lørdag aften den 12. november under Blue Hors Dressurfestival satte hingstestationen/salgsstalden 11 heste under hammeren. De blev alle solgt til købere i ind- og udland, og flere af køberne var tilstede i hallen. Jublen var stor, når hammeren faldt til fordel for købere i hallen, og flere publikummer var mødt frem for at følge auktionen live i hallen.

Auktionarius Frederik de Backer svingede hammeren over de 11 auktionsheste, og der blev solgt heste for knap 2,5 millioner danske kroner den lørdag aften.

Den tyske Grand Prix-rytter Susanne Krohn, købte 4 heste på auktionen. Foto: Blue Hors

Auktionens absolutte højdespringer blev De Niro-sønnen Dr. Weihegold, der blev fremvist af Blue Hors berider Laura Kristine Thorup. Dr. Weihegold e. De Niro gik for 101.000 € til en internetbyder fra Tyskland. Hesten er bor til den verdensberømte Weihegold e. Blue Hors Don Schufro redet af Isabell Werth.

Auktionens næst dyreste hest blev unghingsten Blue Hors Florent e. Floriscount, der gik for 39.000 € til en byder i salen. Florent blev fremvist af berider Ulrik Falbe-Hansen.

Se priser og kollektion: Blue Hors

4,5 millioner for 3-års vallak til familien Werndl

Det tyske avlsforbund Westfälishes Pferdestammbuch holdt i weekenden efterårsauktion over 42 dressur- og 16 springbetonede ungheste. 3/4 af kollektionen fandt nye ejere på auktionen, og dagens sensationelle toppris gik til den 3-årige vallak Embolo en søn efter Escamillo. En hest, der viser helt ekstraordinær bevægelse med stor lethed og ridelighed. Hesten er ud af en succesfuld morstamme, og auktionskunderne kunne med det samme spotte kvaliteten, og buddene kom fra nær og fjern. Kunder fra Korea og Tyskland kæmpede til slut om at få højeste bud. Og med hammerslag på 590.000 Euro nåede buddet auktionsrekord for ridehesteauktioner i Westfalen.
Det er et ejerkonsortium sammen med familien Werndl, som står bag købet, og dermed får han plads i stalden hos verdensranglistens nr. 1 Jessica von Bredow-Werndl.
Der blev omsat heste for 1,9 millioner Euro på auktionen med en gennemsnitspris på knap 45.000 Euro.

Læs mere HER

Blue Hors Dressur- og Følchampionat

Blue Hors inviterer i weekenden d. 24.-25. juni til deres traditionelle Dressur- og Følchampionat, hvor der lørdag aften også vil blive afholdt en følauktion i samarbejde med Dansk Varmblods Auktioner. 

Her er god mulighed for at se de unge 3- og 4-års talentfulde heste efter Blue Hors-hingste i kvalifikationen fredag eftermiddag, hvoraf de 8 bedste fra hver aldersgruppe går videre til finalen lørdag formiddag. Lørdag eftermiddag vises ca. 100 føl efter Blue Hors-hingste, hvor de bedste hoppe- og hingsteføl bliver hyldet.  

Ryttere, heste, føl, hesteejere og publikum kommer, som altid, til at nyde godt af de smukke og komfortable førsteklasses rammer på Blue Hors, når der endnu engang pyntes flot op til dette fantastiske arrangement.

Blue Hors Dressur & Følchampionat.mp4 from Blue Hors on Vimeo.

Dressurchampionatet

Konceptet for Blue Hors Dressurchampionatet er at give de helt unge 3- og 4-års rideheste efter Blue Hors hingste en mulighed for at miljøtræne stævneoplevelsen i trygge omgivelser, hvor der ikke sker alt for meget virak omkring dem.

Det er også en mulighed for at få en karakter og et fingerpeg om hvor på udviklingskurven dagsformen og potentialet på ens unghest befinder sig, ligesom stævnet måske endda kan give rytterne en dommerudtalelse at tage afsæt i til den daglige træning.

Følchampionatet

I samme ombæring afholdes også det traditionsrige Blue Hors Følchampionat for de mange avlere.

Ved følchampionatet får avlerene muligheden for at udstille deres føl efter en Blue Hors-hingst, hvor et dommerpanel vil bedømme det. Der vil blive fundet en præmiering af dagens bedste hingste- og hoppeføl, der sammen med deres avlere vil blive præmieret og hyldet.

Kilde: Blue Hors

Blue Hors Emilio blev dyreste hest ved Blue Hors Autumn Auction!

Der var lagt op til en fest lørdag aften på Blue Hors, da Blue Hors Autumn Auction blev afviklet foran et feststemt publikum. Auktionen kunne bryste sig af en sjælden kollektion af toprideheste – og alle hestene blev solgt.

Flotte priser og glade købere

Auktionens absolutte højdespringer blev Escolar-sønnen Blue Hors Emilio, der blev fremvist af Blue Hors Talentrytter Cecilie Dybro Jensen. Emilio gik for det flotte hammerslag á 104.000 € til Belgien.

Auktionens næstdyreste hest blev Blue Hors Sir Helmut, der gik for 74.000 € til en byder i salen. Sir Helmut blev fremvist af Nanna Skodborg Merrald, der også har uddannet Sir Helmut, der nu skal gå under en dansk juniorrytter.

Blue Hors Emilio, Blue Hors Autumn Auction. Foto: Blue Hors

Oversigt over priserne på de listede auktionsheste:

#01 ZATISFACTION
  • 40.000 € 
  • Solgt i salen
#02 VERANO
  • 24.000 €
  • Solgt i salen
#03 SIR HELMUT
  • 74.000 €
  • Solgt i salen
#04 FÜRST DEMONT
  • 24.000 €
  • Sweden
#05 VANZETTI
  • 24.000 €
  • Denmark
#06 FAIR HOPE
  • 13.000 €
  • United Kingdom
#07 EMILIO
  • 104.000 €
  • Belgium
#09 FABION
  • 40.000 €
  • Solgt i salen
#10 FOXTROT
  • 14.000 €
  • Solgt i salen
#11 FARLOW
  • 26.000 €
  • United Kingdom
#12 GICCOLO
  • 40.000 €
  • Portugal

Kilde: Blue Hors

World Cup-følauktion: En bragende succes!

Salen var fuld, og publikum skabte en super stemning i Blue Hors Arena, hvor 19 føl kom under hammeren – der med stor indlevelse og erfaring blev svunget af Casper Cassøe Krüth.

Auktionarius Casper Casper Krüth førte auktionen sikkert i havn. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Det sjette føl i arenaen var Blue Hors’ imponerende hoppeføl Felicia med den meget sjældent udbudte afstamning Vitalis/ Donnerhall, hvor moderen er Blue Hors Don Schufros lillesøster Fabina, der som 3-års var Årets hoppe i oldenburgerforbundet og er mor til flere kårede hingste og højtpræmierede hopper.

Denne absolutte drømmeafstamning kombineret med et hoppeføl i særklasse kunne Per Færch Thomsen fra Stutteri Teglovnen ikke stå for. Han havde udset sig føllet på forhånd og havde også sat sig et loft for prisen. Buddenen nærmede sig til sidst hans loft, og derfor blev det nogle nervepirrende minutter, men det lykkedes ham at få det afgørende bud på 49.000 euro.

Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Dyrest auktionsføl, Felicia møder sin nye ejer Per Færch Thomsen. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Auktionens andet dyreste føl blev også et dressurhoppeføl. Nemlig Mogens Worres kulsorte Worres Nikita efter Glamourdale/ Franklin, der brillerede med sine exceptionelle bevægelser. Publikum klappede taktfast til de sidste bud op mod hammerslaget på 40.000 euro, hvor Andreas Helgstrand trak det længste strå i budkampen.

Blandt de fem springføl af rigtig god kvalitet blev hingsteføllet Ask For Love efter Tod Un Prince Ask/ Cosimo det mest eftertragtede. Begge føllets forældre – Tod Un Prince Ask og Velerne Ask – har vundet danmarksmesterskabet i springning med Søren Møller Rohde. Føllet fik hammerslag på 13.500 euro.

Gennemsnitsprisen på 15.731 euro svarer til 117.194 danske kroner. Formand for auktionsudvalget Ulrik Kristensen var meget begejstret for rekord på salgsprocent, toppris og gennemsnitspris ved DWB World Cup Foal Auction.

– Vi er yderst tilfredse med resultatet af aftenens auktion. Der har i sæsonen været rigtig god omsætning af føl hos avlerne, så vi har søgt de føl, der var tilgængelige. Avlerne har virkeligt bakket op om auktionen, og vi fik den kollektion, vi ønskede os. 2021 har været en fantastisk auktionssæson, så vi glæder os virkelig til at lave følauktion igen i 2022.

Se kollektion og priser.

Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Maxie Nabi Christiansen sammen med sine forældre, der erhvervede Ask For Love. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Blue Hors sætter 12 heste på auktion

Auktionen finder sted under dressurstævnet: Blue Hors Dressurfestival og er en hybridauktion, hvor man kan byde fra hallen under auktionen, eller byde online, hvor bud kan indsendes fra den 23. oktober. Man kan også ringe og byde med under auktionen. For at byde online skal man registrere sig via Blue Hors’ hjemmeside, og for at byde med på telefon skal man kontakte Blue Hors inden auktionen.

Auktionen begynder kl. 20.00, og der tillægges ikke et købersalær til hammersagsprisen. Alle heste er røntgenfotograferet, og 3 dage inden auktionen vil der blive lavet klinisk undersøgelse af en dyrlæge.

12 udvalgte rideheste

På Blue Hors har de været igennem deres samling af potentielle dressurstjerner, og har nøje udvalgt en interessant kollektion af unge stjernefrø, erfarne konkurrenceheste og avlsgodkendte hingste. Det betyder også, at hestene har internationale topafstamninger. Flere af de udbudte heste er afkom efter stationens egne hingste, som Blue Hors Veneziano, Blue Hors Zalabaster, Blue Hors Emilio og Blue Hors Farell.

Vil du prøveride?

Det er muligt at prøveride hestene i auktionskollektionen. Det kan ske på udvalgte dage frem mod auktionsstarten. Breeding Manager Martin Klavsen og Sports Manager Ulrik Gerstorf Sørensen er også klar til at hjælpe med råd og vejledning.

Martin Klavsen fortæller: ”Vi har set, der er andre, som har god succes med at få heste ud til gode folk via auktioner. Det er en win win. Vi får den pris, som er markedsprisen. Og det kan være købere tænker, der er mulighed for at få en hest til gode penge på auktionen.”

For Blue Hors betyder det, at de kan få nogle heste ”videre i teksten”, som Martin siger: ”Det giver os tid til andre heste, for der kommer løbende nye heste til. Og så har vi fået markedsført, at vi altså sælger heste på Blue Hors.”

I forhold til udvælgelsen af de 12 heste fortæller Martin: ”Vi har tænkt, vi skulle have lidt til hver smag med. Samtidig vil vi gerne afprøve, om de ryttere, som har ridning som hobby, også vil købe på auktion og ikke i direkte handel.”

Blue Hors har oplevet god interesse for deres auktion, og afslutningsvis siger Martin Klavsen: ”Vi er meget spændte på, hvordan det kommer til at gå.”

Læs meget mere om Blue Hors Autum Auction og se kollektionen HER

  • 1
  • 2