Rolf blev erhvervet til Kong Christian 10. i 1937, og han skulle efterfølgende blive Kongens yndlings hest i mange år frem. Rolf var en svensk halvblods hest født i 1927 og havde et imponerende stangmål på 179 cm. Det passede Kongen godt, da han var en høj mand på 1,96 meter. Derudover var Kongen også en god rytter, hvilket var nødvendigt i forhold til Rolf. Han beskrives som en hidsig hest, der gerne ville gerne frem. Til gengæld var han overhovedet ikke bange for trafikken, og det var jo vigtigt, når kongen skulle ride gennem den pulserende bymidte.
Kong Christian 10.s rideture på Rolf fik stor symbolsk betydning under besættelsen, hvor Københavnerne viste deres modstand ved at cykle beskyttende omkring den kongelige ekvipage på turen. Kongen og hans hest blev betragtet som en tavs protest mod den tyske overmagt, og billeder af Rolf og Kong Christian 10. nåede ud til store dele af verdenen.
At Rolf var Kongens ynglings hest forstår man godt, når man ser videoklippet fra Kongens 70 års fødselsdag i 1940. Næsten en million danskere stod klar i Københavns gader til at hylde fødselaren. Det ville sige at Rolf måtte kæmpe sig gennem den massive folkemasse, mens der blev viftet med flag, kastet med blomster og givet buketter til kongen. Ikke mange heste havde kunnet klare virvaret, men om end Rolf blev lidt stresset af de mange mennesker, så bar han sikkert den danske Konge gennem den glade folkemængde.
Kong Christian red også på Rolf til sin 71-års fødselsdag og sit 30-års jubilæum.
Kong Christian 10. havde Rolf fra 1937 frem til sin død i 1947. I 1942 faldt Kongen dog af hesten Jubilee, og kom sådan til skade at han ikke kunne ride mere. Kongen blev dog ved med at besøge de kongelige stalde to gange om ugen, og især Rolf stod hans hjerte nært til det sidste.
Kong Christian 10.s 70 års fødselsdag 26. september 1940.
Marzog og Anne Grethe Jensen formåede i den grad at placere Danmark på det internationale dressurkort. Den lysebrune vallak dansede sig ind i alles hjerter, og var med til at sætte fokus på dressursporten i Danmark. Marzog blev født på Liselund Gods i 1973, og han var efter hingsten Herzog og ud af hoppen Cheeky Girl. Allerede som unghest viste han stort talent for dressur, og Anne Grethe, der kun var 25 år, da hun mødte ham første gang, blev rytteren der uddannede den langbenede vallak til allerhøjeste niveau og hans partner igennem hans fantastiske sportskarriere. Marzog vandt sit første DM i 1980 – i en alder af bare 7 år – og den præstation gentog han i 1984, 85, 86 og 87 – selvfølgelig med Anne Grethe i sadlen. 🙂
Marzog og Anne Grethe var kendt for at udføre de allersværeste øvelser i dressuren med en sjælden smidighed og lethed, og var derfor med til at sætte nye standarder for sporten. I 1983 vandt parret EM i dressur og slog blandt andet favoritterne Dr Reiner Klimke og Ahlerich. I 1984 blev det en flot sølvmedalje ved OL i Los Angeles, og 1986 blev det både til World Cup og VM sejr til det populære danske par.
Marzog blev pensioneret i 1988, og kunne nyde sit Otium på Anne Grethe og Leif Törnblads går på Sjælland. Den berømte hest døde i 1991, men han var langt fra glemt.
I 1999 blev Marzog på baggrund af hans præstationer således kåret til århundredets bedste dressurhest af verdensforbundet FEI 🙂
Anne Grethe og Marzog vinder World Cup Finalen 1986
The Darley Arabian var allerede som plag anerkendt som en meget lovende hest, og hans originale navn Manak eller Manica – var en reference til den berømte Muniqui linje inden for fuldblodsaraberavlen. Disse heste var kendt for at være både hurtige og udholdende. Plagen gjorde da også så stort et indtryk på den engelske konsul Thomas Darley, at han bare måtte eje den. Det betød, at den unge hingst ankom til England i 1704, og at ørkensandet blev skiftet ud med grønne marker ved Aldby Hall, en landejendom der tilhørte Darley familien.
Thomas Darley var ikke i tvivl om hingstens kvalitet, og formålet var at den skulle indgå i avlen på familiens stutteri. Af gode grunde havde han ikke en jordisk chance for at forudsige, at den lille ørkenhest (sammen med The Godolphin Araberen og Byerly Turk) skulle blive stamfar til den moderne engelske fuldblodshest.
Darley Araberen var i avlen fra 1706 til 1719. Han fik ikke mange udefra kommende hopper, men han formåede alligevel at sætte et aftryk på avlen, som ikke mange hingste er forundt. Han var selv far til den ubesejrede Flying Childers, og hans søn Bulle Rock var den første fuldblodshest, der blev eksporteret til Amerika (1730).
I 1716 blev sønnen Bartlett’s Childers født, han kom aldrig ud at løbe selv på grund af hans helbred, men han var far til den succesfulde galophest Marske, der igen var far til den legendariske galophest Eclipse, hvilket gav Bartlett’s Childers en plads i galophistorien. Eclipse (han fik navnet fordi, der var solformørkelse, da han blev født) var ubesejret hele sin karriere og slog ofte de andre heste med flere hestelængder. Efter hans første løb opstod udtrykket: “Først kommer Eclipse, derefter kommer ingenting, og så kommer resten”.
Eclipse var far til 335 afkom, hvilket havde stor betydning for videreførelsen af Darley Arabians gener, og hans dna har været brugt i studier af fuldblodshestes hurtighed. Eclipses skelet kan ses på The National Horseracing Museum i Newmarket.
I dag har de fleste fuldblodsheste en stamtavle, der går tilbage til The Darley Arabian -faktisk kan Y-kromosomet hos 95% af de moderne fuldblodsheste spores tilbage til denne ene hest!
Darley Arabian tilbragte hele liv på Aldby Hall i Yorkshire, England og blev 30 år.
Foto: The Darley Arabian stallion painting by John Wootton
Sammen med sin rytter Pierre Durand hentede Jappeloup adskillige internationale titler til Frankrig. Men før parret opnåede succes blev Jappeloup anset for at være for lille, alt for lille, og alt for stædig til at begå sig på store konkurrencebaner.
Hellere lille og vågen – Pierre Durand så noget i hesten og tog en drastisk beslutning. Han opgav sin karriere som advokat og valgte at fokusere på springsporten – og Jappeloup. Alt var dog ikke kun fryd og gammen for parret, og ved OL i 1984 stoppede Jappeloup foran et spring, smed sin rytter af, og tog den så tilbage til stalden i strakt galop. Durand måtte gå fra banen mens både publikum og TV-sere så med, hvilket ikke var det mest motiverende øjeblik for en OL-atlet. Durand gav dog ikke op, og hans tiltro til Jappeloup betød, at de snart kunne føje en lang række af fantastisk flotte resultater til deres liste over præstationer – med OL-guld i 1988 i Seoul som det ypperste.
Derudover blev det blandt andet til:
1986 VM: Hold Bronze & 4. Individuel
1987 EM: Individuel Guld & Hold Sølv
1988 World Cup Finale: 2. plads
1988 OL: Individuel Guld and Hold Bronze
1989 EM: Hold Sølv
1990 World Cup Finale: 2. plads
1990 VM: Hold guld
Jappeloup opnåede stor berømmelse i Frankrig, og da han blev pensioneret i 1991, foregik det ved en officiel ceremoni for foden af Eiffeltårnet. I 2013 havde den franske film ’Jappeloup’ premiere og blev en stor publikumssucces.
Den berømte hest døde af et hjertestop i sin boks d. 5. november 1991
Den franske film Jappeloup (2013) kan ses på Youtube eller Google Play.
Seabiscuit blev født i Kentucky og var søn af Hard Tack og ud af hoppen Swing On, så rent afstamningsmæssigt var der store forhåbninger til den brune hingst. Det var dog først som 3-årig, at Seabiscuit begyndte at indfri sit potentiale, og det skete først da han kom i hænderne på den noget uortodokse træner Tom Smith. Smith så potentialet i hesten, og ved hjælp af jockyen Red Pollard, fik de den lille brune hest ud af sin skal, og snart begyndte Seabisciut at krydse mållinjen som den første.
I 1936 -38 blev det til adskillige sejre i nogle af de helt store løb, og Seabiscuit indtjening voksede eksplosivt. Et af hans mest berømte løb var matchløbet mod en af tidens andre store galopstjerne – War Admiral. Der var ingen tvivl om, at War Admiral var favoritten til at vinde løbet, især fordi han var kendt for uhørt høj fart, så snart han var ude af startboksen. Seabiscuit var modsat en lidt langsom starter, og blandt fans og fagfolk var det det, der ville give sejren til War Admiral. Træner Tom Smith tog dog sagen i egen hånd, og ved hjælp af en pisk og en klokke trænede han Seabiscuit til at komme hurtigt ud af startboksen. Seabiscuit vandt løbet med fire længder, selv om War Admiral løb sin bedste tid på distancen.
En skade satte Seabiscuit ud af sporten for næsten et år, men ved hjælp af støtte og genoptræning fra Red Pollard, kunne den brune hingst atter melde sig på banen i 1939, hvor han vandt The Santa Anita Handicap (et af de største løb i Amerika) med halvanden længde. Efterfølgende stormede publikum banen i begejstring for at lykønske den lille hest.
Seabiscuit blev pensioneret i 1940 og fik lov at nyde sit otium som avlshingst i Californien. Han fik 108 afkom, og mere end 50.000 mennesker besøgte ham, inden hans død i 1947.
Der er skrevet flere bøger og lavet film om Seabiscuit. Filmen Seabiscuit fra 2003 med blandt andet Jeff Bridges og Toby Maguire var nomineret til 7 Oscars – herunder Bedste Film.
Misrøgtet pony var springbræt til Nyt Hesteliv Vi går gennem det høje græs på stierne på naturejendommen ved Morud. Det er gråvejr og fugtigt, men turen er smuk gennem skov og langs søer. En rød staldkat følger os det meste af vejen, men da græsset bliver for højt og vådt, vender den om og trisser tilbage til stalden. I baggrunden ses grantræer på rad og række som et levn fra gårdens tid som granplantage, og langs stien strækker foldene sig, hvor hestene går i større og mindre flokke. Jeg følges med Janne Junker formand for Hesteværnsorganisationen Nyt Hesteliv, stifter af internatet og dedikeret ildsjæl.
”Ideen til nyt Hesteliv fik jeg i 2004,” fortæller Janne Junker. ”Jeg husker det helt tydeligt, for jeg stod i kø i Netto, og så så jeg på forsiden af BT, at der var en pony, der var død af sult. Jeg vidste bare lige der, at jeg måtte gøre noget, at det var det, jeg skulle med mit liv.”
Janne boede på det tidspunkt i Helsinge på Nordsjælland og havde mange års erfaring fra reklame- og marketingbranchen. Der var dog ikke langt fra tanke og ide til udførsel for Jannes vedkommende. Teltpælene blev rykket op, og hun flyttede med sin mand og datter til Fyn, nærmere betegnet til en gård i Blommenslyst, og Nyt Hesteliv blev en realitet.
”Kærligheden til heste kom ikke bare ud af det blå. Jeg har altid været hestepige, og heste har fulgt mig gennem livet. Heste giver så meget tilbage, hvis man lytter lidt til dem. De prøver virkelig at gøre alt for os, og derfor bliver jeg altid ked af det, når jeg oplever, at hestene ikke bliver behandlet ordentligt.”
Hver hest har en historie Nyt Hesteliv er det eneste hesteinternat af sin slags i Danmark, og det nyder de mange heste rigtig godt af, der pt residerer på stedet. Mens vi går rundt på foldene, kommer der hele tiden heste hen og hilser på. De kender Janne, og hun kender dem. Hver eneste hest har en særlig historie. Nogle har været voldsomt misrøgtede, andre er gamle og har fået lov at nyde deres otium på Fyn, mens andre igen er kommet til internatet, fordi ejeren ikke har kunnet overskue pasningen af hestene og derfor har kontaktet Nyt Hesteliv.
”Hvis jeg skal nævne en sag, der virkelig gjorde indtryk på mig, så må det nok være vores første vanrøgtssag i 2006. Det var en frygtelig sag fra Nordjylland, hvor to heste og en pony var totalt udsultede. Den ene hest blev aflivet på stedet, men travhesten Anaconda og ponyen Lukas kom til os på Fyn. Anaconda havde været indespærret i en kold stald uden strøelse. Hun havde ikke været udenfor i 6 mdr., og hun havde liggesår fra det hårde betongulv i stalden. Hun var så tynd og langhåret. Jeg havde aldrig set så tynd en hest før. Det var en lang proces at få hende på fode igen. Hun tabte alt sin pels i maj, og vi måtte smøre hende ind i solcreme, for at hun ikke blev forbrændt. Men efterhånden som hun kom sig, viste det sig at bag den tynde opgivende hest, var den smukkeste og dejligste hoppe,” fortæller Janne.
Et naturligt hesteliv Det er måske noget, jeg bare bilder mig ind, men det føles som om, der er en form for kollektiv taknemmelighed blandt de mange heste. Alle vi møder er i hvert fald glade og nysgerrige, og umiddelbart kan man ikke se på dem, at de har haft et hårdt liv. Som shetlandsponyen Lille Mingus der bare var overladt til sig selv i en garage uden vådt eller tørt, mens familien ejerne tog ud at rejse. Man kan undre sig over, at sådanne svigt stadig kan forekomme i dagens Danmark, hvor vi faktisk har en lovgivning for hold af heste. Men ikke alle formår at varetage opgaven og det ansvar, der følger med det at have hest, og det gør Nyt Hestelivs arbejde så vigtigt. Og hestene har alt mulig grund til at være glade på internatet. De har i hvert fald de forhold, der skal til for at skabe et godt hesteliv. Ponyer og æsler går sammen på folde med adgang til masser af stråfoder og med flere huse, så de alle kan stå tørt og varmt. De store heste går sammen i en flok på flere forskellige folde. En splinterny rundbuehal er deres løsdrift, og her er der rigeligt plads til, at de alle kan komme ind i læ. Hestene har som ponyerne adgang til stråfoder, men der er også græs på foldene, selv om vi er sidst i september.
På stedet er der to stalde, og de gamle og svage heste kommer ind og sover om natten, fortæller Janne. Desuden får de tynde heste foder fire gange om dagen. Det er naturligvis et stort arbejde at opretholde sådan en standard for pasningen af så mange heste, og derfor er der også ansat staldpersonale, så den 5-stjernede pleje er mulig.
Mere end et hesteinternat Når vi går rundt på ejendommen, er det svært at forstå, at Nyt Hesteliv ikke har haft hjemme i Morud i mere end et halvt år. Det virker allerede så etableret, og hestene opfører sig som om, de aldrig har boet andre steder. Det var udvidelsen af E20 motorvejen, der betød, at Nyt Hesteliv var nødt til at flytte fra internatets oprindelige ejendom i Blommenslyst.
”Det var jo ikke nemt lige at finde en gård, der havde jord til 100 heste. Der var ejendomme til salg, der allerede var indrettet til hestehold, men der var slet ikke jord nok. Her har vi jorden, men vi har til gengæld været nødt til at fælde rigtig mange træer og selv bygge stalde, lave folde m.m. Det koster mange penge, men vi er nået rigtig langt på kort tid, og det er en fantastisk ejendom med en super god beliggenhed, ” siger Janne.
Nyt Hesteliv skal også rumme mange ting. Udover dag til dag pasning af heste, er det muligt at få rundvisninger og foredrag på stedet. Der er også en brugt rideudstyrsbutik på gården, og så blev der i 2018 taget initiativ til Hesteskolen. Hesteskolen er et uddannelses-/kursuscenter under udvikling. Ønsket er at udbrede viden om heste- og hestehold og give råd og vejledning til nye i hesteverdenen. Desuden er det også muligt for dem, der har adopteret en hest på Nyt Hesteliv at besøge hestene alle dage i tidsrummet 10-15.
”At adoptere en hest eller pony betyder, at man støtter en bestemt hest på Nyt Hesteliv økonomisk, som man støtter eksempelvis et barn i Afrika. Hesten bliver stående på internatet, og det er helt uden forpligtigelser for den, der adopterer. Både børn og voksne kan adoptere, og vi oplever blandt andet, at børn der måske går på rideskole, støtter en pony så de kan komme ud og have nærværet med ponyen i hverdagen. Nogle kommer bare hilser på, andre kommer for at strigle hesten eller ponyen og måske gå en tur med den. Pengene fra adoptionen går selvfølgelig til pasning og pleje af hestene,” fortæller Janne.
No sale policy Ingen heste bliver solgt fra Nyt Hesteliv. Hestene er i Nyt Hestelivs ejerskab indtil den dag, de dør. Lige nu er der 170 heste, der er ejet af Nyt Hesteliv, og ud af dem bor de 90 heste i Morud, mens 80 heste er fordelt på plejefamilier over hele landet.
”Vi sælger ikke hestene, for vi vil ikke risikere, at de bliver solgt igen og igen eller ender op i uholdbare situationer. Derfor er det en god ide med plejefamilier. Vi afgør, om det er det rigtige sted til hesten, og vi besøger plejefamilien i løbet af året. Skulle der opstå en situation, så plejefamilien ikke længere kan holde hest, så returneres hesten til os,” forklarer Janne.
Den svære økonomi Det kræver naturligvis en del penge at passe og pleje 90 heste, at vedligeholde et hesteinternat, at have ansatte og ikke mindst at frikøbe heste og ponyer fra markeder og misrøgtssager. Nyt Hesteliv er som mange andre organisationer afhængige af fondsmidler, og Janne bruger en stor del af sin tid på at søge fonde. Udover fonde kommer der penge ind fra adoptionerne, og så har Nyt Hestelivs forening omkring 750 betalende medlemmer. Det er naturligvis muligt for private at donere større eller mindre beløb til foreningen, ligesom man kan testamentere en sum til Nyt Hesteliv. Da Nyt Hesteliv er godkendt af skat som velgørende forening, er internatet fritaget for at betale boagift til staten. Det betyder at det testamenterede beløb går ubeskåret til arbejdet med hestene.
”Vi prøver hele tiden at finde på nye tiltag, der gør, at folk støtter op om internatet. Jo flere der støtter Nyt Hesteliv, jo flere heste kan vi hjælpe. Det er vores mål – at hjælpe så mange heste som muligt.”
Hvad driver værket? Der er mange hjerteskærende historier knyttet til de mange heste og ponyer i Nyt Hesteliv, og der må nødvendigvis være mange op og nedture, når man driver en hesteværnsorganisation. Så hvad er det, der motiverer Janne?
”Det er et stort arbejde. Jeg arbejder 12 timer – 7 dage om ugen. Jeg har aldrig fri. Som det er nu bruger jeg rigtig meget tid på kontoret. Jeg tænker nogle gange, at jeg aldrig kommer ud af det kontor.” Janne griner og ser ud over marken med græssende heste. ”Men det er det hele værd. Jeg elsker hestene. Og når jeg eksempelvis har været på et marked og set nogle af de triste skæbner, der er der, så kommer jeg hjem og går ud på folden til vores heste, og så får jeg ny energi og kræfter til at forsætte.”
Selv om det kræver meget, er Janne langt fra færdig med at drømme om bedre vilkår for hestene. Et internat i både Jylland og Sjælland er derfor at finde på hendes liste over ønsker for fremtiden. Når man er ildsjæl, så er man ildsjæl helt ud til fingerspidserne – resten af ens liv.
”Du skal være klar til at gå planken helt ud. Ofre dig selv, og alt hvad du ejer og har for det du brænder for. Det er ikke muligt på anden måde. Til gengæld bliver man jo rig på andre punkter. For mig er det den store glæde at hjælpe dyrene. Der var rigtig mange, der sagde, at det aldrig ville gå, da jeg startede. Men jeg ville det. Jeg ville det så meget. Og se nu – 15 år efter – er vi her på dette dejlige sted, og vi har hjulpet så mange heste,” slutter Janne Junker med et smil.
Besøg Nyt Hesteliv Har man lyst til at besøge Nyt Hesteliv kan man booke en rundvisning. I juni-august er det muligt at besøge stedet hver eftermiddag, men øvrige tidspunkter skal bookes separat. En rundvisning består af en tur rundt på den skønne ejendom i Morud. Der fortælles om internatet og hvordan Nyt Hesteliv opererer som forening – ligesom der bliver redegjort for tankerne bag hesteholdet Man kommer helt tæt på de mange skønne ponyer, æsler og heste – og med dem følger mange spændende lærerige og nogle gange meget triste historier. En rundvisning varer 60 minutter. Særlige arrangementer med foredrag tilpasses gerne til virksomheder og institutioner.
Info: Nyt Hesteliv er en landsdækkende hesteværnsorganisation og hesteinternat etableret i 2005, der tager sig af vanrøgtede og mishandlede heste. Nyt Hesteliv tilbyder også otium for heste og ponyer i opstaldning for et midlertidigt eller permanent ophold. Ingen heste bliver videresolgt fra nyt hesteliv, men kan komme i familiepleje med tilhørende opsyn tre gange årligt.
Når Nyt Hesteliv modtager en anmeldelse, tager foreningen på tilsyn for at vurdere sagens karakter. Ved en mindre overtrædelse tages en dialog med ejeren og der følges op på sagen. Ved grovere tilfælde vil politiet blive tilkaldt. Det er kun politiet, der kan fjerne hestene.
Perlen var som nævnt en Frederiksborg, født på det kongelige stutteri på Frederiksborg Slot, og en særdeles fin en af slagsen. Den var nemlig født hvid, hvilket var en sjældenhed, og de hvide heste blev anset for at være de fineste af alle og udvalgt til Kongens ridehest. Det betød, at Perlen som 4-årig kom til Christiansborg Slot, hvor han skulle rides af Frederik d. 7.
Perlen var en særdeles statelig hest, og det kan ses på alle de malerier, den hvide hest er gengivet på. Hesten var også kongens fortrukne ridehest og bar ham således i treårskrigen i 1848, hvor det blev til sejr til Danmark, og efterfølgende kunne den sejrrige Konge lade sig hylde på sin hvide hest.
Kongen red også på Perlen i Dybbøl i 1863, da de nye forsvarsanlæg skulle inspiceres, men i november 1863 døde Frederik d. 7. på Glücksburg slot, og Perlen mistede sin mangeårige rytter og ven.
Da der blev taget officiel afsked med den populære Konge, skridtede den hvide hest efter kisten, mens den blev transporteret fra Christianborgs Slotskirke til Roskilde Domkirke. Få måneder efter begravelsen, døde Perlen selv, og kort tid efter blev hesten, som jo var lidt af en kendis, udstoppet.
Desværre blev den opmagasineret og næsten glemt, hvilket efterlod den i kritisabel tilstand. Et lille falmet navneskilt var til sidst det eneste, der vidnede om Perlens sande identitet. Perlen endte sin omflakkende tilværelse på Zoologisk Museums Magasin i København, hvor den endelig blev fundet frem og restaureret i forbindelse med udstillingen i De Kongelige stalde på Christiansborg i 2016. Den berømte hest var atter kommet hjem.
Marengo var født i Egypten, men blev importeret til Frankrig som 6 år. Han blev navngivet efter slaget ved Marengo, som han efter sigende bar sin rytter sikkert igennem.
Marengo var ikke særlig stor, omkring 146 cm i stang, men hvad han ikke havde i størrelse, havde han i mod, styrke og udholdenhed. Han var en hurtig og letbenet lille hest, og han var Napoleons trofaste kammerat i slagene ved Marengo, Austerlitz, Jena, Wagram og Waterloo. Napoleon fortrak at ride araberheste under de intense slag, fordi de var så hurtige på fødderne og nemme at stoppe op og sætte i gang. Det gav den berømte hærfører en fordel, når kaos herskede i de voldsomme slag. Udover at være kendt som Napoleons stridshest, imponerede Marengo efter sigende også ved kunne gennemføre 120 km. løb på omkring 5 timer…
Marengo blev såret otte gange i sin tid som krigshest, og under slaget ved Waterloo i 1815 blev han indfanget af Wiliam Petre, der tog hesten med tilbage til England. Her blev den berømte hingst en stor attraktion, og han blev blandt andet ’udstillet’ sammen med Napoleons sadel, trense og støvler. Marengo døde som 38-årig, og hans skelet kan i dag ses på National Army Museum i London.
Billede:
Et af de meste berømte billeder af Napoleon Bonaparte viser ham siddende på en stejlende hvid hest, der skulle være Marengo. Billedet ‘Napoleon Crossing the Alps’ er malet Jacques-Louis David.
Trigger blev født i starten af 1930’erne i Californien. Hans rigtige navn var Golden Cloud, og hans far var fuldblod, mens hans mor var en koldblodshoppe. Som tre-årig blev Trigger solgt til en stald i Californien, der trænede heste til film og underholdning. Triggers første filmrolle var som hest for Lady Marian (Olivia de Havilland) i Robin Hoods eventyr (1938). Samme år fik den unge syngende cowboy, Roy Rogers, sin første hovedrolle i en film. En cowboy skal have en hest, og flere heste blev præsenteret for den unge Roy, men da han satte sig i Triggers sadel, var der en omgående kemi mellem de to. Det var under optagelserne til filmen (Under Western Stars), at en skuespiller foreslog navnet Trigger til palominoen, fordi den var så kvik og hurtig til at lære tricks.
Da filmen havde premiere, blev den en forholdsvis stor succes, og Roy opdagede hurtigt, at nok var han populær – men det var Trigger også. Efter én film havde hesten allerede en stor fanskare, og Roy gjorde det eneste rigtige. Han købte Trigger – selv om beløbet den gang var astronomisk for en ung skuespiller. Det skulle senere vise sig at være den bedste investering Roy nogensinde gjorde.
Trigger var med i alle Roys film (88 i alt) samt alle 100 episoder af the Roy Rogers show på fjernsynet fra 1951 til 1957.
Igennem sin karriere fortryllede Trigger sit publikum med sin skønhed og sin intelligens, mens han udførte en lang række tricks som blandt andet at binde reb op og skyde med pistol. Trigger blev pensioneret fra showbusiness i 1957, da Roy Rogers stoppede med at lave Roy Rogers show. Efterfølgende nød Trigger sit otium, indtil han døde i 1965.
Trigger var elsket af hele Amerika, og efter hans død blev han udstoppet – stejlende og fuldt opsadlet. Heste og cowboyfans kunne derefter komme helt tæt på den berømte hest på Roy Rogers-Dale Evans Museet. I 2010 blev museet dog lukket, og alle genstande blev solgt på følelsesladet auktion. Trigger blev solgt for 266.500 dollars til en TV-station i Nebraska.
Rideferier for de kræsne Tager du på en rideferie til Alsace sammen med Jesper og Rikke Finderup fra Luksus Rideferie, kan du forberede dig på en ferie til hest ud over det sædvanlige. Du bor på Domaine Saint Loup i Michelbach, en 600 år gammel familiegård med æbleplantage og udsigt til Vogeserne og Grand Ballon. Du kommer gennem middelalderlandsbyer og smukke vinmarker på velredne islandske heste, og du kan krydre det hele med udsøgt fransk vin og mad.
Jesper Finderup har siden 2005 udbudt luksus-rideferier i Danmark, og han har derfor stor erfaring i at tilbyde ryttere fra hele verden en fantastisk ferie med hest og gourmet.
”For mig startede det med drømmen om at lave den ultimative rideferie, og det betyder gode heste, gode forhold, flot natur og god mad og vin. På en Gourmet rideferie på vores gård i Fjerritslev i Nordjylland er der maks. otte gæster med ad gangen. Gæsterne får nogle fantastiske rideture i den danske natur, og så serverer vi gourmet af de bedste råvarer hver dag. Vi har haft gæster fra hele verden – sågar fra Indien og fra Montana, og det har været nogle fantastiske år med store oplevelser,” fortæller Jesper.
Middelalderbyer og vinmarker Man kan måske sige, at der er langt fra at arrangere rideture langs den nordjyske kyst til at stå for rideture gennem grønne vinmarker i Alsace, men nogle gange tager livet en uventet drejning, og det skaber en masse muligheder og sætter gang i nye ideer. Sådan var det i hvert fald for Jesper og hans hustru Rikke.
”En gruppe schweizere var på en af vores gourmet rideferier i Danmark, og de var meget begejstrede for konceptet og ikke mindst hestene. Det ledte til, at vi begyndte at sælge heste til Schweiz/Basel området. I 2017 var vi derfor i Schweiz med nogle salgsheste, og da vi kørte hjem, kørte vi gennem Alsace og til den kendte vinby Ribeauville. Vi blev simpelthen helt fascineret af – og forelsket i – området med middelalderby og vinmarker, det var helt unikt og helt specielt. Det syntes vi, at andre også skulle have mulighed for at opleve,” siger Jesper.
Fra ide til udsolgt Så snart parret kom hjem til Danmark, begyndte de at arbejde i at kunne tilbyde rideture i Alsace allerede samme efterår. De skrev rundt til forskellige gårde i området i håb om at kunne udbyde ferierne derfra, men det var først, da de hørte fra Domaine Saint Loup, at rejserne blev en realitet.
”Det var ligesom at vinde i lotteriet. Domaine Saint Loup er en 600 år gammel familiegård, der lever af at afholde bryllupper og jagter i efteråret. De havde heldigvis mulighed for at tage os ind og havde ligeledes plads til hestene. Jeg glemmer aldrig, da jeg besøgte gården første gange. Det var en tidslomme – det var simpelthen som at træde ind i den bedste version af fransk historie, det var et eventyr,” fortæller Jesper.
Første sæson med rideture i Alsace blev en realitet i efteråret 2017. Det blev en bragende succes. Hver dag var der perfekt ridevejr med sol og 20 grader, og alle turene var udsolgte. Jesper og Rikke havde 12 islandske heste med hjemme fra Danmark, og hestene nød tilsyneladende turen til Frankrig lige så meget, som alle dem der kom på rideferie. Året efter blev alle turene i efteråret også udsolgt, og Rikke og Jesper var ikke i tvivl om, at de havde fat i noget helt rigtigt og særligt
Kærligheden til den islandske hest På gården i Danmark avler og sælger parret islandske heste, ligesom de køber heste op med henblik på videresalg. Som nævnt tager parret 12 heste med til Alsace ad gangen. Alle hestene er salgsheste, men det er rigtig gode heste. De er rutinerede og har en flydende tölt, således at rytterne får den bedst mulige oplevelse på hesteryg. Flere af hestene bliver solgt, mens de er i Alsace, og kommer derfor ikke med tilbage til Danmark.
”Hestene står på fantastiske marker, og man kan bare se, at de synes det er fedt, når vi er ude på tur. Det er et fantastisk terræn, og det er et dejligt klima. Det er en oplevelse for alle,” siger Jesper.
Jesper har avlet og redet islandske heste i mange år og var blandt andet på Island første gang tilbage i 1988. På gården i Danmark er der 35-40 heste, og Jesper udvælger nøje, hvilke heste der har de kvaliteter, der er nødvendige for at give gæsterne den bedste oplevelse, når de er på rideferie.
Hestene står på fantastiske marker, og man kan bare se, at de synes det er fedt, når vi er ude på tur. Det er et fantastisk terræn, og det er et dejligt klima. Det er en oplevelse for alle.
Jesper Finderup
Og det med Vin Jesper er både arrangør og vært for turene. Det betyder, at han har været rundt i området for at lære alle at kende. Det, der især har gjort indtryk på Jesper, er den velvilje, han og Rikke er blevet mødt med alle steder fra, og så hvor fantastiske vine der er i området.
”Der er ingen sure mennesker, når vi rider rundt dernede. Alle hilser på hinanden og pifter efter os og vinker. Nogle gange spørger de, hvad det er for en måde hestene går på, de er jo ikke vant til islandske heste. For dem er det ikke specielt attraktivt at ride i vinmarkerne, men det er det jo for os. Det er en særlig oplevelse at ride gennem vinmarkerne, binde hestene ved en vingård og så få lov at smage noget fantastisk vin.”
Vin og vinsmagning er en del af ferien, og derfor er den optimale gæst, en der udover at være glad for heste også er interesseret i vin og i Frankrig. Dermed ikke sagt at man som gæst behøver at være vinekspert, men sætter du pris på vin, er det med Jespers ord Mindblowing, så gode vine du kan få til lave priser.
”Alle kender Alsace, men regionen ligger stadig i skyggen af Bourgogne og Champagne. Jeg tror, der er 10 år tilbage i Alsace, som det er nu, inden folk for alvor får øjnene op for, hvor fantastisk et område det er.”
Hvordan ser fremtiden ud? Når du har udlevet noget, så skal der ske noget nyt, siger Jesper. Og med det mener han, at han og Rikke i mange år har udbudt rejser fra Danmark, men at eventyret nu skal fortsætte i Alsace.
”Vejret er behageligere, 20-25 grader både forår og efterår, 45 minutter til ski, 30 minutter til Basel. Vi kan bo på Domaine Saint Loup, hvor vi nærmest er blevet en del af familien, så det er helt fantastisk.”
Planen om at flytte til Frankrig betyder derfor også, at gården i Fjerritslev er sat til salg. Fokusområdet bliver rideturene i Frankrig, hvor der kun er fem gæster med ad gangen, og som skal udbydes både forår og efterår. Drømmen stopper dog ikke der, for Rikke og Jesper er allerede i gang med nye ideer og vil fremover også tilbyde vinrejser kombineret med vandreture. Dermed er der lagt i ovnen til nogle travle, men uden tvivl fantastiske år for familien.
Video fra Alsace
Praktisk info:
Transport Der er mange måder at komme til Alsace på, men arrangørerne anbefaler klart, at du kører dertil i bil. Det er en smuk tur gennem Tyskland og Frankrig, og så er det muligt at købe den gode (og uhørt billige) Alsace vin med hjem.
Også for ikke-ryttere Ferien og den flotte natur kan også opleves fra el-mountainbike. Så er manden ikke vild med at skulle i sadlen, så kan han få lige så meget motion og hele oplevelsen med fra en mountainbike. Det gør rideferien oplagt til par, også selv om det kun er den ene, der er rytter.
Malgré Tout var købt i Frankrig i 1916 af Kongens Rittmester Knud Danneskiold–Samsøe. Da Kongen skulle krydse den gamle grænse, efterspurgte han en hvid hest. Enten på grund af den åbenlyse symbolværdi, der følger hvide heste, eller måske fordi det var blevet forudsagt, at Sønderjylland atter blev dansk, når Kongen kom på en hvid hest. Kong Christian den 10. lånte derfor Malgré Tout (hvilket betyder trods alt), og den korte men betydningsfulde tur gav hesten en sjælden stjernestatus i den danske befolkning. Efter ridtet skulle Kongen have besøgt Visboggaard, hvor Rittmesteren boede, og have takket Malgré Tout ved at slå armene om dens hals og hviske: ”Ja, vi to her har et minde sammen, som ingen anden har oplevet.”
Malgré Tout blev aflivet i 1921 pga. et dårligt ben. Efter lang tids diskussion om, hvad man skulle gøre med hestens jordiske rester, endte det med, at man skar en hov af, som blev forsølvet og sendt til Christian 10. Resten af hesten blev begravet ved Visborggaard ved Hadsund under en sten med inskriptionen:
