Skip to main content

Tag: Herning Dressur

Daniel og Marshall-Bell med ny personlig rekord

Lørdag blev første del af Blue Hors FEI World Dressage Team Championship Grand Prix afviklet ved ECCO FEI World Championships i Herning.

Danskerne kom godt fra start – læs mere om det her.

Og klokken 11 søndag formiddag fløjtede dommerne anden del af holdkonkurrencen i gang. Senere søndag kulminerer det hele, når de første VM-medaljer skal fordeles.

Mens Nanna Merrald og Carina Cassøe Krüth red op til deres bedste i går, så var det Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Laudrup-Dufours tur søndag.

Flot program

Daniel og Marshall-Bell har netop været i aktion på Stutteri Ask Stadium.

Publikum hujede, da den 32-årige rytter gjorde sin entre på den kun 10-årige Blue Hors Don Romantic-søn.

“Ahhh, den gør det lige lidt igen,” udbrød TV-kommentator Bjarne Nielsen, da Marshall-Bell viste sine øgninger, hvor det ene bagben blev en anelse hængende.

Efter travturen lå ekvipagen dog på en flot score omkring 75%.

Skridtturen var stabil, og i galoppen fik Marshall vist udtryksfulde toerchangementer og en smuk fri galop.

“Godt, vi snart er i mål. Jeg har næsten ikke trukket vejret,” udbrød Bjarne, da den danske ekvipage red op ad midterlinjen for at slutte af.

De syv dommere belønnede dem med 76,584%. Det betyder, at de første tre danske ekvipager alle har scoret mere end 76% for deres Grand Prix-program.

Ny rekord

“Jeg er så glad for, at min sikre runde faktisk viste sig at være ny personlig rekord – jeg havde en intention om at ride sikkert for holdets skyld. Stadionet er bare vildt fantastisk, jeg er enormt stolt over at være en del af vores hold,” lød det efterfølgende fra Daniel.

Læs også: Marshall-Bell tilbage til Daniel!

Cathrine og Vamos Amigos har starttid klokken 19.18, og omkring klokken 20 ved vi, hvilken nation der kan kalde sig ny verdensmester i dressur for hold.

Link til foreløbigt individuelt resultat 

Link til foreløbigt resultat for hold

Cassidys sidste dans kan ses på Zibrasport Equest!

Mandag d. 8. august – lige efter *præmieoverrækkelsen i Grand Prix Special ved ECCO FEI World Championships Herning, optræder Atterupgaards Cassidy på den store scene for allersidste gang.

Der er rigtig mange, der gerne vil se Cathrine Laudrup-Dufour og Cassy i denne sidste dans, og de sidste uger har vi haft adskillige forespørgsler på, om det ikke kunne ses på Zibrasport Equest. Vi er derfor meget, meget glade for at kunne fortælle, at det netop er blevet muligt.

Læs også: Oplev Cathrine Laudrup-Dufour og Cassidy for sidste gang

Sådan ser du med

Er du Premium Medlem koster det 150 kr. at få adgang til alt vores streaming fra Herning2022. Det vil sige alle de internationale klasser, side events og Show Night.
Ønsker du ikke at betale de 150 kr., så har du stadig mulighed for at se video on demand, altså alt hvad der bliver lagt i videoarkivet, og her kommer afskeden med Cassidy selvfølgelig også til at ligge, så snart den er arkiveret.

Ønsker du kun at købe adgang til live streamingen, så koster det 300 kr. for al vores streaming fra Herning2022 (alle internationale klasser, side events og Show Night). Vær opmærksom på, at denne løsning ikke giver adgang til video on demand (videoarkiv).

Program m.m. kan ses her – og her kan du også købe adgang

*Præmieoverrækkelse er sat til kl. 20.00, følg med i tidsplanen her

Dansk sejr i CDIU25

U25-ekvipagerne var søndag middag til start i CDIU25 på BB Horse Arena ved FEI World Championships Herning 2022.

Og det var de danske ryttere, der dominerede klassen.

Laura Kristine Thorup og Blue Hors Veneziano vandt med 70.470%. Men også de næste tre placeringer var rød/hvide.

Læs også: Mere dansk guld ved NM

Sandra Aagaard Hyrm og Heslegaards Rismon blev nummer to, mens Karoline Rohmann tog tredjepladsen lige foran Thea Bech.

Se også: Se interviews: Tæt i U25-toppen

Du kan gense søndagens CDIU25 i vores videoarkiv senere i dag.

Se hele resultatlisten her

Husk:

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.
OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

PRIS:

  • Premium Medlemmer: 150 dkr (ca. 20 €) Fri adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5 -14. august 2022 – OG video on demand /fri adgang til videoarkiv.
  • Basic Medlemmer/pay pr view: 300 dkr. (ca. 40€). Adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5. – 14. august 2022 – Giver IKKE adgang til ikke videoarkiv/video on demand efterfølgende!

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Endnu en sejr til Theresa og Zwobber

I fredags vandt Blue Hors Zwobber (e. Blue Hors Zack) og Theresa Rosenkilde den internationale dressurklasse, CDIJ ved FEI World Championships Herning 2022.

Læs mere om den præstation her og gense klassen her

Og søndag morgen gentog ekvipagen successen. Denne gang viste de en kür på højt niveau, hvilket blev bedømt til 74.075 %.

Karla Marillo Skov og Barbylon D red sig ind på andenpladsen, mens Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl og Sammy JO blev treer.

Du kan gense søndagens CDIJ i vores videoarkiv senere i dag.

Se hele resultatlisten her

Husk:

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.
OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

PRIS:

  • Premium Medlemmer: 150 dkr (ca. 20 €) Fri adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5 -14. august 2022 – OG video on demand /fri adgang til videoarkiv.
  • Basic Medlemmer/pay pr view: 300 dkr. (ca. 40€). Adgang til LIVEstreaming på Zibrasport Equest d. 5. – 14. august 2022 – Giver IKKE adgang til ikke videoarkiv/video on demand efterfølgende!

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Holland fører i dressuren – Danmark er 3er

Publikum er strømmet til VM i Ridesport lørdag, hvor første del af holdmesterskabet i dressur er blevet afviklet. De bedste ryttere blev fuldt op ad den afsluttende midterlinje til taktfaste klapsalver fra det entusiastiske publikum.

Dagens første virkelig store bifald kom da den første danske rytter, Nanna Merrald Rasmussen, red på banen på den efterhånden legendariske avlshingst Blue Hors Zack. Parret leverede en top-præstation med deres hidtil bedste score i en Grand Prix, nemlig 76,724%.

Se også: Følg Riders Corner live fra VM i Herning

Den tyske hold-debutant Ingrid Klimke leverede et godt resultat med avlshingsten Franziskus, og gav dermed det tyske hold, der er regerende verdensmestre, en god start. Klimkes holdkammerat, Benjamin Werndl, der ligeledes er debutant i VM-sammenhæng, var ligeledes i topform, og ligesom Nanna Merrald red han også sin hidtil bedste Grand Prix på Famoso OLD. Det tyske hold ligger foreløbigt på andenpladsen.

Carina Cassøe Krüth var dagens 2. rytter fra det danske hold, og med den smukke hoppe Heiline’s Danciera scorede hun 76,863% og dermed overnatter det danske hold på 3. pladsen.

Det bedste resultat stod hollandske Dinja van Liere og den elegante hingst Hermés. Ekvipagen er foreløbigt i spidsen for konkurrencen med 78,835% og var også med til at bære det hollandske hold ind på en foreløbig førsteplads i holdkonkurrencen.

Konkurrencen om holdmedaljerne fortsætter i dag, søndag, med den sidste halvdel af Blue Hors FEI World Dressage Team Championship Grand Prix. Her er det Cathrine Laudrup-Dufours og Daniel Bachmann Andersens tur til at ride for det danske hold.
Link til foreløbigt individuelt resultat 

Link til foreløbigt resultat for hold

/Herning2022

Nanna og Zack sørgede for drømmestart til Danmark

Det danske dressurteam har fået den bedst tænkelige start på VM i Herning.

Nanna Merrald Rasmussen og 18-årige Blue Hors Zack red op til deres bedste, og der var ingen nerver at spore, selv om ekvipagen var første danske islæt i holdkonkurrencen, som bliver afgjort søndag.

Se også: Nanna Skodborg Merrald vandt sølv ved DM

Som altid, fristes man til at skrive, viste avlshingsten imponerende flotte øvelser i især galopprogrammet. Pirouetter, changementer og overgange sad i skabet, og de syv dommere var alle enige om, at Nanna og Zack skulle belønnes med flotte karakterer.

Nanna var meget tilfreds med Blue Hors Zack. Foto: Riders Notebook

76.724 % blev scoren for ekvipagen, og det betyder, at Danmark pt. ligger i front i holdkonkurrencen.

I aften skal Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera på banen, mens Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Laudrup-Dufour indtager Stutteri Ask Arenaen søndag.

Se også: Riders Corner with Cathrine Laudrup-Dufour – Herning 2022

Se resultatlisten her

Dansk sejr fra morgenstunden

CDIJ blev domineret af danske ekvipager, da konkurrencerne blev fløjtet i gang fredag. Læs mere her

Lørdag fortsatte de gode takter i CDIYR, som Zibrasport Equest streamede.

Kristian Würtz Green og Bovbjergs Zhivago kunne ingen hamle op med. Den unge fyr guidede vallakken sikkert gennem de svære øvelser, og dommerne gav 70.539 % for programmet, hvilket var nok til en sejr.

“Det er helt fantastisk heroppe. Det er noget af det ypperste. Der var fed opbakning, selv om det var tidligt,” fortæller Kristian om oplevelsen ved Herning2022.

“Jeg var godt tilfreds med ridtet.

Nu har vi hviledag i morgen, og så skal jeg ride mandag, hvor det foregår inde i det store arena. Jeg glæder mig til at prøve at mærke samme sus, som alle VM-deltagerne også får lov til.

Man fornemmer, der er helt en specielt stemning her i Herning. Vi hepper på hinanden. Man kan slet ikke forestille sig, hvor stort det er. Der er så mange dygtige heste og ryttere, og man bliver vildt inspirereret.”

Se også: Kristian Würtz Green om Zhivago: – En rigtig kammerat

Det er helt unikt heroppe

Andenpladsen indtog endnu en dansker – Maria Mejlgaard Jensen og Antango du Feuillard scorede 68.922 %.

Hun har også roser til overs for arrangementet i Herning.

“Mit ridt i dag er jeg rigtig tilfreds med. Anton er jo en powerfuld hest fra naturens side, så mit ‘main focus’ var at holde ham let og elegant. Det lykkedes super fint, hvilket gav os flere højdepunkter men der sneg sig desværre også et par ærgerlige dyre fejl ind – sådan er det med levende dyr!

Stemningen heroppe er helt unik og rammerne er virkelig imponerende! At ride ‘blandt’ verdenseliten giver virkelig blod på tanden og man kan jo ikke lade vær med selv at drømme stort om at ride sådan et mesterskab en dag”

“Jeg glæder mig især til at ride vores kür på Stutteri Ask Stadium på mandag – det bliver en kæmpe oplevelse, både i den fantastiske atmosfære, men også fordi det er en af mig og Antons sidste stævner som Youngrider, inden vi for alvor skal til at lege med de svære ting til Grand Prix.

Herning2022 er og bliver en oplevelse vi ikke glemmer lige foreløbig og jeg er så taknemmelig for at dele den med venner, familie og selvfølgelig min yndlings Anton,” fortæller Maria, som du selvfølgelig kan følge live på mandag på Zibrasport Equest.

Læs også: Ranglistevinder U21: Maria Mejlgaard Jensen

Maria Mejlgaard Jensen og Antango Du Feuillard Foto: Privat

Den norske rytter Carmen Grønvold Johannessen og Hoejgaardens Santos blev treer med 68.186 %.

Du vil senere i dag kunne gense klassen i vores video-arkiv.

Se med på Zibrasport Equest

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.

OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Danmark har trukket nr 16 ved VM i dressur

Danmark er en af medaljefavoritterne ved VM i ridesport i Herning. Holdkonkurrencen afvikles over lørdag og søndag under navnet Blue Hors FEI World Dressage Team Championship Grand Prix med den festlige medaljeceremoni søndag aften.  Dagens lodtrækning afgør startrækkefølgen i holdkonkurrencen. I alt er der 19 hold, som deltager i holdkonkurrencen med 3 eller 4 ryttere på holdet.  

Foruden nationerne, der har hold til start, er der også en et par nationer, som har individuelle rytter til start ved mesterskabet. Det gælder eksempelvis Indien og Den Dominikanske Republik.   

Nanna først for Danmark

Sidste års OL-værtsnation Japan har trukket start nr. 1, mens USA vil være det sidste hold i startrækkefølgen. Danmark har trukket start nr. 16, om dette siger den danske holdleder Anne-Mette Binder ifølge Dansk Ride Forbund:

“Vi er meget tilfredse med lodtrækningen i holdkonkurrencen. For få dage siden blev FEI’s World Ranking List offentliggjort, og vores VM-hold består af ekvipager, der ligger hhv. nr. 3, 4, 10 og 11 på listen, hvilket er absolut unikt og bekræfter det høje niveau i dansk seniordressur. Med den valgte startrækkefølge har vi verdensranglistens nummer 4, Carina Cassøe Krüth og ’Danse’ til start lørdag, og vi har nummer 3, Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos til start søndag, så strategien er, at det danske landshold både starter og slutter stærkt.” 

Der skal således to danske ryttere i aktion i morgen lørdag, mens de to andre først skal ride søndag. Det er Nanna Merrald Rasmussen med starttid kl. 13.44 og Carina Cassøe Krüth med starttid kl. 19.27 der skal ride i morgen, mens Daniel Bachmann Andersen og Cathrine Laudrup-Dufour skal ride søndag med starttider henholdsvis kl. 15.47 og 19.18. 

Den fulde startrækkefølge: 

1: Japan 
2: New Zealand 
3: Norge 
4: Schweiz 
5: Portugal 
6: Finland 
7: Østrig 
8: Irland 
9: Polen 
10: Frankrig 
11: Spanien 
12: Belgien 
13: Storbritannien 
14: Australien 
15: Holland 
16: Danmark 
17: Sverige 
18: Tyskland 
19: USA 

Link til den officielle startliste

Så er startrækkefølgen klar til VM i dressur

Stærk dansk startrækkefølge
Ved store mesterskaber er startrækkefølgen altid interessant, og holddressuren ved VM er bestemt ingen undtagelse. Ifølge elitesportschef og holdleder for dressurrytterne Anne-Mette Binder endte lodtrækningen med en optimal og meget stærk startrækkefølge for Danmark:

“Vi er meget tilfredse med lodtrækningen i holdkonkurrencen. For få dage siden blev FEI’s World Ranking List offentliggjort, og vores VM-hold består af ekvipager, der ligger hhv. nr. 3, 4, 10 og 11 på listen, hvilket er absolut unikt og bekræfter det høje niveau i dansk seniordressur. Med den valgte startrækkefølge har vi verdensranglistens nummer 4, Carina Cassøe Krüth og ’Danse’ til start lørdag, og vi har nummer 3, Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos til start søndag, så strategien er, at det danske landshold både starter og slutter stærkt,” lyder det fra Anne-Mette. 

Den endelige startrækkefølge ser således ud:

Lørdag den 6. august:

  1. Nanna Merrald Rasmussen / Blue Hors Zack (nr. 10 på FEI’s World Ranking List – dog med Atterupgaards Orthilia og ikke Blue Hors Zack). Nanna starter som nr. 16 kl. 13.44.
  2. Carina Cassøe Krüth / Heiline’s Danciera (nr. 4 på FEI’s World Ranking List). Carina starter som nummer 43 kl. 19.27. 

Søndag den 7. august:

  1. Daniel Bachmann Andersen / Marshall-Bell (nr. 11 på FEI’s World Ranking List). Daniel starter som nummer 70 kl. 15.47.
  2. Cathrine Laudrup-Dufour / Vamos Amigos (nr. 3 på FEI’s World Ranking List). Cathrine starter som nummer 89 kl. 19.18.

Følg med live på DR2
DR2 sender live fra holdkonkurrencen på følgende tidspunkter:

Lørdag den 6. august:

  • Kl. 11-14.20
  • Kl. 15.20-20.00

Søndag den 7. august:

  • Kl. 11.14.20
  • Kl. 15.20-20.00

Kilde: DRF

Se med på Zibrasport Equest

Se alle CSI- og CDI-klasser samt flere spændende sideevents, interviews m.m. på Zibrasport Equest under ECCO FEI World Championships Herning 5. -14. august 2022.

OBS! Alle VM-klasser kan ses på Clip My Horse og mange klasser kan ses på DR (Se hvilke her)

Start- og resultatlister

Læs mere om de øvrige events ved Herning2022, som du kan følge LIVE på Zibrasport Equest

Alle dressurheste gennem besigtigelse ved VM i Ridesport

Hestene bliver besigtiget af en veterinærkommission samt repræsentanter for Ground Jury. Morgensolen skinnede over hestene, der blev fremvist i god form. Alle de fremviste heste blev godkendt. 

Den obligatorisk besigtigelse er adgangsbilletten til at deltage i konkurrencerne ved VM i Ridesport. Mesterskaberne bliver udover morgenens besigtigelse indledt med den såkaldte ”familiarisation”, hvor hestene får mulighed for at vænne sig til den store bane på Stutteri Ask Stadium. Resultatet fra besigtigelsen indgår ligeledes senere på dagen, når der er lodtrækning om startrækkefølgen til morgendagens konkurrence.  

Hovedparten af hestene blev fremvist af deres egne ryttere, med undtagelse af et par hingste, der blev fremvist af deres grooms iført ridehjelm af sikkerhedshensyn. 

Friske heste

Besigtigelsen forløb som forventet fredeligt – dog var der nogle få heste, der var meget friske og energiske. De danske heste var blandt de mest friske, med undtagelse af Cathrine Dufour-Laudrups Vamos Amigos, der tog det hele med ophøjet ro.  

Det tyske hold er regerende verdensmestre. De indledte med Ingrid Klimke og hendes hingst Franziskus, der begge er en del af det tyske dressurlandshold for første gang. Ingrid Klimke har dog været meget succesfuld i en anden ridedisciplin, military.  
Det tyske hold har yderligere to debutanter, nemlig Frederic Wandres og Benjamin Werndl. Det fjerde medlem på holdet er Isabell Werth, der er regerende verdensmester fra VM i 2018. I Herning skal hun ride på sin nyeste mesterskabshest, DSP Quantaz. 

Èn gang til

En håndfuld heste måtte fremvises mere end en gang, men efter besigtigelse af 94 heste fik alle heste det eftertragtede ”godkendt”.  

Bemærk: En af de hestene fra det New Zealandske hold blev ikke fremvist til besigtigelsen denne morgen. Holdet har stadig mulighed for at fremstille hesten, til re-besigtigelse lørdag morgen, hvis det vurderes at hesten er klar. 

/ Herning2022


Velkommen – og smil til fotografen

Inde på staldområdet i et roligt hjørne ved siden af de to opvarmningsbaner har FEI’s medieteam opsat et fotostudie med et stort lærred – stort nok til at bruge som baggrund for en hest i fuld figur. Rytterne ankommer i fuld konkurrenceuniform med jakker fyldt med ornamenter fra tidligere bedrifter. 

Fotograferne Mehmet Akdag og Jonas Franke har adskillige personer til at assistere. Det er ikke altid nemt at få en hest til at ”smile” til kameraet, altså at rejse ørerne og se opmærksom ud. En af assistenterne afspiller en lyd – en hest der vrinsker er den mest populære, og giver det bedste resultat.  
Rytterne er nemmere og mere bevidste om, at det er vigtigt at tage sig ud fra sin bedste side. Når alt kommer til alt, så er det dette billede, der vil blive vist til millioner af seere, når der bliver streamet og sendt TV-signal til hele verden. 

Foto: Herning2022

Hele dagen, og flere dage i træk, står rytterne og deres heste i kø sammen med officials, chef d’Equipes og landsholdsdyrlæger. Uden for fotostudiet kan hestene græsse lidt eller bare kigge nærmere på deres holdkammerater eller konkurrenter. 

Slutresultatet er fritlagte billeder, der bliver brugt på storskærmene, når ryttere og heste skal præsenteres på banerne. TV-stationer bruger også billederne på forskellig vis.

Foto: Herning2022

/Herning2022

Bliv klar til VM med det nye special edition Riders NOTEBOOK magasin

I anledningen af ECCO FEI World Championships i Herning giver vi dig en online særudgave af magasinet Riders NOTEBOOK på engelsk, hvor du kan komme tæt på flere af de fantastiske ryttere, som skal ride ved VM i en af de fire discipliner.

Magasinet byder på en eksklusiv blanding af de bedste artikler med prominente ryttere fra arkiverne krydret med nye spændende artikler og portrætter, som gør dig klogere på danske såvel som internationale ryttere. Glæd dig til bl.a. at læse om Sveriges ukronede springdronning Malin Baryard Johnsson, Ingrid Klimkes rejse fra military til dressur, medaljekandidaterne i paradressur, den danske voltigør Amanda Staalsø og Cathrine Laudrup-Dufour og Cassidys historie sammen.

Du får samlet 100 siders spændende læsning, som gør dig fuldstændig klar til at følge verdensklasse dressur, spring, paradressur og voltigering henover 10 spændende dage i Herning!

Læs Riders NOTEBOOK: Herning2022 – The Magazine GRATIS her