Eneby gård uden for Stockholm var det rene idyl i 80’erne – en gård med en masse dyreliv, op mod 100 heste og en utrolig populær rideskole med en karismatisk ridelærer, som var kendt for at være dygtig til at få sine elever til at præstere. Populariteten fortsatte ind i 90’erne, men under overfladen lurede den barske sandhed. Pludselig begyndte anklager om overgreb af den dygtige ridelærer, Jerry Jahn, nemlig at vælte ind fra de unge staldpiger, og disse anklager førte i 1991 til en dom på to år for sexovergreb.
Men her slutter sagen ikke. Langt fra. Både under og efter afsoningen blev der hos mange sået tvivl om, hvorvidt Jahn rent faktisk var skyldig i overgrebene. Mange var overbeviste om, at pigerne anklagede ham for overgreb, fordi de ikke fik lov til at ride på de bedste heste, og den svenske tv-station SVT fulgte efter med en dokumentar om sagen, som fastholdt, at Jahn havde været uskyldigt dømt. Den karismatiske ridelærer vendte derfor naturligt tilbage til sit virke efter afsoningen, og hestebranchen modtog ham med åbne arme.
“Far er på arbejde”
Men bag lukkede døre fortsatte psykisk og fysisk vold på familien. I bogen “Fars pige på hestegården”, som netop er udgivet på dansk lydbog, fortæller datteren Sophie Jahn sin personlige beretning om at vokse op på den berygtede hestegård, som faren fik forvandlet fra en anerkendt rideskole til et sandt mareridt for familie såvel som rideskolepigerne.
”Jeg vidste ikke, at min far var i fængsel. Min mor sagde, at han var på arbejde,” fortalte Sophie, da hun i går morges gæstede Go’ Morgen Danmark. Sophie var ganske lille, da sagen om hendes far i første gang rullede, og hun var derfor ikke bevidst om, hvad der egentlig foregik. Men da hendes far blev løsladt før tid, og han kom tilbage til livet på gården, gik der ikke lang tid, før Sophie selv fik farens problematiske adfærd at mærke.
Bange for faren
“Vi var konstant eksponeret for negativitet,” fortæller hun og uddyber med flere eksempler på, hvordan hendes far udsatte hende og søsteren for grænseoverskridende adfærd. F.eks. kunne han finde på at vække dem midt om natten og tvinge dem ud for at ride svære øvelser på de unge heste, som ikke var tilredet, hvilket skabte nogle meget farlige situationer. Men som Sophie fortalte i Go’ Morgen Danmark: ”Jeg var mere bange for min far end for hestene”.
Sophies mor gjorde ikke synderligt for at forhindre de fysiske og psykiske overgreb, som hendes mand foretog sig på døtrene, men Sophie bærer ikke nag. ”Min mor var kun 14, da hun mødte min far, så hun var selv et offer for min far. Jeg var meget bekymret for hende,” fortæller Sophie, som også med egne øjne bevidnede, at hendes far havde en staldpige med i soveværelset, da hendes mor ikke var hjemme.
Kidnappet fra skole
Tvivlen om Jerry Jahns skyld eller uskyld forblev blandt det svenske folk helt frem til hans død i 2018, men spørger man Sophie Jahn, er der absolut ingen tvivl. ”Min far kidnappede mig og min søster fra skole, da min søster gik til politiet. Han tvang hende til at trække det tilbage,” fortæller hun.
Du kan lige nu høre hele Sophie Jahns personlige fortælling som “Fars pige på hestegården” helt eksklusivt på lydbogstjenesten Mofibo.
Dansk-amerikanske Viggo Mortensen er en mand med mange talenter: Forfatter, musiker, poet, fotograf og anerkendt skuespiller. Han taler 7 sprog, og i 2002 startede han det lille forlag Perceval Press, der også har udgivet hans fotobog Horse Is Good – en visuel kærlighedserklæring til heste.
Viggo Mortensen er nemlig hestemenneske og en brændende fortaler for hestevelfærd. Især når det kommer til Amerikas vilde mustanger. Filmelskere ved, at han kan ride og ofte tager den hest med sig hjem, som han har redet på i film. Blandt andet købte Viggo Ureaus, hans hest i Ringenes Herre trilogien, da produktionen var færdig. De to knyttede et helt særligt venskab på filmsettet ifølge Viggo. ”Og så var der Kenny, ham red jeg i begyndelsen af De to Tårne (anden film i trilogien red.). Han var så nem og rolig, og jeg syntes, at Ureaus skulle have en ven.” siger Viggo (selvfølgelig skulle han det…).
Begge heste blev opstaldet hos en dyrlæge på New Zealand og modtog jævnligt besøg fra deres berømte ejer. Læs om hestene på Ringens Herre-filmene her.
En mustang i verdens hårdeste ørkenløb Efter at have spillet Aragorn i Ringenes Herre, indspillede Viggo i 2004 filmen Hidalgo. Den er løst baseret på legenden om en amerikansk distancerytter, Frank T. Hopkins, der med sin plettede mustang, Hidalgo (gentleman på spansk), deltog i det berømte 3000 miles Ocean of Fire løb tværs over ørkenen på den arabiske halvø mod beduiner på renracede fuldblodsarabere. Præmien var den nette sum af 100.000 dollars – og han vinder… selvfølgelig.
Dette skulle efter sigende have fundet sted i slutningen af 1800-tallet, selvom nogle forskere og historikere postulere, at Hopkins, tidligere rytter for pony-ekspressen og en del af Buffalo Bills Wild West show, har opdigtet historien.
Trailer for Hidalgo
At filme Hidalgo betød, at Viggo måtte tilbringe mange timer i sadlen. ”En stor del af forberedelserne, udover at sætte sig ind i hvad den historiske periode handlede om, var at ride så meget, som jeg kunne. Altså genvinde min balancen og blive fortrolig med den hest, jeg skulle ride i filmen,” fortæller Viggo.
”Jeg tror, din krop husker de ting, du lærte, da du var barn. Nogle gange kan du genetablere det, du kunne som barn bare ved at genopfriske det. Som dreng galoperede jeg i fuld fart uden sadel hen over markerne uden at tænke på huller eller myretuer. Men man er mere forsigtig som voksen, og man tænker meget på eventuelle konsekvenser. Hvis hesten springer rundt og ikke lytter til dig, når du rider uden sadel, så er det mere skræmmende!”
De to stjerner, hesten og skuespilleren, knyttede særlige bånd Viggo lærte at ride som barn, da hans familie flyttede til Argentina, det var også her, han lærte at tale flydende spansk.
”Den klassiske argentinske ridestil er ikke så forskellig fra det at ride western. Du bruger dine ben og rider med løse tøjler. Hidalgos træner, Rex Peterson, var en Nebraska Cowboy, og han hjalp mig rigtig meget.”
Peterson havde udvalgt fem rødbrogede heste til filmen. RJ, DC, Doc, Oscar og TJ. De havde alle forskellige talenter og opgaver på settet. RJ var blandt andet den bedste trickhest, DC bedst til de lange ridt, og TJ fik et helt særligt forhold til filmens stjerne. Viggo købte ham efterfølgende.
”Jeg havde ingen intentioner om at købe en hest fra filmen, men jeg kunne virkelig, virkelig godt lide TJ – også kendt som RH Tecontender. Han var kun omkring 150 cm i stang, lærenem og selv om han var hingst, var han meget afslappet under optagelserne. Han var ikke bange eller nervøs for lyset, kameraerne eller noget andet.”
Hans intelligens og evner var i så fin tråd med Hidalgos historie, fortæller Viggo også. Viggos egen karakter, Frank Hopkins, var en meget afslappet cowboy, der kun slog fra sig, hvis nogle gjorde grin med hans hest, som han kaldte ’lillebror’.
Nobody puts baby in a corner – and nobody hurts Viggos horse!
Problemet med de plettede heste Men før nogle af de mange action-scener i Hidalgo blev optaget, var der et stort problem med de fem ’Hidalgoer’. Som ved snefug, er der ikke to brogede heste, der ligner hinanden i pletter og form, og det at få dem til at synes identiske blev lidt af et mareridt. Frisører og make-upartister afprøvede alle de ideer, de kunne komme på – men intet virkede.
“Vi skulle i gang med at filme, og vi prøvede alle slags farver og make-up op hestene, men vi kom bare ingen vegne,” husker Peterson. Gode råd var dyre, men heldigvis introducerede Garrett Immell så en ikke-giftig form for maling, og det virkede perfekt. Lige pludselig var det svært at skelne hestene fra hinanden. (I dag er Immell kendt for sine proteser og special-effekts på store Tv-serier som The Walking Dead.)
Ingen heste kom til skade Action-scenerne er meget overbevisende på film, men som altid, skete der meget bag kamerarene for at skabe denne følelse af virkelighed. Et eksempel er scenen, hvor Hopkins og hans hest springer ud fra et kørende lokomotiv. For at det kunne lade sig gøre var gulvet i toget lavet af gummi, og selve lokomotivet blev trukket af en bil, der kørte meget, meget langsomt – knap og nap i gå-tempo. En stuntrytter, altså ikke Viggo, red på en af de malede stuntheste, og kameraets vinkel fik springet til at se højere ud, end det egentlig var.
Et andet sted i filmen leder Hopkins Hidalgo op ad en skibsrampe. Her møder de en meget utålmodig mand med en høtyv, og det udvikler sig til en nævekamp mellem de mænd. Alt dette fandt sted på et specielt bygget set. For at fange hestens opmærksomhed, stod træneren bag skuespilleren med stang, hvortil der var vedhæftet en klud. Hidalgo fokuserede på kluden og prøvede at bide i den, hvilket skabte illusionen om, at han var irriteret. Høtyven havde ingen skarpe ender, og kampen var øvet mange gange, for at give hesten mulighed for at vænne sig til larmen og uroen.
Den visuelt flotte væddeløbsscene
500 heste i den afsluttende scene Uanset om man er fan af filmen eller ej, så er det svært ikke at være imponeret af den sidste scene. Her slipper Hopkins sin elskede hest fri på Montanas prærie, og den løber frit med flokken af vilde heste.
Omkring 500 heste blev brugt til scenen. Det ser ud til, at de indhegnede heste bryder igennem et træhegn, men det er selvfølgelig nøje konstrueret. Fire træner stod inde bag flokken af heste og sørgede for at de løb ud ad åbningen, hvorfra de så løb omkring 2500 meter i deres eget tempo.
26 wrangler, film-personale, instruktøren og en helikopterpilot var klar til at tage imod hestene og filme de nødvendige scener. Der var selvfølgelig også dyrlæge til stede, og hestene blev talt og undersøgt efter hver prøve og efter den afsluttende optagelse.
En af bekymringerne med den specifikke scene var de mange gnavere og grævlinger, der levede i jorden, hvor hestene skulle løbe. Problemet blev løst ved, at de lokale Black Feet indianere fangede dyrene og transporterede dem væk fra filmsettet. Derefter blev der formet en ’hul-patrulje’ af film-crewet, der fyldte hullerne med jord og sten, så enkelte efterladte jord-boere stadig kunne finde vej ud, samtidig med at grunden blev gjort sikker for heste i løb. Det var den største scene med frie heste i løb, der nogensinde var filmet, og det hele varede ca. 4 minutter i den færdige film.
500 heste var med til gøre den scene til noget helt særligt
Hesten er stjernen Hidalgo fik blandede modtagelser af kritikere og anmeldeler, men en ting alle kunne blive enige om – der var mange fantastisk flotte scener, og Viggo Mortensen var en real-live troværdig heste-mand. Og derfor giver det mening at slutte artiklen af med et lille citat fra New York Times anmeldelse af filmen:
“Hidalgo er en smuk mustang med et hvidt ansigt og brune pletter over hvert øje.. Han har flere glamourøse close-ups end Joan Crawford havde i hele sin karriere (og også en meget bedre hår-stylist)...”
H for hest er skrevet af Charlotte Berwald og udgivet af forlaget Superluxi 2022. På nuværende tidspunkt er der tre bind, og her møder vi den helt og særdeles hestetossede pige, Iben, der stort set ikke har andet end pony på hjernen (og hjertet), og hvis største ønske er at blive en dygtig springrytter.
“Den aften havde jeg ualmindelig svært ved at falde i søvn. Saltana var galoperet ind i min hjerne og havde erstattet den med sort glimtende pels og massevis af tårnhøje spring, som vi skulle klare. Saltana og jeg. Saltana og Iben, den nye superekvipage.“
Det hele går meget nemt i Ibens forestilling, men som det er med heste, så er det ikke altid så nemt i virkeligheden, og det må Iben da også erkende, da hun til at starte med skifter rideskole og må sige farvel til sin ynglingspony Candy, og da hun senere begynder at arbejde med den nervøse pony Saltana.
Humor og faglighed
H for Hest er skrevet med selvindsigt og humor, og de fleste børn (og voksne) kan nok identificere sig med Ibens heste-mani og følelsen af, hvor uretfærdig verden er, når man ikke må få sin egen pony. Forfatter Charlotte Berwald er god til at flette fine små fagligheder ind i historien, så læseren ikke kun er underholdt undervejs, men rent faktisk også lære lidt om det at have hest og hestehold.
Hver bog slutter med Ibens Hesteskole, hvor ord og begreber i hestesporten bliver forklaret på en rigtig god måde. Desuden er bogserien i et lækkert og gennemarbejdet design, der både pynter på bogreolen og taler til den unge generation.
Om forfatteren
Charlotte Berwald (f. 1990) lever og ånder for heste. Hun har ikke været stævnerytter i mange år, da hun efter et fald fra hesteryg måtte opgive at springe. I stedet er hun ponyejer og stiller sine ponyer til rådighed for talentfulde ryttere. På den måde har hun været med til at skabe en masse dygtige springryttere.
Charlotte har en bred viden omkring heste og ridning, som hun gerne vil dele ud gennem sine bøger. Hun har tidligere udgivet serien Ponyakademiet, hvor der ind til videre er udkommet fem bøger. Bøgerne i serien om Ponyakademiet er solgt i mere end 1000 eksemplarer.
Søs Fejerskov-Quist rider og avler islandske heste, og for år tilbage, da hun var aktiv konkurrencerytter, var hun ofte afsted med heste til stævner i weekenden. For Søs gav det derfor god mening at bruge sin hestetrailer til opvarmning inden start.
Det at være fysisk klar til opgaven, inden hun skulle ind og præstere, betød nemlig noget for det samlede resultat. Helt konkret kunne Søs se, at når hun og hendes datter var blevet varmet ordentligt op, så var deres karakterer højere i det samlede resultat.
“Jeg følte, der var et behov for at kunne varme op med strækøvelser m.m., inden jeg skulle ride, og det foregik jo ude på parkeringspladsen eller i en boks, for som ryttere har vi ikke noget omklædningsrum eller lignende, når vi kører til stævne.”
Søs’ trailer som mobilklinik. Foto: Privat
En god ide skal deles
Søs, som står bag RytterYoga® hos Fit2Ride, erkendte også, at traileren var det perfekte sted til både den vigtige opvarmning men også som mobilklinik. Der er plads til både briks og andet udstyr, og rytteren kan være i sit eget lukkede rum både før og efter sit ridt.
“Jeg tilbød derfor at køre rundt og vise, hvordan man kan varme op inden ridning, og hvordan traileren kan bruges både til træningsrum og behandlerum. Det var en ide, jeg gerne ville give videre. Ydermere er der meget ro i traileren, og man kan både træne eller forberede sig mentalt. Når bagsmækken bliver lukket, er man i sin egen sfære, og det er vigtigt, inden man skal ind og præstere,” siger Søs.
Et walisisk eventyr
Søs har en Ifor Williams trailer, og da hun fandt ud af, at der var ved at blive lavet en dokumentarserie om walisiske eksporteventyr herunder Ifor Williams, tog hun i 2011 kontakt til kontoret i Wales, og fortalte hvordan hun brugte traileren til både transport af heste og som mobilklinik.
Bag dokumentaren stod selskabet Boomerang, og de syntes, det var meget interessant. De havde aldrig før set, at en trailer blev brugt så specifikt til andet end hestetransport. Inden Søs så sig om, var der et helt filmhold på vej til Danmark, og vært på programmet var skuespiller Steffan Rhodri, der blandt andet er kendt for rollen som Reginald Cattermole, ansat i Ministeriet for Magi, i Harry Potter og dødsregalierne. Rhodri selv er tidligere rytter, og har derfor en stor interesse for heste, ligesom han er et stort og populært navn i Wales.
”Filmholdet var her i to dage og det var et kæmpe setup. Jeg skulle finde en location og kontaktede derfor Skovrødgaard i Birkerød, hvor vi fik lov at filme. Der var rigtig mange ting, der skulle falde på plads. Det var meget, meget specielt,” lyder det fra Søs.
Søs Fejerskov-Quist taler med filmholdet fra Wales. Foto: Privat
Skuespilleren fik også behandling
I videoen følger man Søs, fra hun sætter sig ud i bilen, og kører til Skovrødgaard med trailer og derefter udfører behandlinger i traileren. Dressurrytter Louise Zinglersen, en af Søs’ klienter, modtog behandling under optagelserne, men også Steffan Rhodri fik en behandling i traileren og udtalte efterfølgende til Welsh Icons News:
”Søs brugte tid på at hjælpe mig med at rette op på min kropsholdning, og jeg fik meget ud af det udstyr, hun havde med – inklusive hendes Balimostol, en special-skammel, der fordrer brugerne til at sidde korrekt og i balance. Jeg blev særlig glad for stolen og ville have taget den med hjem, hvis det havde været muligt, fordi jeg havde det rigtig godt efter at have brugt den.”
Søs’ egne optegnelser fra dagen lød således:
Det foregik på den måde, at jeg for så vidt skulle gøre som jeg plejer, når jeg tester og træner en rytter, men undervejs kom der en del spørgsmål. Steffan fortalte mig først på engelsk, hvad han ville spørge mig om, derefter stillede han mig spørgsmålet på walisisk (et skønt sprog, som er absolut umuligt at forstå en lyd af) – jeg skulle så svare på dansk og bagefter fortælle på engelsk hvad jeg lige havde sagt… puha… til sidst fik man blandet et par sprog sammen. Vi filmede trods alt hele dagen.
I sidste ende blev serien om Ifor Willams på seks afsnit. Serien handlede om Ifor Williams rejse, og hvordan deres produkter er og bliver brugt gennem tiden. Et helt afsnit var dedikeret til Søs og hendes mobilklinik.
Søs Fejerskov-Quist behandler dressurrytter Louise Zinglersen under optagelserne. Foto: Privat
Fit2Ride og RytterYoga®
Søs Fejerskov-Quist har siden 2009 været indehaver af Fit2Ride, og har udviklet RytterYoga® som hun har skrevet om i både bøger og artikler. Søs har også en blog på Riders NOTEBOOK.
CPH:DOX, også kendt som Copenhagen International Documentary Festival, løber af stablen fra den 23. marts til den 3. april 2022.
Her bliver en række film præsenteret for publikum – og i år er der også noget for de hesteinteresserede.
“Ponylove” er en serie for børn, og bliver beskrevet således:
“Fart, fællesskab og følelser. Eva Marie Rødbros serie om en gruppe teenage-pigers forhold til deres heste når hele følelsesregisteret rundt, men er frem for alt en stærk ungdomsserie med hjerte.
Instruktør Eva Marie Rødbro inviterer os ind i hestepigernes verden i en ærlig og kærlig fortælling om en gruppe teenagepigers venskaber og følelser for de store dyr.
“Ponylove” er en serie, der viser alt andet end det vi forestiller os om de såkaldte hestepiger, og vi møder frygtløse og stærke unge kvinder der er vilde med fart og fællesskab – og deres heste.
Især scener, som da en hestehvisker oversætter Veronikas hests følelser, og da Kaya siger farvel til sin pony gennem mange år, er heartbreaking. Hestene kan nemlig give pigerne noget, intet menneske kan.”
Se den i biograferne
Er det noget for dig, så har du chancen for at se “Ponylove” i flere københavnske biografer i forbindelse med festivalen:
Den amerikanske skuespiller Bill Pullmans karakteristiske stemme tager seeren med på en spændende rejse i den nye PBS-dokumentar Nature: American Horses, som udforsker historien om hesten, og hvordan forskellige racer var med til at forme det amerikanske landskab. Det viser sig, at Independence Day og Spaceballs-skuespilleren ved en del om heste selv.
Pullman fordeler sin tid mellem New York og sin Montana-ranch, og som rancher har den populære skuespiller en enorm respekt for miljøbevarelse og de jorder, hvor hestene og andre dyr strejfer. Han fortæller til ABC Audio, at forbindelsen mellem mand og hest stikker dybt:
“Man lærer så meget om, hvad det er at være menneske ved at være omkring heste.”
Skuespilleren husker også tydeligt sin første ridetur som barn.
“Det var en pony, så den var virkelig nem at komme op på,” siger han. “Det var bare at springe op på hesten, ingen sadel eller noget andet, og bare … sidde deroppe og mærke den forbindelse til et dyr, der er større end dig selv!”
Nature: American Horses centrerer om fire specialracer: Appaloosa, Morgan Horse, Mustang og American Quarter Horse, og i et klip fra dokumentaren nedenfor fortæller Nez Perce indianerne om deres forhold til de appaloosaerne. Læs også True Appaloosa: En fantastisk film og historie.
Nature er en prisvindende PBS-signaturserie skabt af The WNET Group.
En firbenet Hollywood-stjerne er død af komplikationer fra kolik. Popcorn Deelites var en af mange heste, der portrætterede den berømte Seabiscuit i den Oscar-nominerede film fra 2003. Han døde i en alder af 24 år efter at have været pensioneret på Old Friends Thoroughbred Farms siden 2005.
Old Friends annoncerede Popcorns bortgang i en pressemeddelelse og via sociale medier torsdag i sidste uge. Popcorn, eller Pops, som han blev kendt hos Old Friends, havde en beskeden løbskarriere, før han blev filmstjerne i rollen som Seabiscuit over for Tobey Maguire. Han fortsatte sin karriere efter filmen, og det blev til 58 løb med 11 sejre og en samlet karriereindtjening på $56.880 (omkring 373.000 kr)
Scene fra ‘Seabiscuit’ der gengiver matchløbet mellem Seabiscuit og War Admiral
Pops optrådte i flere nøglescener i Seabiscuit, inklusive det store løb mod Triple Crown-vinderen War Admiral. Hall of Fame-jockeyen Gary Stevens, der spillede den legendariske rytter George Woolf i filmen, havde kun venlige ord til sin tidligere medstjerne.
“Han var min go-to guy i alle de store scener,” sagde han i en udtalelse fra Old Friends. “Han vandt ikke kun rigtige løb i virkeligheden, han vandt også det berømte storløb som Seabiscuit. Han var venlig, hurtig og en god ven, der levede sit liv på Old Friends på folden ved siden af min anden kammerat, Silver Charm. “
“Pops Hollywood-historie gjorde ham selvfølgelig til en enorm fanfavorit,” sagde Old Friends’ Michael Blowen. “Men det, der virkelig vandt folk over, var hans varme personlighed og venlige opførsel. Fans forgudede ham, og han forgudede fansene. Han vil blive meget savnet her på gården.”
Så du med søndag aften, da TV2 sendte første afsnit i miniserien om Margrete den første? Trine Dyrholm spiller titelrollen som fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder, som var Margretes korrekte titel.
I dramaet indgår masser af heste, og netop disse dyr var ved at få skuespilleren til at sige nej til at medvirke i projektet.
Trine er nemlig langt fra begejstret for heste. Det fortæller hun i et interview på TV2. Faktisk har angsten været så dominerende, at hun indtil nu ellers har nægtet at medvirke i produktioner, hvor hun skulle sætte sig i sadlen.
“Jeg var nok overvældet af de kræfter, der er til stede i sådan et dyr. Egentlig har jeg altid været fascineret af heste, som, jeg synes, er meget smukke. Så det var ikke, fordi jeg ikke ønskede det. Men jeg havde aldrig redet før, og det var helt nyt for mig.”
Tøjlede angsten
Heldigvis besluttede Trine sig for at udfordre sin frygt – ifølge TV2 modtog hun rideundervisning og fik masser af støtte fra filmens instruktør Charlotte Sieling, der selv er rytter.
“Jeg fik den fineste hest, og vi havde nogle meget dygtige folk dernede til at hjælpe til. Så alt var godt. Og heldigvis kan man jo snyde lidt indimellem, hvis der er brug for det…
Jeg bliver aldrig den store rytter. Men jeg synes, at jeg fik kureret min angst for heste.”
Zappede du forbi DR2 søndag formiddag, så kunne du nyde flere timer i selskab med smukke heste, imponerende landskaber og forskellige kulturer.
Den canadiske antropolog og dokumentarfilmproducent Niobe Thompson rejste i 2018 rundt i verden for at blive klogere på hestens oprindelse – og det kom der “Equus” ud af.
DR beskriver filmen med følgende ord:
Der er ikke noget andet dyr, der har betydet så meget for menneskene. De er større, stærkere og hurtigere end os – og fra det øjeblik vi satte os op på disse storslåede dyr, var vores verden formet af hestekræfter. Den canadiske antroplog Niobe Thompson tager os med på en tur verden rundt og tilbage i tiden for at se på hestens historie. Hvad er det, der gør heste og mennesker så gode sammen?
Hesten ændrede alt. Men hvordan opstod båndet mellem os? Den canadiske antroplog Niobe Thompson vil undersøge, hvordan vores forfædre opdagede, at hestene kunne blive vores venner. Han vil rejse tilbage i tiden til de første ryttere – og se, hvor meget vi står i gæld til deres ukendte kultur. Hvordan fandt et menneske på at sætte sig op på en hest? Og hvem var de første mennesker, der red på heste?
Heste og mennesker har været på en lang rejse sammen. Men det vilde dyr, som vi tæmmede for længe siden, er nu blevet til over 400 vidt forskellige racer. Den canadiske antropolog Niobe Thompson dykker ned i hestenes historie. Han ser tilbage på menneskenes forhold til heste. Hvordan vi har formet hestene – og hvordan de har formet os.
Hesteassisteret terapi henvender sig især til voksne sensitive kvinder, der som forfatteren selv, er i risiko for at opleve stress og angst. Anna Maria Olsen er uddannet læge og har i sine år som praktiserende læge brugt samtaleterapi til lindring af stress og angst samt bearbejdning af sorg og traumer.
Hertil har hun uddannet sig hesteassisteret terapeut, og kombinerer nu de to specialer i sin bog, som skal være med til at integrere behandlingsformen i det danske landskab for mental sundhed på linje med den udbredelse, der ses i vores nabolande som Tyskland, Sverige, Norge og Holland.
Beroligende adfærd og accept
Som sociale flokdyr har heste en særligt udviklet sensitivitet, som de anvender for at sikre, at hele flokken er i trivsel og klar til flugt, hvis en fare skulle dukke op. Hestene er således optagede af, at alle i deres flok er i ro og harmoni, og den evne bruger Anna Maria Olsen til at skabe ro og tillid blandt de klienter, hun har med ud til hestene under terapien.
Hestenes beroligende adfærd gør klienterne i stand til at åbne op og tale om det, der fylder i dem. I sam- spillet med naturen og hestene skabes en tillidsfuld situation, hvor introverte og sensitive mennesker kan føles sig trygge og accepterede. Hestene dømmer ikke men fornemmer mennesket de står over for og dets følelser, og deres reaktioner og adfærd bliver udgangspunktet for Anna Maria Olsens samtaler med sine klienter.
Baggrund og øvelser
Hesteassisteret terapi er rettet både mod kvinder, der ønsker selv at arbejde med deres stress og angst og mod andre behandlere, der vil inddrage heste i deres terapi. Anna Maria Olsen giver først en indføring i hvorfor og hvordan hun bruger hestene som sine assistenter i sit terapiarbejde og hvordan hun i praksis griber det an. Herefter giver hun konkrete anvisninger til øvelser, der er tilpasset de behov, de sensitive, introverte kvinder oftest har.
Der er således både konkrete øvelser som for eksempel ’Søndagstopmøde’ og ’Klarhed 10’, samt forløb for meditationer tilpasset efter niveau og erfaring.
For ryttere og hestefolk er det særligt interessant at læse betragtningerne om rideangst. Rideangst er noget, rigtig mange kender til, men kun ganske få taler om det. Det er svært at indrømme over for sig selv og andre, at man pludselig er blevet bange eller utryg, for det man elsker allermest. Ifølge Anna Maria kan hesteassisteret terapi også afhjælpe rideangst, som ofte er en blanding af gammel ignoreret angst og tidligere erfaringer. Forfatteren deler også nogle konkrete vejrtrækningsøvelser, der hjalp hende med at få bugt med sin rideangst.
“Grunden til at hesteassisteret terapi er en effektiv metode til at lindre angst, er fordi hestene med deres nærvær giver os mennesker kontakt til tanker, følelser og krop. Når vi får italesat angsten, opløses den helt naturligt,” skriver Anna Maria Olsen.
Hesteassisteret terapi kan købes i alle landets boghandlere, netboghandlere og på www.naturensommedicin.dk
Titel: Hesteassisteret terapi Forfatter: Anna Maria Olsen Udgivelsesdato: 25. november 2021 Vejledende pris: 249,95 kr. Sider: 145 ISBN: 145 978-8797-3262-06
Hesteassisteret terapi – forside. Foto: Naturen som medicin
Tails of Iceland havde premiere i 2019 og kan lejes flere steder på nettet. Filmens omdrejningspunkt er den lille hårdføre islandske hest og dens forbindelse til menneskerne på øen. Men hvad er tankerne bag en sådan dokumentar, og hvilken historie er det instruktør og producent April Anderson (leder af produktionsselskabet Art As Air) gerne vil fortælle? Det sætter hun ord på i interviewet fra Horses of Iceland nedenfor, hvor du også kan se en trailer.
Vi begyndte vores Tails of Iceland-rejse med det formål at udforske og filme de forskellige og varierede forhold mellem det islandske folk og deres usædvanlige heste. Det handler om kulturen og sammenhængen, og de tusindvis af historier der er blomstret i de hundreder af år, siden hestene blev bragt til denne voldsomme og storslåede ø. Vores mål var at fange nogle af fortællingerne og meget af historien, men endnu vigtigere, at illustrere, hvor dybt dette unikke slægtskab går.
Et mytologisk landskab
Island – bare det at sige navnet på dette lille land, bringer tankerne hen på billeder af voldsomme vikinger, barskt klima, vulkanudbrud og masser af… is. Det er dog et lidt unøjagtigt billede, for en del af landet er dækket af grønt mos en god del af året. Men hvis du tilføjer romantikken og mysteriet fra nordisk og keltisk mytologi til denne cocktail, så har du opskriften på drømmenes eventyrdestination – med et afvekslende og fascinerende landskab.
Tails of Iceland. Sceendump.
Et fyrtårn af håb
Så er der folket i Island. I øjeblikket tæller de omkring 350.000, og de er en hårdfør befolkning, der har skabt en unik kultur gennem århundreders sameksistens med øens uforudsigelige natur. I en tid med uro og eskalering af menneskets umenneskelighed over for mennesket, skinner dette land og dets folk som et fyrtårn af håb, der repræsenterer en enklere samfundskonstruktion af accept, hårdt arbejde, fællesskab og selvforsynende overlevelse.
Forbindelsen mellem hest og menneske
Ved siden af landets tobenede beboere står hestene. Der bor omkring 100.000 heste i Island. Der er lige så mange flere, der er blevet eksporteret eller opdrættet i udlandet, og som ifølge loven aldrig kan vende tilbage til øen, når de først er rejst. Den effektive måde hvorpå at blokere alle former for sygdomme, gør den islandske hest til en af de sundeste og reneste racer i verden. Men det er deres personligheder, der er en stor faktor i deres unikke væsen.
For tusind år siden, da disse heste først blev bragt til Island fra Skotland, Irland, Mongoliet eller Norge, afhængigt af hvem du taler med, blev de udpeget som arbejdsdyr, for at gøre livet mere beboeligt for tidlige nybyggere. I moderne tid er meget af fokus flyttet fra byrdedyret til at omfatte ledsager-, konkurrence- og venskabsaspekterne. Karakteren af forbindelsen mellem disse robuste dyr og deres mennesker stikker dybt, da de sammen står over for elementerne og udfordringerne i livet på Island.
Filmen er en hjertesag
Filmen, Tails of Iceland, begyndte (og forbliver) som et kærligheds-arbejde. At udforske nogle af de moderne historier og historien om den fantastiske islandske hest, som fortalt af dem, der elsker dem, blev hurtigt en passion for alle involverede. For os, der ikke er indfødte islændinge, var det, som om vi faldt ind i en fantasiverden, da historierne og oplevelserne åbnede sig for os som en ekstraordinær eksotisk blomst.Og ved at se deres land og heste gennem vores øjne fik de islandske producenter et friskt syn og en ny forståelse af, hvad det er, de har…
Filmen havde premiere i Reykjavík i marts 2019 og har vundet flere priser. Du kan leje eller købe filmen på Vimeo eller på Amazon
Det var fotografen Scott Wilson, der gjorde Picasso til alle mands eje. Han tog internettet med storm, da han offentliggjorde nogle fantastiske billeder af den vilde hest i de rå og uspolerede omgivelser i Sand Wash Basin, Colorado. Herefter gik det hurtigt, og i dag følger facebookgrupper hingstens bevægelser, turister valfarter til området for at få et glimt at den berømte hest, og billeder og kunstværker kan findes alle steder på nettet.
Hvad ved vi om Picasso
Picassos hjem er Sand Wash Basin i Colorado. Han spejler det barske miljø, han voksede op i. Flere ar dækker hans krop, og hver enkelt fortæller en historie. For som andre mustanger har Picasso været involveret i utallige slagsmål, han har overlevet temperaturer under frysepunktet, ligesom han har udstået de brutale somre i Colorado-ørkenen.
Det anslås, at han er 30 år gammel, hvilket er næsten uhørt for en vild hest, og han har tilbragt hele sit liv i naturen.
Siden 2020 har der kun været ganske få observationer af den gamle krigere, og det kan tyde på, at den ufrivilligt berømte hest måske har fået fred.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Sand Wash Basins vilde heste
Selvom Picasso er den mest kendte Mustang i Sand Wash Basin, strejfer mange andre vilde heste frit rundt i landet. Basin er hjemsted for omkring 700 vilde heste, der strejfer på 157.000 hektar føderalt land.
De vilde heste ses ofte rejse i små grupper Den nuværende bestand af vilde heste anses for passende af Bureau of Land Management (BLM), og roundups (indfangning af heste) har været få og langt imellem, i modsætning til andre steder.
Den sidste roundup i området skete i 2016, hvor 43 heste blev fanget og anbragt til adoption.
Hvert år rejser hundredvis af mennesker for at se de vilde heste i Sand Wash Basin. De fleste kommer om foråret, og alle besøgende skal holde en afstand på mindst 100 fod til enhver tid fra Mustangerne.
