“The Mustangs: America’s Wild Horses” fortæller historien om de vilde hestes turbulente historie i USA til deres usikre fremtid i vores moderne samfund. Dokumentaren, der er i spillefilmslængde, tager publikum med på en odyssé igennem Amerika til steder, som få mennesker har set, og giver et billede af de 80.000 vilde heste på offentlige arealer og mere end 50.000 vilde heste i offentlige indhegninger. Se traileren nedenfor.
Filmen udkom den 15. oktober, og efterfølges af en TV on demand-udgivelse. Ydermere vises filmen på Newport Beach Film Festival, Heartland International Film Festival, Edmonton International Film Festival, Film Fest 919, Film Fest Tucson og Napa Valley Film Festival.
Redford er producer sammen med Patti Scialfa Springsteen og springrytter Jessica Springsteen, og Bruce Springsteen bidrager til filmens soundtrack, som også byder på musik fra Willie Nelson og Emmylou Harris.
Den originale sang “Never Gonna Tame You”, fremført af Blanco Brown, er skrevet af 12 gange Oscar-nomineret sangskriver Diane Warren, der også fungerer som co-producer på filmen.
Endnu en film om en væddeløbshest tænker du måske, og ja, det er en film om væddeløbshest, men det er også meget mere end det Det er historien om en kvindes ambition om at avle og træne en hest i sin hjemby.
Golden Globe og Emmy-vinder Toni Colette spiller kvinden Jan Vokes, der føler, at hun mangler noget i sit liv efter, at børnene er rejst hjemmefra. Da hun overhører Howard Davies (Damien Lewis) fortælle om hans erfaringer med et syndikat for en væddeløbshest, får hun blod på tanden.
En utrolig ide der samler landsbyen
Jan får overtalt sine naboer og venner til at investere i hendes højtflyvende ide, og de skaber et syndikat, der senere skal resultere i hesten ’Dream Alliance’ (f. 2001). Gruppen har stort set ingen erfaring i forhold til hestesporten, men de har hjertet med, og imod alle odds viser Dream sig at være en hest, der kan matche de milliondyre fuldblodsheste på banen.
Dream er ikke kun folkets Champion, han formår også at ændre livet for beboerne i den lille landsby, og han er et levende bevis på at drømme er mulige, hvis man bare har mod til at følge dem.
Dream Horse kan lejes eller købes på diverse streamingtjenester (bl.a. Viaplay), og filmen er vurderet til 6,9 på IMDB.
Dark Horse er den sande historie om væddeløbshesten Dream Alliance, der opstod som en ide hos bartender Jan Vokes i en lille glemt mineby i Wales, og derefter blev et fælles projekt for hendes venner og naboer. De oprettede syndikatet The Alliance Partnership, hvortil de 23 ejere betalte 10 pund om ugen. Derefter købte de en fuldblodshoppe og avlede et føl, uden at have nogen som helst forstand på hverken heste eller væddeløb.
Føllet blev kaldt Dream Alliance, og for syndikatet der ejede ham, var han meget mere end en hest. Han var drømmen om en bedre fremtid. Historien om Dream Alliance er også lavet som spillefilmen Dream Horse med Toni Colette i hovedrollen.
’Dark horse’
Da Dream skulle løbe sit første løb, blev der set noget skævt til den store langlemmede røde hest. Moderen havde løbet tre gange, og var blevet sidst to gange – og udgået en gang. Ydermere var Dream Alliance vokset op i en kolonihave, hvilket på ingen måde er optimale vilkår for en fremtidig sportshest. Men allerede i sit første løb, viste Dream potentiale, da han sluttede på en 4. plads. Et potentiale som Jan på ingen måde havde tvivlet på, han havde, og derefter begyndte en stime af successer for den røde hest.
Nyt håb i en glemt by
Så snart Dream begyndte at løbe, var han landsbyens hest. Han tilhørte dem alle, og den lille landsby fulgte stolte med, når Dream skulle på banen. Han blev et symbol på håb og fremtiden, i et samfund der kæmpede med arbejdsløshed og økonomi efter nedlukningen af minerne.
Da Dream vandt sit første løb var hele landsbyen samlet i pubben for at heppe på ham. At han, en hest fra en ubetydelig hoppe, avlet af en flok amatører, kunne gøre sig så godt i en sportsgren der oftest var forbeholdt eliten, gav en sjælden stolthed og håb for fremtiden hos alle, der havde fulgt hans rejse.
Hvis den hest kun havde 3 ben, ville stadig beholde ham!
Som i enhver god historie, skal tingene gå grueligt galt, før det bliver godt igen. Dream kom til skade med sit ene ben, og der var en stor chance for at han aldrig ville løbe igen. Behandlingen og genoptræningen ville løbe op i et gastronomisk beløb for Alliance partnerskabet, hvor mange af dem kæmpede med at få mad på bordet i dagligdagen Alligevel besluttede de enstemmigt at Dream skulle have chancen. Han var en af dem. Den røde hest kom sig over sin skade – og formåede et comeback, der skabte nationale nyheder.
De fleste hestefolk kender og elsker tegneren Norman Thelwells ponyer. Små tykke ponyer med både charme, selvtillid og lækkert hår, der udsætter deres ryttere for alskens forfærdeligheder, samtidig med at de med kærlighed udstiller hestefolkets mange finurligheder.
Nu bliver det muligt at opleve Thelwells pony-personligheder på det store lærred, da en film er på tegnebrættet, og skaberne søger den perfekte pony og pige til hovedrollerne i filmen.
Det rette glimt i øjet
Det er Blenheim films, der står bag filmen med titlen Merrylegs the Movie. Horse and Hound har spurgt instruktør Candida Brady om, hvad for en pony filmselskabet leder efter, og svaret lyder blandt andet:
”Filmen foregår i Wales, så jeg har tænker på en pony med et Welsh udtryk… men det er som at caste børn, det handler om glimtet i øjet og deres personlighed.”
Brady fortæller også, at hun er stor Thelwell fan, og da hun skrev på filmen, sagde hendes søn: ”Mor, det er det, du har ventet på hele livet!”
Udover en pony er filmen også på udkig efter en pige på 7-10 år, der kan spille hovedrollen, Penelope. I Thelwells tegninger var den lille pige med ponyen inspireret af hans datter Penny Jones.
Foto: Cartoonstock
Thelwells 100 års fødselsdag
Filmen er sat til at få premiere i 2023, hvor Norman Thelwell ville være blevet 100 år. Det bliver en film for hele familien, og skaberne håber, at den vil skabe fornyet interesse for en af Englands mest populære tegnere.
I dokumentaren Daryl Jacob: Being a Jockey fra Sporting Life kan du komme helt tæt på en af Storbritanniens succesfulde jockeyer – nemlig irske Daryl Jacob (f. 1983), der har vundet nogle af de største løb i galopsporten – herunder The Grand National i 2012. Dokumentaren, der er set næsten 200.000 gange på Youtube, fortæller om Jacobs interesse for heste, hvordan han blev jockey ved lidt af et tilfælde og derefter opnåede stor succes i sporten.
Daryl Jacob fra dokumentaren: Daryl Jacobs: Being a Jockey. Sporting Life
Vægttab og venskab Det at være jockey er et job og en passion, der har mange sider. En ting er jockeyens evige fokus på sin vægt, hvert kilo tæller, og der tages mange midler i brug for at holde sin idealvægt. En anden ting er den drøm, man konstant jagter – drømmen om den ene gode hest, den ene hest, der kan tage dig hele vejen til toppen. Med Jacobs egne ord – så jagter du bare din drøm, hver gang du rider et løb. Derfor er sejrene så vigtige og nedturene næsten knusende.
I dokumentaren fortæller Jacobs åbent om begge dele. Han fortæller også om det særlige forhold jockeyerne imellem, de er alle venner, der passer på hinanden, men de er også indædte konkurrenter. Det handler altid om at få den bedste hest – og om at komme først!
Daryl Jacob har været ude for flere alvorlige uheld i sporten. fra Daryl Jacob: Being a Jockey. Sporting Life
Med livet som indsats Galopsporten og herunder steeplechase er en af verdens farligste sportsgrene – og måske en af de ældste ekstremsporte. Jacobs har som alle andre jockeyer, der har redet i flere år, haft sin andel af alvorlige skader. Med brækkede knogler og en smadret albue, er det utroligt, at han stadig sætter sig i sadlen gang på gang, velvidende om at det kan koste ham livet, som det kostede en hans bedste venner livet.
“Det første, du tænker, er, hvornår kan jeg komme tilbage i sadlen. Desto længere du er væk, desto større chance er der for, at dine heste bliver redet i løb af andre jockeyer,” forklarer Jacob helt nøgtern, og i dokumentaren ser man ham ride et løb, få timer efter han har været ude for et alvorligt styrt og må humpe fra banen.
”Der er en hest i dit hus!” Sådan siger den unge Cole, da han flytter ind til sin far i Philadelphia og står ansigt til ansigt med faderens firbenede ven Chuck. Den nye Netflix film Concrete Cowboy (beton cowboy) med Idris Elba er baseret på bogen Ghetto Cowboy og tager udgangspunkt i urban ridning og hestehold blandt fattige afroamerikanere i storbyen Philadelphia.
Narko og hestemøg Helt basalt så handler filmen om den unge Cole (Caleb McLaughlin – kendt fra Stranger Things), der efter flere problemer med skolen flytter ind hos sin fraværende far, Harp, i Philadelphia. Harp, spillet af Idris Elba, er cowboy, hesteejer og medlem af det der hedder Fletcher Street Stable. I Philadelphia begynder Cole at leve et dobbeltliv. Om natten handler han med stoffer, og om dagen lærer han alt om at passe heste – og at blive cowboy som sin far. Efterhånden som Cole forelsker sig mere og mere i hestene og især i hesten Boo, bliver det svære og svære for ham at navigere mellem de to liv.
Idris Elba som Harp. Screendump fra Netflix.
Nogle gange sulter jeg, så min hest kan spise Selv om filmen er sat i et miljø, der er langt væk fra det, vi kender i Danmark, så er der alligevel nogle ting, som alle i hesteverden kan nikke genkendende til. Blandt andet da Cole skal balancere en trillebør fuld af hestemøg op ad en smal rampe i containeren, eller da han spørger en af de andre i stalden, hvad det koster at have en hest, og svaret er: ”Alt hvad du har. Nogle gange sulter jeg, så min hest kan spise.” Ja, sådan er det at elske sin hest, uanset hvor i verden man befinder sig.
Man kan da ikke have heste i byen Problematikken med at have heste inde i storbyen, og nærmere betegnet i den fattige del af byen, bliver også berørt i filmen, hvor en dyreværnsorganisation tropper op og tager hestene med. Filmen prøver ikke på nogen måde at forherlige det vanskelige i at holde heste inde midt i en by med begrænset plads og sammentømrede stalde, men fokus er på forholdet mellem mennesker og heste, om hvordan folk, der har så lidt, kan få så meget ud af omgangen med heste. At ride på en hest, at passe på en hest, at elske en hest – tre ting som både giver stolthed, tilhørsforhold og ro i en til tider kaotisk tilværelse. Hestene er et lys i mørket for de unge mennesker, der kæmper for at skabe en fremtid for dem selv.
Er det hele ren fiktion eller hvad? Nej, det er ikke ren fiktion. Der findes by-cowboys, de har heste midt inde i byen, og de bruger hestene til især at hjælpe unge mennesker væk fra gaden og det kriminelle miljø. De urbane ryttere i filmen kommer fra Fletcher Street Urban Riding Club, og de er en del af en hundredårig lang tradition omkring by-heste i det afroamerikanske fællesskab i Philadelphia. Der er også andre heste-communities uden for Philadelphia – som Horses in the Hood i Los Angeles, The Federation of Black Cowboys i Queens og ikke mindst Kensington Stables i Brooklyn.
Caleb McLaughlin som Cole. Screendump fra Netflix.
Et fællesskab om heste og børn Førhen var Fletcher Street rytterne en del af en stor urban hestekultur, der kan føres tilbage til 1940’erne, med mere end 50 stalde i Philadelphia. Desværre har arbejdsløshed, narkoproblemer og manglende jord, gjort det svært for foreningen at fortsætte. I 2008 blev det stykke jord, som foreningen gjorde brug af til hestene, inddraget i forhold til udstykning, og det betød, at medlemmerne fik store problemer med at finde plads til deres heste, og medlemstallet faldt drastisk. I 2014 fik Fletcher Street Urban Riding Club et nyt stykke jord, der kunne sikre mændenes store indsats med at få de unge mennesker væk fra gaden.
Hestene giver drengene stabilitet i livet Mange af drengene der benytter sig af Fletcher Street har ofte meget lidt støtte og hjælp i deres liv, og mændene fra Fletcher Street har taget det på sig at skabe et positivt miljø og en form for stabilitet for de unge mennesker. Fletcher Street er fast besluttet på at bevare sin arv, børn og heste, står der blandt andet på foreningens hjemmeside.
Og selv om Concrete Cowboy er en fiktiv historie, er mange af de ægte Fletcher Street ryttere selv med i filmen – det drejer sig om Jamil Prattis, Ivannah Mercedes, Albert C Lynch Jr og Mihcal Upshur. De afsluttende krediteringsscener er dedikeret til dem, så de kan fortælle deres historie, og hvor vigtigt fællesskabet og kulturen er.
11 guldmedaljer ved PL, 14 guldmedaljer ved VM, 5 guldmedaljer ved EM – og udnævnt til medlem af Det Britiske Imperies Orden samt slået til ridder i 2017 … Sir Lee Pearson er en af tidens allerstørste paraatleter, og nu fortæller han sin historie i en hæsblæsende selvbiografi med masser af anekdoter og humoristiske tilbageblik.
I Am Who I Am udkommer den 15. maj 2021. Bogen er udgivet af Away with Media og kan forudbestilles her. Biografien starter med Pearsons fødsel, hvor hans deformiteter forskrækkede sygeplejerskerne så meget, at han blev gemt væk i et kosteskab de første dage af sit liv. Det har dog ikke holdt den populære paraatlet tilbage, der siden har vundet et utal af guldmedaljer ved PL, VM og EM, er blevet slået til ridder, har vundet titlen som BBC Sports Personlighed og været nomineret to gange til Laureus World Sports Personlighed.
37 medaljer i paradressur Pearson har inspireret mennesker over hele kloden med sit positive livssyn og sin fantastiske sportsmentalitet. I 2016 var han fanebærer for England ved OL i Rio, og hans medaljehøst tæller ikke mindre end 37 medaljer ved PL, VM og EM. Den engelske pararytter er født med Arthrogryposis Multiplex Congenita (AMC), der er karakteriseret ved stivhed eller stærkt indskrænket bevægelighed i to eller flere led i arme/ben. Forandringerne er blivende og progredierer ikke, men uden behandling kan der opstå yderligere funktionsbegrænsninger.
De fysiske udfordringer fik Pearson til at kaste sin kærlighed på heste og ridesport, og hans liv med heste fylder selvfølgelig også en del i bogen.
”Det, jeg elsker mest, er at ride en hest så godt, som jeg kan. Jeg red det bedste, jeg kunne ved PL i Sidney, og det var det, der betød mest – endda mere end at vinde medaljen,” siger Pearson blandt andet.
Er du til storslåede naturbilleder, fantastisk dyreliv og ikke mindst vilde heste, så vil du ikke fortryde at bruge 50 minutter på dokumentaren: Australia’s Wild Horses Mountains om Australiens Vilde heste. Dokumentaren fortæller om hestenes liv i det fri, men også problematikkerne med det voksende antal vilde heste, og hvordan mennesker prøver at regulere bestanden på godt og ondt.
Se hele dokumentaren her
Vilde Heste i Australien Heste blev første introduceret til Australien i 1788 og brugt til arbejde på gårdene. Efterhånden som mere og mere af arbejdet blev industrialiseret og varetaget af maskiner, blev portene til gårdene åbnet, og hesten blev sluppet fri. I dag er estimeres det, at Australien har 400.000 vilde heste (også kaldet Brumby/Brumbies), hvor mange af dem lever i de Australske Alper og har stor indflydelse på økosystemet og især de sjældne dyr, der er en del af den australske natur.
I Darhat dalen i det nordlige Mongoliet forsvinder nomadernes heste. Hestetyve stjæler stammernes værdifulde heste og sælger dem for få rubler til russiske slagterier. Det vil Shukhert, en af Darhats ryttere, ikke finde sig i. Han sætter ud på en ubarmhjertig færd, hvor han følger tyvene gennem Mongoliet og hele vejen til den sibiriske grænse.
I 10 år har den franske instruktør og etnograf Hamid Sardar dokumenteret de sidste mongolske nomaders liv og kultur, og han bliver inviteret med på Shukherts rejse. Mellem stammernes indbyrdes rivalisering, smuglere og guldgravere finder Hamid ud, af hvad hestetyveri i Mongoliet betyder i dag. Med hans smukke billeder og sans for fortælling, tager Hamid seerne med på en bjergtagende og barsk rejse, hvor sikkerhed og retfærdighed bliver presset til det yderste.
VIMFF Grand Prize Le Cavalier mongol blev med dens fantastiske naturscener og unikke skildring af en hestekultur, der synger på sidste vers, udtaget til Vancouver International Mountain Film Festival (februar 2021), og her vandt dokumentaren Festivalens Store Pris (VIMFF Grand Prize).
Hele filmen kan ses nedenfor – men er dog med på fransk uden mulighed for undertekster.
Om filmen Instruktør: Hamid Sardar Oprindelse: Frankrig Varighed: 75 minutter
Selv om man er filmstjerne, popstjerne, berømt og måske også en anelse berygtet, så kan en blød hestemule stadig være det bedste i hele verden.
34-årige Lady Gaga lægger ikke skjul på, at hendes hjerte banker ekstra hårdt for heste, og hun deler gerne sin kærlighed for de firbenede varmblodssdyr på de sociale medier.
Især blev araber-hesten Arabella ofte afbilledet på Instagram, hvor fans har kunnet følge med fra dagen, hvor Arabella blev Lady Gagas.
I december 2015 nævnte “A Star Is Born”-skuespilleren første gang den hvide hoppe.
“I dag blev der leveret en hvid engel sendt fra himlen… Jeg vil ride og passe på hende og elske hende for evigt. Jeg blev så overrasket.”
I 2019 blev idyllen dog brudt på brutal vis. I løbet af showet “Critic’s Choice Award”, hvor Gaga vandt i kategorierne bedste kvindelige skuespiller og bedste sang, indløb der også triste nyheder.
Arabella var blevet alvorligt syg, hvilket betød, at Gaga droppede alle festligheder efter showet, så hun i stedet kunne være ved sin hests side.
“Jeg er så beæret og føler mig så velsignet over at have vundet priserne i aften. Men samtidig er jeg trist, fordi jeg fandt ud af, at min engel af en hest, Arabella, er ved at dø. Jeg skynder mig hjem til hende nu for at sige farvel”, skrev den succesfulde sangskriver.
Filmen Jockey havde premiere den 31. januar 2021 på Sundance Film Festivalen i Utah, USA. I hovedrollen som den aldrende jockey ses Clifton Collins Jr, mens Molly Parker er den rolige og kompetente hestetræner, og Moises Arias spiller Collins søn. Filmen er instrueret af Clint Bentley.
En mand og hans passion Der er lavet mange film om hestevæddeløb, og nogle af de største som Seabiscuit, Secretariat og Den sorte hingst giver et billede af sportens historie og den passion, der driver både avler, ejere, trænere og jockeyer i en sport, hvor en hov sat forkert kan ende fatalt. Jockey er en anden slags film. Dens fokus ligger på Collins figur. Jockeyen der ved, at han står ved enden af sin karriere, men ikke ved hvordan han skal håndtere det. Håbet er at vinde en sidste titel for hans træner (Parker) med en hest, der helt klart har champion-potentiale. Passionen for sporten kontra det faktum at hans krop er slidt helt ned – og tydeligvis siger fra – er det det store dilemma som jockeyen skal forholde sig til. Tingene kompliceres yderligere, da den unge rytter (Arias) dukker op og påstår, at han er Collins søn.
Professionelle jockeyer deler deres historier Filmen tager seerne med langt væk fra galopsportens glitter og glamour. Jockeylivet er hårdt, og det er ubarmhjertigt. Det er et forsøg på at holde sin vægt nede på et minimum samtidig med at rytteren skal yde maximalt, hver gang han er på banen. Det er knoglebrud og seneskader fra uheld og fald med heste, og det er det enorme slid, der følger med, når man vælger et professionelt liv inden for hestesporten. En særlig scene fra filmen stiller skarpt på dette, da Collins er med i en støttegruppe for jockeyer. Her er professionelle jockeyer blandet med skuespillerne, og deler ud af deres meget virkelige skader og udfordringer i årenes løb.
Naturbilleder skaber filmens tone Jockey er filmet i Arizona, og de mange flotte naturoptagelser er med til at sætte en særlig stemning og tone i filmen. På samme måde som man kan se i The Rider, hvor hovedpersonen må erkende, at han ikke kan blive ved med at ride efter et uheld. Efter filmen blev vist på Sundance, har Clifton Collins Jr. modtaget stor ros for sin rolle, og Jockey er lige nu vurderet til 7,4 på Imdb.
Nogle gange er heste i film og litteratur lige så berømte som menneskerne. Sådan er det i hvert fald med Shadowfax (Skyggefaxe på dansk) fra J.R.R Tolkiens triologi om Ringenes Herre. Hvor bøgerne var elsket af fantasy fans fra hele verden i mange år, skød filmatiseringen, med Peter Jackson i spidsen, sig ind som en af de mest populære filmserier i nyere tid. Det bragte de allerede kendte og elskede figurer ud til et verdensomspændende publikum, og Shadowfax med hans rene og modige hjerte var en af de allermest populære.
En hest ud af et eventyr Shadowfax er en af de mest mindeværdige ikke-menneskelige figurer Ringenes Herre. Hesten er synonym med troldmanden Gandalf, fortaler for alt det gode i verden, og sammen tilbagelægger de store afstande i Midgård – hurtigere end det ville være en almindelig hest muligt. Shadowfax har været Gandalfs ven igennem mange farer, og de to har nærmest en telepatisk forbindelse. Troldmanden er den eneste, der nogensinde har fået lov at ride hesten, og beskriver ham som The Lord of all Horses. Modig, udholdende og hurtig som vinden. Om dagen glitrer hans pels som sølv, og om natten er det som en skygge, så han kan bevæge sig uset i mørke (deraf navnet).
Sådan blev Shadowfax portrætteret i filmene
Den svære rolle at spille en magisk hest Det er altid en udfordring at finde, træne og filme heste til store spillefilm. Ringenes Herre var ikke nogen undtagelse. Og det krævede naturligvis helt særlige heste til at udfylde rollen som Shadowfax. Til filmatiseringen af trilogien var der to hvide heste med på settet – Blanca og Demiro.
”Demiro var den primære Shadowfax – og en diva, han så fantastisk ud, og vidste det selv. Han var trænet til at indtage en position og blive der. Når Demiro løste opgaven, gjorde han det fantastisk, og når han ikke kunne løse opgaven, blev han sendt tilbage til stalden, og Blanca blev bragt på banen. Så kom skuddet i kassen,” fortæller Ian Mckellen, der spillede Gandalf i filmene.
Hestene var trænet af Don Reynolds, der arbejdede med frihedsdressur, og lærte hestene at håndtere de specifikke opgaver, der hørte med til jobbet som Shadowfax i et middelalderunivers med magi og mange forskellige skabninger. Det var naturligvis ikke altid uden udfordringer, som det kan ses i dokumentaren nedenfor.
Viggo og Ureaus Der var selvfølgelig mange flere heste end Shadowfax i filmene, der udspiller sig i et imponerende middelalderunivers, og dokumentaren fortæller også, om træningen af hestene og forholdet mellem skuespillerne og deres heste. Her sætter blandt andet Viggo Mortensen (Aragorn) og Orlando Bloom (Legolas) ord på deres hestes personligheder, og det fascinerende ved at arbejde med dyrene og opbygge et forhold til dem. Især Viggo Mortensen fik et særligt forhold til sin hest Ureaus, som han brugte mange timer med hver eneste dag.
”Jeg fik en masse venner i New Zealand, men han er uden tvivl min bedste ven,” sagde den dansk/amerikanske skuespiller efterfølgende om Ureaus. Han købte hesten, da produktionen var overstået, og havde den til dens død i 2015.
Spændende dokumentar om hestene der spillede med i Ringenes Herre.
