Traveller blev født langt fra den blodige slagmark og var ud af fornemt blod. Hans far Grey Eagle var kendt både som en hurtig galophest og som far til flere vindende afkom. Allerede som plag skilte den grå Traveller sig ud, den gang bar han navnet Jeff Davis, og blev præmieret på flere shows. I 1862 blev Traveller erhvervet til hæren, og han viste sig at være en hurtig og modig hest med stor udholdenhed og gå-lyst.
Det var da også det, der gjorde indtryk på General Robert E. Lee, der så den elegante grå hest og overtog ejerskabet i 1862. Lee omdøbte hesten til Traveller på grund af den hurtige og lette måde Traveller skridtede på. Et dybt bånd blev omgående skabt mellem Generalen og hans hest, og Traveller bar sin rytter sikkert gennem mange slag og over store distancer.
Efter Borgerkrigen fulgte Traveller med General Lee til Washington College i Virginia, hvor hesten mødte stor beundring fra både veteraner og studerende. Faktisk mistede han mange hår fra både man og hale til den beundrende skare, og på et tidspunkt var det så grelt, at General Lee skrev til sin datter, at Traveller efterhånden lignede en plukket høne.
I 1870 døde General Lee og Traveller var med i begravelsesoptoget. Ikke længe efter blev Traveller dog syg og måtte aflives. Oprindeligt blev Traveller begravet ved universitetet, men på et tidspunkt blev han gravet op af ukendte personer, og hans knogler blev udstillet i Rochester, New York i 1875/76. Senere kom Travellers knogler tilbage til universitetet, der efter Lees død, var omdøbt til Washington and Lee College. Skelettet fik dog ikke lov at være i fred, da studerende blev ved at ridse deres navne i knoglerne for Held og lykke.
Endelig, i 1971 blev Travellers rester begravet i en trækiste ved siden af Lee Chapel på universitet – kun få meter væk fra hvor General Lee var stedt til hvile. I dag er graven markeret med en mindeplade over en af de mest berømte figurer fra den Amerikanske Borgerkrig.
Du kan læse om Travellers oplevelser i Den Amerikanske Borgerkrig i romanen Traveller skrevet af Richard Adams.
Den islandske hest appellerer til mange ryttere Vi kan tale om to slags retninger inden for den islandske hest. Der er hobbyrytteren, der gerne vil have en god skovturshest, der er nøjsom og stærk og helst kan gå ude hele året, så den er nemmere at passe og knap så tidskrævende. Med sin sikkerhed til bens, sin overskuelige størrelse og evne for den behagelige tölt er den islandske hest ofte et fortrukket valg, og der avles heste med fokus på størrelse og et godt temperament til netop dette segment.
Det er dog ikke kun skovtursryttere, der nyder godt af den lille seje hests fortrin. Indenfor racen er der et bredt spekter af konkurrencer, som trækker både ryttere og publikum i stor stil. På den islandske hest kan man være med i racespecifikke konkurrencer som gangartskonkurrencer (tölt og pas), Gæðingakeppni(hesten skal vise flot frem), og Alrid – der dækker over udholdenhed, terrænlydighed, lydighed, gangarter og hurtighed. Derudover kan man selvfølgelig også starte i de mere klassiske ridediscipliner, og så er der mange, der har stor glæde af den islandske hest i TREC – den nyeste disciplin i Dansk Ride Forbund (link).
Hvad skal du være opmærksom på? Med den islandske heste voksende popularitet er der selvfølgelig også flere og flere heste på markedet. Skal du ud og købe en islandsk hest, er der nogle ting, som der er vigtige at være opmærksom på i valget af din nye firbenede makker. Martin Rokkjær Simonsen, der er flere gange Danmarksmester, medaljetager ved NM og avler af islandske heste, sætter her lidt ord på, hvad man skal være opmærksom på, når man skal investere i en ny hest.
“Først og fremmest skal man sørge for at vælge en hest, der passer til ens behov og være realistisk i forhold til budget, man har. Som udgangspunkt er en veltrænet hest ikke billig – heller ikke en god hest til hobbyridning. En god skovturshest ligger på et prisniveau ml. 45- og 50.000 mens en top konkurrencehest kan koste helt op til 1—1,5 mio. kr.”
En forventningsafstemning er selvfølgelig vigtig i forhold til midler og behov, men når man er foran hesten, er der flere ting, der er værd at have i mente.
Når jeg kigger på en hest, er der nogle ting, jeg omgående tager med i min vurdering. Er den i god eller dårlig god foderstand, er den muskelfattig eller er den i flot form? Det kan tage op til to sæsoner at bygge en tynd og muskelfattig hest op, så det er meget relevant. Jeg ser også på, om hesten er tung eller let bygget. I den moderne avl vil man gerne have hestene lidt mere storeheste-agtig, altså lange ben, lang velansat hals og god skrå skulder, så den kan løfte sig foran. Ydermere er det vigtigt, at hesten har en bred og stærk ryg – altså en god overlinje i forhold til, at den skal holde som ridehest i mange år. Sidst men ikke mindst, så kigger jeg på hovene. Jeg ønsker ikke små, korte hove, da det ofte giver korte skridt. Hovene bærer hesten og i lige præcis den islandske hesteavl, er hovene så vigtige, at de har deres egen karakter til kåringer.
Martin Rokkjær Simonsen
En tur i sadlen fortæller om hestens træning Martin Rokkjær bor i Helsinge, mens han læser Veterinær Medicin i København. Han har hingsten Kraftur fra HCL-Hestar, og så har han købt to hopper hjem fra Island. En til avl og en til sport. Martin har redet islandske hest i 12-13 år har i flere år trænet ved landsholdsrytter Hans-Christian Löwe. Udover DM-medaljer er det også blevet til sølv ved NM samt Årets Talent og Årets Junior i Dansk Islandsk Heste Forening. For Martin er det af stor vigtighed, at hesten er velopdragen og veltrænet, hvis det er en ridehest, man kigger på.
“Man skal selvfølgelig prøveride hesten, hvis den er redet til. Her er det vigtigt at mærke, om hesten kan gå på et lige og et buet spor, og om den trækker til den ene eller anden side i tøjlen. Er den nem at ride rundt? Stiver den sig? Det er også her, man mærker, om hesten er trænet korrekt. Blandt andet siger det rigtig meget om en hest, om den står stille, når man stiger op på den. Om den venter og lytter til sin rytter. Det er også træningen, der koster penge. Desto bedre uddannet, desto højere pris, men sådan er det jo inden for alle sportsheste.”
Kan hesten tölte? Hos islandske heste er tölt vigtig både for skovtursryttere og konkurrenceryttere. Tölt er den islandske hest 4. gangart, og heste, der er gode til at tölte, er i høj kurs.
“Tölt skal trænes, så køber du en unghest, kan du ikke forvente, at den bare tölter fint afsted gennem skoven. Er hesten redet og dermed også trænet i tölt, så skal man lægge mærke til, om hesten svarer frem i tölten, om den så også takter rigtig og bærer sig selv. Er det let, eller det svært for hesten at gå i tölt?”
Alle disse ting kan være svært selv at bedømme, og Martin pointerer, at det altid er en god ide at have en med til at se på hesten, så man ikke står med det alene. To sæt øjne er altid bedre end et par.
Hestekøb er ofte en hjertesag, men der skal også være noget fornuft med. Jeg synes eksempelvis aldrig, man skal vælge hest på farven. I Danmark er der stor efterspørgsel på heste med spændende farver som blandt andet vindott (grå med lys man og hale), men farven er ligegyldig, man elsker jo sin hest. Især hvis man har en sød og fornuftig hest, der giver en god ridetur. Nogle vil også gerne have masser af man og pandelok, og det ser også rigtig flot ud – men hvad kan man bruge det til, hvis det ikke er en flink og ordentlig hest.
Martin Rokkjær Simonsen
Alle bliver glade for en sød og fornuftig hest Det bringer os ind på hestene temperament, og som udgangspunkt tænker man den islandske hest som en hest med et godt temperament, der er nem at omgås. Som med alle andre dyr, spiller det selvfølgelig ind, hvordan hesten er håndteret og trænet.
Udover at være sød og fornuftig at ride på, så er det også vigtigt, at hesten skal kunne fungere i en flok. De fleste, der har islandske heste, har dem gående ude hele året i flok, så de skal kunne gå sammen med andre heste. Derfor er det vigtigt at spørge indtil, hvordan hesten er med andre heste, siger Martin.
Mange køber islandske heste, fordi de gerne vil have en god og sikker hest i terrænet. Derfor er det også vigtigt, at hesten er trafikvant og er klar til at møde forskellige udfordringer, når man rider ud.
I Danmark har vi sjældent adgang til skov og ridestier uden at skulle på vej først, så det er en vigtig ting for mange ryttere at kunne være tryg til hest – også på trafikerede steder. I det hele taget skal man altid huske at spørge ind til hesten temperament, personlighed og små skævheder. Det hele skal lægges sammen med hestens kvaliteter og træning, inden man beslutter sig for, om det er en hest, der skal med hjem eller ej…
Martin Rokkjær Simonsen
Tjekliste ved hestekøb For at opsummere så der altså fire vigtige punkter, man kan bruge som tjekliste, når man kigger på en islandsk hest til især hobbybrug:
temperament – er den fornuftig, ridbar?
hvordan er tölten (afhængig af hestens alder)?
kan den gå i flok, hvordan er den med andre heste?
Alexander Den Store, der levede 300 år f.kr., var konge af Makedonien og erobrede Perserriget 334-325. Men man kan ikke tale om Alexander Den Store uden også at tale om hans hest Bukefalos, der var hans tro fastefølgesvend på hans store erobringstogter. Alexander så Bukefalos første gang, da han var 13 år. Den store sorte stridshest var et pragteksemplar af en hest, men da den blev tilbudt til Alexanders far Philip II af Makedonien, var der ingen, der kunne få lov at komme på ryggen af den. Philip II var derfor ikke interesseret i hingsten, hvis navn betyder oksehoved, men da den var på vej til at blive ført væk, indgik unge Alexander i et væddemål med sin far: Hvis han kunne ride hesten, så skulle han have den. Alexander var kvik og havde set, at hesten var bange for sin egen skygge, så han vendte ganske enkelt Bukefalos mod solen, så den ikke kunne se skyggen og satte sig overskrævs på den prægtige ganger og vandt væddemålet Et helt særligt bånd mellem hest og rytter var skabt ved første berøring, og Alexander og Bukefalos blev uadskillelige og en af historiens mest berømte ekvipager. En dreng og hans hest. En konge og hans stridshingst.
Bukefalos bar Alexander gennem slag efter slag i hans hæsblæsende karriere, og den unge hersker opnåede stor respekt blandt sine mænd, da han altid kæmpede i første række i de voldsomme slag – på netop Bukefalos – som ikke lod sig ride af andre.
Da Bukefalos døde grundlagde Alexander prompte en by i hans navn – Bucephala i Pakistan! Bukefalos blev siden udødeliggjort som en del af Alexander Den Stores eftermæle – både i kunst og litteratur, hvor særligt båndet mellem hest og menneske er blevet fremhævet igen og igen…
Heste er atleter Du kender din hest. Du ved, hvordan den føles på bøjet spor, på lige spor, på grus, på sten, i afsættet over et spring, de første skridt efter landingen. Du kender din hests rytme lige så ubevidst og naturligt som din egen vejrtrækning. Alt er godt. Indtil du en dag tænker… arh, sådan plejer den ikke at gøre. Eller hvorfor er det her lige pludselig så svært? Eller hvorfor protesterer den over noget, der aldrig før har været et problem?
Som ryttere og hesteejere er vi meget opmærksomme på vores heste, på deres arbejdsindstilling og på deres velbefindende. Jo mere vi forlanger af dem som atleter, desto mere fokus har vi på, at de skal fungere og trives. Så når vi mærker en uregelmæssighed, når tingene pludselig ændrer sig fra nemt til svært, eller hvis hesten viser tegn på problemer i muskulatur eller bevægeapparat, så er der flere og flere, der ringer efter en hestefysioterapeut.
Fokus på hele hesten Hestefysioterapi har samme udgangspunkt som human-fysioterapi – den store eller lille forskel er jo selvfølgelig bare, at det er heste, der behandles og ikke mennesker. Hestefysioterapeuterne undersøger og behandler hesten ud fra fysioterapeutiske virkemidler kombineret med viden om hestens anatomi og biomekanik. Tilgangen til behandling kan være osteopati (blid form for kiropraktik), massage, ultralyd, laser, magnetfeltsterapi samt øvelser og træning, som hesteejeren selv kan udføre.
Hver gang jeg kommer ud til en ny hest, er det meget vigtigt for mig at høre hele hestens sygehistorie og derefter høre om rytterens oplevelser med hesten. Derefter ser jeg hesten i bevægelse og prøver efterfølgende at stykke det hele sammen til en hypotese, om hvad det er for en hest, jeg står med, og hvad problematikken kan være. Når jeg er kommet frem til en diagnose, starter jeg med at løsne leddene. Det er der, de største begrænsninger i bevægeapparatet forekommer. Er der stadig begrænsninger efterfølgende, behandler jeg musklerne via udstrækning, massage og evt. laser.”
Kirsten Warming Larsen, hestefysioterapeut
Behandling af både hest og rytter Kirsten er medlem af Danske Hestefysioterapeuter og har været igennem et længere uddannelsesforløb. For at blive hestefysioterapeut skal man være uddannet humanfysioterapeut og derefter videreuddannes i enten Danmark, Holland, Tyskland, Sverige eller England. Videreuddannelsen tager 1,5 år og er selvbetalt studie.
Når grunduddannelsen er på plads, specialiserer man sig indenfor det specifikke område, der interesserer en. Det kan være alt fra kæber, ryg, bækken m.m. På Danske Hestefysioterapeuters hjemmeside er der på nuværende tidspunkt listet omkring 20 fysioterapeuter, der alle har været igennem den krævende uddannelse.
Titlen som Hestefysioterapeut er dog ikke beskyttet, hvilket betyder, at man kan kalde sig hestefysioterapeut uden at have gennemført ovenstående uddannelsesforløb.
For at kunne behandle hestene korrekt og dermed hjælpe dem og deres ejere, er det vigtigt at have den helt specifikke viden om led og muskler, som man blandt andet får gennem humanfysioterapi uddannelsen. Mennesker kan sige det gør ondt, men det kan hestene ikke. Det er her, man som hestefysioterapi virkelig skal vide, hvad man har med at gøre. Vi skal have en god føling med ledspil og muskulatur, især hvis skaden er akut, og hesten derfor er smertedækket”, forklarer Kirsten. Som mange andre hestefysioterapeuter arbejder hun både med mennesker og heste og gerne i en kombination af begge.
“Rytterens begrænsninger hæmmer også hestens præstation. Forestil dig at gå med en rygsæk der hænger skævt. Det kommer til at gøre ondt og slide de forkerte steder. Sådan er det også hos hesten, hvis rytteren sidder skævt eller er ude af balance. Det er ikke sjældent, at jeg kommer ud til en rytter, hvis heste alle har samme problematik. Det er jo ikke noget, at rytteren gør med vilje, men som fys kan vi gå ind og se på, hvad problemet er, hvordan det opstår og så behandle både rytter og hest. Vores fornemmeste opgave er altid at gøre det så godt som muligt for hesten,” siger Kirsten.
Samarbejdet er vigtigt Som hestefysioterapeut bliver man kaldt ud til mange forskellige problemer. Ofte er det ryg- og bækkenproblematikker, at rytteren opdager først, men det kan være alt fra naturlige skævheder, belastningsskader eller et dumt vrid, som Kirsten møder i stalde rundt i landet.
“Vores job foregår især i et samarbejde med rytteren, dyrlægen, smeden, tandlægen eller sadelmageren. Vi ser på hesten som helhed og kan rådgive rytteren, men er der et større problem, henviser vi altid til en specialist på området, og nogle heste vil jeg ikke behandle, før dyrlægen er konsulteret. Er hesten decideret halt, skal en dyrlæge altid se på den først.”
En behandlingsperiode hos en hestefysioterapeut må max være på 2 – 3 gange, pointerer Kirsten. Har behandlingen ikke virket, henvises igen til dyrlægen. Målet er at gøre hesten uafhængig af fysioterapien, så hvis hesten skal behandles fast hver tredje måned, så er fysioterapi ikke løsningen.
!Der hvor jeg oftest kommer ind i billedet, er efter en skade, hvor hesten skal igennem i genoptræningsforløb. Nøjagtig som man ser hos os mennesker. Jeg vejleder og hjælper med en træningsplan, men i sidste ende er det rytteren selv, der skal gøre det store arbejde og hjælpe sin hest med at få det bedre. Jeg kommer ikke ud og laver et kvik-fix på en hest. Det er en proces og et samarbejde mellem mig, hest og rytteren, der i sidste ende gerne skulle ende ud i en holdbar løsning,” slutter Kirsten.
Fakta: Kirsten Warming Larsen er uddannet humanfysioterapeut i 2005 og Hestefysioterapeut i 2009. De sidste 10 år har hun praktiseret som både heste- og humanfysioterapeut. Kirsten har redet siden barnsben og rider pt. dressur på C-plan og spring på hyggeplan. Kirsten har tre børn og bor i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun er ejer af Equicenter.dk.
Gourmet men stadig hjemmeligt Jeg fornemmer det allerede, når jeg krydser broen ved Aggersund: Lyset er højt og klart og København er lagt bag os. Jeg glæder mig til endnu en rideferie ved Thorupstrand hos Jesper og Rikke. De har indrettet deres gård, Villa Rosa, utroligt hyggeligt med egen vinstue og lysekrone i stalden.
Ved ankomsten får vi tildelt et dejligt værelse, og selvom der både er chokolade og champagne på hovedpuden, er ikke som at bo på hotel. Nej, man føler sig straks hjemme.
Vi møder de andre gæster til en velkomstdrink. Og jeg ved ikke, om jeg har været heldig, men jeg synes altid, at det har været nogle ualmindeligt søde og sjove mennesker, der har været med på turene. Det er folk, der elsker heste og det gode liv, så det er let at falde i snak. Det har stor betydning, da man er rigtig meget sammen de næste fire dage.
Efter velkomstdrinken serverer Jesper og Rikke en tre retters gourmet-menu. Det er imponerende, at to mand alene kan holde et så højt et kulinarisk niveau. Rikkes far er fisker, så man kan sige, at fisken nærmest springer op af Vesterhavet og ned på tallerknerne.
Hvis man ikke lige vidste det, skulle man lige ikke tro, at Rikke, med det alfe-agtige udseende, selv har været fisker. Hun kan fortælle mange sjove anekdoter om ”gutterne på kutterne”.
Fantastiske islandske heste står klar Om morgenen står vi op til en kæmpe morgenbuffet, med friskpresset juice, varme pandekager og alt hvad hjertet kan begære.
Så går vi ud til hestene, og det er altid spændende, hvilken hest man får tildelt. Hestene bliver solgt i løbet af sæsonen, så der er altid nye heste med. Og hvilke heste! Det kan alle tölte over stok og sten. Men først rider vi dog stille og roligt gennem skoven, så alle når at bliver fortrolig med hesten. Efter et par timer, når vi frem til picnic med havudsigt. Rikke har dækket op til lun lasagne og salat med duge og kandelabre, tæpper og kage/kaffe. Efter frokost tager vi os gerne en lille lur i græsset, mens bølgerne bruser svagt i horisonten.
Nu rider vi videre gennem skov, over hede og gennem lyngbeklædt plantage. Det er meget afvekslende natur. Og når man kommer fra de kultiverede skove i Nordsjælland, føles det bare stort og vildt. Hestene får også lov til at strække sig ud, og de kan tölte virkelig hurtigt. Vejene er lange og øde, og underlaget er ideelt.
Man bliver glad i låget Jeg har været på rideferie i Thy seks gange nu. Første gang var ca. 2003. Jeg var en lidt forsigtig rytter. Så jeg spurgte Jesper, om jeg mon nu også ville kunne ride den fyrige hest, jeg havde fået tildelt. ”Ja, ja, det kan du da sagtens”. Og ja sikke en fryd: At få en taktfast, villig hest med fantastiske bevægelser og så flyve hen over heden eller nede på stranden. Så vokser man som rytter og bliver helt glad i låget.
Hestene overnatter hos gode venner halvvejs mod Vigsø. Gruppen bliver kørt hjem til gården og videre til spa på Klim Strand. Her kan vi ligge i blød og få masseret de ømme muskler. Tilbage på gården er der musik på anlægget og boblevand på bordet. Der er altid en særlig festlig stemning, da de fleste er høje på dagens ridetur, og gruppen er blevet helt gode venner. Det er set, at folk har danset rundt i badehåndklæder eller er gået all in på Bollywood-style.
Vi spiser endnu et dejligt måltid og Jesper underholder os gerne om den dejlige vin, vi drikker, og som han og Rikke selv har importeret fra Alsace. Aftnerne ender ofte festligt med dans og musik.
Hvor godtfolk er… Sådan går det slag i slag de næste tre dage. Rideturene bliver stadigt mere afvekslende og højdepunktet, synes jeg, er at tölte på redningsvejen ude ved Hjardemål klit. Her rider man langs kysten oppe på den gamle redningsvej, der bugter sig lidt op og ned. Bunden er kortklippet græs og lyng, hvilket giver den perfekte affjedring. Hestene har fundet deres rytme og holder tölten, selvom det går op og ned ad bakke. Det føles lidt som at køre i rutsjebane. Rytterne har også fundet rytmen og tør give den lidt mere gas, end de gør derhjemme.
Der er næsten altid flere slags nationaliteter med på turene. Det giver en særlig stemning. Vi har sunget drikkeviser på svensk, diskuteret Brexit med englænderne og dyrket yoga med en inder. Fire amerikanske kvinder var ved at falde af hestene i chok, da vi krydsede en nudiststrand. Jeg fik dog alligevel lokket dem ud og bade i Vesterhavet efter rideturen.
Hvis vejret er stille og lunt, tager vi til stranden om aftenen. Jesper hugger hovedet af en flaske champagne, og vi nyder udsigten og aftenens dessert, mens solen går ned over fiskerbådene. Den sidste dag rider vi hestene hele vejen hjem langs stranden. Vi siger farvel og drømmer allerede om at komme igen næste år.
Derhjemme bliver hesten overrasket over, at vi pludselig skal til at tölte hurtigt gennem skoven med vinden i håret.
Har du også været på en fantastisk rideferie og har lyst til at dele dine oplevelse/erfaringer med andre, så skriv gerne en mail til amkr@zibrasport.dk
Frankel blev født i 2008 på Juddomonte farm og var ubesejret i sin 14 løbs karriere. Frankel blev trænet af Henry Cecil, og forholdet mellem træner og hest skulle efter sigende være noget helt særligt. Udset til rollen som den karismatiske træner er den britiske filmstjerne Jeremy Irons. Skuespilleren vandt i 1991 en Oscar for bedste skuespiller i filmen Reversal of Fortune (på dansk Frikendt…?)
Filmen vil tage udgangspunkt i superhestens karriere samt fokusere på forholdet mellem hest og trainer. Henry Cecil bekæmpede i sine sene år nederlag og sygdom og gjorde Frankel til tidens største væddeløbshest. Frankel kvitterede med at være ubesejret i alle sine 14 løb!
Eclipse Film står bag filmen om Frankel, Ron Scalpello er instruktør, og filmen produceres af John Sachs, Andrew Berg, Jeremy Irons og Kimberly Sachs. Manuskriptet er skrevet af Jim Piddock, der også er Executive producer. Det vides endnu ikke, hvem der skal spille Frankels jockey, Tom Queally, eller hvornår filmen har premiere – men en ting er sikkert – vi glæder os allerede!
Når man besøger stutteriet, fornemmer man tydeligt den store passion for heste og for sporten. Lige fra startboksene, den fint anlagte ovalbane og det store ridehus til de mange folde med alt fra føl og avlshopper til toptunet sportsheste. Charlotte Cook har en fortid både som jockey og dressurrytter, inden hendes kærlighed faldt på den islandske hest, som hun i dag rider på allerhøjeste plan. Således vandt Charlotte guld ved VM i pas i 2017, mens det i 2019 blev til sølv. Begge medaljer blev vundet på hoppen Sæla frá Þóreyjarnúpi.
Selv om Charlotte har boet i Danmark det meste af sit liv, er hun engelsk statsborger og rider derfor for Storbritannien:
Min far er brite, den gang jeg blev født, skulle man have samme nationalitet som sin far, så selv om jeg er født i Danmark af en dansk mor og har boet her stort set hele mit liv, så er jeg britisk statsborger. Jeg har søgt dansk statsborgerskab, men jeg har ikke fået det. Først fik jeg begrundelsen, at jeg ikke havde nok kendskab til dansk kultur og historie, og så tog jeg indfødsrets-prøven men fik afslag igen og fik at vide at min sag var lukket. Det er jo meget frustrerende, især når man har boet i landet altid, har gået i dansk skole, gymnasium og har læst til dyrlæge på et dansk universitet.
Charlotte Cook
Tingene kan blive yderligere kompliceret, hvis Charlottes ældste søn Malte på et tidspunkt bliver en del af det danske landshold. Det vil naturligvis give nogle udfordringer, hvis Charlotte rider på det britiske landshold, og Malte rider på det danske landshold.
Det må vi se på til den tid. Det gode for mig lige nu er, at det britiske hold er et fantastisk hold, og vi har det super godt sammen. Når jeg kommer ud til stævner her i Danmark, så er jeg jo ikke konkurrent på samme måde, og jeg kan passe mig selv, hvis man kan sige det sådan.
Charlotte Cook
Set med danske øjne er det stort, at vi har en VM guld- og sølvvinder boende i Danmark, men det ville naturligvis være dejligt, hvis det var de røde-hvide farver Charlotte repræsenterede, når hun vandt medaljer ved Verdensmesterskaberne.
I dette afsnit fortæller Michaela om forskellen på western og dressur.
-I en almindelig westerntræning vil man fokusere på én disciplin. I dressur kan man lave alle de øvelser, som hesten er uddannet til. Fordi der er så mange forskellige discipliner i western, så har vi nogle kortere træningspas, hvor man kun fokuserer på f.eks. western-riding eller pleasure.
I første afsnit i vores serie om Michaela Navrsted fik du en grundig introduktion til westernridning.
Nu er det tid til at dykke endnu længere ned i disciplinen, hvor rytteren altid skal give så små signaler som muligt for at få hesten til at udføre øvelserne. Derfor er stemmen uundværlig for westernrytterne.
– Når vi vil have den frem i galop, så gør vi ligesom i dressur, hvor vi lægger det ene ben frem og det andet tilbage. Og så laver vi en kysselyd.
Nu er det tid til at dykke ned i øvelserne – og er det egentlig muligt at optimere hestens gangarter?
– Man kan godt have en hest, der ikke er en flyvemaskine, men går pænt og stabilt rundt, og som stadig bevæger sig på en god måde – den kan man stadig score en masse point på.
Se en teaser for indslaget:
Se flere indslag om rytterne fra Helgstrand Dressage:
Betina Jæger har de seneste fem år været ansat på Helgstrand Dressage, hvor nogle af de bedste dressurheste bliver uddannet, købt og solgt videre. Hun står for uddannelsen af de lidt ældre heste, mens du tidligere i vores serie har kunnet møde Mike Mihaita og Eric Guardia Martinez.
Hvad er Indian Relay Indian Relay kan dateres 400 år tilbage i tiden, og opstod blandt de nordamerikanske indianerstammer, da hestene blev introduceret til kontinentet. Dermed er Indian Relay en af Amerikas ældste konkurrenceformer – og en konkurrenceform, der de senere år er blevet kategoriseret som en ekstremsport, og som lige nu vokser støt i popularitet. Indian Relay er væddeløb, hvor op til 8 ryttere er til start og rider banen rundt uden sadel. Under løbet skal de skifte hest to gange (i fuld fart), og det betyder, at hver jockey skal have tre heste og flere hjælpere. Der afvikles løb hvert år blandt de indianske stammer i Washington, Oregon, Idaho, Montana, South Dakota and Minnesota, og det hele kulimenerer med et mesterskab i september i Montana. Læs meget mere om Indian Relay her
