Skip to main content

Tag: Nanna Skodborg Merrald

Nanna og St. Schufro skal til Falsterbo

Charlotte Heering har måttet trække sig fra Nations Cuppen den 14.-17. juli i Falsterbo, Sverige, og derfor har Nanna Skodborg Merrald og den charmerende avlshingst Blue Hors St. Schufro fået en plads på det danske dressurlandshold.

Holdet ser nu således ud:

  • Anna Kasprzak / Addict de Massa
  • Daniel Bachmann-Andersen / Zippo
  • Nadja Aabo Sloth / Favour Gersdorf
  • Nanna Skodborg Merrald / Blue Hors St. Schufro

Holdkonkurrencen afvikles med CDIO4* Grand Prix lørdag d. 16. juli og CDIO4* Grand Prix Special og Kür søndag d. 17. april.

Start og resultatlister

Falsterbo Horseshow

Kilde: Dansk Ride Forbund

Danmark skriver historie – vinder Nations’ Cup i Aachen

Lørdag skulle CDIO5* Grand Prix Spécial og dermed Nations’ Cup afgøres. Danmark havde det bedste udgangspunkt, da holdet, bestående af: Carina Cassøe Krüth / Heiline’s Danciera, Cathrine Laudrup-Dufour / Vamos Amigos, Daniel Bachmann Andersen / Marshall-Bell og Nanna Skodborg Merrald / Atterupgaards Orthilia, efter torsdagens Grand Prix havde lagt sig i spidsen.

Læs også: Danmark fører Nations Cup i Aachen

Første rytter på banen lørdag eftermiddag var Daniel og Marshall-Bell.

“En særdeles flot tur, og der er så meget potentiale i denne hest,” udbrød kommentatoren efter Daniels flotte ridt, som dommerne mente var dagens hidtil bedste og belønnede med 75.234%.

I hælene på Daniel fulgte endnu en dansker – nemlig Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia.

Den rutinerede hoppe gjorde en fin figur i den store arena, men ligesom det var tilfældet torsdag ville Orthilia gå med åben mund. Resultatet lød på 72.277%.

Carina og Danse viste igen et ridt i høj klasse. Størstedelen af trav- og passagearbejdet blev honoreret med flotte karakterer og med mange højdepunkter i skridt- og galopprogrammet, hentede de i alt 74.383% hjem.

Dermed var det op til Cathrine og Vamos, hvis sejren skulle hjem til Danmark, da Tyskland bestemt ikke ville forære dem Nations Cup-prisen. Frederic Wandres havde forinden sat personlig rekord med 78.468%.

Og hvor kan Cathrine altså præstere under pres – igen viste parret, at de er én af verdens bedste ekvipager pt.

Ligesom torsdag passerede de den magiske 80%-grænse, og kommentatorerne roste den danske rytter for, at hun på intet tidspunkt pressede Vamos Amigos, selv om vallakken kun er 10 år.

Danmark var dermed i front, og Isabell Werth skulle ride op til sit bedste for at ændre på placeringsrækkefølgen.

Men dressur er aldrig til at spå om – og da dommer Susanne Baarup ringede med klokken og trådte ud for at tjekke DSP Quantaz for blod, var det desværre slut for Isabell.

Dette betyder, at Danmark for første gang nogensinde kan kalde sig vinder af Nations’ Cup i Aachen.

Se resultatlisten

Danmark fører Nations Cup i Aachen

Torsdag stod der Nations Cup i dressur på programmet ved stævnet i Aachen. Danmark stillede med et på papiret stærkt hold i CDIO5* Nations Cup:

Læs også: Dufour og Bohemian slog verdenseliten i Aachen

Nanna og Orthilia var første danske islæt i den store arena Deutsche Bank Dressurstadion.

EM- og World Cup-deltageren viste som altid høj kvalitet i piaffe- og passageøvelserne, men den 17-årige hoppe gik desværre meget med åben mund. 73.348% fik parret for deres Grand Prix.

Daniel Bachmann Andersen og Marshall-Bell, der har været så meget igennem den seneste tid, kæmper i den grad for en plads på VM-holdet.

Læs: Marshall-Bell tilbage til Daniel!

Den kun 10-årige vallak med de ekstremt aktive bagben, som nu ejes af U25-rytteren Nicola Ahorner, var måske en smule spændt i dagens program, men det blev stadig til fine momenter på banen.

Og med 73.696% lagde de sig ind på en foreløbig andenplads.

Til DM skånede Carina Cassøe Krüth Heiline’s Danciera, så den var topfit til sommerens internationale turneringer.

Første stop er Aachen for parret, og så venter VM forhåbentlig i august.

I torsdagens Grand Prix var passagen var i særklasse, mens Danses piaffe ikke sad helt i skabet. Alligevel belønnede dommerne dem med 74.500% – men desværre med pladscifre som svingede mellem 1 og 9.

Onsdagens vinder af Grand Prix i CDI4*, Cathrine Laudrup-Dufour, har ikke kun Bohemian med til Tyskland. Hendes DM-partner Vamos Amigos prøver nemlig kræfter med Nations Cup.

Læs også: Cathrine Dufour satte tingene på plads i DM

Selv om Vamos Amigos kun er 10 år, så har den allerede nu så meget erfaring i dressurens sværeste klasser, at Cathrine satsede på ham i den femstjernede turnering.

Og Cathrine og Vamos beviste i dag, at de ligger meget varmt i svinget, når der om godt en måned skal kåres en ny verdensmester.

“Storartet”, “storartet”, “storartet”, udbrød den tyske kommentator, da Cathrine havde hilst af efter et ridt i verdensklasse.

Med 81.544% slog ekvipagen hele feltet, der talte Patrik Kittel, Frederic Wandres, Charlotte Fry, Henri Ruoste, Isabell Werth og Benjamin Werndl.

Cathrine Dufours ridt sikrede dermed også Danmark føringen i Nations Cuppen foran Tyskland og Holland.

Se resultatlisten

Lørdag gælder det Grand Prix Special i den femstjernede turnering i Aachen.

Klasserne fra Kirstinelund Horse Festival er nu i arkiv

Med klasser fra MB til Grand Prix og kvalifikation af Bundgaard Byg X TROLLE Cup, bød weekenden på masser af seværdig sport.

Zibrasport Equest streamede lørdag og søndag, og hvis du gik glip af noget, kan du nu se de spændende klasser i videoarkivet.

Se klasserne fra Kirstinelund Horse Festival

Læs også: Romeo og Jan sejrede i Bundgaard Byg X TROLLE Cup

Stjernespækket startliste i Aachen

Lige om lidt venter VM i Herning, og de danske ryttere er, ligesom resten af verdens bedste, i gang med de sidste forberedelser.

I slutningen af juli bliver det endeligt afgjort, hvem der skal repræsentere Danmark til VM.

En afgørende faktor i forhold til udtagelsen af dressurholdet er CHIO Aachen – Se interviewet med Anne-Mette Binder

Det storstilede stævne finder sted fra den 24. juni til den 3. juli  med deltagelse af nogle af de bedste ekvipager pt.

Fra Danmark har følgende meldt til start:

DRESSUR

CDIO5*

CDI4*

CDIY

  • Sara Aagaard Hyrm / Atterupgaards Cooper

Også i voltigering er der dansk islæt – Sheena Bendixen og Amanda Staalsø er med individuelt, mens Thinggaard Sørensen og Linde skal vise, hvad de kan i Pas de Deux og BIS 1 i holddysten.

Se de komplette startlister her

Se med LIVE fra Kirstinelund Horse Festival

I weekenden skal tredje kvalifikation af Bundgaard Byg X Trolle Cup afgøres på Kirstinelund Sportsrideklub.

15 ekvipager har meldt til start i Intermediare 1-kval. lørdag formiddag – og du kan selvfølgelig se klassen, blandt mange, her på Zibrasport Equest.

Se med

Kirstinelund Horse Festival har lokket flere interessante kombinationer til deres storstilede stævne.

Kirstinelund Horse Festival m/ Bundgaard x Trolle Cup – se med i weekenden Foto: Kirstinelund Sportsrideklub

Severo Jurado López, Nanna Skodborg Merrald, Daniel Bachmann Andersen og Anne-Mette Strandby Hansen er bare nogle af de kendte ryttere, der har meldt til start.

Start- og resultater

Zibrasport Equest livestreamer B-stævnet lørdag d. 25. og søndag d. 26. juni fra den udendørs bane.

Dressur: Udtagelserne til NM, U25-EM samt ’long list’ til VM

NM i Flyinge (26.-30 juni 2022)

Hold (U25):

  • Camilla Stubberup / Zun Dance
  • Caroline Elsner / Alskenz Firfod
  • Laura Thorup / Blue Hors Veneziano
  • Sandra Hyrm / Heslegaards Rismon


Individuelt (U25):

  • Adam Sparlund Olesen / Feldborgs Lantano
  • Pernille Korsgaard Madsen / Tailormade Tom Cat


Hold (senior):

  • Anna Zibrandtsen / Detroit
  • Joachim Thomsen / Aaarø’s Gandhi
  • Lone Madsen / Heslegård’s Rosmarin
  • Nadja Aaboe Sloth / Favour Gersdorf


Individuelt (senior):

  • Karoline Louise Skøt / Midtgaards Zamir
  • Trine Mittag / Gammelenggårds Easy


Reserver (i ikke prioriteret rækkefølge):

  • Gitte Burgaard / Højvangs Unik
  • Ditte Himmelstrup Madsen / Romance
  • Helene Melsen / Adrenalin Firfod
  • Michala Damm-Frydenberg / Laissez-Faire E
  • Rikke Mandrup / Elmegårds Hearty
     

VM i Herning (6.-14. august)

’Long list’ (senior):


CDI (U25):

  • Josefine Hoffmann / Hønnerups Driver
  • Karoline Rohmann / Jakas Don Louvre
  • Laura Kristine Thorup / Blue Hors Veneziano
  • Sandra Hyrm / Heslegaards Rismon
  • Thea Bech / Dionisos


EM i Ungarn (24.-28. August 2022):

Bruttohold (U25):

  • Camilla Stubberup / Zun Dance
  • Josefine Hoffmann / Hønnerups Driver
  • Karoline Rohmann / Jakas Don Louvre
  • Laura Kristine Thorup / Blue Hors Veneziano
  • Thea Bech / Dionisos
  • Sandra Hyrm / Heslegaards Rismon

    Kilde: Dansk Ride Forbund

DM guld til Laudrup-Dufour – igen!

Det var en stor oplevelse at følge afgørelsen i ECCO DM præsenteret af Vodskov Bolighus hos Helgstrand Event. Spændingen var bevaret til sidste rytter. Som bronzevinder Lone Bang Larsen sagde, så er det nogle af verdens bedste ryttere, der rider i det danske mesterskab.

Alle 15 ryttere i kürklassen var en fornøjelse at følge, og som klassen skred fremad steg spændingen.

Guld Cathrine Laudrup-Dufour, sølv Nanna Skodborg Merrald og bronze til Lone Bang Larsen. Foto: Zibrasport Equest

Cathrine Laudrup-Dufour i særklasse

I dag havde Cathrine lige strammet elastikken lidt mere på Vamos Amigos i forhold til gårsdagens Grand Prix. Han blev lige løftet helt op i konkurrenceform, og så leverede de igen et særdeles smukt og helt overlegent kürprogram. Det var en demonstration af, hvordan man velovervejet og med stort overblik rider en kür, og samtidig får forberedt hesten optimalt på hver eneste øvelse. Dommerne måtte overgive sig og Cathrine brød 90%-barrieren da tavlen viste 90,850%

Det var så smukt, overbevisende og velovervejet, at man kun kan sidde tilbage med en begejstret følelse af, at Cathrine i Vamos Amigos og Bohemian har to heste, som kan være med til at skabe dansk sensation ved VM i Herning – uanset om hun kommer til start med den ene eller den anden. Se Cathrines kür nederst i artiklen,

Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos Foto: Britt Carlsen/Zibrasport Equest

Nanna holdt sølvmedaljen

Nanna Skodborg Merrald har fået manageret 18-årige Blue Hors Zack helt perfekt til dette mesterskab. Igen i küren var han med Nanna, bortset fra en traversade, men det kunne ikke afholde parret fra at sikre sølvet da de kom ind på andenpladsen i kürfinalen med 83,7% Det er så dejligt at se en hest, der på papiret er i sin karrieres efterår levere en så kraftfuld og sikker præstation, men han får også den optimale hjælp fra Nanna hele vejen.

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zack Foto: Britt Carlsen/Zibrasport Equest

Men Nanna blev truet af Lone Bang Larsen som sammen med Thranegaardens Rostov viste et betagende kürprogram, med masser af aktion og stor sikkerhed. Hoppen elsker at vise sig frem på en bane, fortæller Lone Bang Larsen, der var jublende lykkelig for bronzemedaljen. Det ser så sikkert og overlegent ud, når Rostov går op i en betagende passage, og hestens arbejdsvilje og øvelsessikkerhed i kombination med Lones store erfaring, gør dem til en ekvipage, der støt og roligt er på vej ind i toppen af dansk dressursport.

Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov Foto: Britt Carlsen/Zibrasport Equest

Træneren og eleverne

Andreas Helgstrand er træner for Lone Bang Larsen og han måtte i dag se sin elev slå ham væk fra en mulig podieplads. Med 8-årige Queensparks Wendy kom han ind på en samlet 4. plads. Det var kun hoppens anden kür, og selvom de scorede over 78% var det ikke nok i det skrappe selskab ved mesterskabet. Det er dog et par til fremtiden. Den imponerende hoppe fylder en bane ud, og der er ikke noget, hun har svært ved. Nu er det blot et spørgsmål om mere styrke og mere erfaring på dette niveau, så har det potentiale til at blive helt ekstraordinært.

Anna Kasprzak og Addict de Massa Foto: Britt Carlsen/Zibrasport Equest

Andreas er også træner for Anna Kasprzak, som i Grand Prix-klassen red sit bedste ridt til dato på Addict de Massa, men i dagens kür toppede hun gårsdagens ridt. Anna havde valgt at ride til Donnperignons flotte og svære kür, en kür hun har redet ved OL. Den opgave løste Addict de Massa med ettere-to’ere-ettere omkring en cirkelvolte på midterlinjen, og så piafferer han taktfast og ubesværet. Den kür gav dem 80,05% og sendte dem ind på 5. pladsen i den samlede stilling.

Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy Foto: Britt Carlsen/Zibrasport Equest

Se også: Riders Corner (Lørdag ) – Helgstrand Event 2022

Læs også: Video: Guld til Josefine i U25

Start- og resultatlister

Cathrine Dufour satte tingene på plads i DM

Det var en fornøjelse at se dette års ECCO DM Senior præsenteret af Mustang Trailers – ikke alene var det et stort felt på 30 ryttere, som kom til start, men i feltet var der, set på Grand Prix-niveau, yngre heste som lover godt for fremtiden.

Det var dog 18-årige Blue Hors Zack, som åbnede mesterskabet med et klasseprogram. Zack var Nanna Skodborg Merralds partner ved OL i Tokyo, og som vi så ham i mesterskabet, er han stærk, sikker og motiveret, og de indkasserede flere 9-taller, 9,5 og to 10-taller. Et lille kiks undervejs betød at parret ikke brød 80% muren, men de opnåede 79,140% og deres personligt bedste resultat i Grand Prix. Det imponerende ridt udløste dog ikke en føring i mesterskabet, men en sikker andenplads inden søndagens kür-finale.

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zack. Foto: Zibrasport Equest

En masterclass af Cathrine Laudrup-Dufour

Det blev helt tyst på det store dressurstadion hos Helgstrand Event, da Cathrine Laudrup-Dufour red på banen som klassens sidste rytter med Vamos Amigos. Hun travede let rundt på banen i letridning, mens Vamos Amigos dansede spændstigt under hende. Dommerne uddelte 13 10-taller, og det siger noget om kvaliteten af det ridt, som publikum blev vidne til. Ingen pres, ingen stres, alle hjørnepassager blev brugt til at forberede den næste øvelse. Det program var en demonstration af overskud og overblik fra Cathrines side, og det forplantede sig til Vamos Amigos. Den hest har et imponerende antrit og afskub, og det leverer han selvom Cathrine ikke fordrede det yderste af den 10-årige vallak i dag. Og på trods af det, viste resultattavlen 83,180%

Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy. Foto: Zibrasport Equest

Et mesterskab med stjernefrø

Andreas Helgstrand kom til start med den 8-årige hoppe Queenparks Wendy e. Sezuan (opdr. Kurt Gosmer). Den store gangmaskine fylder noget på en banen, og på trods af hoppens unge alder, er hun øvelsesstærk og sikker gennem hele programmet. Nu nyder hun også godt af Andreas Helgstrands erfaring, og dommerne kvitterede med adskillige 8-taller og en total på 75,220% og en 3. plads i den foreløbige stilling.

Anna Kasprzak, der to gange har nået OL-finalen (London og Rio) har haft lidt udfordringer med at finde en afløser for tophesten Donnperignon. Hun har flere unge heste godt på vej, men hendes partner i DM-klassen er velkendte Addict de Massa e. San Amour han går med en vældig aktion, og han har så let ved de samlede øvelser, hvilket også udløste 8,5 og 9 for piaffe. De kom ind på 4. pladsen med 73,480%

Lone Bang Larsen kom til start med 12-årige Thranegaardens Rostov e. Blue Hors Romanov, og de fortsætter deres positive udvikling. Den energiske hoppe er øvelsessikker, og de opnåede 73,34% fra et, i dette tilfælde, ikke helt enigt dommerpanel.

Anna Zibrandtsen og Quel Filou. Foto. Zibrasport Equest

Anna Zibrandtsen havde to heste med i mesterskabet, Detroit e. Dimaggio, som heldigvis er kommet sig over en kolikoperation, og 11-årige Quel Filou e. Quaterback, som hun har Grand Prix-debuteret i foråret. Han har tre særdeles gode gangarter, går med energi og smidighed under Anna, som var med på det danske sølvvindende hold ved EM i Göteborg med Arlando, som hun pensionerede under Dansk Varmblods hingstekåring i marts.
Anna red sig ind på 6. pladsen med Quel Filou og 7. pladsen med Detroit.

Marianne Helgstrand og Super Mario sluttede rækken af placerede ryttere i mesterskabet med en 8. plads og 70,6%

De 15 bedste ryttere får adgang til Kürfinalen søndag, mens de øvrige, og de ryttere, som har to heste med i klassen, kan starte Grand Prix Special på bane 2.

Start- og resultatlister

Se hele Grand Prix’en her

Gratis adgang for publikum

Der er masser at se på ved Helgstrand Event med Danmarksmesterskab i dressur 2022 Præsenteret af Mustang Trailer. Sideløbende med mesterskabsklasserne er der også 2. kvalifikation af Bundgaard Byg x Trolle Cup, UVM-udvælgelse klasser og enkelte nationale klasser. Der gratis adgang for publikum alle dage, og du kan læse meget mere på Helgstrand Events hjemmeside.

Anna Kasprzak og Addict de Massa. Foto: Zibrasport Equest

Se det hele hjemmefra

Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.

Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.

Se med LIVE her

Læs meget mere om DM i dressur og se videoer fra tidligere år.

Nu kan du se startlisterne til DM i dressur

Det er lagt op til et særdeles spændende dansk mesterskab i år. Ikke mindre end 32 ryttere er meldt til start, og på listen finder vi blandt andet Cathrine Laudrup-Dufour og Vamos Amigos, Nanna Skodborg Merrald på legendariske Blue Hors Zack og Blue Hors Zirrus, Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov, Charlotte Heering og Bufranco. Også Anna Kasprzak og Addict de Massa er taget til Uggerhalne for at kæmpe om medaljer, og det samme er Anna Zibrandtsen med den talentfulde Quel Filou.

Ydermere stiller Helgstrand Dressage selv med tre deltagere. Andreas Helgstrand kommer på banen med Seuzan-datteren, Queenparks Wendy, og Marianne Helgstrand er til start på Super Mario. Og så bliver det spændende at se Anne-Mette Strandby Hansen og den populære avlshingst Hesselhøj Donkey Boy.

Se hele startlisten her

Stort U25 felt

Der kommer flere og flere gode unge ryttere i sporten, og det afspejles da også i dette års Agria DRF-mesterskab for U25 ryttere. 15 ekvipager er til start, og her finder vi blandt andet ryttere som Karoline Rohmann med både Jakas Don Louvre og Aagardens Lianne og Josefine Hoffmann med Hønnerups Driver.

Se hele U25-startlisten

DM i paradressur

Traditionen tro skal der også kåres nye danske mestre i paradressur, og også her er flere kendte ryttere klar til at ride om medaljer. På startlisten er blandt andet Renee Igelski og Beyond Dreams, Susanne Jensby Sunesen og Leeds samt Camilla Christensen og Fürsten.

Alle startlister kan ses her

Gratis adgang for publikum

Der er masser at se på ved Helgstrand Event med Danmarksmesterskab i dressur 2022 Præsenteret af Mustang Trailer. Sideløbende med mesterskabsklasserne er der også 2. kvalifikation af Bundgaard Byg x Trolle Cup, UVM-udvælgelse klasser og enkelte nationale klasser. Der gratis adgang for publikum alle dage, og du kan læse meget mere på Helgstrand Events hjemmeside.

Se det hele hjemmefra

Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.

Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.

Se med LIVE her

Læs meget mere om DM i dressur og se videoer fra tidligere år.

Lone og Rostov bedst i Grand Prix Kür i Aalborg

Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov red sig en fortjent sejr i Grand Prix Kür i Aalborg. Parret blev belønnet med en samlet score på flotte 77.925% af de fem dommere, der kvitterede med mange 8-taller undervejs. Med dagens sejr kunne Lone og Rostov sætte punktum for en fremragende stævneweekend, hvor det også blev til en 3. plads i torsdagens Grand Prix. Lone har delt denne video af Rostov på opvarmningen fra stævnet.

Andreas Helgstrand med i toppen – igen

Andenpladsen i küren gik til Andreas Helgstrand og Queenparks Wendy. Den 8-årige Seuzan-datter har haft sin internationale debut ved dette stævne, og det med stor succes. Udover dagens andenplads, hvor parret red til 76.715%, så blev det også til en andenplads til hoppen i torsdagens Grand Prix, som Andreas iøvrigt vandt på superhingsten Jovian.

Se alle resultater her

Læs også: Andreas og Jovian sejrede i Special debut

Mange flotte danske resultater

Mange danske topryttere har været på banen ved det internationale stævne i Aalborg, og det med flotte resultater til følge. Andreas Helgstrand satte sig på førstepladserne i både Grand Prix og Grand Prix Special, men også Blue Hors ryttere Nanna Skodborg Merrald red to sejre hjem. Det gjorde hun på talentfulde Blue Hors Znickers i Prix St. George og Intermediare I – med henholdvis 73,588% og 71,559%.

Du kan se en video af Nanna og Znickers fra Esbjerg 2022 herunder.

Eliteryttere giver gode råd til stævner

Omkring 30 pony-, junior- og ungrytterne var samlet på ECCO Center i Tønder, og landstræner Dennis Fisker havde lavet en aftale med Cathrine Dufour, Carina Cassøe Krüth, Lone Bang Larsen og Nanna Skodborg Merrald og bedt dem lave en lille video, hvor de fortalte om, hvordan de forbereder sig til stævne. Alle ryttere bruger visualisering af deres ridt forud for stævnedeltagelse, for at være bedst muligt klædt på til at takle evt. udfordringer inde i programmet. Mål, planlægning er også en væsentlig del af deres forberedelse til stævner. Og så giver Cathrine Dufour gode råd til opvarmningen til stævner.

Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov. Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

Lone Bang Larsen laver mål og delmål

Lone Bang Larsen fortæller, at hendes stævneplanlægning afhænger af den enkelte hest. Skal den gå mange stævner, eller kan den spares lidt? Heste, der er lidt friske, og kan kigge på omgivelserne skal gå lidt flere stævner, fortæller hun.

”De heste jeg har, har godt af at gå stævner for de er lidt friske, og vil gerne kigge lidt,” siger hun.

”Jeg laver mange mål og delmål med mine heste. Det kan være de bare skal ud og have erfaring og kigge lidt til et stævne, eller det kan være et stævne, hvor vi gerne vil gøre det godt, og hvor resultatet er vigtigt.”

Groomen er vigtig

”Når jeg kører til stævne, er det vigtigt, jeg har en med, som jeg stoler meget på. En der kender mig, og ved hvad jeg kan lide, bliver gjort ved stævnerne. Vi planlægger hjemmefra med at pakke det nødvendige. Jeg er så heldig, at jeg har haft den samme groom med mange gange, hun ved hvad der skal pakkes og gøres.”

Lone fortæller, at hun altid køre med hestene, det har hun det godt med. Hun vil gerne komme tidligt til stævnepladsen, nærmest når staldene åbner. Det giver hende lejlighed til at vise hestene banen så mange gange, det er muligt.

Hvis det er muligt, ser jeg et par ryttere ride. Derefter sætter jeg mig for mig selv, i min egen boble, og rider programmet igennem.

Lone Bang Larsen

Lone gennemgår i tankerne det, hun skal huske at gøre; hvor hun skal vente lidt, hvor hun skal huske at bøje og hvor hun kan give gas.

”Jeg forestiller mig, hvordan jeg rider programmet, det hjælper mig rigtig meget.” Og skal jeg ride kür er det faktisk meget værre,” fortæller Lone med et smil: ”Så løber jeg rundt nede i stalden og danser programmet igennem, og det er ikke altid, det er lige kønt, men det hjælper mig.”

Lone bruger hjemturen til at evaluere hele stævneoplevelsen. Hun vurderer, hvad der er gået godt, hvad der kan gøres bedre. Det kan fx være i forhold til tilskudsprodukter og hestenes reaktion på dette.

Husk at afstemme forventninger med forældre

”Jeg er desværre blevet så gammel, at jeg ikke har mine forældre med til stævner mere. Da jeg var junior- og ungrytter, havde jeg altid min mor med til stævner. Og én ting var vigtigt for mig: forventningsafstemning, så der ikke kom gnidninger. For mig var det vigtigt at tage snakken om, hvad vi kunne forvente af hinanden. Så ingen blev skuffede.”

”Det er mega vigtigt at få den snak med forældrene, det har hjulpet mig rigtig meget, slutter Lone Bang Larsen.

Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera, OL i Tokyo. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de

Carina Cassøe Krüth laver en plan

”Jeg kan fortælle, hvad jeg gør, og det er at lægge en plan og forsøge at holde mig til den,” indleder Carina Cassøe Krüth, og hun understreger: ”I bund og grund er det nok den vigtigste del i filosofien i min ridning. Det er, at jeg på alle heste lægger en plan og forsøge at holde mig til den. Det gør jeg også, når jeg skal til ridestævne.”

Carina fortæller, at hun har et helt set up i forhold til, hvordan hun får sine heste til at toppe, lige når hun gerne vil, men det er en større forklaring, fortæller hun. Den gemmer vi til en anden gang.

I forbindelse med stævneforberedelse fortæller Carina: ”Når jeg skal til stævne sørger jeg selvfølgelig for mit hjemmearbejde er fuldstændig i orden. Det vil sige, jeg er sikker på, at hesten er der, hvor jeg vil have den.”

Opbyg din værktøjskasse

Carina fortæller, at hun ikke udelukkende træner øvelser til hverdag. ”Hvis man altid træner øvelserne, som de skal være i programmet, så bliver de ringere. Så jeg prøver at træne ”ud af boksen”, så hestene ikke ved, hvad der sker. De skal være på plads, foran mine hjælpere, og jeg har mange ”gear”, jeg kan finde frem. Jeg skifter ”gear” hele tiden, så jeg sørger for, jeg har en så stor værktøjskasse, som overhovedet muligt.”

Carina oplever, som alle andre, nogle udfordringer med hestene til stævnerne, fordi de ikke helt opfører sig eller reagere, som hjemme i træningen. Derfor, understreger hun, er det vigtigt man har en stor værktøjskasse, nogle muligheder for, at få samarbejdet med hesten på rette spor.

Det er vigtigt, værktøjskassen er så stor som overhovedet muligt.

Carina Cassøe Krüth

“Så I altid kan trække noget nyt frem af værktøjskassen. Hvis hesten ikke reagere rigtigt på det i beder om, så finder i bare noget andet, i kan arbejde med.”

Visualisering af programmet

”Gennem min forberedelse har jeg en forventning om, hesten er, hvor den skal være. Så når jeg kommer til stævner, vil jeg altid prøve at visualisere det program, jeg skal ride. Jeg rider det igennem i mit hoved dagen før. Ikke det perfekte program, men sådan, at jeg ved, hvordan og hvor jeg skal forberede de enkelte ting. Jeg tænker ikke programmet som en helhed, for så bliver jeg stresset, jeg tænker en øvelse ad gangen. Sådan visualiserer jeg de enkelte øvelser, og jeg ved, hvad jeg skal gøre for at forberede den næste øvelse.”

Carina forklarer, at hun bruger hjørnepassagerne til at forberede hesten på den næste øvelse. Ved at visualisere programmet får hun klarhed over, hvordan hun skal reagere afhængig af hvad hesten gør.

”Det gør mig klar til næste øvelse. Så jeg ikke hele tiden er bagved hesten, og bliver stresset over øvelserne kommer stærkt. På denne måde er jeg mentalt hele tiden foran.” Og til slut siger Carina: Hvis der sker en fejl i programmet – fuck det – videre!”

Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zack. Foto: www.sportfotos-lafrentz.de

Nanna Skodborg Merrald laver en tidsplan

”En af de ting, som betyder meget for mig er at lægge en tidsplan for dagen til stævnet. Hvornår skal der flettes, pudses, hvornår skal der sadles op, hvor lang tid tager opvarmningen,” indleder Nanna Skodborg Merrald, som fortæller, at hun i den plan også sætter tid af til mental fokustræning.

”Det giver mig rigtig meget for at få detaljerne på plads inde på banen, fortæller hun, og hun uddyber: ”Jeg rider programmet igennem, rent mentalt, øvelse for øvelse, halve parade for halve parade, så jeg ved, hvornår jeg skal gøre hvad, og hvad mit fokus er.”

Det er vigtigt fokus ikke er på procenten eller placeringen, men på egen præstationen på banen.

Nanna Skodborg Merrald

”Og i den egen præstation indgår de enkelte øvelser, hvordan rider man bedst muligt sin versade, sine skridtovergange, changementer m.v. og først når man har redet, kan man se, hvad det rækker til, men det vigtigste er din egen præstation inde på banen,” slutter Nanna Skodborg Merrald.

Cathrine Dufour og Bohemian Foto: Zibrasport Equest

Cathrine Dufour har fokus på selvtillid

”Jeg tænker altid meget på, jeg ikke kan nå at lære noget nyt, når jeg er til stævne. Så på min opvarmning, prøver jeg i høj grad at give hesten selvtillid, og forsøge at gøre mange af de ting hesten er rigtig god til. Selvfølgelig tjekker jeg også de ting, jeg ved kan være lidt problematiske, men jeg forsøger i høj grad ikke at gøre det til et problem, for det løser jeg ikke på stævnepladsen. Jeg prøver virkelig, for min egen og hestens skyld at opbygge selvtillid på opvarmningen,” indleder Cathrine Dufour.

Cathrine ved naturligvis godt, hun ikke kan undgå ”lige at rører lidt ved” det hesten har det lidt svært med. Hun starter med det, hesten er god til, inden hun tager fat på det, den har det lidt svært med, for staks derefter, at gå tilbage til at lave noget, som hesten er god til.

Så man hele tiden, for egen og hestens skyld, bevarer selvtilliden på opvarmingen.

Cathrine Dufour

I forhold til at ride på landsholdet, og være en del af holdkonkurrencen har Cathrine også gjort nogle overvejelser: ”Jeg er på holdet, lige så god, som jeg er, på den dag. Med det mener jeg, at vi alle vil gøre det perfekt, når man står til et mesterskab eller et vigtigt stævne. Men, jeg er udtaget med alle de gode og dårlige ting, jeg har. Der er ingen, som er perfekte, ingen som har redet 100% endnu, så jeg prøver at tænke meget på, der er plads til de småfejl, jeg plejer at lave og stadigvæk ride en god procent. Det tager noget af presset for mit vedkommende Jeg behøver ikke levere den perfekte tur, jeg kan stadig levere noget rigtig godt.”

Hvordan holder du dig motiverede i den daglige træning? bliver Cathrine Dufour ofte spurgt, men, understreger hun: ”Der er ikke nogen i verden, der er topmotiveret hver evig eneste dag, men når motivationen glipper, så er det jeg hiver disciplinen frem. Disciplinen får en til tops i denne sport, tænker jeg,” slutter Cathrine Dufour.